Første stop: Alsace

Vi tog hjemmefra ved 5-tiden og var ved vores hotel i Ribeauville i Alsace ved 19:30-tiden. Vi havde tilbagelagt 1046 km og havde været undervejs i 14 timer og 15 minutter, så vi var møre men glade, da vi nåede Ribeauvillé.

Vi spottede straks storke på markerne og på tagene. Det er så fascinerende og hyggelige fugle – og der er så mange af dem i Alsace!

Vi tjekkede ind på Hotel la Tour, som ligger ud til det hyggelige torv i Ribeauvillé. Vores værelse var stort og luftigt med store vinduer ud til torvet og med kig til både borg og bjerg.

Imidlertid var det spisetid, og min mand kendte et godt sted. Der var alt desværre optaget, men han kendte også et andet godt sted – Den Hvide Hest – Restaurant Au Cheval Blanc.

Til at starte med fik jeg en fantastisk silkeblød hjemmerøget laks med kikærtesalat, tomater, agurk med koriander og en delikat sauce verde. Jøsses!

Jeg gik derefter efter en af mine franske yndlingsretter; husets hjemmerørte tartare du boeuf med de lækreste knasende sprøde håndskårne frites og dugfrisk grøn salat.

Jeg synes, at jeg havde valgt det helt rigtige, men kiggede alligevel langt efter min mands forret. Han fik nemlig silkeblød foie gras med hjemmebagt brioche og rabarberchutney. Til hovedret gik han all in og fik Choucroute, som er en lokal ret bestående af surkål og tre slags svinekød: flæsk, hamburgerryg og pølser.

Knægten fik frisklavet ravioli fyldt med pesto og pinjekerner i en cremet sauce. Han spiste alle – undtagen 2, som vi spiste. Så lækkert!

Vi gik lidt rundt i byen bagefter og kiggede efter storke. Det var en varm aften – både temperatur og humør var højere end derhjemme 😅

Ribeauvillé er en hyggelig by, men man kan godt se, at nedlukningen har været hård ved butikslivet. Gaderne var præget af tomme butikker. Til gengæld var de i fuld sving med at restaurere mange af de gamle huse.

Vi faldt hurtigt i søvn og gik en god nats søvn. Efter en lækker fransk morgenmad med croissanter, baguettes og abrikosmarmelade var vi klar til at tilbagelægge de sidste 795 km/10 timer i bil på de franske motorveje. Næste stop: Cote d’Azur 🏖☀️⛱👙

Coronatips til bilferien 2021

For at være helt ærlig så havde jeg svært ved at glæde mig til sommerferien i år. Faktisk troede jeg ikke helt på, at vi kom afsted. Med alle de restriktioner, særregler og begrænsninger, der ændrede sig konstant i de forskellige lande op til vores afrejse 28. Juni.

Vi havde besluttet os til at holde fast i vores plan og køre i fuld fart mod muren. Ikke noget med at gå i panik og revidere planer. Vi forventede en masse bøvl, lange køer og rigid kontrol af Coronatests og -pas ved alle grænser, hoteller og restauranter. Virkeligheden viste sig at blive helt anderledes.

Ro på!

Efter 3 uger ved rivieraen, ved Gardasøen og til slut i Berlin, så ved jeg nu ét og andet. Og her er mit råd: Ro på. Reglerne er værre på papiret end i virkeligheden.

Inden afrejse

  • Hold dig opdateret via EUs reopen website (der er også en app, men websitet er bedre)
  • Vi udfyldte og indsendte Person Locator Form’en, som Italien kræver. Print og ta’ den med.
  • Vi udfyldte og indsendte franske tro og love erklæring. Vi udfyldte begge forms og havde dem med, men vi viste dem ikke nogen stedet.
  • Download Luca-app’en til brug i Tyskland på caféer, restauranter, hoteller, museer etc. I app’en kan du desuden finde gratis teststeder.
  • Du behøver ikke købe FFP2 mundbind hjemmefra. De fås overalt i Tyskland og er meget billigere.
  • Det er også en god idé at downloade de forskellige Smittestop-apps fx Tysklands Corona Warn App, Italiens Immuni og Frankrigs TousAntiCovid, som du så aktiverer, når du er i det pågældende land. De virker som vores Smittestop app og advarer dig, hvis du har været nær en smittet. Husk at skifte over til vores egen Smittestop, når du kommer hjem.
  • Tilmeld dig Danskerlisten i det land, du befinder dig i, så får du push-meddelelser, når der kommer ændringer i rejsevejledningen.

