Når man har Fernweh i den nye CoVirkelighed dag 4

I takt med at grænserne lukkes, og vores verden bliver mindre, så stiger min Fernweh. Jeg føler mig for alvor indespærret nu. Jeg vil ud og gerne langt væk. Jeg begynder at få pip af at være her.

Det blev til en tur i Lidl. Det smagte da lidt af eventyr og udland; italiensk uge mums!

Jeg fik overraskende meget energi af det, og jeg fik ryddet op i knægtens tegninger og ting fra børnehavetiden, samt 0.-3. klasse. Fra at vælte rundt på en hel reol, fylder det nu kun én mappe.

Jeg fik også sat skik på de ting, vi havde med hjem fra New York i 2008. Det lå i en M&Ms pose – og nu er det sat pænt ind i platiclommer i et ringbind. Det var en skøn tur 😍

Knægten havde en god dag med en ven på FaceTime flere timer. De spillede og fjollede sammen, og vi hørte ham grine. Han hoster lidt, han kunne ikke spise aftensmad og var spag til aften. Jeg tog hans temperatur, men han havde heldigvis ikke feber. Vi sørgede for at han kom i ordentlig tid i seng, og så håber vi, at han er på banen igen i morgen.

New York 2008

Støt lokalt i den nye CoVirkelighed dag 3

Vi fik mad fra vores lokale madpusher i Virum. Det var et bevidst valg, for vi ved, at de og mange andre i mad- og restaurationsbranche kæmper for overlevelse i denne periode. Alle større arrangementer er aflyst, og de er afhængige af, at folk prioriterer take away.

Madbutikken er vores hverdagsfavorit, og vi vil gerne beholde dem – og så er vi nødt til at gøre en indsats nu hvor krisen kradser. Og sikke en indsats; vi købte lækker mad med hjem; lækker spicy thairet med lækker salat til mig og boef stroganoff med mos til manden ❤️

Støtter du dine lokale favoritter?

Hverdagshelte

Min serie om hverdagshelte handler om vores hverdagshelte; løsninger der hjælper i vores hverdag. Det kan være alt fra en særlig rengøringssvamp til Madbutikken på Virum Torv.

Solen skinner heldigvis – ny CoVirkelighed dag 3

Det var jo weekend, og det hele føltes nærmest normalt, og så alligevel slet ikke. Vi gør vores borgerpligt og holder os for os selv. Selvfølgelig.

Solen skinnede og lokkede os ud. Vi ville gå en tur i Dyrehaven med en kop kaffe, men der var lige så mange mennesker som onsdag aften i Netto, så vi kørte videre.

Trængsel ved Dyrehaven

Vi kørte videre til Rådvad og gik en tur der istedet for. Der var også mange mennesker, men alle holdt behørig afstand. Det var skønt, der var så smukt med den blå himmel og den blå dam. Vi nød at komme ud – selvom det var på behørig afstand af andre.

Jeg savner social kontakt, men solskin gør det nemmere. Tak for min familie ❤️
Forår på vej!
Mølleåen ved Rådvad knivfabrik

Vi havde bestilt mad hos vores lokale madpusher i Virum. Det var et bevidst valg, for vi ved, at de og mange andre i mad- og restaurationsbranche kæmper for overlevelse i denne periode. Alle større arrangementer er aflyst, og de er afhængige af, at folk prioriterer take away. Madbutikken er vores hverdagsfavorit, og vi vil gerne beholde dem – og så er vi nødt til at gøre en indsats nu hvor krisen kradser. Og sikke en indsats; vi købte lækker mad med hjem; lækker spicy thairet med lækker salat til mig og boef stroganoff med mos til manden ❤️Støtter du dine lokale favoritter?