Tid til kontrol

Jeg er blevet opereret to gange for benæder. I 2010 og igen i 2014. Benæder er en ‘godartet’ svulst, der nedbryder knoglerne i hovedet, hvis den ikke opereres bort. Den opstår i øret som følge af mellemørebetændelse med perforeret trommehinde.

Første gang jeg blev opereret for benæder, havde svulsten ædt det meste af mine øreknogler, og jeg fik nogle proteser sat ind i stedet. Anden gang var svulsten meget mere udbredt, for den havde næsten ædt sig gennem den del af mit kranie, der ligger op mod mine ansigtsnerver. Det var en stor operation, der tog 3 timer. Lægerne forstærkede mit kranie, fjernede de angrebne øreknogler, samt den bageste ørevæg – og i samme omgang røg det meste af min hørelse på højre øre, men det er sekundært, når man har sådan en benædende fætter i hovedet.

Nu går jeg til kontrol og oprensning med mit øre hvert halve år. Eller det burde jeg, men der er gået alt for lang tid pga. corona. Og i den seneste tid har jeg fået smerter inde i hovedet inde under øret. Jeg er også begyndt at blive lidt svimmel, når jeg går. Jeg trækker ligesom mod højre, når jeg ikke tænker over det. Ligeud for mig er åbenbart skråt fremad mod højre.

Der er stor risiko for, at det vender tilbage, og det er jeg SÅ bange for. Eftersom jeg ikke har kunnet mærke sygdommen, ved jeg, at jeg ikke selv opdager det, hvis det vender tilbage. Kontrollen giver ro.

Fordi jeg har fået fjernet så meget, har jeg et hulrum inde i øret. En “balsal”, som ørelægen kalder det. Mit øre har mistet evnen til selv at rense ud, og jeg må ikke selv rense øret. Jeg må slet ikke få vand i øret. Det kræver livslang halvårlig kontrol og oprensning hos ørelægen. Og det er tid. Nu!

Til kontrol

Fredag morgen. Kontroltid. Jeg blev kaldt ind, og så fik jeg renset ører med en spids ståltang, kamera og en sugedims inde i øret. Jeg kan følge det på en tv-skærm, men jeg lukker for det meste øjnene og niver mig selv hårdt i hånden, for det gør ondt i øret.

Denne gang bad lægen mig dog om at lægge armene ned langs siden for “det er ikke så godt, hvis det gør ondt, og du spjætter, når jeg har en spids ståltang få millimeter fra din hjerne” 😱 Jeg lå bomstille med hænderne ned langs siden. Bomstille.

Fordi det meste mangler i mit indre øre, bliver jeg meget svimmel, når øret bliver renset. Det er som at ligge i en hængekøje. Men det tager kun 10 minutter, og jeg er helt høj bagefter – ingen benæder og 1/2 år til næste gang 🤩 🥳

Smerterne fra øret er nu væk, og jeg er ikke svimmel længere. Det er SÅ godt! Næste tid 14. December 🥂

Mad i øjenbrynet og et mobilrelateret uheld

I dag var vi til klassearrangement ved Furesøen. Vejret var gråt og blæsende, og vandet var pivkoldt. Ungerne hyggede sig godt, men at sidde på en græsplæne i stiv kuling er ikke det sjoveste, jeg ved.

Jeg gik hen til kiosken for at købe kaffe. Ungerne fik hver deres is, og jeg ville fotografere det. Fokus var på ungerne, kaffe i venstre hånd og mobil i højre hånd. Hvad kan overhovedet gå galt?

Jeg vadede ned i et kæmpestort hul, fordi mit fokus var på ungerne. Kaffen sprøjtede op i mit ansigt, udover min bluse, mobil og sko. Det brændte på mine kinder, sved i mine øjne og dryppede fra mine øjenvipper.

Skidesmart! Jeg kiggede mig hurtigt omkring. Ingen havde set det. Pyha, ingen behøver vide det. Jeg gik på toilettet og forsøgte at tørre kaffen af ansigt og hår. Der var selvfølgelig intet spejl.

