Hurtig omplanlægning af ferie i sidste øjeblik

Det handler om at handle hurtigt – om 4 uger skulle vi ankomme i Italien.

I lørdags kontaktede vi hotellerne og bookede det sommerhus, jeg fandt på nettet fredag i Ebbeløkke 350 meter fra stranden … Vi har tit talt om at vi godt kunne tænke os at opleve Ebbeløkke om sommeren. Det bliver nu!

Og så må vi planlægge en tour de Tyskland de resterende 2 uger. Budgettet er presset, for vi har betalt for en uges ferie i Sydfrankrig, som ikke finder sted i år. Forhåbentlig får vi en voucher, vi kan bruge næste år. Feriebudgettet rækker ikke så langt herhjemme som sydpå.

Hotellet i Italien var det sværeste at afbestille for os, jeg kunne næsten ikke få mig til at sende mailen afsted… Det koster os ingen penge, men det skar os i hjertet at aflyse 4 uger inden ankomst.

3 ugers ferie i solen ved Gardasøen, den franske riviera og i Berlin blev huhej konverteret til sommerhus i Ebbeløkke og en tour de Tyskland.

Det bliver rigtig fint – vi skal nogle dejlige steder hen, men jeg tilgiver ikke regeringen for deres nationalprotektionistiske tilgang. De ævler om samfundssind uden at ane, hvad det er. Man kan ikke bare lukke sig om sig selv på den måde!

Hotellet i Sydfrankrig
Fra Sydfrankrig til sommerhus

Forbud mod europæisk samfundssind 😰

Jeg vil gerne støtte Sydeuropa på de måder, jeg kan. Det eneste, jeg kan bidrage med, er på mikroplan som turist. For mig er dét samfundssind overfor mine medborgere i Europa. De er uden skyld i, at de blev ramt så hårdt af Corona. Det vælger vi at lukke vores øjne for, synes jeg.

Vi havde fx masser af ledige respiratorer, mens folk døde i Sydeuropa, bl.a. fordi der ikke var respiratorer nok. Tyskland fløj CoVid19-patienter til Tyskland og lagde dem i respiratorer, mens vi tilbød at sende gamle ubrugelige respiratorer afsted. Pinligt.

Jeg synes, at vi som land har opført os som de folk, der gik forbi den sårede mand i grøften, før den barmhjertige samaritan dukkede op og hjalp ham.

Og nu gør vi det så igen! Italien åbner op for turister nu, og andre lande følger efter .. Ved at fraråde rejser til Sydeuropa er jeg blevet frataget min mulighed for at støtte lokalt i Sydeuropa. For mig er ‘støt lokalt’ ikke kun her i Holte; det er i Europa. For vores italienske hotel er det stadigvæk et spørgsmål om liv og død for deres business.

Det er svært for mig at være vidne til, at vi ikke udviser samfundssind, men i stedet lukker os om os selv på denne måde i så svær en tid for andre.

Den danske regering vil gerne have udvalgte turister her til landet for at støtte vores turistindustri, og de ønsker at holde os indenlands, så vi kan støtte os selv og vores egen turistindustri. Samtidig fraråder regeringen os at rejse ud og støtte andre landes ligeså trængte turistindustri. Det er ikke samfundssind efter min mening. Det er nationalistisk.

Hvad sker der med os? Hvad sker der med mit Europa? Jeg frygter, at sammenholdet i Europa smuldrer fuldstændig. Er det vigtigt? Ja, det mener jeg. Vi skal gerne stå sammen i stedet for at vi bliver splittet. For fred og sammenhold i et fælles forpligtende sammenhold med masser af muligheder. Sammen står vi desuden stærkere mod Kina, USA og Rusland. Enkeltvis får vi ikke indflydelse, tilsammen har vi en chance.

Angst æder sjæle op

Fredag eftermiddag tonede mor Mette frem på endnu et pressemøde. Og der røg vores ferie lige i svinget! F**k!!! Det havde jeg alligevel ikke regnet med! Tårerne stod ud af mine øjne. Jeg er vred og ked af det og forundret, for .. hvorfor?

Vi må rejse til Tyskland, men ikke Italien eller Frankrig. Hvorfor? Svaret blæser i vinden.. Den danske regering er bange for udlændinge og stoler ikke på, at vi danskere er i stand til at tænke selv. Angst æder sjæle op og forhindrer, at man tænker klart. Ikke det bedste udgangspunkt for en beslutning.

