En kuffert i Berlin – drømme i en ny CoVirkelighed dag 20

Her til morgen så jeg billeder i TV fra Berlin. Alexanderplatz lå nærmest øde hen. Og jeg længes ud i det fri. Jeg længes efter at gå i menneskemylderet i Berlin på netop Alex.

Lige nu ser der sådan ud. Mit håb er, at Berlin klarer den. At folk overlever og kommer på benene igen. At Berlins arbejdspladser overlever. Jeg håber, at vores yndlingssteder overlever, for de er arbejdspladser for mange mennesker og en kilde til glæde for os. Og ja, jeg håber, at vi snart kan vende tilbage til Berlin.

Jeg har altid en kuffert stående stadigvæk i Berlin. Sådan er det.

Ich hab noch einen Koffer in Berlin
Deswegen muß ich da nächstens wieder hin
Die Seligkeiten vergangener Zeiten
Sie sind alle immer noch in diesem kleinen Koffer

Marlene Dietrich

Den rette vinkel i videokonferencer – ny CoVirkelighed dag 18

Måltidskasserne fra RetNemt er perfekt udstyr til Zoom/Skype/FaceTime. For .. lad os nu bare være ærlige her; ingen bryder sig om at blive filmet nedefra. Jeg gør i hvert fald ikke.
Med 48 somre på bagen, så er nedefra en vinkel, der gør mig virkelig træt at se på ..

Med Macbooken placeret på en RetNemt kasse på spisebordet er vinklen perfekt. Lige i øjenhøjde. Det fungerer supergodt!

Skypemøde under bordet

Så sidder jeg dér og holder møder i øjenhøjde herhjemme – med hår med fine grå udvoksninger, make-up og øreringe iført en kontoragtig bluse – samt lyserøde leopardhyggebukser og Hello Kitty plyshjemmesko under bordet.

Jeg forestiller mig, at de gør det samme i TV Avisen 😆

5 MacBook stands inkl. 5 måltider 💕

Det daglige måltid i den nye CoVirkelighed dag 17

Normalt får vi 3 måltider om ugen fra RetNemt, men siden nedlukningen har vi fået leveret 5 måltider.

På den måde undgår vi at skulle detailplanlægge en hel uges måltider. Vi undgår at skulle købe voldsomt meget ind på én gang – eller handle flere gange om ugen.

Ugens 2 sidste måltider er take out fra vores lokale madpushere.

Og så er flamingokassen den perfekte MacBookstand, når man skal Skype 🤗 mere om det snart 🤟🏼

To make each day count! Ny CoVirkelighed dag 16

Forleden sagde min mand “du må ta’ nogle billeder af hjemmeskolen, for det her vil vores søn kunne huske resten af sit liv”

Det gumlede jeg lidt på. Ikke meget Instahygge hos os, tværtimod frustrationer, modstand og råberi.

Faktisk er det SÅ klogt sagt! Denne tid er unik og kommer aldrig tilbage. Forhåbentlig. Men nu hvor vi er her .. det bliver en tid, vi aldrig glemmer. Vi skylder hinanden, at det bliver så godt som muligt.

Så jeg har et valg: Skal min søn huske en hæslig hjemmeskole med skrig og skrål, hvor han er eleven, der ikke gider hjemmeskolen – og jeg er den frustrerede lærer, der hader at være lærer? Nej, vel?

Jeg er moren, der gerne vil lære mit barn ting og sager i den udstrækning det giver mening. Jeg laver ingen foie gras undervisning på vores barn. Derfor når vi ikke det hele på meebook, Matematikfessor, Gyldendal, Grammatip, digipuzzle og hvad de 117 andre platforme hedder. For lærerinden er fyret – og MOREN 😍 tager over!

Hvem tæller?!! Ny CoVirkelighed dag 15

Hvem tæller efterhånden? På sin vis flyder dagene sammen. Jeg stod op til et online møde klokken 8 – 30 minutters inspiration: Undgå frygt med telefonen til salg.