På tilbageturen kiggede jeg ned i koppen. Der var sort kaffe i koppen. Jeg havde bestilt en latte. Var det kun mælken, der var hoppet ud? Det er vel ikke muligt? Tilbage til kiosken. Jeg fik byttet min sorte kaffe til en latte. Maskinen var løbet tør for mælk, så de kom kold mælk i.

Da jeg kom tilbage til min mand, var kaffen kold, og han undrede sig over, at det havde taget så lang tid. Jeg var topflov, så jeg sagde, at jeg måtte tilbage for at få mælk i latten. “Du har tomat i øjenbrynet” sagde han. Åh nej? Også tomat?? Jeg havde nemlig købt nogle supergode tomater – og før jeg gik efter kaffe, bed jeg i en af dem – og den eksploderede i ansigtet på mig. Jeg har været et kønt syn.

Forleden havde jeg tandpasta på maven. Det havde jeg ikke lige opdaget. Mens jeg skrev det her, hældte jeg tranebærsaft ved siden af munden. Det er derfor, at jeg sværger til sort tøj. Jeg er virkelig ikke til pænt brug 😳

Mnjaeh ..
(Snavsetøjspose fra vores fantastiske hotel i Barcelona)

Turen går til Berlin!

Regeringen slingrer videre – og i dag blev det officielt; vi må ta’ til Berlin og andre byer med mere end 750.000 indbyggere!

Så vi skal helt sikkert til Berlin på vores tour de Tyskland! Og vi glæder os ❤️

Skal du til Berlin? Hvis du skal, så har jeg lavet en liste over vores favoritsteder i Berlin!

Ja, det bliver anderledes – vi bliver nogle af de første turister i Europa efter den akutte krise. Måske kan vi være til at afbøde konsekvenserne af den efterfølgende økonomiske krise. For os handler det om at støtte op om vores lokale favoritsteder i Berlin. Det er der åbnet for nu.

I dag kom de sidste communitymasker med posten. Nu er vi forsynet og har masker alle tre. Jeg har også købt zipbags til at opbevare dem i, når vi ikke har dem på, samt desinficerende vaskemiddel.

Det bliver anderledes, men det er et vilkår For at holde ferie i år. Uanset hvor vi er på ferie – i Danmark eller Tyskland, så bliver det Coronastyle-ferie.

Ny CoVirkelighed dag 89 – status på Coronakiloene

I morgen vender jeg for alvor tilbage til hverdagen efter 89 dage med selvisolering, hjemmeskole, påskeferie, hjemmearbejde, løb, lange gåture i naturen, online kurser og onlinemøder. Det skal blive godt at få gang i en rigtig hverdag igen og få nogle inputs udefra.

Omvendt er det også svært. Når man går så længe hjemme, så mister man (jeg!) nogle social skills, tror jeg. Jeg er nervøs for at komme tilbage til hverdagen. Nervøs? Wtf? I går farvede jeg hår, og her til formiddag var jeg til frisøren og fik klippet ca. 10 cm fuglerede ud af mit hår. Det pyntede at komme af med Coronafrisuren! Jeg er klar, hverdag!

Farvel til Coronakiloene

Jeg har tabt mig 5,7 kilo i løbet af Corona timeout’en. Jeg startede med at tage 3,7 kilo på, og så vejede jeg 93,7 kilo. Så meget har jeg aldrig vejet før, så for mig var det simpelthen et wakeup-call.

Det har været en virkelig sej kamp at tabe de 5,7 kilo. Jeg har gået lange ture – cirka 10 km på alle hverdage og 10.000 skridt lør/søndag. Jeg løber 3x om ugen – nu løber jeg cirka 3 km hver gang. Jeg spiser Nupo til frokost til hverdag, når jeg er alene hjemme. Ærter er min favoritsnack, alt andet prøver jeg at holde på et minimum. Jeg tager lidt på hver weekend takket være morgenboller og rigtig frokost. De fleste uger når jeg at tabe det igen før næste weekend. Det er dog det samme kilo, jeg har kæmpet med i et par uger nu. Det mellem 89 og 88. Det vil ikke rigtig af…

Jeg ved ærligt talt ikke, om jeg kan holde vægten, når jeg begynder at arbejde igen. Jeg vil jo gerne tabe mig 8-10 kilo endnu, men jeg er lidt mismodig omkring det projekt. Jeg mærker tydeligt, at overgangsalderen er rundt om hjørnet (eller er den her?), og min forbrænding er braget fuldstændig i gulvet. Det, jeg har gjort tidligere, virker ikke længere for mig – nemlig at sænke kalorieindtaget og skrue op for motionen. Så .. ja, det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal stille op med ?

