Med vilje har jeg sorte bukser med et højt indhold af lycra på i dag. Det er vel 30C her i solen på Café Placebo på Kastanien Allée, hvor vi sidder lige i solen. Jeg drikker Iced Caramellito Latte og halser diskret som en hund i varmen.
Det fantastiske ved kombinationen af ‘sort lycra og direkte sol’ er, at det føles som om lycra’en brænder sig ind i mit yderste hudlag. Den følelse er noget af det bedste, jeg ved. Næst efter at sætte mig ind i en 40C varm bil, forstås.
Begge dele har jeg oplevet i rigt mål på denne ferie, så jeg burde være klar til at ta’ hjem, men det er jeg ikke helt 😂


– 18. Juli 2020 –