Det var fantastisk og meget inspirerende. Helt konkrete do’s and donts til mit nye job, når jeg engang for alvor kommer i gang med det.

Faktisk er jeg blæst helt væk over hvor fantastisk søde, hjælpsomme og gavmilde folk er. Helt konkret mener jeg på LinkedIn, men det er det samme overalt, tror jeg.

Jaja, vi har hørt alt for meget om de smålige typer, der har hamstret gær og toiletpapir; det er en naturlig reaktion på frygt og usikkerhed hos nogle. Sådan er det bare, thank you, next.

Sæt fokus på, hvad du kan gøre for andre og hvad du kan få hjælp til. This is the moment. Jeg er så heldig, at jeg har e-mødt nogle kloge og inspirerende mennesker, der deler bidder af deres viden med os andre, og det er fantastisk.

Så … hvor nogle frygter at gå i stå, mens de bare sidder og venter på, at dagene går, så har jeg nu tænkt mig at gøre det modsatte!

Ny CoVirkelighed dag 14 – hvem f*** har spist alle de hvide pandaer?

… vil min søn gerne vide. Moren aner det ikke 😇

Angiv din næste her! Stikkersamfundet er tilbage 😳 Ny CoVirkelighed dag 13

Nej. Bare nej.

WTF? Nej. Bare nej.

Rimelig rystende nyhed at stå op til. En ting er at være spærret inde, men at man også skal kigge sig over skulderen hver gang man får en tår latte i den gale hals og hoster og sprutter – nej, det vil jeg ikke være med til!

Tilføjelse: Senere på dagen trak Patientstyrelsen angiverformularen tilbage.

Om at undgå hyttefeber i ny CoVirkelighed dag 12

Mandag eftermiddag fik jeg galopperende hyttefeber. Måske fordi hjemmeskolen ikke gik efter planen, helt sikkert fordi jeg har galopperende Fernweh kombineret med, at nedlukningen nu forlænges til efter påske.

Der var et øjeblik i går hvor jeg helt seriøst tænkte “jeg klarer det ikke”.

Jeg er bekymret for om vores ældre og udsatte bliver syge. Min far, mine svigerforældre. Jeg er bekymret for økonomien. Kommer vi tilbage til hverdagen? Hvornår? Jeg savner hverdagen. Jeg er bekymret for min virksomhed og for mit nye job, som jeg lige er startet i. Jeg vil så gerne bidrage, gøre forskel .. Jeg er bekymret for al den lærdom, jeg ikke får proppet ind i hovedet på min søn. Jeg er bekymret for min mand, der er del af nødberedskabet og som netop nu omskoles til opgaver, som ligger helt udenfor hans felt. Jeg er bekymret for Danmark, for Europa. Jeg er bekymret for Berlin; hvad sker der med menneskene i verdens venligste by? Med deres arbejdspladser? Hvad med vores yndlingssteder, overlever de? Og vores hotel i Norditalien? Klarer familien på hotellet sig? Er de ok? Hvad med vores ferie? Kommer vi afsted? Frankrig er betalt..? Hvordan ser livet ud på den anden side af Coronaisolationen? Kan vi overhovedet omgås hinanden? Jeg er sick and tired of being sick and tired.

Jeg MÅTTE ud. Ikke tænke, ud af hovedet, ned i kroppen. Jeg løb min vej. Jeg er på uge 2 af løbeprogrammet.

“Hvad løber du fra?” spurgte min søn engang. Dengang løb jeg bare en tur, men nu … nu løber jeg fandme min vej.

1) Ta’ kontrol over dit liv

Du kan ikke kontrollere Corona’en, men du kan kontrollere din reaktion på Corona. “Løb i panik”, råber zebraerne i Disney Sjov – og så løber de rundt mellem hinanden. Den metode dur ikke. Styr dig. Der er mad nok, der er medicin nok – og der er internet, FaceTime, SkypeVino, SkypeLatte, Teams, Zoom…

Du kan samtidig sørge for, at du og din husstand tager hensyn og undgår at sprede smitte. Du kan sprede smil, ikke smitte. Et smil er den korteste afstand mellem mennesker. Det er vigtigt, at vi husker på det nu.

