Dag 1 i en ny CoVirkelighed

Vi vågnede alle op til en helt anden verden den torsdag morgen. Jeg følte mig omtumlet, forvirret og trist. Jeg havde også en nagende fornemmelse af, at det bedste ville være at kaste al fornuft overbord og styrte ned og hamstre al verdens dåsemad og så grave mig ned herhjemme med familien. Men det går jo lige som ikke, vel? Vi har mad til resten af ugen og nok også til et godt stykke ind i næste uge.

Men cola .. det er vi (stadig) ved at løbe tør for (og det fylder pludselig vanvittig meget i mit hoved!). Og min gamle svigerfar mangler toiletpapir, og jeg synes virkelig ikke, at han skal ud i butikkerne, hvis der er mange mennesker, der slås om toiletpapir med en sky af virus flyvende om ørerne.

Jeg rundede den lokale Kvickly på vej til arbejde, og der var heldigvis fred, fordragelighed og kun få mennesker. Enkelte fyldte vognene godt op med toiletpapir, dåsemad, kød og grøntsager. Jeg lagde cola, svigerfars toiletpapir, Vesterhavsost, nogle boller og lidt slik i min kurv, længere rakte min fantasi ikke.

Jeg ringede til sfo’en og sagde, at vores søn ikke kommer hverken i dag, i morgen eller de næste 14 dage. Der var kun mødt 10 børn ind på hele skolen.

Jeg tog drengen med på job. Mens han jublende talte i mobil på bagsædet med sine venner om at de har fri fra skolen, var min hjerne på overarbejde, og mit hjerte er tungt, for vores hverdag er vendt på hovedet.

Jeg er bekymret for min far, der bor 110 km væk, for min svigermor på plejehjem, og min svigerfar, der klarer det hele selv alene. Ingen af dem tåler Corona.

Jeg har mærket på min søns pande mindst 20 gange i dag. Han har lidt hoste, og jeg er paranoid. Jeg synes heller ikke selv, at jeg er frisk .. al den snak om sygdom gør mig skør!!!

På arbejde var det rart at tale om noget andet og mærke, at selvom hele verden er fra forstanden, så er der stadig noget, der er normalt og noget, der skal gøres.

Jeg fik samlet en række opgaver, som jeg kan løse de nærmeste dage, og efter frokost kørte vi hjemad. Det stormede temmelig meget, og det hele føltes meget mærkeligt.

Dybfrostpizzaer med tvivlsomt kød er revet væk – men vegan falafel pizza er der masser af ?

Pandemonium dag 0 en ny CoVirkelighed

Tidligere på ugen talte vi om, at med den hast Coronasmitten breder sig, så lukker skolerne nok snart.

Men det betød ikke, at vi var forberedt på det, sådan mentalt. Overhovedet ikke.

Jeg blev lamslået, da Mette Frederiksen tonede frem og fortalte det, vi godt vidste – at det er løbet løbsk og ikke kan inddæmmes uden drastiske tiltag.

Jeg fik lyst til at fylde i hovedet; sprut, chips og cola, og vi var løbet tør for cola, så jeg fik overtalt min mand til at køre i Netto.

Han kom ret hurtigt tilbage igen og sagde ‘det vil jeg simpelthen ikke være med til!’ Han fortalte, at folk rev varer til sig med arme og ben i den lokale Netto. Det var pandemonium. Jeg var rystet.

Det er præcis de 2 ting, vi IKKE skal gøre:

  1. Hamstre fødevarer, for der er nok til alle.
  2. Være mange mennesker tæt sammen på meget lidt plads, så vi smitter hinanden.

Der var ikke andet for end at gå i seng og sove på det. I morgen er verden normal igen. Eller noget.