Har du også fået Coronahjerne?

Jeg har kæmpet i denne uge for at få det til at hænge sammen. Det føles som om min båndbredde er blevet meget smallere. Jeg er grundtræt på trods af, at jeg faktisk sover både fint og rigeligt. Alligevel er jeg balret.

Jeg har haft hovedpine i 4 dage – først troede jeg, at det skyldtes væskemangel, og så bællede jeg så meget vand, at jeg skulle på toilettet enormt mange gange. Det virkede ikke. Det fik jeg bare kvalme af.

Så kom jeg til at tænke på mine nye læsebriller. Altså, dem der ligger derhjemme. Ubrugte. Det er nok mere sandsynligt, at det er det.

Hovedpinen kan også have noget at gøre med min nye hovedpude. Den er for høj, og her fredag morgen sad hovedpinen hårdt i nakken, så nu er den byttet ud med min gamle flade fætter.

Men det med brillerne ser ud til at have virket her på fjerdedagen, kombineret med intensiv nakkestræk.

Det var nu ikke det, jeg ville skrive om (men det beskriver måske meget godt min tilstand, at jeg straks spurter ud af en tangent..). Det er noget andet:

Jeg føler det lidt, som om jeg har ammehjerne, bare helt uden at amme. Måske er det Coronahjerne og er en beslægtet tilstand?

– Gitte

I denne uge har jeg truffet enormt mange enormt tåbelige og kiksede hverdagsvalg. Jeg kan ikke forklare, hvordan jeg kunne finde på at komme helt over på arbejde uden bil, når jeg skulle til kundemøde ude af huset. Jeg kan heller ikke forklare, hvordan det kan gå til, at jeg kom vores dørnøgle i en kuvert, lukkede den møjsommeligt med lim og gik ud af døren – hvor jeg så måtte flænse kuverten op for at kunne låse døren.

Jeg kan heller ikke forklare, hvorfor jeg ikke drikker nok vand, når jeg ved, at jeg risikerer at få migræne af væskemangel. Jeg har også undret mig over, hvor min telefon mon var henne, mens jeg stod med den i hånden. Og jeg var på vej hjem for at hente mit kørekort. Som jeg har på mobilen. Som jeg har i hånden. Og … Og …

Jeg har mindre om ørerne pga Corona, men jeg føler mig faktisk ret presset. Og det undrer mig, for jeg har styr på mine lister, jeg kan godt nå mine ting, vi skal ikke flere ting på én weekend – og alligevel har jeg det som om det er ALT FOR MEGET det hele. Hvad fanden går det nu ud på??

Mandag aften inden 20 halvvejs lå halvvejs sad jeg i sofaen og orkede ikke engang at kigge på min telefon eller på fjernsynet, fordi det krævede at jeg enten løftede armen eller drejede hovedet.

For at være ærlig synes jeg, at det er pinligt og patetisk. Hvordan kan man have så lidt i sit liv og blive så smadret af det?

Det må være Coronahjerne, tænker jeg. Er der noget, der hedder det? Ellers er der det nu. Det er nok meget normalt under en pandemi at blive ramt af en slags apati.

Hvordan kan man have så lidt i sit liv og blive så smadret af det?

– Gitte

“Nu lukker de ikke skolen, vel, mor?”

Jeg orkede ikke endnu et pressemøde og alle de mange forklaringer. Uanset hvor pænt man pakker den ind, så stinker en lort bare så meget!

Vores søn går heldigvis i 4. klasse, så han er i skole igen. Det er så godt. Han er så glad for at se sine venner igen. Når man er enebarn er skolen ekstra vigtig.

Da vi spiste, kiggede han på mig og sagde “nu lukker de ikke skolen, vel, mor?” og jeg kunne heldigvis svare nej til det.

Han er så glad for at være tilbage. Han og hans venner gør alt, hvad der bliver sagt, for de har fået at vide, at hvis de ikke gør det, så lukker skolen igen.

Det er et stort ansvar på en lille person.

På glatis ⛸

I 1986 var isen på den nærliggende sø sikker i en hel måned. Det var den bedste måned i min barndom. Jeg skøjtede hver dag, og jeg fandt ud af, at jeg rent faktisk var god til noget sport. Sport var ellers forbundet med nederlag for mig indtil da, men når jeg skøjtede, fungerede min krop perfekt. Jeg faldt ikke over mine egne fødder eller knæ – at danse på skøjter var legende let og fantastisk.