Hvordan fungerer det med tests?

Der kræves ofte negativ test eller gyldigt Coronapas, når man krydser en grænse. Det er en regel, så det skal man selvfølgelig overholde. Det er lidt som at ha’ kørekortet med, selvom man ikke viser det til nogen.

Min mand er vaccineret, og jeg var delvis vaccineret de første 14 dage af vores ferie, og fuldt vaccineret den sidste uge. Vores søn er 11 år og ikke vaccineret.

Når det så er sagt, så kan det være umuligt at blive testet fx i visse dele af Sydfrankrig. Vi kørte rundt til flere apoteker dagen før vores afrejse til Italien, og det kunne ikke lade sig gøre. Turistinformationen trak på skuldrene – efter de havde ringet forgæves rundt til en lang række apoteker for os – og sagde undskyldende “typical French”.

Vi købte selvtests undervejs, og på den måde kan man altid tjekke op på sin status, når man ikke kan blive testet formelt. Det vigtigste er ikke at kunne fremvise et negativt testresultat men at begrænse smitten. Myndighederne kan altid henvise til et teststed, når/hvis de kræver et testresultat.

På hele vores tur på 3 uger viste vi ikke test nogen steder – hverken i Frankrig, Italien, Østrig eller Tyskland. Vi viste Coronapas 2 gange i Berlin, og det kunne vi have undgået ved at have valgt et bord udendørs. Vi blev aldrig afkrævet test på vores søn på 11 år.

FFP2 mundbind?

I Tyskland er det på papiret kun FFP2 masker, som må anvendes. Ikke de lyseblå, vi kender hjemmefra. Virkeligheden er dog en anden. I Berlin er de lyseblå mundbind langt mere udbredt, selv blandt personalet i tog/bus og politiet. Vi brugte derfor de lyseblå mundbind på vores ferie. De er langt mere behagelige i 32C varme end FFP2.

Konklusion efter 3 uger i Europa

Efter 3 uger i Europa er vi ved at være hjemme igen. Meget af det, vi frygtede omkring rigide regler og besvær, blev slet ikke til virkelighed. Jeg håber, at min beretning vil være med til at give dig ro i maven, hvis du overvejer en tur sydpå.

Når vi en dag vender tilbage til et liv med mindre Corona og færre regler, så tror jeg, at vi vil sætte pris på de åbne grænser og den lette og ukomplicerede adgang til andre EU lande, som EU står for.

Det glæder jeg mig i hvert fald til – for bekymringerne omkring restriktioner, regler, formularer, tests, gyldighed, coronapas og det løse gjorde, at jeg ikke rigtig kunne glæde mig til denne ferie. Og forventningens glæde er – om ikke den største – så i hvert fald halvdelen af en god sommerferie for mig.

Når enden er god …

Vi regnede med, at vi kunne se kvartfinalen på en af de 38 kanaler på hotellet. Mais non. Når Frankrig ikke spiller, så sender de ikke nødvendigvis alle kvartfinaler i TV 🙄

Men vi fandt en løsning:

Og når enden er god, er alting godt:

Junilisten

Juni måned er ren nedtælling. Nedtælling til sommerferie. Det bliver hårdt, men sådan er juni jo. Jeg har mere end fuld plade på jobbet, og det HELE skal lukkes inden 26. juni. Det er målet, og jeg når det. Derudover står måneden på ferieforberedelser og fødselsdagsfejring

