Anne Frank

Jeg fik Anne Franks dagbog, da jeg fyldte 12 år, og jeg læste den i ét stræk. Fra jeg læste bogen første gang, vidste jeg, at Anne Frank var en kindred spirit, som Anne fra Grønnebakken kalder det, når man finder en åndsfælle.

Min første dagbog hed Kitty. Præcis som Anne Franks dagbog. Jeg skrev dagbog, fra jeg var 13 og til omkring min mors sygdom og død i 99/00. Og nu skriver jeg blog. På mange områder er Anne Frank fortsat en stor inspiration for mig. Ord kan noget, og det at skrive er en særlig gave. I min dagbog fandt jeg også en fortrolig ven, som aldrig svigtede.

Sidenhen har jeg læst Annes dagbog flere gange, i flere versioner. Og det er det fantastiske med hendes bog; at man kan læse den som barn, som pige, som ung kvinde, som voksen og som mor – og opdage nye sider af de samme ord og den samme pige.

Senest har jeg læst den uforkortede version. I måneden op til efterårsferien læste jeg den grafiske version med fine illustrationer med vores søn. Og jeg glæder mig til at læse den nye oversættelse, som venter derhjemme: Den er nyoversat med mere moderne sprog .. det er jeg spændt på.

På besøg i Anne Franks hus

Da vi var i Amsterdam, besøgte vi Anne Franks hus på Prinsengracht/Westermarkt. Det var mit tredje besøg i baghuset. Hver gang er der kommet nyt til. Hver gang er det slående at stå i de tomme rum, hvor Anne og hendes familie levede i skjul og frygt for at blive opdaget.

Køb billetter online

Jeg havde købt billetter på forhånd via hjemmesiden. Jeg bestilte billetter plus et introductory program. Det kan jeg SÅ varmt anbefale! De ansatte i Anne Frank huset er fantastiske formidlere, og børn i 5. klasse kan sagtens følge med på engelsk og få masser ud af det. Vores søn var tryllebundet af den unge kvindes fortælling.

Bestil billetter til både huset og en intro på 1/2 time

Introduktionen er på engelsk og koster € 7 ekstra. Det er det værd. Dog anbefaler de, at man er over 10 år. Det er en barsk historie.

En af Anne Frank organisationens undervisere tager dig gennem Anne Franks historie i forbindelse med Anden Verdenskrig og jødeforfølgelsen. Med den meget grundige, informative og interaktive introduktion er du godt klædt på til dit besøg.

Vi blev vel modtaget udenfor og blev vist ind i et rum, hvor der hang en tidslinje på væggen. Vores søn var først lidt uinteresseret, men fordi formidleren var en ung kvinde, som talte tydeligt og gav os en levende fortælling, så blev han også grebet.

På væggen hang som nævnt en tidslinje: Øverst var det en tidslinje over de sidste år af familien Franks historie – startende med et foto af Anne Franks far, da han var tysk soldat i første verdenskrig. Under tidslinjen var den europæiske historie skildret sideløbende med familien Franks historie og skæbne.

Vores guide gennemgik begge historier parallelt, det var så lærerigt og tankevækkende. Annes historie er unik, fordi hun skrev dagbog. Annes søster Margot skrev også dagbog, men hendes dagbog er aldrig blevet fundet. 6 mio. mennesker led samme skæbne, og Anne er deres stemme.

Hun fortalte også om, hvordan jødernes rettigheder blev inddraget lidt efter lidt. I starten var det småting, men summen af det hele var indgribende og diskriminerende; forbud mod at køre i sporvogn, forbud mod at eje en cykel, jøder måtte ikke sidde på bænke, jøder skulle købe mad sidst på dagen (når butikkerne var tomme), jødiske børn skulle sidde bagerst i skolen, jøder måtte ikke omgås kristne, jøder måtte ikke drive virksomhed …

I starten var det små ting, der tilsammen forhindrede et normalt liv. Små ting, der adskilte ‘dem’ fra ‘os’ og drev en kile ned gennem samfundet, så det var lettere at skille dem fra. Det er de ‘små ting’, vi skal være opmærksomme på. Også i dag. For det kan fungere som en glidebane mod dehumanisering.


Jeg kan varmt anbefale at ta’ introprogrammet med, hvis du alligevel besøger huset. Bagefter fik vi hver en audio guide og så gik vi igennem udstillingen.

I baghuset

Når man når til trappen skjult bag bogreolen, stopper audio guiden, og man går videre i stilhed. I den efterfølgende stilhed er der kun lyden af de andre besøgende, der går stille rundt på de knirkende trægulve i huset. Hver lyd er nærmest som et skrig i stilheden.

Vi var ikke i livsfare, da vi gik rundt i baghuset, men enhver lyd fra beboerne dengang kunne afsløre dem; et knirkende bræt, et host, et nys, indestængt latter, rindende vand, en ting der falder på gulvet eller lyden fra toilettet. Man skulle være helt stille, når arbejderne arbejdede lige nedenunder.

Når man går rundt i huset, kan man konstant høre lyde af andre, så det er ikke svært at forestille sig, hvor svært det har været at skulle sidde musestille i mange timer. Uden Ipad. Jeg kiggede på min søn og tænkte uvilkårligt, at Anne var præcis så levende dengang som han er nu – og hun skulle sidde stille i endeløst mange timer i døgnet, da hun var næsten samme alder. Det er ubærligt at tænke på.

Læs bogen og besøg huset ❤️

Photo by Enric Cruz Lu00f3pez on Pexels.com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.