Bekymret – ny CoVirkelighed dag 50

Vi udsulter samfundet ved ikke at genåbne. De skatteydere og virksomheder, der bl.a. skal finansiere hospitalssystemet, har ingen eller reducerede indtægter. Virksomheder lukker, og folk mister deres jobs, og når det sker, så forsvinder skatteindbetalingerne også. Uden penge fra skatteyderne kan vi ikke betale læger og sygeplejersker. Dét er samfundskritisk.

Hvem skal betale for velfærden, når skatteydere og virksomheder ikke længere kan levere det samme beløb til statskassen? Hvor vil regeringen finde pengene? Finde? Jeg synes, at det er respektløst, når politikere taler om at finde penge – for de finder jo aldrig penge fx på gaden, nedgravet i sandet eller under et gulvbræt. Der er tale om penge, som vi i fælleskab har indbetalt af vores indtægt eller indtjening.

Under Coronakrisen vokser min følelse af, at regeringen opererer i en virkelighed, jeg ikke kan genkende. For mig virker det som om de ikke har forstået, at festen er slut. Det giver ikke mening at tale om lønforhøjelser, når statskassen bliver drænet af nedlukningen. Vi bør tale om genopretning; hvordan kommer vi bedst igennem det her? Hvordan kan vi bedst få de få penge, der kommer ind i skatter og afgifter, til at strække længst muligt? Så ja, jeg taler til fjernsynet. Og nej, det er ikke godt. Men jeg er bekymret, og jeg kan ikke råbe nogen op.

Dertil kommer en ny magtfuldkommenhed og en tilsidesættelse af demokratiske spilleregler, som jeg i min levetid aldrig har oplevet mage til. Det er skræmmende hvor få, der forholder sig kritiske til regeringens tiltag. Lukning af grænser, begrænsning af frihedsrettigheder, udskamning .. der er al mulig grund til at være kritisk. Heldigvis er der ved at ske et skifte.

Vi hylder netop nu frihed og fejrer 75 året for befrielsen. Kæmpe paradoks. Det, der skete dengang var også en glidende proces, kickstartet af en ekstraordinær krise. En proces, der lige så stille tog livet af demokratiet. Da man opdagede, hvad der var sat i gang, var det for sent at stoppe det. Jeg siger ikke, at det sker igen, men vi er simpelthen nødt til at forholde os kritiske. Som Sting synger ‘history will teach us nothing’. Det er der utallige eksempler på.

Næste sommer findes ikke, når du er ung – ny CoVirkelighed dag 48

Mandag brugte den norske sundheds- og omsorgsminister Bent Høie 3 minutter af den norske regerings Corona-pressekonference til at takke ungdommen for deres indsats under Corona-epidemien. Som i Danmark er de små elever i Norge tilbage på skolebænken, men de store elever er fortsat hjemme.

Ministerens tale er rørende og taler lige ind i noget, jeg også har tænkt på. Hvor meget de unge går glip af, og hvor pænt de tager det, når man tænker på, hvor kort ungdommen er og hvor passionerede de er. At lægge låg på al det i så lang tid ..

Da jeg var 17 var livet her og nu. Ikke om et halvt år eller til næste sommer. Mine veninder og drengene var hele mit liv, og jeg ville rådne op derhjemme kun med min familie. Man bliver kun student en gang, og man kan ikke udskyde studenterkørslen og studenterfesterne .. De går glip af en del af deres ungdom – eller den bliver i hvert fald anderledes og meget begrænset. Sabbatåret hvor man skulle rejse jorden rundt er lige nu. Det kommer ikke igen. Så kram jeres unge mennesker, lyt til dem og vis dem respekt for deres afsavn.

Link til talen

«Vi gleder oss alle over at de minste får komme tilbake på skolen. Men jeg vil gjerne snakke litt om de største. De som fortsatt må vente og lengte. Jeg vil gjerne si til ungdommene våre at vi ikke har glemt dem! Målet vårt er at de skal komme tilbake til skolen før sommeren. Det er mange som har blitt takket for innsatsen denne tiden. Nå er det på høy tid at vi takker ungdommene våre.

De har ofret mye.

Den siste tiden har mange voksne vært fortvilet over hytteforbudet og frustrert over hjemmekontoret. Det forstår jeg godt! Men hytta ligger jo helt i ro og venter på deg. Jobben er omtrent som før når du vender tilbake.

Slik er det ikke når du er ung.

Våren du fyller 14, ligger ikke i ro og venter på at du skal komme. Det er ikke mulig å vende tilbake til sommeren da du var 17. Russetiden kan ikke spilles på repeat.

Vi som er voksne, snakker om neste sommer. Men neste sommer er for middelaldrende menn som kjøper karbonadedeig og dopapir på tilbud.