  • Bestille FFP2 masker – det er de eneste masker, som er tilladt i Tyskland
  • Fejre vores søns 12 års fødselsdag med familien
  • Bestille og betale de sidste overnatninger på ferien
  • Sidste stik 26. Juni og afsted på sommerferie 27. Juni
  • Forberede ferien i Sydfrankrig; hvad skal vi se og opleve? Har du tips, så fyr dem af i kommentarerne ❤
  • Betale det sidste af ferien i Frankrig. Voucheren fra sidste års aflyste ferie i Frankrig dækker det meste
  • Hvis det bliver solskin, så vil jeg nyde det
  • Jeg vil passe mit løbeprogram
  • Bestille den lyserøde glimmerblazer hjem fra Next, som jeg længe har luret på
  • Bestille Kiko Skin Trainer hjem, så min make up ikke smatter ud i den sommerhede, jeg planlægger at bevæge mig ud i
  • Måske smide mundbindet
  • Fejre midsommer og krydse fingre for mere sol i juni end i maj

Nye sommerferieplaner – version #4

  1. Plan 1) Oprindelig var sommerferieplanen, at vi skulle til Italien, Sydfrankrig og Berlin. Så ramte Corona’en, og regeringen udkom med deres rejsevejledning, så vi ikke med god samvittighed kunne rejse til hverken Italien, Sydfrankrig og Berlin. Takket være regeringens slingrekurs risikerer vi nu at miste alle pengene på vores aflyste forhåndsbetalte Frankrigsophold. Vi har pr i dag ikke længere en valid årsag til at aflyse opholdet. Vi har booket en anden ferie i den uge, fordi vi ikke måtte rejse til Frankrig – og nu må vi så godt alligevel. Tak for lort. Jeg håber bare på, at hotellet i Frankrig er så fleksible, at de går med til, at vi flytter ferien til næste sommer, mod at de beholder pengene i mellemtiden.
  2. Plan 2) Da Frankrig, Italien og Berlin var off limits lagde vi derfor en ny plan; en uge i Ebbeløkke efterfulgt af en tour de Tyskland – udenom de store byer, dog med et par endagsture til Berlin.
  3. Plan 3) Endnu en ny plan ser dagens lys, da rejsevejledningen ændres igen, så NU kan vi godt tage til Berlin alligevel (og andre byer i de få tilladte lande med mere end 750.000 indbyggere). Planen er nu: Ebbeløkke, tur de Tyskland og en uge i Berlin. Så langt så godt. Vi skal afsted om en uges tid, og det er jo rart at være i god tid (!) med ferieplanlægningen, særligt når vi skal holde os informeret omkring de forskellige landes regler omkring Corona.
  4. Plan 4) I dag åbner regeringen så op for rejser til lande med få smittede. Vi kan nu tage til både Italien og Frankrig. Der står IDIOTER i panden på os, for vi havde overhovedet ikke behøvet at ændre vores ferieplaner!! SE-RI-ØST!!? Der kom alligevel ingen ulv, selvom Mette brølede ULV!! Nå, men vi er jo superfleksible: Tour de Tyskland afkortes, og nu rejser vi til Ebbeløkke, Tyskland, Italien og Berlin, med masker og med alle de forholdsregler, vi ellers lever efter herhjemme.
  5. Plan 5) Kommt gar nicht im Frage. Vi kommer ikke til at lytte, hvis Mette igen hyler “ULV!! ULV!!”. Vi ændrer ikke vores sommerferieplaner igen.

Må jeg lige så stille henstille til, at man fremover ikke ændrer rejsevejledningen alt efter regeringens skiftende beslutninger, men udelukkende baserer rejsevejledningen på fakta? Det ville være dejligt. Det vil gøre rejsevejledningen troværdig, at den er faktabaseret – frem for at den er et udtryk for en politisk beslutning baseret på en fornemmelse. Mettes fornemmelse for ulve.

Wtf?? Om aflyst ferie og regeringens slingrekurs

Frankrig

Lytter med på spørgetime fra Folketinget og kan nu notere mig, at regeringen måske vil åbne grænserne mere til lande med et lavt smittetryk.