Den første turist i Europa

Jeg var ikke den største TV2 fan, og jeg regnede egentlig ikke med at det skulle ændre sig. Lige indtil i sidste uge, da jeg hørte “Den sidste turist i Europa”. Den ramte mig lige i hjertet. Gåsehud. Ordene, billederne, Steffen Brandts stemme .. Sangen beskriver Europas krise, og hvor vigtigt det er, at vi tager Europa seriøst og ikke for givet.

Vi kan ikke længere bare regne med, at Europa er et gensidigt forpligtende sammenhold. Europa er kendetegnet ved at være mange suveræne lande med store forskelligheder – og på trods af dette, ville vi hinanden efter krigen. Vi bøjede os mod hinanden, for vi så resultatet af det modsatte. Vi har brug for hinanden, og vi hænger sammen, fordi vi geografisk er så tæt. For mig er Europa uendelige muligheder, ikke en klods om benet.

Det er en gendigtning af en gammel sang fra 1948 af Mogens Dam, som blev sunget af den danske sangerinde Lulu Ziegler. “Den sidste turist i Europa” handlede oprindelig om Europa efter 2. verdenskrig, der lagde Europa i ruiner. Sangen handler om det håb, man nærede om, at Europa ville rejse sig af asken påny. Det tog som bekendt mange år, før jerntæppet faldt og Europa blev genforenet. I mellemtiden havde vi vænnet os til et Europa på 1/2 størrelse. Jeg voksede op med det.

Det ændrede sig for mit vedkommende i 90erne, da muren faldt. Jeg fik en tysk kæreste, og friheden var berusende. Vi kunne køre hvorhen vi ville. Vi kunne køre til Berlin og gå i byen, hvis vi ville! Vi var fuldstændig frie, vi kom fra Europa, talte godt nok forskellige sprog, men var ellers var vi ret ens.

Sangen udtrykker den følelse af at være europæer, som jeg fuldstændig kan identificere mig med. Den voksede i mig i 90erne og blev styrket i 1992, da vi sagde nej til Maastricht aftalen. Det var fuldstændig ufatteligt for mig, da det skete. Jeg var 20 år, og Europa var (og er) mit hjem. Jeg er dansk europæer. Det har ikke ændret sig.

Se videoen og lyt til ordene. Det tager 10 minutter. Gåsehud og tårer i øjnene, det lover jeg dig. Danmark og Europa er i krise. Klarer man sig bedst gennem en krise ved at stå alene? Jeg tvivler. Jeg mener, at Europa er værd at kæmpe for. Vi kan ikke tage det for givet, for vi hænger sammen uanset hvad. Intet land i Europa er en ø.

Vi rejser ud som nogle af de første turister i det nye Europa efter Coronaen. Vi har pligt til ikke at glemme Europas døde og støtte de overlevende. Det er samfundssind at rejse ud.

Præcis som mine bedsteforældre rejste gennem Europa efter krigen og var vidne til ødelæggelserne. Min mor var ikke engang 10 år, da hun så et Tyskland, der var fuldstændig ødelagt. De besøgte Ørnereden, og kørte bl.a. gennem Hamburg og München. Min morfar ville se det med sine egne øjne for at forstå omfanget.

Ferie i Danmark

Mindst 33 sommerferier i Danmark er det blevet til for min del. Dertil kommer det samme antal påske- og efterårsferie, samt et hav af weekends. Så jeg kender RIGTIG meget til at holde ferie i Danmark. Det er enormt vejrafhængigt, og du ved bare ikke rigtig, hvad du får. Der er stor risiko for, at det bliver regnvejr i juli – men man kan også rende ind i en sommer som fx. 1976, 1983, 1992 eller 2018, hvor solen bare skinnede og skinnede. Der er gennemsnitligt 19 regnvejrsdage i juli i Danmark.