Neste sommer finnes ikke når du er ung. Når du er ung, bryr du deg bare om det som skal skje i dag og i morgen. Du drømmer om det som skal skje denne sommeren og denne våren. Du drømmer om fotballcupen der du skal score mål som ingen har sett maken til. Du drømmer om klasseturen der du skal ta mot til deg og flørte med klassens søteste gutt. Du drømmer om skoleballet der du skal danse til langt på natt i den dyre kjolen du måtte mase et år for å få. Du drømmer om russetiden der du skal feire og feste i den aller feteste russebussen og den aller fineste russedressen.

Men så kom viruset som knuste alle drømmene.

Det blir ingen fotballcup og ingen klassetur. Det blir ikke noe skoleball, og russen har knapt rullet en meter. I tillegg er det er umulig å konsentrere seg om hjemmeundervisningen, fordi foreldrene dine snakker så høyt når de har Skype-møter med jobben.

Jeg skulle gjerne sagt til dere som er unge, at alt snart blir som før

Men det kan jeg ikke.

Denne våren blir annerledes. Denne sommeren blir annerledes. Dette året blir annerledes. Dere er ungdommene som må gjøre ting annerledes. Dere har satt livet på vent – for at andre skal berge livet. Jeg håper dere kommer til å danse – selv om det ikke blir noe skoleball. Jeg håper dere kommer til å score fantastiske mål – selv om det ikke blir noen fotballcup. Jeg håper dere kommer til å flørte med søte gutter og søte jenter – selv om det ikke blir noen klassetur. Jeg håper dere får en fet og fin russefeiring – selv om den blir annerledes.

Denne tiden er spesiell. Jeg håper den kan bli fin likevel. Tusen takk til alle norske ungdommer. Tusen takk til russen 2020. Vi kommer til å huske dere!

11 års bryllupsdag i skyggen af en ny CoVirkelighed dag 45

På denne lørdag for 11 år siden blev vi gift. Vejret var præcis så smukt som i dag, og i dag havde også været den perfekte dag at blive gift på. Lige bortset fra, at Corona’en gør det umuligt at holde et bryllup som det, vi havde med masser af gæster, kirkehøjtidelighed, stor middag og fest.

Det ville have knust os at aflyse eller udsætte som brudepar i dag er nødt til. Jeg var gravid med termin i juli. Vi ville giftes inden vi blev forældre. Vi kunne ikke have udskudt brylluppet og have fået det på den måde, vi drømte om.

Vi kørte forbi en kirke lørdag eftermiddag, idet en begravelse var slut, og bedemanden kørte bort med afdøde. Der stod en lille flok og knugede hinanden, mens præsten stod 2 meter væk. Mit hjerte græd for dem. Det gør mig så ondt, at de ikke kan invitere alle dem de vil med. Jeg ved, hvad det betød for mig, da jeg var med til at sænke min mor i jorden, og jeg følte, at verden stoppede .. da jeg så vendte mig om var kirkegården fyldt med familie, venner og bekendte på alle stier i alle retninger. Jeg var ikke alene. Det gav mig håb.

Vi fejrede vores 11 års bryllupsdag hjemme med lækkert sushi fra den lokale i Virum og en flaske meeeget lækker vin, som min mand har købt med hjem til en særlig lejlighed fra Alsace.

Sushi fra Aii i Virum
Lækker vino fra Alsace

Survival tips fra en ny CoVirkelighed på dag 45

Hvad er dine bedste tricks til at holde humøret oppe i denne tid? For mig handler det om at få det meste ud af hver dag. Og det er på trods, for humøret flyver op og ned. Jeg vil bevæge mig både fysisk og mentalt. Der skal stå udvikling med fede typer hen over denne tid, og ikke afvikling, stilstand eller pause. Samtidig vil jeg gerne skabe en almindelig hverdag i en ekstraordinær tid og lægge rejseplaner.

Stå op

Jeg lader som om jeg skal afsted på arbejde hver dag, så jeg står op, tager tøj og make-up på og sætter hår. Det gør jeg mest for min egen skyld, for jeg ser ikke så mange til daglig, men det hele bliver mere trist, hvis ansigtet i spejlet også er trist. Det gavner ikke at møde æseldyret i spejlet hver dag, hvis man gerne vil være tigerdyret og bounce happy omkring, vel?

Lære nye tricks

Det er vigtigt at holde hjernen beskæftiget med noget andet end Corona. Jo mere du laver, lærer, udretter, skaber .. jo mindre obsesser du på Corona. Zap ud af nyhedsstrømmen. Jeg er meget begejstret for LinkedIn Learning, for der ligger et hav af kurser til en sølle pris på 200 kr/pr måned. Alle kurserne findes på en app, så man kan sidde på en bænk ude i foråret og blive klogere. Jeg har afsluttet et fantastisk kursus i Personal Branding, samt i et kursus om at skrive på LinkedIn.