2) Flyt fokus

Det, du fokuserer på, vokser. Se nyheder 1-2 x om dagen og fokusér på det, du kan kontrollere; hjemmeskole, projekter du aldrig har tid til, arbejde, hygge..

3) Hold dig i form

Undgå smitte. Det er muligvis for sent for mange af os, men så er plan B her: Sørg for at du får søvn nok, mad nok og motion nok. Hold dig så sund og stærk som muligt, så du er i topform, hvis du skulle blive syg. Jo sundere og friskere du er, jo bedre vil du kunne bekæmpe virus. Husk også at holde dig varm, da kulde presser immunforsvaret. Gå en tur i det smukke vejr.

4) Ta’ brokkeretten, men kun i max 5 minutter

Ja, du må godt brokke dig. Sæt æggeuret og gi’ los i 5 minutter. Tro mig, du når halvvejs, så kan du ikke mere, og så kommer du til at trække på smilebåndet!

Read more https://lnkd.in/ebVeH7v

Solskinssøndag i ny CoVirkelighed dag 11

Vi tilbragte søndagen med at vaske flere gardiner kridhvide mit Dr. Beckmann Gardinen Weiss. Vi gjorde rent og ryddede op i hele hytten. Vi så så få nyheder som muligt. Det er rart og nødvendigt med en pause.

Jeg fandt en stak gamle bøger på drengens reol med godt med støv på, så jeg lagde dem på gulvet og bad ham om at gennemgå dem. Han kiggede stakken hurtigt igennem. Han lagde alle bøgerne om insekter til side. Dem vil han ikke have længere. Den tid er forbi, hvor han var passioneret omkring kryb og kræ.

Vi gik en tur langs Furesøen i det skønne solskinsvejr. Det var lige før, at der var for mange mennesker, der gik, løb og cyklede på den smalle bro langs søen. Det blev bedre, da vi kom op i skoven. Der er stien bredere, og der var færre mennesker. Vi så en sød lille mus, der har travlt med at pusle rundt i sit bo i en gammel træstub.

I morgen er det mandag igen. Weekenden har været hyggelig. Vi har hentet mad udefra 2 gange, så vi støtter nogle af de lokale. I morgen kommer der 5 måltidskasser fra RetNemt med spændende retter til hele ugen.

Gardinvask & legeaftale i ny CoVirkelighed dag 10

Lørdagen startede ved at solen vækkede os allerede 6:35. Naarj, det var for tidligt. Jeg trak mørklægningsgardinerne tættere sammen og puttede mig igen.

Vi stod op ved 8-tiden og besøgte bedstefar ved 9-tiden. Vi rundede Lyngby Storcenter ved 10-tiden for at støtte ostehandleren dér. Det er kun Føtex, apoteket og ostehandleren, der er åben – alle øvrige mere end 100 butikker er lukkede.

Vi købte lækker ost, og så forlod vi det rungende tomme center igen. Vi gik en tur ved Bagsværd Sø inden frokost – vejret var så skønt! Vi undgik Sophienholm, for der kunne vi se, at der var alt for mange mennesker til at det ville være sikkert at gå en tur der.

Senere blev knægten inviteret til legeaftale i haven hos en ven i det gode vejr. Jeg fik to skønne billeder tilsendt af de to skønne glade drenge, der var lige så kåde som køer på marken om foråret.

Efter alt for kort tid var det slut. Vi hentede ham og gik hjem i det gode vejr. Han brokkede sig ikke, han forstår det heldigvis godt. Han ville ønske, at han kunne blive .. og det må man hjertensgerne; ønske sig, at det var anderledes – og ikke mindst glæde sig til, at det bliver bedre.