Så efter at være vokset op med sommerferier i Danmark, vil jeg bare hellere til Italien og Frankrig, hvis jeg kan vælge frit. Det kan jeg så ikke i år, og derfor har vi booket ferie bl.a. i sommerhus i Danmark. Selvom det ikke var planen, så glæder jeg mig til det!

Sommerferie i gamle dage

Jeg er vokset op i 70’erne og 80’erne, og jeg har kun holdt sommerferie i Danmark som barn. Som ung fortsatte jeg og mine veninder med at holde ferie i Danmark, for det vi sparede på flybilletten kunne vi lægge i baren 🥳

Der var nogle få smutture i bil til Tyskland, men ellers var hovedreglen, at sommerferie blev holdt i Danmark hver sommer. Efter den fantastisk varme og solrige sommer i 1976 købte mine forældre sommerhus i Rørvig. Der var derfor ingen grund til at spørge mig “hvor skal du hen til sommer?” for svaret var selvfølgelig: Rørvig.

Det var fint for mig, for jeg kendte ikke til andet. Det var fedt at have sommerhus, for så kom vi da nogen steder. Mange svarede ‘ingen steder’ på hvor-skal-du-hen-i-ferien-spørgsmålet. Det var kun de færreste, der rejste ud af landet på sommerferie; på kanotur i Sverige, bilferie i Tyskland – lige bortset fra en heldig sjæl min klasse, der var i Florida og Disneyland (!) en sommer. Danmark var feriedestination #1 for langt de fleste i 70-80erne.

Sommerferie i Danmark, da jeg var barn

Jeg kan ikke rigtig skelne min barndomsferier fra hinanden. De var endeløse, trygge, ens og hyggelige, for vi var i sommerhus i 4-5 uger. Vi tilbragte det meste af tiden i og omkring sommerhuset, hvor min mor solede sig, og min far læste i skyggen fra de store træer. Vi tog af og til på stranden og badede, og vi havde aldrig andet end et håndklæde og en bog med. Ingen gummibåde eller andet pjat, for det kunne ikke være på cyklen.

Der var ikke de store ting på tapetet i sådan en sommerferie. Mine forældre havde én ufravigelig regel; ingen gæster, for der skulle slappes max af. Det gjorde vi så. Jeg kan huske, at ligesom min søn virkelig elsker feriemor (fremfor hverdagsmor), så var mine forældre sjovere, sødere og nemmere, når vi holdt ferie, og hverdagen var efterladt derhjemme.

Hvad lavede vi sådan en lang sommer i sommerhuset?

Men hvad lavede vi så? Uden gæster, uden mobiler, uden internet og med et sort/hvid fjernsyn med bare en kanal? Vi cyklede på biblioteket et par gange om ugen og lånte absurd mange bøger, som vi også læste allesammen, hvorefter vi cyklede ned og byttede dem. Vi spillede fodbold, badminton og kroket i haven – og 1x minigolf per sommerferie. Vi sov i telt i haven og var fascinerede over, at man kunne høre mine forældre snorken inden i huset helt ude i teltet!

Vi plukkede jordbær, hindbær og ærter indimellem. Vi fik jordbær med mælk og nul sukker hver aften, indtil hindbærsæsonen tog over. Min mor og jeg lavede frysetøj af de hindbær, vi ikke fik spist. Om morgenen spiste vi jordbærmadder i solen på terrassen, mens mine forældre læste avis og drak kaffe i timevis.

Vi elskede virkelig at fange krabber på havnen, men det gad mine forældre sjældent. Til gengæld cyklede og gik vi lange ture sammen, men deciderede udflugter var ikke noget, vi gjorde os i.

Vi fik venner på vejen og på stranden, som vi legede med. Vi cyklede rundt helt selv, og vi solgte blomster og saftevand i en bod ved vejen og skrev kærestebreve til de sureste mennesker på vejen.

Da jeg var mindre, tullede jeg rundt for mig selv og forsvandt ind i mine egne lege i vores store have; jeg legede Laura fra det lille hus på prærien eller Anna fra Grønnebrink. Jeg lå i det høje bløde græs og læste bøger eller kiggede på de drivende skyer. Om morgenen elskede jeg at løbe gennem det dugvåde græs på bare fødder. Og på feriens sidste dag fik vi en vaffelis på havnen, mens vi ventede på færgen!