Jeg var på kursus i Disc adfærdsanalyse lige inden lockdown, og jeg har brugt en del tid på at lære mere om det. Jeg læser Thomas Eriksons bøger “Omgivet af Idioter” og “Omgivet af Psykopater”, som baserer sig på adfærdstyperne fra DISC’en. Det har givet mig så meget indsigt – både i mig selv og min egen adfærd, men også i at afkode andres.

Jeg har lagt mærke til, at vores naturlige adfærdsstil under en krise som denne bliver langt mere udtalt. D’erne bliver mere dominerende og frembrusende, I’erne kommunikerer meget mere, osv. Jeg er S, hvilket betyder, at min drivkraft er stabilitet. Jeg er udfordret, det må jeg sige. Men nu hvor jeg ved, at det er sådan, jeg er – og at det er ok, så er jeg blevet bedre til at rumme mig. Det er en fantastisk sidegevinst at få af et kursus.

Løbe & gå ture

Jeg begyndte på mit gode gamle løbeprogram i samme øjeblik vi blev sendt i lockdown. Jeg har ikke løbet i flere år pga en betændt slimsæk i hoften, men nu er jeg i gang med uge 5 af løbeprogrammet for overvægtige eller ældre. Det virker hver gang.

Jeg er også begyndt at gå ture. I morges fulgte jeg knægten noget af vejen til skole og gik en tur langs Furesøen før arbejde. Det var en dejlig tur, for der var så smukt og roligt. Jeg sad på en bænk yderst på en bro, hvor morgensolen lige kunne nå mig.

Natur

Jeg er normalt ikke Vilfred Vadefugl-naturtypen, men jeg må indrømme, at naturen om foråret gør noget ved mig. Forleden så vi tre egern i et træ, der legede tagfat. Jeg så en snog bugte sig hen over stien i dag. Jeg så et rådyr i sidste uge. I går så jeg en mus, og jeg bliver glad i låget af at træerne springer ud dag for dag. Jeg får ro i sjælen af at se ud over søen og gå i skoven. Men jeg vil ikke gå så langt som at synge ‘der er så fuld af sjov inde i en skov’ – men der er smukt lige nu, der er masser af liv, og der er ro.

Sund mad og færre snacks

Jeg elsker mad, og det er jo heldigvis ikke forbudt. Men også jeg har spist alt for meget alt muligt lækkert, sødt og salt. Det har resulteret i en ny rekordvægt for mit vedkommende. Øv, surt!

Jeg er modvilligt nødt til at skære ned på snacks og fokusere på gode madvaner. Det, der virker bedst er, at vi sørger for ikke at have noget spændende i skabene. Jeg spiser Nuposuppe til frokost. Jeg elsker tomatsuppe og thaisuppe, og Nupos versioner smager ganske fint. Resten af døgnet spiser jeg så normal mad.

Sov godt / styrk immunforsvaret

Vi sørger for at sove godt om natten. En god nattesøvn er et boost til kroppen, og det er med til at styrke psyken og immunforsvaret. Min søn og jeg spiser desuden Echinaforce, som styrker immunforsvaret. Jeg tænker, at et stærkt immunforsvar er et godt udgangspunkt, når/hvis vi bliver udsat for Corona. Et svækket immunforsvar er mere modtagelig overfor vira.

Ryd op

Det hjælper gevaldigt på humøret at rydde op og smide ud. Jo mere rod man har i sit hjem og sine gemmer, jo mere rod har man i hjernen. Oprydning giver ro. Vi har taget en stor tørn i kælderen, og vi sender knægtens bedste og mest nuttede 10 år gamle tøj i cirkulation nu. Vi har gennemgået min mors akvarelmalerier, som er 21-22 år gamle og gemt de bedste.

Jeg har også gennemgået mine gamle skoleting fra 1.-3. klasse. Her taler vi om 40-45 år gamle papirer, som jeg har ryddet ud i. Selvom det jo nærmest er danefæ, så er det sgu lidt pinligt at have liggende. Så ud med det meste.

Hjælp andre

Vi støtter vores lokale butikker; den lokale is- og kaffebutik på Holte Havn, den lokale burgerbar på Sorgenfri Torv, Byens Deli i Birkerød og vores favorit Madbutikken på Virum Torv. På vores 11 års bryllupsdag skal vi have sushi fra den lokale.

Vi hjælper vores nabo med indkøb, så hun ikke behøver at gå ud for at handle. Det er svært at handle for andre, men det er samtidig hyggeligt for mig at have hende at veksle et par ord med, mens jeg går hjemme. Hendes familie bor ikke i nærheden, og hun er 84 år gammel. Jeg synes, at hun er megasej. Hun dyrker yoga hver morgen, synger fællessang klokken 9 og kommunikerer med sin familie på Whatsapp.