Dr. Beckmann er noget af det, jeg køber allermest med hjem fra Berlin. Doktor B er min hverdagshelt ❤️

Deres mange målrettede pletfjernere til rødvin, blod, olie, græs etc er verdens bedste. Man kan ikke få dem herhjemme – desværre.

– Gitte K, hausfrau 🥳

Jeg tog nogle af vores gardiner ned og vaskede dem med Dr. Beckmann Gardinenweiß. Det trænger de pinligt meget til. Heldigvis bliver selv de mest musegrå gardiner hvide igen med doktor B 💕

Min hverdagshelt doktor B 🙏🏼

I aften henter vi burgere hos den lokale deli i Birkerød. Vi trænger nemlig alle 3 til en god burger. Det er vigtigt for os at bakke op om de små lokale steder, så det gør vi typisk fredag og lørdag, sålænge vi er under nedluk ❤️🙏🏼

Vi overlevede uge 1 i den nye CoVirkelighed dag 9

Endelig fredag. Den første uge under nedluk er gået. This too shall pass må vist være mottoet. Vi er en dag nærmere normale tilstande, hvornår det så end bliver.

Skoledagen var hård for os begge i dag. Hård men forhåbentlig lærerig. Masser af matematik og grammaTip i dansk. En rigtig rumpedag, der var hård ved drengen.

Eneste afbrydelse var, at knægten har leget med en med lus på nedluk ingens eneste og kortvarige legeaftale i går. For hulan da .. mon han nu har lus?

Jeg greb tættekammen og kæmmede ham i sollyset. Hvad var nu det? Kammen var fyldt små flager fra pandehåret – skæl? Eller lus? De fulgte let med ud af håret og fløj let omkring. Hmm.. jeg kom luseshampoo i hans hår, han ventede 10 minutter, og så fik han sig et ekstra bad.

Og så fik vi også vasket sengetøj som ekstra bonus. Forhåbentlig er der ingen kræ. Hvis der overhovedet var nogen i første omgang… ?

Sidst på eftermiddagen løb jeg en tur i mosen. Det var skønt med frisk kold vind lige i fjæset. Jeg er i usigelig dårlig form, så det er helt forfra på løbeprogrammet for ældre eller overvægtige. Jeg synes selv, at jeg klarede de 2x 1 minuts løb ok 🤗 mine lunger gjorde ondt, men var ikke ved at hoppe ud ved anstrengelsen. Det bliver bedre dag for dag.

Og så er det forårsjævndøgn. Det går mod lysere tider, selvom Coronaen kaster lange skygger over alt. For at bevare min indre ro, følger jeg minimalt med i nyhederne. Hele dagen, mens jeg arbejder, er jeg offline på nyhederne. Der er jo intet nyt, groft sagt, for vi er stadig lukket ned, og vi skal stadig holde os for os selv.

Det er vigtigt. Det er for mig uforståeligt, at folk opfører sig hensynsløst. Jeg har ikke oplevet det, har kun hørt om det via SoMe og TV.

Tankeløse, ja, det er lidt noget andet – det kan vi alle være. Der kan ske svipsere, hvor man glemmer sine forbehold eller ikke tænker sig om.

Dem, jeg møder, opfører sig generelt hensynsfuldt og smilende. Vi smiler til hinanden, når vi mødes på de smalle stier omgivet af vand og nærmest begge er ved at falde i for at holde vores sikkerhedsafstand. Det kunne være kønt at lande i mudder til halsen!

Sol, spirer & skole – ny CoVirkelighed dag 8

Torsdag var der mere dansk og mere matematik, samt natur og teknik på skemaet. Vi kører stadig efter skolens almindelige skoleskema, fordi det er det knægten kender. Det fungerer fint, han har i hvert fald ikke glemt et eneste frikvarter endnu😅

Knægten skulle læse Elefantmanden af Fupz Åkeson. Og så gik UniLogin ned. Den slags petitesser slår ikke en garvet hjemmelærerinde ud, vi har jo E-Reolen. Bum, så lånte vi bogen der, og så kørte danskundervisningen uforstyrret videre.