En af de somre, der adskiller sig, var sommeren 1980, hvor det regnede hele tiden. Vores toilet gurglede og truede med at løbe over, og min mor sagde, at vi ikke skulle skylle efter et ‘lille ærinde’. Vores septiktank sørgede for, at der var en svag lugt af lort i haven. Vejen bag vores hus blev til en mudderpøl, hvor vi gravede kanaler og lavede vandfald i mudderet. Det var virkelig sjovt! Vi badede også i badetøj i den dybe vandpyt på græsplænen foran vores hus.

Vi gik til svømning hver dag klokken 10 i fjorden i pisøsregnvejr i 10 graders kulde. Vores tænder klaprede, når vi stod på badebroen i badetøj i strid blæst og med den iskolde regn prikkende som nåle på huden. Vandet føltes nærmest varmt sammenlignet med regnen. Min far stod på broen i en regnfrakke under en paraply og røg. Han syntes heller ikke, at det var en fest, men han stod der for vores skyld, sagde han.

Vi lærte at svømme i havet, og det er guld værd. Jeg tog mit 50 meter mærke mellem to broer med tang, der kildede på benene og nervøst spejdende efter brandmænd. Det, der motiverede mig til at svømme videre, var, at krabberne nipsede os i tæerne, når vi stod på stenene på bunden. Det gjaldt om at blive ved med at svømme og undgå at stå på bunden 🏊🏼‍♀️🦀

Vejret spændte ben, da jeg forsøgte at sælge konceptet “sommerhusferie i Danmark” ind hos min mand …

Da jeg for mange år siden forsøgte at sælge sommerhusferie ind hos min mand, var det tæt på, at en meget våd sommer spolerede alle mine salgstricks. Vi var nemlig i sommerhus i Rørvig i pisøsregnvejr i en uge. Mine svigerforældre var på besøg, og vi kunne ikke skylle i toilettet, fordi septiktanken var fyldt med regnvand. Vi kørte på havnen og gik på toilettet der. Det var fugtigt, det var koldt og slet ikke sjovt – men uforglemmeligt!

Heldigvis har vi også fælles minder om en skøn sommer i sommerhus, men det er så vejrafhængigt i Danmark. Juli har i gennemsnit 19 regnvejrsdage i Danmark, så det er noget, man skal have med i tankerne. Men når det er godt vejr er Danmark et af de mest fantastiske steder at holde ferie ❤️

På ferie i en Coronatid – go eller nogo?

Det er virkelig et hot topic! Der er mange meninger om hvad der er det rigtige at gøre. Folk er mere eller mindre skingre i deres angreb på hinanden (“forkælede egoister, der vil sydpå” – “dumme københavnere, der tager smitten med ud på landet”), mens andre opfører sig som politibetjente (“det må du ikke, for så skal du i karantæne”). Det er trist, og det gavner ingenting. Måske skal vi bare trække vejret og vise omsorg for hinanden?

Når smittetrykket er lavt, er der ingen forskel på, om du tager på ferie i Danmark eller i udlandet. Det er din adfærd, der er bestemmende for, om du udsætter andre og dig selv for en risiko.

For os er det simpelt; at rejse er at leve. Det er vigtigt for os at rejse sammen – det er det, vi lever for: Fælles oplevelser og minder, vi kan bygge på. Når det så er sagt, så lever vi i en Coronatid, og derfor er der nye regler, anbefalinger og sund fornuft at tage med i ferieplanlægningen.

Aflyste planer

Vi har valgt at aflyse rejsen til Italien og til Sydfrankrig, selvom vi er lodret uenige med regeringens national-protektionistiske strategi, hvor vi primært skal støtte os selv, i stedet for udlandet. Det er ikke særlig socialt, for ferie i Danmark er en luksus, som ikke alle har råd til. Pengene rækker ganske enkelt længere i udlandet, og derfor er der mange, der ærgrer sig.

Vi mener, at vi her i Europa har en samfundspligt til understøtte de lande, der har fået kontrol med Corona’en og nu åbner for turister. Vi vil gerne bidrage til at undgå at hoteller og restauranter går konkurs med de menneskelige omkostninger, der følger med. Ikke KUN i Danmark, men også i Danmark.