En sideeffekt af at rydde op er, at vi finder gode gamle ting, som vi kan sende til genbrug og som forhåbentlig kan gøre en forskel og bringe glæde for andre, præcis som de har bragt os glæde. Vores søns babyting, mine mors akvarelpensler og -bøger, køkkenting osv. Det står lige nu i en kæmpe bunke i stuen og venter på, at Mødrehjælpens butik og Kræftens Bekæmpelses butik åbner igen. Det er vores monument, der viser, at vi er i proces og har sagt farvel til en masse ting. Fedt!

Læg rejseplaner

Jeg har galopperende Fernweh, og vi skal ud at rejse så snart det er muligt. Hvis jeg har lært noget i denne tid, så er det hvor meget det betyder for mig og for min familie, at vi kan rejse ud. Jeg vil bruge mere af min disponible indkomst på at rejse fremover.

  • Jeg vil gerne bidrage til, at det hotel vores 2 søde søstre i Italien ejer, overlever. Deres prøvelser har trukket tænder ud, og jeg glæder mig til at kramme dem.
  • Jeg vil også så gerne bakke op omkring alle mine favoritsteder i Berlin; min lokale kaffepusher Father Carpenter, mit home away from home Spreegold, mine elskede dumplings fra YumchaHeroes og mange mange flere.
  • Allerhelst vil jeg også rejse til Østrig og kramme ejeren af vores hotel der. Han har med nød og næppe overlevet corona, og hans nyrenoverede hotel kan ikke have tjent sig selv ind endnu.

Måske ligger din lokale også længere væk end lige om hjørnet .. du kan gøre en kæmpe forskel ved at rejse ud, så snart det er muligt

Få styr på dine minder

Vi er i gang med at lave en fotobog for 2010. Det er så skønt og så livsbekræftende at se vores billeder fra dengang. Jeg var på barsel, vi var i Berlin .. åhh. Det er helende og dejligt at mindes på den måde og skabe et varigt minde til vores søn. Det minder os om, at det hele er en fase – og denne fase skal vi nok også overstå.

En dag laver jeg en fotobog for 2020 med masser af fotos fra Gran Canaria i januar, men også af øde veje, gåture i naturen, coronaskilte og en – trods alt – smilende familie. Længere henne i 2020-bogen håber jeg, at der også vil være billeder fra vores tur gennem Sommereuropa og nytår i Berlin ❤

Sommer i Berlin – den blå legeplads

Det forsømte forår? Ny CoVirkelighed dag 43

Som mange gymnasieelever før og efter mig læste også jeg Hans Scherfigs bog “Det forsømte forår” i gymnasiet – og jeg kunne fuldt ud identificere mig med følelsen af at forsømme foråret ved at læse til eksamen. En helt fantastisk bog.

Men man kan sige meget, men netop dette forår bliver ikke forsømt. I hvert fald ikke for mit vedkommende. Sjældent har jeg haft så rig lejlighed til at betragte træerne spire, musene pile omkring, egerns ivrige hoppen i træer og fugles redebyggeri. I år ved jeg, hvor der er en lærkerede (en vipstjertrede, en fiskehejrerede, en muserede og en egernrede), men jeg siger ikke spor 😛

Til gengæld synes jeg, at bogens tema er mere aktuelt end nogensinde. Nemlig at angst æder sjæle op.

Det gælder også nu. Vi skal passe på med at handle i angst og sprede angst. Både blandt voksne, men så sandelig også blandt børn. Angsten lammer tankevirksomheden, og hjernen kan komme op med to simple løsninger; kæmp eller flygt. 

Jeg mærker også uroen, jeg mister også modet. Nogle dage har jeg det vildeste overskud, ser lyst på tingene, og er sikker på, at nu er det her snart slut. Dagen efter har jeg mistet modet og er ved at gå til af mangel på hverdag. Jeg vil gerne have min hverdag tilbage. Og hverdagen skal i store træk være på samme måde som før. Jeg føler ikke, at vi har levet forkert indtil  nu. For mig er Coronaen ikke wake up call om at vi har levet forkert indtil nu. Tværtimod.

Jeg ved, at jeg vil rejse mere, når dette er overstået. Jeg vil bruge endnu mere af min disponible indkomst på rejser og oplevelser. Det er nemlig vores rejseoplevelser, der holder os varme nu. Vi var på Gran Canada i i januar, og vi var i Rørvig i påsken. Og det er udsigten til nye rejser, der gør, at jeg kan stå det her igennem. 

Vores sommerferie er planlagt, og turen går til hjertet af Coronaland. En del af rejsen er købt og betalt, og vi skal nok komme afsted, hvis det er lovligt og nogenlunde forsvarligt. Og skulle det ikke blive i år, så bliver det næste år. 