Som en anden hønemor spærrer Mette Frederiksen os dumme danskere inde på den klamme rød stue, hvor der ingen voksne er og hvor minimumsnormeringerne er fraværende – og hvor der ikke kommer nogle klamme europæere ind og smitter os. Alt i mens at hun luller os ind i en beroligende fortælling, at hun handler klogt og staten passer på os 🤮

OM jeg er indebrændt? Ja, jeg er! Hele vores sommerferie røg i vasken i går klokken 14 uden en klar årsag. Just because vi har en rød regering, der træffer ‘politiske beslutninger’ baseret på angst (?). Jeg bliver SÅ træt!!

Farvel ferie!

Nå, men, hvis vi nu ikke havde andet at lave i pinsen, så kan vi aflyse ferien til Italien og til smukke Issambres i Sydfrankrig. Turen til Tyskland kører. Vi tager nogle endagsture til Berlin, for det må man godt.

Frankrig
Hotellet i Sydfrankrig, som vi må afbestille

Det værste af det hele er .. farvel til Italien i år .. vores to søde søstre, der ejer hotellet. Vi har været der hver sommer de sidste mange år, og det er blevet vores hjem i Italien. Jeg kan næsten ikke bære det. At skulle aflyse. At skulle sige til dem – vi ses næste år i stedet for. Hotellet er deres liv, og de har netop bygget om. Men det må jo være sådan. Åh … av!! Om 4 uger skulle vi dertil .. Der er ingen Coronasmittede i regionen, Coronahospitalerne er lukkede.

Vi skulle spise morgenmad her
Vi skulle slentre her med vandmelonis og lakridsis og smølfeis 🍦

Jeg satser på, at vi snart lægger fornægtelsen og vreden bag os for at bevæge os videre til forhandling, nedtrykthed og accept. Indtil videre er jeg dog SUR – og overvejer at skide på det hele og køre til Italien om 4 uger. Men det gør vi ikke. Selvfølgelig ikke.

Det er en light-version af sorgprocessen, vi skal igennem i den kommende tid. Vi kommer til at springe rundt i faserne, men til sidst bliver det godt igen ❤️

Jeg kommer nok ikke til at klare den i fin stil hele tiden, med ja-hat og uden brok, men jeg vil acceptere tvangsændringen af vores ferie. På et tidspunkt.

Derfor er det vigtigt, at vi kommer til udlandet på ferie

Jeg håber, at rejsevejledningen til udlandet snart bliver lempet. Lige nu frarådes alle rejser ud af Danmark. Som om udlandet er farligt, mere farligt end herhjemme.

Vi skal bruge den indvendige side af hovedet og undgå situationer i udlandet, som vi ville undgå herhjemme. Er der for mange mennesker for tæt sammen, så går man jo videre – uanset om man er på Bornholm eller i Bardolino.

Status er pt at Tyskland formentlig åbner deres grænser 15. Juni, Italien åbner 3. Juni og Frankrig forventes at følge Tyskland. Så vi håber og krydser fingre for, at vi kan komme afsted. Vi har ingen plan B.

Vi er klar over, at denne sommer bliver anderledes, hvis vi må rejse til Italien, Sydfrankrig og Berlin. Det bliver ikke som normalt. Det bliver måske ikke helt så sjovt eller ubekymret som normalt, men det er sådan det er. Det er et vilkår uanset om man er på ferie herhjemme eller i udlandet. Jeg har købt masker til os alle, da der er maskepligt i Tyskland og måske også i Frankrig og Italien.

For os er det mere end bare en ferie denne gang – det er også vigtigt, at vi kommer afsted, fordi vi på den måde kan støtte vores lokale restauranter og hoteller i Italien, Berlin og Sydfrankrig. Alle vores yndlingssteder. Betyder det, at vi skal spise take away på hotellet, så er det det vi gør.

For mig er det vigtigt, at vi er solidariske med de borgere i Europa, for hvem det er ødelæggende, at der ikke kommer (så mange) turister. De er langt hårdere ramt økonomisk af Coronaen end os. Hvis jeg på nogen måde kan støtte lokalt (og her mener jeg i Europa), så gør jeg det hjertensgerne. Det er en hjertesag for mig ❤️

Dalgona iskaffe uden sukker

Her på matriklen lærte vi Instafænomenet Dalgonakaffe at kende, da vores 10-årige søn og hans ven af egen drift gik i køkkenet og lavede Dalgona.