Vi har fokus på, at sommeren 2020 bliver en balancegang mellem at begrænse smitte og holde ferie. Det bliver ikke ferie for fuld udblæsning, men nok en mere rolig ferie med flere restriktioner og færre oplevelser uanset om vi er herhjemme eller i udlandet. Det er ekstra vigtigt at få afstemt forventninger og undersøge muligheder og begrænsninger inden ferien i år.

Nye planer del 1: Sommerferie i Danmark

Til forskel fra den oprindelige plan holder vi en del af vores ferie i Danmark, dels for at støtte turistbranchen i Danmark, men også fordi her er skønt. Især i Odsherred ❤ Vi har valgt at booke sommerhus via vores favorit-sommerhus-pusher Feriepartner Odsherred, som altid giver en supergod personlig service. Man undgår at stå i kø med andre turister på et afsides kontor for at hente nøgle, for nøglen findes i en nøgleboks ved sommerhuset. Ekstra godt i en Coronatid!

Jeg får IKKE penge for at skrive om Feriepartner, men derfor kan det godt opfattes som REKLAME. Vi kan varmt anbefale dem, da de er væsentlig bedre end de 2 andre sommerhusudlejningsfirmaer, vi har prøvet.

Nye planer del 2: Tour de Tyskland

Derefter går turen til Tyskland, hvor vi kører rundt i 2 ugers tid. Vi skal besøge en lang række tyske byer; bl.a. Hannover, Würzburg, Pegnitz, samt Füssen i Sydtyskland, hvor vi bliver en lille uges tid. Her står den på bjerge, lys og luft – og masser af plads. Vi har valgt et hotel i udkantstyskland, nær grænsen til Østrig, hvor der er flere køer (dem, der siger muh) end mennesker.

På vores Tysklandstur kommer vi til:

  • at udvise respekt, omsorg og omtanke overfor alle, vi møder – præcis som herhjemme.
    • at gå med communitymasker i offentlig transport, restauranter og butikker
    • at holde 1 1/2 meters afstand til andre.
    • at spritte hænderne af og vaske dem ofte.
    • at undgå grupper af mennesker.
    • at minimere brug af offentlig transport.
    • at undgå turistattraktioner, der tiltrækker mange mennesker.
    • at gå videre eller komme igen, hvis der er for mange mennesker.

Uanset om vi tager til en lille flække i Tyskland eller i sommerhus herhjemme, så belaster vi lokalsamfund, der er bygget til færre mennesker. Mange af de små sommerbyer i det danske sommerland er slet ikke gearet til Coronaafstand på 1-2 meter blandt mange mennesker i butikker, på havne, på restauranter, så forskellen er ens, uanset om vi er på ferie herhjemme eller udlandet.

Det er samme adfærd, vi skal lægge for dagen, uanset hvor vi er. Respekt, afstand, omsorg og omtanke er nøgleord, så vi undgår spredning af Corona ❤

Ferieplanlægning forfra igen – ny CoVirkelighed dag 83

Da mand og barn havde forladt hjemmet i morges, gik jeg en lang tur for at nå mine 10.000 skridt. Midtvejs satte jeg mig i solen og reserverede en flok bøger om ferie i Bayern på e-biblioteket.

Det haster med at få ferieplanen fastlagt, men hvor i Sydtyskland skal vi så bo? Det er ikke fordi vi kender supermeget til Sydtyskland. Vi har mest kørt igennem på vej sydpå. Jeg har en enkelt været ved Chiemsee og surfe og bade for maaange år siden.

Vi har fået anbefalet Füssen og Torneroseslottet Neuschwanstein, så vi sigter mod at finde et hotel i nærheden af det. Chiemsee er dyrt, for mange (tyskere) rejser derhen på badeferie. Det samme gælder Berchtesgaden og Königsee.

Sent i går aftes bad vi om et tilbud fra et hotel nær Füssen. Et rigtigt hyggeligt alpehotel, der minder om vores hotel i Westendorf i Østrig. Det er ikke så sært, for Füssen ligger direkte på grænsen til Østrig.