Det er supervigtigt at tage afsted så snart som muligt. Jeg synes, at vi har en borgerpligt i Europa til at rejse ud og besøge hinanden, hvis overhovedet muligt. Vi skal støtte hinanden glokalt.

Det er mindst lige så vigtigt for mig, at min lokale kaffepauser Father Carpenter, min y-dumplingpusher YumchaHeroes og min Spreegold i Berlin klarer sig som at min Madbutik i Virum klarer sig. For mig er det nemlig også det, det handler om; at rejse som normalt og samtidig støtte dem, der er hårdest ramt. I første omgang i Europa og sidenhen til USA og til Asien, men det har vist længere udsigter.

Nye veje til brainfood i en ny CoVirkelighed på dag 41

Jeg startede på mit nye job 2. marts, og som bekendt lukkede DK ned 11. marts. Jeg nåede hele 6 vidunderlige, inspirerende og fantastiske arbejdsdage på mit nye job plus 2 mindblowing kursusdage i adfærdsanalyse.

Et job, som jeg har glædet mig ufattelig meget til at starte på, da det for mig er et vildt karriereskifte og en drøm, der går i opfyldelse. Jeg var brand manager – og nu er jeg headhunter. I stedet for at sælge fødevarer, er min vision at få relationen menneske + virksomhed = højere enhed. Når man er glad på sit job, føles det ikke som et job, og man bidrager langt mere til virksomheden. Det er det, jeg vil bidrage til.

Og så kom Corona’en på tværs og satte en ny dagsorden. Og hvad gør jeg så for at få det bedste ud af det?

Giv hjernen noget at cykle på

Allerede den første mandag i den nye CoVirkelighed begyndte jeg at spekulere på, hvordan jeg skulle holde hjernen frisk (og undgå at gå ned med hyttefeber). Udover at det var topfrustrerende, så følte jeg samtidig, at her var en gylden chance til dygtiggørelse, som jeg ikke måtte spilde.

I den første uges tid deltog jeg i onlinekurser og webinars omkring LinkedIn Recruiter, som jeg skal bruge i mit arbejde. Samtidig med udbyggede jeg mit netværk, og jeg kom i dialog med mange nye mennesker. Jeg tilbragte virkelig mange timer på LinkedIn de første uger af Corona-krisen.

Og så skete der noget .. I mit LinkedIn feed dukkede denne video op nærmest som kaldet. Jeg sprang på – og det har jeg ikke fortrudt. I løbet af de første 14 dages Corona-lockdown deltog jeg i en række 30 minutters inspirationstalks indenfor en række emner, som er relevante for mig i mit nye job:

  • Lær at sælge med LinkedIn peptalk
  • Undgå frygt med telefonen til salg
  • Sådan bruger du Instagram til at skabe salg og forretning med
  • Købscoaching – få kunderne til at vælge dig
  • De 3 trin til dit første indlæg på LinkedIn

Det fik jeg med

Jeg har fået en masse tips og tricks med, som giver ro i maven i fht. salg via LinkedIn, købscoaching og telefonsalg. Og så er der det med at lave et indlæg på LinkedIn. GYS! Det er som at ta’ tøjet af uden at trække gardinerne for. Men nu gør jeg det snart alligevel (altså deler en artikel på LinkedIn), for jeg har fået lidt værktøj i kassen nu og ro i maven. Insta – jeg elsker Insta, og nu har jeg fået ny indsigt i at anvende Insta professionelt. Det er så cool!

Og du kan også være med!

Det er virkelig stort, at Jacob Elton deler, og jeg vil gerne sige tak ved at dele videre. Jeg kan kun varmt anbefale dig at lægge vejen forbi hans LinkedIn profil. Du kan nemlig også være med!

Humørkurve fra ny CoVirkelighed dag 41

Jeg har overvejet at tegne en humørkurve i excel og rate mit humør i Coronatiden dag for dag.

Min humørkurve mest af alt ligner dolomitterne; stejlt op, stejlt ned, uforudsigelig og meget ujævn. Jeg synes, at det er virkelig svært at være tvunget i eksil. Siden i går er jeg nu den eneste hjemme hos os. Knægten er i skole, og manden har arbejdet hele vejen som del af nødberedskabet.

Nu sidder jeg her helt alene og taler med mig selv og prøver at arbejde. Uden at tømme køkkenet for alt muligt spiseligt. Hvilket er ret svært, for jeg sidder jo nærmest i køkkenet og arbejder.

Det lange forår – en ny CoVirkelighed dag 47

Jeg fulgte knægten i skole her til morgen. Og hvad så nu? Jeg gik en tur langs Furesøen, og nu sidder jeg her igen med mig selv som selskab. Eller burde man indføre ordet selvskab i denne skøre tid?