  • Betyder det, at vi kunne have rejst til Italien i slutningen af næste uge i stedet for Ebbeløkke?
  • Betyder det, at vi mister vores voucher til den aflyste ferie i Frankrig? For så kunne vi jo godt ta’ dertil. Nu har vi booket ferie i Tyskland i stedet og er blevet lovet en voucher til ferie i Frankrig næste år. Den har vi ikke krav på længere, hvis vi godt kan/må rejse.
  • Vi har hele tiden planlagt en uge i Berlin. Den holdt vi fast i trods rejsevejledningen om at undgå byer med mere end 750.000 indbyggere. Godt, at vi ikke aflyste det, for det er ændret, og nu er Berlin inde i varmen. Igen.

Jeg får simpelthen den STØRSTE nedsmeltning over den regerings slingrekurs!!!

Konklusionen er klar: Vi skulle have holdt fast i vores drømmeferie og have skidt det største hul i rejsevejledningen, da regeringen kom på banen for 2 uger siden. Det er SÅ useriøst, og ja, vi kommer ikke til at rette os efter regeringens vejledninger igen foreløbig.

ØV!!!

Aflyst ferie i Sydfrankrig 🥺

Den første turist i Europa

Jeg var ikke den største TV2 fan, og jeg regnede egentlig ikke med at det skulle ændre sig. Lige indtil i sidste uge, da jeg hørte “Den sidste turist i Europa”. Den ramte mig lige i hjertet. Gåsehud. Ordene, billederne, Steffen Brandts stemme .. Sangen beskriver Europas krise, og hvor vigtigt det er, at vi tager Europa seriøst og ikke for givet.

Vi kan ikke længere bare regne med, at Europa er et gensidigt forpligtende sammenhold. Europa er kendetegnet ved at være mange suveræne lande med store forskelligheder – og på trods af dette, ville vi hinanden efter krigen. Vi bøjede os mod hinanden, for vi så resultatet af det modsatte. Vi har brug for hinanden, og vi hænger sammen, fordi vi geografisk er så tæt. For mig er Europa uendelige muligheder, ikke en klods om benet.

Det er en gendigtning af en gammel sang fra 1948 af Mogens Dam, som blev sunget af den danske sangerinde Lulu Ziegler. “Den sidste turist i Europa” handlede oprindelig om Europa efter 2. verdenskrig, der lagde Europa i ruiner. Sangen handler om det håb, man nærede om, at Europa ville rejse sig af asken påny. Det tog som bekendt mange år, før jerntæppet faldt og Europa blev genforenet. I mellemtiden havde vi vænnet os til et Europa på 1/2 størrelse. Jeg voksede op med det.

Det ændrede sig for mit vedkommende i 90erne, da muren faldt. Jeg fik en tysk kæreste, og friheden var berusende. Vi kunne køre hvorhen vi ville. Vi kunne køre til Berlin og gå i byen, hvis vi ville! Vi var fuldstændig frie, vi kom fra Europa, talte godt nok forskellige sprog, men var ellers var vi ret ens.

Sangen udtrykker den følelse af at være europæer, som jeg fuldstændig kan identificere mig med. Den voksede i mig i 90erne og blev styrket i 1992, da vi sagde nej til Maastricht aftalen. Det var fuldstændig ufatteligt for mig, da det skete. Jeg var 20 år, og Europa var (og er) mit hjem. Jeg er dansk europæer. Det har ikke ændret sig.

Se videoen og lyt til ordene. Det tager 10 minutter. Gåsehud og tårer i øjnene, det lover jeg dig. Danmark og Europa er i krise. Klarer man sig bedst gennem en krise ved at stå alene? Jeg tvivler. Jeg mener, at Europa er værd at kæmpe for. Vi kan ikke tage det for givet, for vi hænger sammen uanset hvad. Intet land i Europa er en ø.

Vi rejser ud som nogle af de første turister i det nye Europa efter Coronaen. Vi har pligt til ikke at glemme Europas døde og støtte de overlevende. Det er samfundssind at rejse ud.

Præcis som mine bedsteforældre rejste gennem Europa efter krigen og var vidne til ødelæggelserne. Min mor var ikke engang 10 år, da hun så et Tyskland, der var fuldstændig ødelagt. De besøgte Ørnereden, og kørte bl.a. gennem Hamburg og München. Min morfar ville se det med sine egne øjne for at forstå omfanget.