De havde set det på Tiktok og ville lave det selv. Jamen, sæt i gang, drenge! Resultatet af de to drenges anstrengelse var forbavsende lækkert! – det er i virkeligheden en fancy iskaffe.

(note to self; sørge for at forurene drengens Tiktok-feed med masser af Jamie Oliver videoer i håb om at knægten også kaster sig over dem)

I dag var det min tur til at eksperimentere. Jeg vil lave den uden sukker, og det er jo lidt spændende om det kan lade sig gøre. Det kunne det; der kom fint kaffeskum ud af nedenstående mix.

  • 2 tsk Beanie Creamy Caramel instant kaffe
  • 2 tsk Sukrin Gold (eller sukker)
  • 2 tsk kogende
  • Isterninger
  • Mælk
  • Evt kaffesirup

Superlet & læks: Beanie Creamy Caramel instant kaffe, Sukrin Gold og kogende vand røres luftigt med håndmixer, et voila!

Vand, instant kaffe & sukker (eller Sukrin Gold)

Hæld mælk og isterninger op i et glas. Scoop kaffeskummet ud på toppen og tilsæt sirup, hvis du har en sød tand – ellers uden.

Nyd synet, ud på altanen, op med benene, rør rundt og nyd!

Før omrøring
I solen på altanen 😘

Har du idioter i dit liv?

Her til morgen deltog jeg i et online foredrag af den svenske forfatter Thomas Erikson, som er kendt for sine bøger “Omgivet af idioter” og “Omgivet af psykopater”. Jeg har læst begge bøgerne for nylig, og jeg er virkelig begejstret. Jeg kan virkelig anbefale dig at læse bøgerne – for mig har det været meget lærerigt, interessant, tankevækkende og samtidig sjovt.

Jeg er for nylig blevet certificeret i Extended DISC Basic, og det var på uddannelsen, jeg lærte bøgerne at kende. Bøgerne er nemlig baseret på teorien bag DISC-personanalysen, som kan anvendes på en måde, så du lærer at afkode både dig selv, dine kolleger, venner, mand, børn, politikere og andre ved hjælp af de fire personprofiler – rød, grøn, gul og blå. Jeg bruger DISC profilen i mit arbejde med kandidater, men jeg har også oplevet, at jeg får glæde af teorien i mit privatliv. Det havde jeg ikke lige set komme.

Jeg har fået ny selvindsigt, og det er ikke udelukkende af den hyggelige slags. Udover at få øje for mine styrker, har jeg fået øjnene op for nogle af de svagheder, som også ligger i min adfærdsstil. Nu har mine svagheder fået navne. Nu hvor jeg kender dem, owner jeg dem, for de er en del af mig. Jeg er mere bevidst om dem, så jeg kan overkomme dem eller komme udenom dem.

Min konklusion er, at der ikke findes idioter. Ja, det er en stor ting for mig at sige – husk på, at jeg råber af fjernsynet, når visse idioter toner frem. Men nu forstår jeg bedre, hvor de kommer fra og hvorfor de handler og siger, som de gør – takket være teorien.

Ved at kende teorien, kan jeg møde andre (farver) bedre ved at tilpasse min egen adfærd. Jeg øver mig i at blive bedre til at forudse mine og andres adfærdsmønstre fx under stress eller i en Coronakrise. Og der er især “Omgivet af idioter” en god kilde til indsigt – og det er også den bog, jeg vil anbefale dig at starte med.

Bøgerne er baseret på DISC-personanalysen, som kan anvendes på en måde, så du lærer at afkode både dig selv, dine kolleger, venner, mand, børn og andre ved hjælp af de fire personprofiler – rød, grøn, gul og blå.

se mere her

Status på løbeprogrammet efter uge 9

Jeg løb tredje og sidste løbetur i i løbehrogrammets uge 9 i dag. 20 minutters non stop løb. Det var SÅ hårdt, og jeg overvejede at droppe alt om at løbe. Nogensinde!

Men jeg holdt ud. Jeg fokuserede på stien foran mig, på min vejrtrækning og på at holde tempoet. Og pludselig var de 20 minutter gået, og jeg havde løbet næsten 2,5 km uden pause! Bevares, jeg slår ingen hastighedsrekorder – men det er heller ikke pointen!