Jeg kom til at tænke på Den Lange Vinter, som er en af Laura-bøgerne. Den handler om den lange vinter i 1880-81 i Dakota, da Laura var 14 år. Vinteren varede i 7 måneder, kulden faldt til minus 40-50 grader. Den ekstreme vinter medførte fødevaremangel og sult i den lille ensomt beliggende by, hun boede i med sin familie.

Da jeg var barn syntes jeg, at det var den keeeedeligste bog i serien, fordi det bare er vinter hele tiden. Det er mørkt, koldt, der bliver mindre og mindre at spise. De oplever nærmest intet i 7 måneder.

De får et forvarsel om hvor slem vinteren bliver, da en indianer advarer dem om at vinteren vil vare syv måner.

Da jeg læste bogen som voksen var det en anden oplevelse. I 7 måneder kan de ikke komme ud af huset pga livsfarlige snestorme og ekstrem kulde, men de formår at opfinde løsninger, der virker for at skabe lys uden lampeolie, få varme uden brænde og bage brød af grønne hvedekerner.

De boede 5 mennesker i et rum, hvor de tilsidst var løbet tør for brænde, lampeolie og mad. Humøret holdes oppe ved at gå i hjemmeskole, lave håndarbejde, synge fællessange og læse bibelvers. Noget der virker bekendt? 😅

Jeg mindes, at Lauras far på et tidspunkt siger, at vinteren ikke kan slå dem. Laura blev helt varm og glad indeni. Der var styr på det.

Den kan ikke slå os

Det er det, jeg tager med mig; at vi klarer den. Corona’en vinder ikke.

Vores søn skal være glad og tryg i sin nye hverdag. Det virker som om at han trives i ‘nødskolen’ som det jo egentligt er.

Hvis Laura kunne klare 7 måneders isolation under meget værre forhold, så klarer vi den også.

Den lange Vinter

En af de ting, som har ændret sig er, at vi i 2020 søger en højere mening med Coronakrisen. At det er moder natur, der fortæller os, at vi skal passe på klimaet eller at vi levede forkert før Corona’en og ikke skal tilbage som vi levede før, eller det er meningen vi skal lære noget af krisen.

Laura og hendes familie accepterede den lange vinter som et vilkår, og de stod det igennem sammen. Da de igen kunne få mel, lampeolie og brænde vendte de ryggen til den måde, de levede på. De vendte hurtigt tilbage til normalen og glædedes endnu mere over de muligheder, de havde.

I 2020 har vi supersvært ved at acceptere, at den slags bare sker uden at der er en overordnet mening med. Virus er et ældgammelt vilkår. Ligesom den ekstremt kolde vinter i 1880-81. Shit happens.

Det er klart, at en sådan krise gør os klogere og giver os erfaring. Og når vi nu sidder i saksen er det nu, vi skal gribe chancen for at at gøre det, vi har sukket efter. Hvem har ikke sukket og mugget i sin travle hverdag “hvis bare jeg havde mere tid”… Det har du nu. Al den tid er her nu. Make every moment count 🥂

Der er forhåbentlig once in a lifetime. For os er det vigtigt at bevare minder for vores søn! Vi har taget billeder af skilte, tomme gader, af min mand og hans kollega med værnemidler, af vores fællessang, vores hyldest til dronningen, af hjemmeskolen, af Skypemøder osv.

Uddrag fra skilteskoven i vores opgang

Og vi ser fremad, min bucketliste ligger lige for i mit hoved – hvad skal du på den anden side? Jeg skal rejse mere! SÅ meget mere! ✈️

En anderledes hverdag, men dog en hverdag ❤️ – ny CoVirkelighed dag 40

Jeg fulgte knægten ned til hjørnet i den skønne morgensol. Der var morgentrafik! Vejen var ikke øde! Det var helt anderledes her til morgen; for nu havde folk et mål og noget de skulle nå! Mit hjerte slog et ekstra slag af glæde.

Vi vinkede og råbte godmorgen til flere af knægtens skolekammerater og deres forældre på vejen. Vi hilste på flere mennesker på 2 minutter end vi har hilst på i de seneste 40 dage, faktisk.

Den lille hilsen “godmorgen” blev begejstret råbt ud OG lige så entusiastisk besvaret. Hver gang!

Måske er det bedste ved at være menneske andre mennesker!

Jeg krammede knægten farvel, og så gik jeg hjemad. Jeg havde solen i øjnene, så jeg vinkede og hilste på alle, jeg syntes at genkende på silhouetten 🤷🏻‍♀️

Opbevaring af min mors akvareller – ny CoVirkelighed dag 39

Allernederst bagerst i vores kælder stod en flyttekasse med min mors akvareller, papir, pensler, farver, bøger og malerier.