Franske Gedechips

Jeg købte en pose Gedeostchips i Paris med hjem til hotellet en aften. Jeg elsker gedeost, og Frankrig er epicentret for gedeost. Jeg knappede posen op – OMG … det er verdens bedste chips.

Store riflede supersprøde kartoffelchips med cremet rig smag af gedeost med grillet espelette chili. Jøsses, de er perfekte!

Jeg købte en pose med hjem – og den nød jeg for mig selv i fredags. Ingen i min husholdning har nemlig lyst til at smage gedechipsene.

Mums, siger jeg bare 😍

Læs flere chips anmeldelser her 😍

Disneyland Paris

Den dag i efterårsferien, hvor vi besøgte Disneyland i Paris, lovede de 26C. Perfekt oktobervejr til en dag i Disneyland.

Vi tog toget fra Paris centrum til Paris omegn. Det var en længere tur, men vi hyggede os 😍

Jeg har aldrig været i Disneyland, så jeg var ikke sikker på, hvad vi kunne forvente. Alle, jeg har talt med, nævner kun lange køer, mens de kigger medlidende på mig og siger ironisk “GOD fornøjelse!”

Nå, men here’s the deal: Det var superhyggeligt og fantastisk og fedt og fuldstændig overdrevet magisk! Også for voksne!

Der var fint halloweenpyntet over det hele, træerne var naturligt gule og orange og solen skinnede varmt. Det var SÅ smukt!

Og dér lå slottet fra eventyrene lige midt i solen! Det var så fint! Da vi gik ind på slottet mødte vi Torneroses stedmor på gangen. Hun var så meget i rollen, og vi gik tilside af frygt for at blive tryllet om til familien Tudse.

Torneroses stedmor og ung loverboy 😉

Vi havde den sjoveste dag; vi blev rystet sammen og grinede sammen.

Vi så Torneroses slot – og dybt under slottet lå dragen og spyede ild og røg.

Vi skød om kap og fik ram på Zurk fra Toy Story.

Vi genopfriskede handlingen i de forskellige eventyr, mens vi stod i kø. Vi sang sangene fra Pinocchio og Frost.

Der i Ruskiland, Volgafloden tog min mand!Ruskimænd de elske mig, jeg vil heller elske dig! HEJ!”

Og til sidst sad vi forrest på jorden og så den fantastiske parade.

Vi købte den fineste julepynt med, og til sidst overraskede vi knægten med middag på hans yndlingsrestaurant Five Guys. Den ligger lige ved siden af Disneyland 😂

Slikmutter Paris-style

Vi fandt denne skønne gamle slikbutik for enden af to overdækkede gallerier fyldt med smukke gamle butikker.

Jeg kendte på forhånd Passage des Panoramas, der fortsætter over i Passage Jouffroy og slutter med Passage Verdeau, som munder ud ganske nær A la Mere de Famille, som er en slikbutik de luxe.

Her er der hjemmelavet frugtspæk med ægte frugtsaft, hjemmelavede marcipanfigurer, chokolade i alle nuancer, slikkepinde …

Selv gulvet er smukt 😍

Butikken i sig selv er en oplevelse værd; slik, kager og chokolade ‘som mor laver det’ siden 1761. I dag er det en kæde af butikker – den originale ligger på rue du Faubourg 35, Montmartre for enden af Passage Verdeau.

Jeg elsker marcipanfigurer!

Døren til slikbutikken

Efterårsslik 🍁🍂 – halloweenslik de luxe 🐲 … for godt til at dele ud 😂

Tidligt op & go’nat!

Vækkeuret ringede i Paris kl 3:20, men jeg var vågen længe inden. Rejsefeber? Hvem, mig? Vores taxa hentede os en time senere, og inden 6 spiste vi morgenmad hos Paul i Paris CDG lufthavnen.

Flyturen benyttede jeg til at få en powernap. Togene var igenigen erstattet af togbusser, men med Google Maps, så ved man den slags i forvejen, så vi tog regionaltoget til Hellerup fra lufthavnen.