I natur og teknik handlede det om spirer, rødder og planter. Mens knægten læste om pælerødder og trevlerødder, arbejdede jeg. Jeg tjekkede hurtigt hans svar – og næste opgave var så, at man skulle lægge nogle røde bønner til at spire. Øh-bøh.. Vi har godt nok røde bønner i chili på dåse, men jeg tror sgu ikke de kan spire?!

I skabet havde vi til gengæld mungbønner, radisefrø og kikærter. Og fra 70’erne har jeg en spirebakke, så vi har lagt frø til spiring. Til frokost spiste jeg avocado – og vi lagde også avocadostene til spiring, Jeg skrællede stenen forsigtigt, satte den fast på kanten af et glas med tre tandstikker med stilkenden ned i vand. Det var dén natur/teknik-time.

Efter skole løb knægten på løbehjul i kvarteret med en god ven. De ville gerne ind, men det ville jeg ikke have. De må være sammen udenfor med en meters afstand, og det lykkedes de udmærket med. Jeg ringede ham hjem, da det gik op for mig, at han måtte være gået på besøg hos vennen. Han muggede lidt, men accepterede. Jeg forstår ham jo godt, men der er bare nogle ting, man må og ikke må lige nu. Det er ens for alle, og det er svært for os alle.

Jeg fik arbejdet en hel del i dag. Det var så godt, for jeg fik prøvet nogle af de mange ting, jeg har fået fortalt i min intro i sidste og forrige uge.

Jeg var på kursus i Extended DISC i sidste uge, lige før Danmark lukkede ned, og det er vildt spændende at dykke ned. DISC-analysen er et ikke-fordømmende værktøj til analyse af menneskers adfærdsstil og drivkraft. Det skaber et fælles sprog til øget selvforståelse samt indsigt i hvordan ens adfærd tilpasses andres adfærdsstil. Jeg har stadig en del opfølgning på det kursus, som jeg skal have set på, samt nogle øvelser, som jeg skal have lavet.

Sidst på dagen gik jeg en tur ned til den lokale sø. Det var usandsynligt smukt vejr med høj sol. Blomsterne pibler fem. Anemonerne og slåenbuskene blomstrer. Alting ser lysere ud i solskin.

Hyttefeber – ny CoVirkelighed dag 7

Jeg startede onsdagen med et sug i maven, da det i halvmørket så ud som om knægten havde feberrøde kinder. Han sov længe her til morgen, til 9:30. Han hoster mere i dag end de andre dage, men han er frisk nok. Ingen feber, heldigvis. Og bestemt ingen manglende energi!

Jeg holdt Skypemøde med mine kolleger, mens knægten kørte på og lavede alle udestående opgaver på Matematikfessor – efter at han havde ventet i kø på sitet i 30 minutter. Han lavede også ‘dagens nyheder’ og en video, hvor han skulle danse sit telefonnummer, som var opgaverne i dansk. I musik komponerede han en fed melodi i musik, hvor han rappede til.

Dagens sidste time var billedkunst i dag – gå en tur på Louvre og se om du kan tegne Mona Lisa. Det gik så fint, og han tegnede den fineste Mona Lisa, der smiler sørgmodigt, fordi hun har fået knust sit hjerte. Det er han sikker på.

Dagens nyheder var svære for ham at skrive, for han sagde, at han ikke har oplevet noget overhovedet og derfor ikke havde noget at skrive. Det kan jeg sagtens følge ham i. Jeg er også helt tom i hovedet, blå indeni, og jeg trænger til at komme ud. Jeg har gået 1400 skridt i dag, og jeg har myrer i kroppen. Sådan føles det. Ægte hyttefeber.

Det hjalp gevaldigt på humøret med en snak med mine kolleger. Det er vigtigt for mig ikke at føle mig palle alene i verden. Jeg er ingen ø, jeg har brug for mennesker omkring mig. Jeg havde også en tid til et kursus på LinkedIn, samt nogle helt praktiske arbejdsopgaver. Det er rart, at der er kommet mere struktur på dagene nu.