Den kasse har jeg haft stående i kælderen i små 20 år. Den er flyttet med fra Vanløse til Holte, og jeg har aldrig rigtig haft modet til at kigge i den. Før nu.

For et par uger siden tog jeg den op og pakkede alle sagerne ud. Meget er kasseret nu, al udstyret er sendt til genbrug, men jeg stod tilbage med en lille stak af min mors bedste malerier i A3 format – hvad skulle jeg stille op med dem?

I går fandt jeg en dokumentmappe i sort hårdt pap fra Viking hos Boghandleren – og nu har jeg lige taget den i brug. Malerierne passer perfekt i mappen. Nu er de perfekt opbevaret, og jeg er så glad for løsningen.

Zebraen har fået nyt hjem

Det er Viking, der har lavet en serie æsker i hårdt sort karton til opbevaring af fx malerier. Denne box er en Viking Solid Multibox A3 2 cm, som kostede 199 kr.

Citat til eftertanke

Tro mig, hvis du var spærret inde i halvandet år, så kan det nogle gange blive for meget for dig. Men følelser kan ikke ignoreres, uanset hvor uretfærdige eller utaknemmelige de virker.

Jeg længes efter at cykle, danse, fløjte, se verden, føle mig ung og vide, at jeg er fri – og alligevel kan jeg ikke vise det for nogen.

Forestil dig hvad der ville ske, hvis vi alle otte skulle have ondt af os selv eller gå rundt med utilfredsheden lysende ud af vores ansigter.

Hvad ville det gøre ved os?

Anne Frank 24. december 1943

Sidste skoledag – ny CoVirkelighed dag 37

I dag er sidste skoledag i hjemmeskolen. Knægten nåede alle sine ting, og vi skændtes overhovedet ikke om noget som helst. Yay! Det var en supergo’ hjemmeskoledag – sådan vil jeg huske hjemmeskolen! Bevares, det har været frustrerende for os begge, men det er også once in a lifetime, og vi fik det til at fungere de fleste dage. Summasummarum: Vi overlevede 4 ugers hjemmeskole. Yay!

Reklamationer modtages i øvrigt ikke. Hvis der er nogen, der vil kommentere på skolegangen eller skolelæreren (mig), så ringer de bare til inspektøren (også mig) 😅🤟🏼

Jeg kan kun håbe på, at knægten lærte en masse ting – og det gode er, at jeg også lærte/gen-lærte en hel masse ting, bl.a.:

  • Læs instruksen ordentligt, før du starter på opgaven!
  • Redigere videoer; klippe, redigere, lægge musik ind, skrue tempoet op osv
  • 9-tabellen
  • Hvordan man ganger store tal på papir
  • At kikærter kan spire
  • Tik tok

Når hverdagen er tilbage i fuld fart med tidsmangel, langsomme motorvejskøer og masser af larm, så vil jeg paradoksalt nok savne hjemmeskolen.

Måske. Ikke.

Tilbage til skolen, sort of – ny CoVirkelighed dag 33

På mandag starter knægten i skole efter 40 dages Corona-break. Han kan ikke få armene ned!

Skolen har været lukket i 40 dage – det svarer til en sommerferie, så første skoledag er faktisk lige så spændende som første skoledag efter sommerferien. Vores søn glæder sig helt vildt. Han har godt forstået, at det er nødskole, med færre klassekammerater, men han glæder sig alligevel!

Første skoledag betyder også at skoletasken skal være klar mit alles. Der må ikke lånes af hinanden, og det betyder, at tasken skal være pakket med spidse blyanter, linealer, tuscher, farveblyanter i rå mængder. iPad’en skal afsprittes hver dag – og det samme gælder vel tasken?

Desværre er det ikke glæde og forventning, vi voksne har MEST gang i, ifht første skoledag.

De gode råd og nye regler er utallige, og som sædvanlig er Sundhedsstyrelsen på banen med en patroniserende video, hvor de fortæller indgående om det indlysende. Denne gang er det skolebørn, der er målgruppen, og det går helt galt med kommunikationen, hvis du spørger mig.

Prøv selv at se videoerne (der er også en for de 3-5 årige) igennem og sig de mange budskaber højt bagefter. Kan du huske dem? Og endnu vigtigere; kan dit barn?

Er det fair at gi’ barnet ansvar for at undgå Corona, som videoen gør? Der er voksne til stede i skolen (præcis som herhjemme de seneste 40 dage), og det er vores ansvar at hjælpe børn til at gøre det rigtige.

Vi skal ikke gemme os for Coronavirus, som videoen fortæller. Det er det stof mareridt og bekymringer er lavet af; man gemmer sig kun for monstre som It. Vi skal i stedet bekæmpe Corona bl.a. ved at vaske hænder og ved ikke at komme for tæt på hinanden. Dvs børnene skal gøre som vi plejer at gøre i den nye CoVirkelighed.