Nu er klokken 14, vi er hjemme. Vi har handlet i Lidl, været forbi farmor og bedstefar. Vi er i gang med at vaske tøj, pakke ud og gøre klar til en ny uge…

Postlort

Jeg skulle også hente to pakker i dag; en i supermarkedet; indeholdende 2 billige De 5 bøger fra Coop.dk til afhentning i Kvickly – så er højtlæsningen reddet ❤️

Pakke #2 ligger i pakkeboksen. Det burde være let og convenient, men sådan er det aldrig rigtigt med Postnord. Det kikser altid lidt for dem. I dag var selve pakkeboksen ukontaktbar; sort skærm og hyletone, så 1 ud af 2 pakker er fortsat uafhentet.

Det er SÅ besværligt med Postnord. I forrige uge fik jeg også en pakke; den blev bestilt til pakkeboksen, men endte i supermarkedet, hvilket lige nøjagtig var det, jeg ville undgå. Ja, jeg er godt muggen, og jeg er træt. Virkelig træt, og det kan Postnord ikke rigtig gøre for. Jeg må passe mine sengetider. Pakken skal først bruges til halloween, så det går nok.

Paris som i gamle dage på Polidor

Det er ingen hemmelighed, at en vigtig del af vores forberedelser til ferien i Paris var at se Midnight in Paris.

Fantastisk film – hvem drømmer ikke om at komme en tur til det gamle Paris med Hemingway, Gertrude Stein og Picasso?

Det gør vi – og derfor var det oplagt at vi spiste på Polidor.

Her møder Gil bl.a. Hemingway. Da vi trådte ind på Polidor var det som at træde ind i en restaurant for 100 år siden. Vi blev anvist tre pladser ved et langbord med rødternet dug. Restauranten var fyldt, og gode solide franske retter blev langet ud til folk.

Chez Janou

Ingen tur til Paris uden et besøg hos Janou i Marais 😘

Vi var hos Janou på vores bryllupsrejse for 10 år siden – og vi var der i går. Det er fantastisk! Jeg elsker det sted; det er så hyggeligt, og så fransk på den superhyggelige måde.

Det er altid spændende om man har det bord, man bestiller – for de taler ikke engelsk på Marais, og der er ingen online booking. Men det lykkes for os hver gang trods vore meget mangelfulde franskkundskaber 😬

Chez Janou er hyggeligt og super fransk. Lækkermad og fed stemning, altid fuldt hus. Det er det solrige provencalske køkken, der er i fokus – gerne med pastis enten i eller til maden, præcis som sydpå.

Menuen kommer kun på fransk, men det skal man ikke lade sig afskrække af 😉

Vi oversatte menukortet på Google translate. Det gik fint, for min mand fik Bistrot bøf med silkeblød kartoffelgratin, og jeg fik gambas flambée au pastis, riz parfumée anis.

Altså, rejer flamberet i pastis med ris krydret med anis. Pastis, anis …. uhm, det lød for godt og alt for spændende til at gå glip af!

Det var endnu bedre end det lød. De glemte at nævne anseelige mængder hvidløg 😍 Risene havde en delikat smag af anis, og rejerne var flamberede i pastis og smagte derfor også af anis – og den grønne sauce var spækket med hvidløg. Fantastisk måltid ❤️

Gambas flambées au Pastis, riz anisé

Til dessert skal vi altid have mousse au chocolat. Dels fordi den er perfekt, og så fordi man får en stor boule ind – og så kan man spise til man sprækker.

Det er så hyggeligt 😘 og skørt og anderledes!

Deyrolle

Her er jeg nødt til at komme med en længere baggrundshistorie, for at du forstår hvad vi egentlig lavede i en butik med udstoppede dyr i Paris..

Han, hun & slottet

Vi ser den mest hyggelige serie om et engelsk par, der har solgt deres hjem i England og har i stedet købt et slot i Frankrig. De hedder Dick og Angel – og de virker som de hyggeligste mennesker. De er superdygtige, og især Angel er fantastisk kreativ. Hun køber på et tidspunkt en udstoppet and, som er blevet mat og ser noget træt ud.

I Sæson 4, afsnit 1 kører hele familien til Paris – Angel med den gamle udstoppede and under armen – og dér besøger de Deyrolle.