Jeg kan nu løbe 20x så lang tid som for 9 uger siden. Da kunne jeg kun løbe 1 minut ad gangen. Det er jeg ret stolt af! Det er en forbedring, der er til at mærke.

Løbeprogram

Mine ønsker for 2🦠2🦠 – opdateret i den nye CoVirkelighed dag 70

Det lyder måske som om jeg (i forlængelse af mit nylige indlæg med min ønskeseddel fra jul sidste år) nu også publicerer mine nytårsforsætter fra dengang.. Men nej, det er ikke de gamle nytårsforsætter, der følger her.

Der er gået 5 1/2 måned siden nytårsaften – det føles som et helt andet liv. Face it, det var også et helt andet liv.

Nu har jeg nogle helt andre ønsker for 2020 end for 5 1/2 måned siden. Mine ønsker for 2020 er ting, jeg ikke tidligere satte på ønskesedlen, fordi det nærmest bare var selvfølgeligheder.

Mine ønsker for 2🦠2🦠:

  • At kunne kramme mine venner, veninder og alle mulige andre igen uden at stå der og blafre kejtet overfor hinanden.
  • At snakke sammen, kramme, være tæt på hinanden og spise middag sammen.
  • At kunne gå til koncerter og fredagsrock og ud at spise og fulde sig uden Coronabekymringer.
  • At kunne forlade landet. Det betyder SÅ meget for mig. Jeg er ufri, og det trykker mig hver eneste dag. Jeg vil have Europa uden grænser tilbage.
  • At komme på den planlagte sommerferie til Italien, Frankrig og Berlin. Det ønsker jeg mig hårdt. Jeg kan ikke lave en plan b, for der er intet alternativ.
  • At gå på arbejde i pænt arbejdstøj, holde møder, give hånd og se hinanden i øjnene.
  • At kunne gå med fingerringe igen uden at gå kraftigt på kompromis med hygiejnen.
  • At få lange negle igen og ta’ neglelak på uden at bekymre mig om at det er virkelig klamt og uhygiejnisk 🧑🏽
  • At undgå bebrejdende blikke i supermarkedet, når jeg fejlfortolker andre og kommer for tæt på ved en fejl.
  • At slippe for håndsprit i hele skoletasken inklusiv under coveret på skoleipad’en 🤭
  • Slippe for selvbestaltede politibetjente👮🏽 også min egen ..
  • At knægten alligevel kan komme på lejrskole, selvom det i 3. klasse kun er en enkelt overnatning.
  • At undgå at obsesse over ‘åh, 1 meter’ og ‘husk at holde til højre’ og ‘ikke for tæt på’ osv.
  • At åbne vores hjem for legeaftaler, madgrupper og soveaftaler.
  • At kunne gå i biografen igen. Vi skal se Trolls 2 .. jeg fik billetter i fødselsdagsgave. Med popcorn og bland-selv-slik.
  • At slippe for at stinke af tequila, hver gang jeg har været i Føtex. Deres håndsprit stinker som tequila, og jeg har ikke de bedste minder om den duft 🤮
  • At komme i fitnesscenter igen og nyde det uden at det bliver noget med bacilleskræk og virusfrygt
  • Jeg ønsker en ny regering – eller i det mindste en åben regering, der ikke kommunikerer som Trump. Jeg vil gerne have en regering, der ikke er faktaresistent, samt virker bedrevidende og nedladende i sin kommunikation. Som ikke anser sig selv for at være bedre og klogere end alle os andre.
  • Jeg savner en kritisk opposition og kritiske medier, der fungerer som vagthund overfor en regering, der indfører deres partipolitik under dække af at det er til vores fælles bedste pga Corona’en. Meget muligt, men vi bør stadig være kritiske.
  • Jeg vil have mine borgerrettigheder tilbage; forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, bevægelsesfrihed, rejsefrihed, behandlingsgaranti .. Regeringen har frataget os alle disse rettigheder, og det bekymrer mig, at folk virker så ligeglade. Men regeringen svarer ikke på hvorfor, hvor længe og hvornår vi får vores rettigheder tilbage – og det er skræmmende!
  • Ytringsfriheden vil jeg også have tilbage .. den røg sig nemlig også en tur, da store dele af Danmarks Radios samfundsdækning blev lukket ned efter ordre fra Statsministeriet.