Med den følelse i kroppen var jeg her – 35 år senere – fast besluttet på at stå på skøjter igen. Jeg lånte min venindes 40 år gamle meget slatne skøjter, ekviperede sønnen med et par Bauer ishockeyskøjter købt på Reshopper, pakkede en taske med varm chokolade, marshmellows og gifler – og SÅ satte vi kursen mod min barndoms sø.

Sønnen var hurtigt afsted, for han fangede lynhurtigt teknikken. Hans skøjter var perfekte til ham. De støttede hans ankler perfekt, og de var skarpt slebne. Wusj, afsted!

Jeg stod fint på skøjter. Jeg løb ikke ligefrem på skøjter. Jeg har nok udviklet mig til tilskuer 😅 Men jeg prøvede. Jeg skøjtede lige så stille rundt, fik fornemmelsen af det – og ønskede mig et par andre og mere stabile skøjter. Jeg strammede snørebåndene endnu mere for at stabilisere mine ankler – og prøvede igen. Det var lidt bedre, for så vrikkede mine ankler ikke helt så meget. Men efter kort tid gjorde mine fødder djævelsk ondt, jeg svedte af anstrengelse, og det var da også blevet tid til varm kakao med marshmellows på søbredden lige der i solen, hvor man kunne sidde med åben jakke ☕️

Men jeg gjorde det! Jeg stod på skøjter! Jeg slog mig ikke halvt fordærvet! Jeg kan godt! Og jeg ville kunne gøre det bedre med et par gode skøjter og masser af øvelse. Næste gang der er is på søerne, skal jeg have et par nye skøjter med mere støtte, ⛸

I dag gider jeg ikke flere dårlige nyheder ..

Jeg knoklede igennem med arbejde, krydsede en masse af på todolisten, havde to gode møder og cyklede ned for at blive testet lige inden frokost. Det var faktisk en god dag, og jeg følte, at jeg gjorde en forskel.

Da jeg stod der og ventede med mit reagensglas i hånden, var jeg ved at tude. Jeg vil et andet sted hen med min familie. Et sted, hvor der ikke er tests, sygdom og begrænsninger. Pludselig er Mars en virkelig god idé. Det var som om noget krakelerede indeni mig og gik i stykker, og jeg blev så trist indeni.

Jeg kæmper virkelig for at vænne mig til det her vilkår. Jeg blinkede tårerne væk og kiggede på mobilen for at tænke på noget andet. Klask, store typer på gult – FRYGTER TREDJE BØLGE.

Jeg frygter for min søns fremtid. Hvad det her gør ved ham, og hvor længe han kan tåle det. Hvad det gør ved hans kammerater og alle andre unge mennesker, der frarøves helt basale muligheder og glæder. Intet menneske er en ø ❤

Jeg trampede hårdt i pedalerne på hjemvejen. Eftermiddagen gik hurtigt dybt koncentreret i arbejde.

Isbobler

Vi nåede at lave en serie fine isbobler lørdag morgen, mens solen stod op og frosten bed. Det er lidt svært at sæbeboblerne til at lande på sneen og blive liggende længe nok til, at de fryser til is.

Når boblerne fryser, sker det gradvist; først danner der sig små iskrystaller som løber rundt på boblens overflade. Ligger boblen på sne, så spreder isblomsterne sig nedefra og op.

Man kan sikkert indfange boblernes smukke detaljer og farvespil bedre med et kamera, men iPhonens kamera fungerede vældig fint – se selv:

Corona er del af vores liv, hvad enten vi vil eller ej

Efter et år med Corona er det tid til at gøre status. Corona er kommet for at blive. Super ufedt og totalt uønsket!

I løbet af dette ene år er det blevet stigende populært at behandle mennesker som mindreårige børn. At tænke selv og kæmpe for sit liv er ikke (længere) velset. Nej, sæt dig ned og ta’ den med ro, for børnehavestaten passer på dig. Det lyder måske hyggeligt for nogle, men det er (altid) uhyggeligt, når mennesker umyndiggøres.

Vi kan ikke blive ved med at måle vores liv ud fra incidensværdier. Vi kan ikke holde til at sætte vores liv, vores samfund og vores mentale helbred på pause – og på sigt over styr. Corona har været del af vores liv i et år nu. Det er på tide at acceptere Corona som et vilkår. Det går ikke væk.