Så kører hjemmeskolen i den nye CoVirkelighed på dag 6

Mors skøre skole kører overraskende godt på denne tirsdag. Knægten kalder den Mors Skrappe Skole, men tro mig; den er mere skør end skrap!

Fremover følger vi knægtens normale skoleskema. Det kender han. Det er tilrettelagt efter 3. klasses niveau. Ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken!

Det betød idræt i 1 1/2 time – ergo går vi på Pokemon jagt. 5 km senere var vi hjemme igen til matematik og dansk, som han nørklede med næsten uden min assistance.

Og så ringede det ud for ham 13:50, og snart efter hørte jeg han og en kammerats glade stemmer fra drengeværelset.

Jeg fik arbejdet koncentreret det meste af dagen, det var så cool!

I morgen har vi billedkundskab og han skal en tur på Louvre. Han skal tegne Mona Lisa bagefter.

Han skal også have musik – “men den klarer jeg på GarageBand”

Og så er der ‘mat og dansk – dyst på Matematikfessor og dans dit mobilnr fra dansklæreren!

Mor/arbejdsbi/skolelærer/kantinedame/sindssyg i en ny CoVirkelighed på dag 5

  1. Her er link til de 20 tricks, som jeg endnu ikke har anvendt på mit barn, der ikke gider hjemmeskole.Her er link til en helt genial liste fra min veninde i USA over sjov, spændende og underlig lærdom på nettet, som du kan fordybe dig i med dit barn ❤

Den første hjemmeskole/arbejdsdag fungerede ikke optimalt. Meget hård mandag. Jeg magter ikke 10 ting på samme tid. Jeg kan ikke coache/vejlede/hjælpe/undervise mit barn og løse arbejdsopgaver og løse mine egne opgaver tilfredsstillende.

Mandag morgen; mens jeg var i Skypemøde lød der et brag, køleskabet blev åbnet, cola i glas/på gulv og drengeværelset lignede Jerusalems ødelæggelse. Jeg smilede lige så sødt som en krokodille og sagde skrapt: “Ind til bordet NU!”

Til sidst lykkedes det for knægten at komme ind på Matematikfessor (siden var overbelastet …), hvor han lavede nogle opgaver. Jeg skal klart have mine skolepenge tilbage, for den måde, han regner på, er lettere end den måde, jeg har lært.

Da vi var godt i gang sagde han pludselig (13:38) “STOOOOP, vi har glemt frokost!” og så lavede vi frokost.

Vi var derefter i kælderen for at finde vores får i påskepynten for at knægten kan lave en stop-motion-film over fablen “Ulv i fåreklæder”. Vi rullede ulven ind i vat, og så kørte det. Troede jeg. Men vores film var ikke lang nok, så vi laver en ny i morgen. Jeg kan næsten ikke vente 🥵

Derefter lavede vi 1 1/2 side matematik, og så sagde klaskede han glad bogen i: “Mor, jeg har været for længe i skolen, jeg har fri nu!” 🙂 Det er vi så nogle, der ikke har, skat!

Dybest set har knægten øjnet chancen for at holde ferie i to uger, og jeg trækker ham til truget og forsøger at tvinge ham til at drikke. Man kan ikke bebrejde ham for at være modvillig, vel?

Læren efter i dag er, at vi (læs: jeg) skal læse lærerens instrukser meget grundigere, så jeg kan guide min søn bedre, samt følge op hvert 5. minut og minde ham om opgavens ordlyd undervejs. Vi nedjusterer ambitionsniveauet væsentligt, for det her går simpelthen ikke. I morgen følger han sit normale skema og ikke nogetsomhelst andet skema. Vi starter med idræt i morgen tidlig!

Min veninde i USA har homeschoolet sine 2 børn altid, og hun delte meget aktuelt denne liste i dag. Respekt! Jeg ved nu, at jeg har det, der kaldes en reluctant learner på mine hænder. Det er der heldigvis råd for .. muhaha!