Den nemmeste thousand Island dressing

Altså, nu ved jeg ikke med dig .. men jeg vidste for eksempel ikke, at Thousand Island dressing mere eller mindre bare består af ketchup og creme fraiche. Ved lidt af et tilfælde opdagede vi, at det er snydenemt at lave selv – og det bliver kanongodt!

Vi har fået retro rejecocktails fra RetNemt 2 gange for nylig – og der laver man selv sin Thousand Island dressing. Vi skifter dog ketchuppen ud med Heinz, men ellers følger vi opskriften.

  • 1 lille bæger Creme frisk 9%
  • 1 splut Heinz ketchup
  • Citronsaft
  • Salt/peber
  • Evt en syltet agurk

Smag creme frisk til med 1-2 splut (siger det ikke det, når det kommer ud?) ketchup, salt, peber og lidt citronsaft. Tilsæt evt en syltet agurk i bittesmå tern.

Hvor kommer motivationen egentlig fra?

“Motiveret medarbejder søges” .. giver det overhovedet mening? Jeg er motiveret for forskellige ting med jævne mellemrum, men ikke konstant. Hvad mener du kommer først; motivation eller handling?

Jeg troede, at motivationen kom forud for handlingen. Men nu står det mig klart, at det er omvendt. Og det er faktisk rart at vide, for jeg er sjældent motiveret på forhånd til at træne – og jeg bliver superirriteret på mig selv over min manglende motivation. Sløve banan!! Men jeg oplever, at når jeg omsætter tanken til handling, så blusser motivationen op, fx når jeg har snøret mine løbesko, så kommer jeg altid afsted.

Det er nok de færreste, der kommer helt over i motionscentret og tager hjem igen uden at træne. Når løbeskoene er snøret, kommer man også afsted. Det er det samme med rengøring, opvask og oprydning; det sværeste er at komme igang, men så dukker motivationen op, når man kommer i gang og ser en forskel.

Så hvorfor er det, at vi stadig forventer, at motivationen bare dukker op uden handling? At folk bare går rundt og er motiverede? Der skal en handling til. Man er nødt til at foretage sig noget, før motivationen dukker op.

Præcis som du ikke går rundt og er glad eller sur hele tiden, så går du heller ikke rundt og er motiveret konstant. Motivation er en følelse, der opstår, når den bliver vakt af en handling.

Jeg har aldrig tænkt over motivation sådan. Jeg troede, at enten er man motiveret eller også er man ikke. Men man kan blive motiveret, alene ved at handle … Glem peptalks, gør noget i stedet for!

Ny CoVirkelighed #69

Jeg faldt over dette digt forleden i mit feed. Selvom det er fra 2012, så beskriver det ret præcist hverdagen / ventetiden i den nye CoVirkelighed på dag 69. Det handler om at vente på, at stormen er passeret. Acceptere vilkårene og vente det ud.

Overgivelse no.3.

”Det eneste at gøre nu

Er at lægge tid imellem.

Dette kan ikke tænkes

I orden igen.

Lægge sig trygt ind i timerne

Og lade sig transportere,

Indtil disse umage dage

Giver mening i tilbageblik.

Læne sig ind i slipstrømmen

af andet levende liv og håbe,

det griber om sig.”

Helle S. Søtrup, 2012

Jeg er ikke god til at vente, for jeg har ingen tålmodighed. Især ikke når der måske er noget, der f**ker med vores sommerferie. Vi har ikke tænkt os at bøje af eller ændre planer, men jeg ved godt, at der er et element af usikkerhed i forbindelse med vores sommerferieplaner. Vi vil så gerne afsted om det så bliver med masker på hele vejen og med take away på værelset, fordi vi kan være med til at sikre, at vores hotel i Italien også er der næste år. Helt enkelt. Det er det jeg mener med at støtte lokalt. Vi vil gerne have klarhed nu, og det findes ikke. Så vi venter og lægger os trygt ind i timerne og lader os transportere ..

Et hav af kurser – perfekt til din nye CoVirkelighed dag 69

For et par uger siden tilmeldte jeg mig LinkedIn Premium, hvilket inkluderer fri adgang til LinkedIn Learning, hvor der ligger et hav af kurser lige til at gå til. Det koster 200 kr pr måned (første måned gratis).

I sidste uge tog jeg kurset Personal Branding med Chelsea Krost. Indtil videre er jeg super happy med det, jeg har lært – det er inspirerende, og jeg er nu igang med de tilhørende hjemmeopgaver. Kurset er direkte relevant for mig i min nye karriere, da det gælder om for mig at tilpasse og bygge mit brand qua mit karriereskifte.