Vi skal ikke danse med Corona, vi skal leve med det. Det indebærer, at vi skal væk fra tankegangen om, at det går væk. Hvis vi bare holder ud og holder afstand, så går det væk. Men det går ikke væk.

Jeg tror, at det bliver sådan her: Der kommer så mange bølger, at vi holder op med at tælle. Der kommer så mange mutationer, at vi ikke længere bemærker deres navne. Smittetallene tjekker vi ikke længere. Vi skal vaccineres måske 1-2-3 gange om året. Det bliver hverdag, og livet fortsætter.

Lyder det dystopisk? Det er det ikke. Det er livet på godt og ondt. Nu er vi nået dertil, hvor vi skal indrette os på, at Corona er del af vores liv. Vi er nødt til at begynde at leve igen med alle de risici, livet indebærer ❤️

———

Så .. Hvad gør du, når du står i en ny situation? Man starter normalt med en plan og en strategi for, hvordan vi lever med de nye vilkår.

Jeg savner, at regeringen tager ansvar og får lagt en plan. Jeg giver ikke meget for, at de siger, at man ikke kan lægge en plan, for man ved jo ikke, hvordan Corona udvikler sig.

Man har aldrig kendt morgendagen – det har Corona ikke ændret på. Alligevel lægger man planer. Selvfølgelig. Det har vi altid gjort som mennesker, og det skal vi blive ved med. Uden visioner, mål og en plan mangler vi mening i livet.

Meningsløshed er noget af det sværeste at bære for mennesker.

Fetapasta fra Tiktok

Det er ikke meget tid, jeg bruger på tiktok, men jeg har da opdaget Fetapasta-trenden. Og fordi det indeholder alle mine yndlingsingredienser tomat, pasta, hvidløg, basilikum og feta (plus olivenolie, salt og peber) i én nem ret, så er det en ret, jeg MÅ prøve asap!

Stop me from eating this daily

Som sagt, så gjort! Lørdag aften lavede vi denne ret i vores lasagnefad fra Le Creuset.

Du skal bruge

  • En bøtte tomater til 20 kr i Netto
  • En blok feta fra Lidl
  • Salt, peber, olivenolie
  • 1-3 fed hvidløg
  • Tørret oregano
  • Frisk basilikum
  • Pasta

Sådan gør du

Først vend hele cherrytomater, chunks af 2-3 fed hvidløg, salt, peber og olivenolie i formen. Læg en blok feta (vi skar den over) i midten af fadet, hæld olivenolie på og drys med oregano.

Bag hele molevitten i 45 minutter ved 200C. Kog pasta undervejs.

Vend og mos ost og tomater sammen. Vend pastaen i fadet, vend det sammen og servér. Det er simpelthen SÅ lækkert 😍

Ikke smukt, men lækkert 🍝😜

Istid

Det kommer som kaldet, at det netop fryser hårdt og sneer denne vinter. Hver dag er en hverdag. Altid det samme. Ens dage, ægte trummerum. Dag for dag i lockdown. Sommeren ’20 fejlede, da vi mest havde brug for en fantastisk sommer i Danmark og ikke bare en almindelig dødssyg efterårsagtig dansk sommer. Rigtig vinter har vi opgivet for mange år siden, og derfor er sneen og kulden både uventet og overraskende i en tid, hvor alt uventet og overraskende er som suget ud af vores liv.

Nu kommer denne stille vinterpragt ud af det blå og puster is på søerne og sænker farten udenfor. Sneen, isen og kulden sender os i dvale. Jeg bevæger mig langsomt, mens kulden får børnenes hjerter til at slå hurtigere. Mon isen er sikker i dag? 6 cm, 10 cm, 12 cm .. hvornår mon isen når de magiske 13cm? Og er der mon sne nok til at kælke?

Selvom jeg er en sommerpige, så elsker jeg lyden af frost og sne under fødderne. Den krystalklare luft, der gør næsten ondt at indånde. Sollyset, der er så skarpt, at tårerne triller. Kulden, der tager pusten fra mig, og jeg må le, fordi det er så isnende koldt, at min krop får et chok. Det er så vidunderligt og så skørt. Mine fingre bliver døde og valne i handskerne. Mine kinder brænder, når jeg kommer ind i varmen. En velkommen ændring, der som bonus gør mig træt og får søvnen til at blive ekstra dyb og drømmende.

Jeg elsker is om sommeren, men vinter-is kan altså også bare noget helt fantastisk! Det minder mig om min barndom med endeløse timer på isen på den nærmeste sø – nogle af de lykkeligste timer i min barndom.