Vi fik tilbud fra hotellet her til morgen, og det ser virkelig godt ud. Jeg brugte for en sikkerheds skyld et par timer på at finde et andet og bedre hotel, måske nær Rosenheim – men det lykkedes ikke. Jeg blev helt træt i hovedet af alle de hoteller, så da jeg fik besked fra biblioteket om at 3 ud af 4 bøger stod klar til mig, cyklede jeg ned og hentede dem.

Ud fra bøgerne blev jeg bekræftet i, at Füssen er der vi skal hen! Den perfekte kombi af pool (hvis tilladt), alper, bjergsøer, frisk luft og små landsbyer. Man får desuden et turistkort, som giver fri adgang til en bjergbane, en Waldseilgarten, minigolf og meget mere.

Det bliver godt. Anderledes end det, vi drømte om og havde booket, men absolut et dejligt sted med masser af oplevelser og masser af god plads og frisk luft.

Neuschwanstein

Pinsesolen danser ☀️

Pinsen var jo helt fantastisk! Og når pinsesolen danser og temperaturen sniger sig opad, så er der ikke noget dejligere end Danmark. Der er få ting, der er så fantastisk som en sommerdag i Danmark.

Når man bor i lejlighed er det noget med at lægge en plan for at komme ud. Når andre går ud i haven og hygger sig, så er vi nødt til at ta’ på tur. Solen dukker først op på altanen efter frokost. At bo i lejlighed kræver mere planlægning end bare at dalre ud i haven. Sådan er det bare.

Pinsemandag havde vi planlagt at spise brunch i Nærum og derfra køre videre til Rørvig for at besøge min far og dase på hans terrasse, hænge ud på havnen i solen og fange krabber, samt slutte af med en Rørvigburger, før vi kører hjem sidst på dagen.

Vi vågnede heldigvis i god tid, og jeg løb en tur med knægten. Pyyha, jeg havde regnet med, at det var køligt fra morgenstunden, men nænej, mit hoved føltes som om det opsamlede al varmen og hævede op til dobbelt størrelse. Jeg pustede og stønnede, men det gik faktisk supergodt. Jeg fik løbet 26 minutter non stop, og vi endte op ved Jægerhuset ved Furesøen og nød udsigten i et nanosekund, før vi blev hovedmåltid for en folk sultne myg og flygtede ud i solen.

Da vi kom tilbage snuppede jeg et bad og mit hoved føltes som om det fik sin normale størrelse igen. Vi pakkede vores ting og satte kursen mod Le Deux i Nærum, hvor vi sad i deres skønne gårdhave. Det var fuldstændig som at være sydpå. Det var så fint; menukortet bestod af forskellige småretter, så man selv kunne vælge. Jeg var i humør til flat white, avocado med koriander og sesam, samt veggie-deller med chilihummus. Vi delte en frugtkurv og en brødkurv. Det var supergodt, og vi blev dejligt mætte. Det er dejligt svært at bevare pessimismen med god mad i maven og sol i ansigtet.

Vi kørte til Rørvig og drak kaffe hos min far på terrassen under hans markise. Det var fantastisk at sidde der. Den blå himmel var nærmest endnu mere blå end derhjemme over de knaldgrønne træer. Jeg bliver simpelthen så glad i låget i solskinsvejr.

Vi ringede og bestilte 3 Rørvigburgers med en stor portion fritter til 18:30, og så kørte vi ned på Rørvig havn og fangede krabber. Fangstlykken var med os; vi fangede omkring 10 krabatter. Knægten fanger nu krabberne selv med fiskestang, fiskehoved og net – og en lille smule hjælp. Han har lært alle mine tricks, og han går virkelig op i det med liv og sjæl. Som jeg gjorde, da jeg var barn – og stadig gør .. det vokser jeg nok aldrig fra!

Rørvigburgeren er en klassiker fra 90erne, hvor vi var unge og vilde og dulmede vores tømmermænd med en burger. En burger kan smage så djævelsk godt dagen derpå, og den her var noget særligt. Så sad man der med ondt i håret, solskoldede skuldre, med sine venner og en sommerkæreste eller to. Jeg er stadig vild med Rørvigburgeren – det særlige ved den er, at det er en god burger, særligt når man spiser den på stedet, udenfor i solen og med mindet om 90erne frisk i hjernen. Så er det ren Rørviglykke for mig 😍