Deyrolle er en butik, som er eksperter i udstoppede dyr. Angel får råd om hvordan hun kan shine den matte udstoppede and op. Hun følger rådene præcist – og anden bliver som ny.

Midnight in Paris

Deyrolle er også med i Midnight in Paris, hvor de holder fest mellem de udstoppede dyr.

Derfor var vi i Deyrolle

Derfor var vi en tur i Deyrolle i dag. Det var en kæmpestor oplevelse!

I butikken kan man købe en udstoppet giraf, en smuk zebra med dybe brune øjne, en næsten levende tiger eller en smuk myresluger, hvis det skulle være? Dyrene er så smukt og nænsomt konserverede, at man næsten venter, at de lever op.

Jeg kiggede helt tæt på zebraens mule og brune øjne – det er virkelig magisk. Det gik op for mig, at det er en kunstform at udstoppe dyr.

Dyrene er selvfølgelig dyre – omkring 20.000 euro for zebraen.

Gå ind og kig dig omkring. Det er en meget stor oplevelse. Jeg var fristet af at købe en zebra til 21.000 euro, og jeg er ellers ikke til udstoppede dyr 😉

Se fotos på deres Instagram her.

Deyrolle Instagram

Skønne Le Creuset ❤️

For mange år siden arbejdede jeg for Le Creuset. Det er ægte franske gryder med livstidsgaranti. For mig er det kærlighed for livet til de gryder. Jeg er aldrig holdt op med at elske Le Creuset, og vi har skabene fyldt med røde gryder, skåle og fade.

Især gryderne er fantastiske, de er smukke og skønne at lave mad i.

Så når jeg er i Frankrig opsøger jeg den lokale Le Creuset butik og kigger (og drømmer om) gryder .. Jeg mangler fx en Buffet Casserolle og en skillet, som er en mindre støbejernspande til shakshuka …

Fra hotellet var der sølle 650 meter hen til Le Creuset butikken på Rue de Rennes #51. Vi gik derind, og vi blev mødt af den sødeste unge kvinde, som var superpassioneret omkring Le Creuset. Som mig 😍

Jeg fortalte hende, at jeg havde arbejdet for Le Creuset og havde besøgt fabrikken i Fresnoy-Le-Grand et par gange. Det er ægte kvalitetshåndværk og ægte kærlighed til mad, på den franske måde.

Hun fortalte om nogle af deres nye produkter; bl.a. Cocotte Every, som er inspireret af japansk madlavning – man kan fx koge ris i den.

Cocotte Every har 2 låg; et normalt låg og et særligt inderlåg indvendig. Det gør, at man undgår, at maden koger over.

Kan du se det for dig? Slut med slimet rissnask ned ad gryden og på komfuret. Jeg kan sagtens se sådan én i min husholdning. Den er også perfekt til at lave et fuldt måltid fx One Pot pasta. Den er så fed.

Jeg spurgte, om jeg kan redde de af mine gryder, som er blevet brune indvendig. Hun viste et særlig gryderenseprodukt til Le Creuset gryder – haps, det købte jeg – og hun gav mig 10% rabat på, fordi vi næsten er kolleger 😍

Hun fortalte, at hun stammer fra Marokko, og at hun af og til laver marokkansk mad med sin søn på 11 år. Hun var simpelthen så sød! Vi må tilbage. I bil. Med en stor taske.

Le Creuset Rue du Rennes

Her i Paris bemærker jeg i øvrigt Le Creuset gryder overalt. Selv hos genboen overfor hotellet spottede jeg en rød cocotte i skabet 😘

Ulempen? Med et vægtlimit på 22 kilo kan man ikke have særligt mange Le Creuset støbejernsgryder i kufferten.

Hvis du tror, at det er massefremstillede gryder frisk fra samlebånd, så tager du fejl. Jeg har selv besøgt fabrikken i Fresnoy-le-grand et par gange, og jeg har set dem lave gryder fra bunden i åben ild. Hver gryde støbes i en form, der kun anvendes én gang. Det er gammeldags håndværk. Se selv videoen her – eller læs mere i blogposten her.