Jeg tog også et kort kursus i at skrive artikler til LinkedIn. Det var superfint. Jeg har nemlig sommerfugle i maven i fht. at skrive på LinkedIn – det er jo et super professionelt sted, og man gider jo ikke blamere sig ved at lægge en artikel op, hvor man fremstår som en noob, vel? Nå, det er der ingen fare for sker, for jeg lægger først en artikel op, når jeg er klar. Nu er jeg nærmere målet og mangler kun sidste del af kurset.

Det fine ved LinkedIn learning er, at man kan downloade en app og så tage kurser på den måde. Også. Der er simpelthen ikke andet for end at komme i gang. Der er kurser i tegning – hvad med at gå igang med en 21 dages tegnechallenge? Jeg har allerede tegnet en kat 😀

Jeg elskede at tegne som barn, men det er ikke noget, jeg bruger tid på længere. Egentlig vil jeg gerne anvende mine evner for at tegne til grafisk facilitering på arbejde, men jeg er aldrig nået dertil. Powerpoint og Infographics er min foretrukne goto-måde at præsentere på, for det er så let og convenient. Nu starter jeg på et kursus i grafisk facilitering i morgen. Det bliver godt, tænker jeg.

Nærmest normal mandag i den nye CoVirkelighed dag 68

Vejrudsigten lovede regn i stride strømme på denne mandag i forårets korteste uge. Skyerne var så tunge og mørke, at knægten forlangte, at vi tændte lys over morgenmaden. Ja, det var nødvendigt, det var faktisk tusmørke.

Jeg kørte manden på job og knægten i skole. Vi holdt på p-pladsen i et kvarter, før han gik ind. Børnene må ikke møde for tidligt. Det summede af liv og gensynsglæde ved skolen, for de store børn mødte ind for første gang i dag.

Jeg har savnet jer glade store unger og unge mennesker ❤

Her til eftermiddag har jeg set store skolebørn overalt i kvarteret, og det gik op for mig, at jeg har savnet jer! Det er som om livet er tilbage på villavejene, selv her ude i forstæderne. Her er ikke længere er stille og dødt, når I store unger og unge mennesker går glade rundt i små grupper. Fedt, at I er tilbage ❤

Løbetur ved Løjesø & Agersø

Jeg var ude at løbe 9+8 minutter, og det gik virkelig fint. Jeg er i gang med uge 9 af mit løbeprogram. Sidst på ugen skal jeg løbe non stop 20 (TYVE!) minutter. Men i dag er det altså ‘kun’ 9+8 minutter med 2 minutters gå-break.

Jeg kiggede i Wetter.com-app’en og spottede et ophold i regnen på radaren, så jeg løb næsten hele turen i tørvejr. I dag løb jeg rundt om Løjesø i Rudeskov. Det er den fineste skovsø – der er simpelthen så smukt..

Da jeg var barn, gik vi altid tur med hunden rundt om den sø, så for mig er den del af min historie. Jeg nåede 3 gange rundt om søen; 2x i løb og en sidste runde, hvor jeg bare gik og nød udsigten og tog et par billeder …

Jeg gik hen til Agersø, som ligger lidt derfra. Det er en mindre sø, og der kommer færre mennesker, så stien er nærmest ikke eksisterende. Agersø er lige så smuk som Løjesø, men man kan ikke gå hele vejen rundt.

Den uvejsomme sti endte i en af Rudeskovs legendariske moser, og når man kender historierne om hesten, der forsvandt i Rudeskovs moser og den anden hest, der blev reddet op, så ved man godt, at man ikke skal prøve liiige at snige sig igennem mosen – og slet ikke når man er alene. Note to self: Jeg fandt et meget stort blåbærkrat på den fjerneste side af søen. Lige ved siden af mosen, faktisk.

Mindesten fra besættelsen

Ved bredden af Agersø er der et mindesmærke for den 24-årige modstandsmand Ib Laderriere, der blev henrettet ved søen i de sidste dage af besættelsen. Mindestenen ligger på den smukkeste plet ved søen under gamle bøgetræer med grene, der hænger tungt ned til vandoverfladen. Jeg fik kuldegysninger ved tanken om, at så smukt et sted var scene for hans voldsomme død for 75 år siden. Det var ikke tyskerne, der dræbte ham, men derimod vore egne landsmænd, der kæmpede på tysk side.

