Åh, Italien .. jeg har savnet dig! Jeg er SÅ lykkelig for at være her, og at opleve, at du er okay 😍
Da vi kom, fik vi den varmeste velkomst af de to søstre, der ejer hotellet. De var overraskede og glade for at se os. Overraskede, fordi vi først afbestilte vores ophold pga. regeringens slingrekurs – og siden bookede igen, da regeringen gav grønt lys.
De er heldigvis okay, søstrene og deres familie. Ingen har været syge her. Siden sidste år har den ene søster fået en datter – og den anden søster venter en dreng til december! Hotellet er også okay, selvom hele forsæsonen blev aflyst – de fik en del afbestillinger og ombookinger til senere på året, men især tyskerne har mod på at rejse ud, og de har booket alle ledige værelser resten af sæsonen. SÅ skønt ❤️
Da vi landede i poolen, føltes det som at blive genfødt. Vandet var lige omkring 30C, og det var så overvældende det hele lige der – så jeg kom til at græde af glæde i poolen. Tænk, at alle er okay her, og vi er her – ! Det er SÅ godt!!!