Prøv lige at se denne hyggelige samling snemænd i Berlin.

Snart sikker ❄️⛸

På badehotel i Jyllinge

Vi kørte til Jyllinge for at gå en tur med gode venner. De har indlogeret sig på badehotel i Jyllinge.

Badehotel og Jyllinge …? Jeg forbinder mest badehoteller med hvidmalet luksus på Vestkysten, men nej, en kort køretur til Jyllinge er nok. Her ligger nemlig Søfryd med udsigt til fjorden.

Pt kan man overnatte og få sin morgenmad serveret på værelset. Det gjorde vores venner, og jeg er misundelig. Det var så hyggeligt!

Den blå time på Søfryd
Udsigt fra Søfryd
Bølger

Se lyset på Sophienholm

Vi opdagede først lørdag, at Sophienholm har udstillet 5 lysværker i parken siden december – og vi drog derfor afsted igen i mørke og kulde for igen at se lyset søndag aften på udstillingens sidste dag.

Lysværkerne drager beskueren ud i parkens mørke og rundt til de særligt udvalgte steder, hvor værkerne er placeret.

Sophienholm.dk

Lysværkerne i mørket gav os en anderledes oplevelse af parkens natur, og vi kom i tanker om fjerne kærestedates på den hyggelige terrasse i sommervarmen. Vi må tilbage til sommer!

Ens sanser bliver skærpet, når man går rundt på skovstier i mørke. Det var hyggeligt at gå der sammen i mørket. Knægten har været til diskofest på Sophienholm i 3. klasse, og det mindedes han pludselig. Han fortalte glad om den dejlige aften med klassen i februar sidste år lige før Corona.

Lysværk i træ – ekstra smukt i mørke og med sne ❄️

Vi gik langs søens stille sorte sølvfarvede vand, under træernes sorte silhouetter mod den mørkeblå aftenhimmel. Vi gik i det kuperede terræn ned ad den stejle snoede trappe, langs søen over broen og op til bilen. Det var en hyggelig og meget kølig ❄️ aftentur efter mørkets frembrud.

4 af de 5 lysværker

“It’s a sin” på HBO

At sætte sig ned foran fjerneren under Coronaepidemien og se en TV-serie om en anden epidemi er måske ikke oplagt, men det var præcis, hvad vi gjorde i weekenden.

Vi så første afsnit af ‘It’s a sin’ på HBO i lørdags, og det er en lang optur med introduktion til seriens farverige hovedpersoner Ritchie, Roscoe og Colin, som lever et hedonistisk liv i 80’ernes London efter at have kæmpet sig fra af deres families fordomme.

Musikken er den samme musik, som vi er vokset op til i fattig80erne nord for København. Serien er opkaldt efter Pet Shop Boys hit ‘It’s a sin’, men også Tainted Love og mange flere hits er inde over, når hovedpersonerne springer ud, forelsker sig, har hjertesorg …

Verden ligger åben for de unge mennesker, men så dukker AIDS op. De første rygter begynder at svirre om, at unge homoseksuelle mænd dør af en mystisk sygdom. Da første afsnit slutter, er vi klar over, at festen er slut, og at næste kapitel bliver grumt.

Se trailer her

…..

Når man nu sidder her som 48-årig og vånder sig ovenpå Coronaepidemien, er det nærliggende at betragte de to epidemier, der har ramt os i min livstid. Der er nogle ting har ikke ændret sig i vores samfund.

Vi har stadig en idé om, at det er synderne, og de andre, der bliver ramt. De sløsede og de urene. Det rammer ikke dem, der opfører sig rigtigt. Rygter, løgne og fordomme serveres som eviggyldige sandheder. Dengang helt uden internettet.

Frygt virker lammende på sund tankegang. Frygt er en farlig drivkraft, der aldrig er befordrende for udviklingen i et samfund. Kun for afvikling. Angst æder sjæle op.

Igen er det de unge, der bliver ramt på deres frihed og deres ungdom. Det er deres liv, der sættes fuldstændig på hold. Og det er som at holde vejret. Det kan man kun gøre i kort tid, før der kommer en kraftig udånding og et højlydt gisp.

Lysfestival i København

Det var lidt af en overvindelse at ta’ overtøj, hue, halstørklæde og varme støvler på og gå ud af døren efter aftensmaden i buldermørke, men der er jo lysfestival i København. I de her Coronatider er det jo så som så med festivaller og oplevelser, så vi var klar 🤷🏻‍♀️

Den københavnske lysfestival varer 3 uger i februar, og byder på en masse spændende lysinstallationer forskellige steder i byen.

