Tid til kontrol

Jeg er blevet opereret to gange for benæder. I 2010 og igen i 2014. Benæder er en ‘godartet’ svulst, der nedbryder knoglerne i hovedet, hvis den ikke opereres bort. Den opstår i øret som følge af mellemørebetændelse med perforeret trommehinde.

Første gang jeg blev opereret for benæder, havde svulsten ædt det meste af mine øreknogler, og jeg fik nogle proteser sat ind i stedet. Anden gang var svulsten meget mere udbredt, for den havde næsten ædt sig gennem den del af mit kranie, der ligger op mod mine ansigtsnerver. Det var en stor operation, der tog 3 timer. Lægerne forstærkede mit kranie, fjernede de angrebne øreknogler, samt den bageste ørevæg – og i samme omgang røg det meste af min hørelse på højre øre, men det er sekundært, når man har sådan en benædende fætter i hovedet.

Nu går jeg til kontrol og oprensning med mit øre hvert halve år. Eller det burde jeg, men der er gået alt for lang tid pga. corona. Og i den seneste tid har jeg fået smerter inde i hovedet inde under øret. Jeg er også begyndt at blive lidt svimmel, når jeg går. Jeg trækker ligesom mod højre, når jeg ikke tænker over det. Ligeud for mig er åbenbart skråt fremad mod højre.

Der er stor risiko for, at det vender tilbage, og det er jeg SÅ bange for. Eftersom jeg ikke har kunnet mærke sygdommen, ved jeg, at jeg ikke selv opdager det, hvis det vender tilbage. Kontrollen giver ro.

Fordi jeg har fået fjernet så meget, har jeg et hulrum inde i øret. En “balsal”, som ørelægen kalder det. Mit øre har mistet evnen til selv at rense ud, og jeg må ikke selv rense øret. Jeg må slet ikke få vand i øret. Det kræver livslang halvårlig kontrol og oprensning hos ørelægen. Og det er tid. Nu!

Til kontrol

Fredag morgen. Kontroltid. Jeg blev kaldt ind, og så fik jeg renset ører med en spids ståltang, kamera og en sugedims inde i øret. Jeg kan følge det på en tv-skærm, men jeg lukker for det meste øjnene og niver mig selv hårdt i hånden, for det gør ondt i øret.

Denne gang bad lægen mig dog om at lægge armene ned langs siden for “det er ikke så godt, hvis det gør ondt, og du spjætter, når jeg har en spids ståltang få millimeter fra din hjerne” 😱 Jeg lå bomstille med hænderne ned langs siden. Bomstille.

Fordi det meste mangler i mit indre øre, bliver jeg meget svimmel, når øret bliver renset. Det er som at ligge i en hængekøje. Men det tager kun 10 minutter, og jeg er helt høj bagefter – ingen benæder og 1/2 år til næste gang 🤩 🥳

Smerterne fra øret er nu væk, og jeg er ikke svimmel længere. Det er SÅ godt! Næste tid 14. December 🥂

Mad i øjenbrynet og et mobilrelateret uheld

I dag var vi til klassearrangement ved Furesøen. Vejret var gråt og blæsende, og vandet var pivkoldt. Ungerne hyggede sig godt, men at sidde på en græsplæne i stiv kuling er ikke det sjoveste, jeg ved.

Jeg gik hen til kiosken for at købe kaffe. Ungerne fik hver deres is, og jeg ville fotografere det. Fokus var på ungerne, kaffe i venstre hånd og mobil i højre hånd. Hvad kan overhovedet gå galt?

Jeg vadede ned i et kæmpestort hul, fordi mit fokus var på ungerne. Kaffen sprøjtede op i mit ansigt, udover min bluse, mobil og sko. Det brændte på mine kinder, sved i mine øjne og dryppede fra mine øjenvipper.

Skidesmart! Jeg kiggede mig hurtigt omkring. Ingen havde set det. Pyha, ingen behøver vide det. Jeg gik på toilettet og forsøgte at tørre kaffen af ansigt og hår. Der var selvfølgelig intet spejl.

På tilbageturen kiggede jeg ned i koppen. Der var sort kaffe i koppen. Jeg havde bestilt en latte. Var det kun mælken, der var hoppet ud? Det er vel ikke muligt? Tilbage til kiosken. Jeg fik byttet min sorte kaffe til en latte. Maskinen var løbet tør for mælk, så de kom kold mælk i.

Da jeg kom tilbage til min mand, var kaffen kold, og han undrede sig over, at det havde taget så lang tid. Jeg var topflov, så jeg sagde, at jeg måtte tilbage for at få mælk i latten. “Du har tomat i øjenbrynet” sagde han. Åh nej? Også tomat?? Jeg havde nemlig købt nogle supergode tomater – og før jeg gik efter kaffe, bed jeg i en af dem – og den eksploderede i ansigtet på mig. Jeg har været et kønt syn.

Forleden havde jeg tandpasta på maven. Det havde jeg ikke lige opdaget. Mens jeg skrev det her, hældte jeg tranebærsaft ved siden af munden. Det er derfor, at jeg sværger til sort tøj. Jeg er virkelig ikke til pænt brug 😳

Mnjaeh ..
(Snavsetøjspose fra vores fantastiske hotel i Barcelona)