Og frem for alt skal både ungerne og vi glæde os til skolestart. Det er en stor dag 🥳

Bizar video til børn

Børns psykiske helbred sættes på spil

Har du brug for gode råd (og det har du sikkert ikke), så kig i stedet i retning af Børns Vilkår.

That’s the spirit!

Hjemmeskolehelvede fortsætter – ny CoVirkelighed dag 117

Virkelig en skidt dag både for hjemmelærerinden og afkommet. Startede med telefonmøde med jobbet klokken 10. Ungen snorkede lystigt videre og fik øjne 10:30. Han sad og gloede ud i luften. Efter 40 minutter var morgenmaden end ikke spist.

Jeg slog lyden fra mødet et par gange og mindede ham om morgenmaden. Han spiste meeeeget langsomt. Jeg slog lyden fra igen et par gange og bad ham spise (for helvede) og ta’ tøj på.

Da mit møde var slut var der fortsat mad på tallerkenen, men han var da delvist i tøjet. Yay!

Så skændtes vi lidt, fordi han ikke ville gå på lektieplanen og se hvad dagens lektie bestod af. Jeg tog alle devices fra ham inkl skoleipad’en, fordi han så YouTube på den i stedet for at finde lektieplanen. Derefter fandt jeg lektieplanen frem og bad ham gå i gang med sin dansk/idrætsopgave. Vi var begge ret mugne og skumlede hver for sig.

Da jeg bad om at se opgaven, havde han ikke fulgt instruksen. I gamle dage var den slags misforstået opgave lig med briller, dvs. 00. Så det var en ommer. Også i 2020.

Dyb vejrtrækning, sceneskift til legepladsen udenfor, hvor vi ved fælles hjælp fik opgaven i kassen med Benny Hill temaet som underlægningsmusik til den del, hvor tempoet var skruet i vejret.

Det hjalp lidt på humøret (Benny Hill temaet er svært at bevare en muggen attitude til), men fordi en skoledag er på 6 timer, og denne skoledag først startede klokken 13, ja så ringer det altså først ud fra sidste time kl 19. Vi tilbragte 3 festlige timer med Matematikfessor, og så orkede ingen af os mere klokken 16.

Oveni det tog det mig 4 timer, før jeg fik overført fotos fra mit Nikon til Macbook’en. Det endte med en manuel overførsel, for Macbook’en kunne ikke finde nogen billeder på kameraet via Fotos, som jeg normalt overfører via. Nnngghhh!!!

Vi rundede dagen af med en gåtur ned til de nærliggende kirsebærtræer, som er ved at afblomstre. Jeg tvang knægten med, men han var glad allerede 2 minutter efter vi var ude af døren. Da han fik øje på 2 egern var al surhed glemt. Vi gik og snakkede sammen om hvordan vi kan gøre skoledagen bedre.

Feber og ondt i halsen – ny coVirkelighed dag 30

Efter nogle superhyggelige dage i sommerhuset, havde knægten det skidt torsdag morgen. Han stod faktisk slet ikke op, men lå og sov det meste af torsdagen. Han havde 38 i feber, og han klagede over ondt i halsen.

Om natten lå han limet ind til mig. Han ville slet ikke slippe mig. Hans krop var brandvarm, og han sov uroligt. Han talte i søvne. Jeg prøvede at holde ham kølig og ikke for varm, men det var svært for han skiftevis frøs og var brandvarm.

Fredag havde han lidt højere feber, og halsen gjorde meget ondt. Den var også knaldrød, men uden belægninger. Lørdag aften gik det væsentligt bedre – vi gik en lille tur til stranden for at se solnedgangen.

Han var virkelig bitter over at have spildt halvdelen af ferien på at være syg. Han ville gerne have været ude og stå på skateboard og se nogle dyr. Især rådyr. Dem så vi ingen af. Vi så til gengæld et egern i haven.

Mandag var han frisk igen – og der skulle vi hjem. Til gengæld er min hals nu lidt ru, så jeg tanker op med Echinaforce for at styrke immunforsvaret og undgå at blive rigtig forkølet med ondt i halsen.

Faktisk glemte jeg at gi’ min søn Echinaforce ugen op til han blev syg. Ellers har han fået dem næsten hele vinteren lige til nu. De har virket så fint for ham igen i år. Lige indtil moren altså glemte dem .. flot 🤧🙄

Og ja, jeg fik da lige et hint af ‘shit, hvad nu hvis det er corona?’, men det er usandsynligt. Min mand blev testet negativt lige inden påske, og vi har passet vores karantæne. Nogle gange er en cigar bare en cigar – i form af en forkølelse 🤧

Banke banke på! Hvem der? Karen! Karen hvem? Karen Tæne!