“It’s a sin” på HBO

At sætte sig ned foran fjerneren under Coronaepidemien og se en TV-serie om en anden epidemi er måske ikke oplagt, men det var præcis, hvad vi gjorde i weekenden.

Vi så første afsnit af ‘It’s a sin’ på HBO i lørdags, og det er en lang optur med introduktion til seriens farverige hovedpersoner Ritchie, Roscoe og Colin, som lever et hedonistisk liv i 80’ernes London efter at have kæmpet sig fra af deres families fordomme.

Musikken er den samme musik, som vi er vokset op til i fattig80erne nord for København. Serien er opkaldt efter Pet Shop Boys hit ‘It’s a sin’, men også Tainted Love og mange flere hits er inde over, når hovedpersonerne springer ud, forelsker sig, har hjertesorg …

Verden ligger åben for de unge mennesker, men så dukker AIDS op. De første rygter begynder at svirre om, at unge homoseksuelle mænd dør af en mystisk sygdom. Da første afsnit slutter, er vi klar over, at festen er slut, og at næste kapitel bliver grumt.

Se trailer her

…..

Når man nu sidder her som 48-årig og vånder sig ovenpå Coronaepidemien, er det nærliggende at betragte de to epidemier, der har ramt os i min livstid. Der er nogle ting har ikke ændret sig i vores samfund.

Vi har stadig en idé om, at det er synderne, og de andre, der bliver ramt. De sløsede og de urene. Det rammer ikke dem, der opfører sig rigtigt. Rygter, løgne og fordomme serveres som eviggyldige sandheder. Dengang helt uden internettet.

Frygt virker lammende på sund tankegang. Frygt er en farlig drivkraft, der aldrig er befordrende for udviklingen i et samfund. Kun for afvikling. Angst æder sjæle op.

Igen er det de unge, der bliver ramt på deres frihed og deres ungdom. Det er deres liv, der sættes fuldstændig på hold. Og det er som at holde vejret. Det kan man kun gøre i kort tid, før der kommer en kraftig udånding og et højlydt gisp.

Lysfestival i København

Det var lidt af en overvindelse at ta’ overtøj, hue, halstørklæde og varme støvler på og gå ud af døren efter aftensmaden i buldermørke, men der er jo lysfestival i København. I de her Coronatider er det jo så som så med festivaller og oplevelser, så vi var klar 🤷🏻‍♀️

Den københavnske lysfestival varer 3 uger i februar, og byder på en masse spændende lysinstallationer forskellige steder i byen.

Vi fik et nyhedsbrev fra Blox med et link til gratis parkering i 2 timer, og det benyttede vi os af.

Vi gik en fin og pivkold tur langs havnefronten, først hen til Bølgen og bagefter hen til Børsen og tilbage til Blox.

Lysfestivallen er en god undskyldning til at gå en tur i kulden. Især Lille Langebro og Bølgen var fin i mørket. Og den kulørte krystal.

Der var mange mennesker, uden at det var for mange. Men det var SÅ koldt, så husk jeres varmeste gear! Minus 5 og en frisk brise fra Sibirien 🥶

Og download app’en, så I kan finde de fedeste lysværker. Eneste minus er, at der er lidt langt at gå mellem lysinstallationerne, når chillfaktoren ligger på minus 13-14C ☃️🌊❄️

Se program her.

Ja, jeg ville jo beholde den lyssætning på broen til hverdag 💖

Skolestart – igen

I aftes var der travlhed før sengetid. Skolestart i morgen? Skolestart i morgen!!? Madpakke, drikkedunk, nøgler, spidse blyanter, hvilke bøger skal med? Og er der luft i cyklen? Er der batteri på skole ipad’en?

Knægten var helt klar. Han slog øjnene op, krammede mig og slog dynen til side, og så var han oppe. Han fik spist morgenmad, fik varmt tøj på og var hurtigt ude af døren sammen med min mand. Lejligheden virkede uvant forladt, og så stod jeg der som den sidste. Det er så længe siden, at han har været ude af døren og i skole om morgenen, men han er helt parat, og han glæder sig.