Lidt derfra på Kongevejen står der i øvrigt en anden mindesten for modstandsmanden Gunnar Alsvold, som blev dræbt af tyskerne i en skudveksling ved en vejspærring på Kongevejen midt i Rude Skov. Hans kammerat afgik ved døden ved Rudegård Stadion længere nede ad Kongevejen i samme skudveksling. Også her er der rejst en mindesten.

Jeg synes, at det er vigtigt, at vi har disse mindesmærker og monumenter, så vi kan holde fast i vores fortid. Det er den type mindesmærker, som de i Berlin er utrolig gode til at indbygge i hverdagen uden at glemme, at livet går videre og skal leves.

Hvordan skal vi mindes livet under Corona?

Rabarbertopping uden sukker

Inspireret af den lækre rabarberkompot, jeg bagte forleden, så tænkte jeg – mon den kan laves uden sukker? Det kan den, kan jeg godt afsløre allerede her 😋

Jeg vendte 800g rabarber med 5 spsk Sukrin Gold og 2 tsk vanillepulver – og bagte det i ovnen i 35 minutter i en bradepande beklædt med bagepapir.

Rabarber, Sukrin Gold og vanillepulver

Herefter hældte jeg det over i en skål og vendte det med Non-Oxal og lidt Atamon. Jeg fyldte det på Atamonskyllede glas (+ låg) – og nu har vi 3 glas (sukkerfri) topping til vores birchermüsli hver morgen ❤️

Rabarber (før bagning) vendt i Sukrin Gold og vanillepulver

Mine Julegaveønsker 2019

Fuldstændig off the chart sent (eller tidligt?) er her oversigten over de gaver, jeg ønskede mig til jul. Bedre sent end aldrig. Julen ligger langt bag os – og jeg har faktisk fået de fleste af mine ønsker her opfyldt.

GitteWishes2019
  1. Pico Rainbow hoops er jeg stadig sygt vild med. De er så fede.
  2. En Xouxou Berlin er fuldstændig uundværlig. Det er cover og neckhanger i ét. Jeg er notorisk kendt for at klaske mobilen i gulvet med dyre regninger til følge. Men det er slut nu. For når mobilen hænger fast om halsen eller cross body, ja, så sker det ikke (7-9-13) – og samtidig er looket Berliner coolt. What is not to like? Tjek Harpers Bazaar 🙂
  3. Kieztag Berlin Mitte halskæde i guld eller turkis. Jeg så smykkerne i Galleria Kaufhof i oktober, og jeg lod være med at købe. Wtf!! Det var dumt, for jeg har drømt om sådan en halskæde lige siden. Jeg føler mig nemlig sådan her indeni 😀
  4. Nike trænings t-shirt; skal være stor og sort.
  5. Guld hoops
  6. Sarah Connor Kraft Herz Werke Live; vi var til hendes fantastiske koncert i oktober. Jeg vil ha’ den, se den igen og være der igen ❤
  7. Fila dansesko i sand – jeg drømte om at få dem, dengang jeg dansede funk – men de var for dyre, så det her er en ægte urealiseret drøm ❤ Jeg er så sygt glad for dem, at jeg ikke går ud med dem, når der er bare 2% risiko for regn.
  8. Jamie Oliver Grønt – fordi Jamie Oliver er så inspirerende, og jeg elsker hans grønne mad. Korrektion; jeg elsker al hans mad. Her er fx Liv Tylers veggie balls.
  9. Guldhoops fra Corydon. Nej, bare nej, jeg har ombestemt mig sidenhen.
  10. Ternet blazer. Faktisk havde jeg den perfekte ternede oversize tweed blazer omkring 1989-90. Den var så cool med ekstra skulderpuder, opsmøg på ærmerne, over en hvid blondebodystocking og stramme sorte 501’ere. Men jeg sled den simpelthen op. Den findes ikke mere. Jeg har fundet den næstmest perfekte ternede blazer til mit nye job. Bare synd, at Corona’en kom på tværs, for den er virkelig læks.
  11. Lala Berlin nylon shopper – den er jeg så glad for. Den er mindre end en normal shopper, hvilket er godt, når man ikke skal shoppe så meget! Den er perfekt som taske ved siden af tasken; til sko eller skiftetøj til jobbet. Men nu ligger den i skabet og venter på bedre tider, for Corona’en begrænser nødvendigheden af en ekstra taske.