Vi fik et nyhedsbrev fra Blox med et link til gratis parkering i 2 timer, og det benyttede vi os af.

Vi gik en fin og pivkold tur langs havnefronten, først hen til Bølgen og bagefter hen til Børsen og tilbage til Blox.

Lysfestivallen er en god undskyldning til at gå en tur i kulden. Især Lille Langebro og Bølgen var fin i mørket. Og den kulørte krystal.

Der var mange mennesker, uden at det var for mange. Men det var SÅ koldt, så husk jeres varmeste gear! Minus 5 og en frisk brise fra Sibirien 🥶

Og download app’en, så I kan finde de fedeste lysværker. Eneste minus er, at der er lidt langt at gå mellem lysinstallationerne, når chillfaktoren ligger på minus 13-14C ☃️🌊❄️

Se program her.

Ja, jeg ville jo beholde den lyssætning på broen til hverdag 💖

Skolestart – igen

I aftes var der travlhed før sengetid. Skolestart i morgen? Skolestart i morgen!!? Madpakke, drikkedunk, nøgler, spidse blyanter, hvilke bøger skal med? Og er der luft i cyklen? Er der batteri på skole ipad’en?

Knægten var helt klar. Han slog øjnene op, krammede mig og slog dynen til side, og så var han oppe. Han fik spist morgenmad, fik varmt tøj på og var hurtigt ude af døren sammen med min mand. Lejligheden virkede uvant forladt, og så stod jeg der som den sidste. Det er så længe siden, at han har været ude af døren og i skole om morgenen, men han er helt parat, og han glæder sig.

Februarlisten

Februar er en herlig kort måned, og samtidig er det vinterens sidste måned, lyset vender så småt tilbage .. jeg har fødselsdag på månedens sidste dag. Jeg er et sommerbarn, der ved en fejl er født i februar, for februar er absolut ikke min kop te. Det bedste ved februar er, at den er kort 😜

  • Jeg vil starte med at fræse ned på Sophienholm og se lys-udstillingen inden 7. Februar
  • Jeg vil til Copenhagen Light Festival. App’en er downloadet herfra!
  • Jeg vil også gå en aftentur med min familie langs Københavns havn i mørket og nyde lysene fra Lysfestivallen
  • Jeg vil se “It’s a sin” på HBO. Soundtracket er amazing, London i 80’erne var kun noget, jeg drømte om. Og så ramte AIDS.
  • Vi skal fejre Valentines dag med ekstra god mad udefra – men hvorfra?
  • Vi vil sige ja til alle drengens legeaftaler (med dem fra klassen), når nu han starter i skole igen.
  • Og jeg vil finde en bragende god take away middag til min fødselsdag, nu hvor en endagstur til Berlin og Yumcha Heroes er definitivt ude af billedet 😦
  • Jeg skal se at få lavet en ønskeseddel 🎁
  • Læse “Yngre med årene færdig”
  • Lave mine øvelser hver anden dag i håb om, at jeg snart kan stå ud af sengen om morgenen uden at smertende fødder er det første, jeg oplever
  • Få mere motion ind i min hverdag og kombinere det med at ..
  • gå flere skridt og samle penge ind her og dermed ..
  • nyde frosten og solen, mens den er her 🙂
  • prøve at lave en chia kokos pudding og se om det smager godt – ?
  • spise mindre slik, lige bortset fra det gode slik fra Sømods bolcher. Købte en bøtte online, de er SÅ fantastisk! Ønsker mig en bøtte fyldt med dejlige dameskrå til min fødselsdag!
Umuligt at vælge mellem Sømods fantastiske bolcher – 1 af hver, måske?

Hvornår har du sidst bygget en stol?

Kender du det, når man står lige foran en ny arbejdsdag, med overtøj på og et ben ud af døren, og så lyder det fra hjemmeskolen: “Mooor, vi skal bygge en stol i HDS – hvor har vi lim og ispinde?”

WTF!!!

Vi har hverken lim, ispinde, piberensere eller pedigrør. Det har vi affaldssorteret for længst.

*ssh stille, mor tænker*

Vi havde tilfældigvis en meget stor papkasse og en rulle gaffatape, og nu har Pandis en stol. TAK fordi skolen åbner igen!

Pandastolen