Fylla Chocolate i Møgeltønder

Jeg havde læst om Fylla Chocolate på internettet, og da vi drejede ind på p-pladsen for enden af Slotsgade i Møgeltønder, så fik jeg øje på skiltet. ” Yay, der skal vi ind!!”, jublede jeg og spurtede ud af bilen ved udsigten til chokolade. Mand og barn halsede bagefter.

I butikken duftede der himmelsk, og der var masser af fristelser. Vi blev udfordret på kunsten at vælge (fra). Knægten fik øje på en flødebolle, og jeg fik øje på Lakrids-karamel-kuglerne øverst på montren. Vi købte også nogle chokoladekugler med saltkaramel og en stang med lakridsdrys.

Det hele var fantastisk! Især Lakrids-karamel-kuglerne er vanedannende. Det blev vi faktisk også advaret om af de søde piger i butikken. Vi købte 4 lakrids-karamel-kugler – men vi skulle have købt alle sammen, opdagede vi, da vi spiste dem søndag aften i Holte. Nuii, de er virkelig gode!! Problemet er, at nu vil vi ha’ flere 😀 ❤

Foto fra Fylla på Facebook

Og hvorfor hedder butikken Fylla? Det er indehaverens navn – læs hendes spændende historie her. Bliv lækkersulten på Instagram og på Facebook, hvor billedet er fra. Find vej.

Gammel nok til kroferie?

Da vi lagde nye planer for vores efterårsferie for 4. gang, valgte vi at ta’ på kroferie i Jylland. Men .. kroferie er det ikke for gamle mennesker? Måske, men vi er jo i slut-40’erne, så vi må heldigvis godt 😉 Men sandheden er, at kroferie fungerer perfekt for børnefamilier, og jeg kan på det varmeste anbefale det. Der er både højt til loftet, gode legepladser og plads i det hele taget.

Når vi valgte kroferie skyldes det 2 ting:

  1. Vi ønskede at få et kærligt kram af den gode gamle danske hygge, den gode mormormad og den særlige kultur, som findes på kroerne – og
  2. Vi ville gerne bo centralt for at opleve så stor en bid af Jylland som muligt på de 4 dage, vi havde til rådighed.

Det er ikke tilfældigt, at kroerne ligger centralt overalt i Danmark, for i middelalderen besluttede kongen, at der langs landevejene skulle ligge en kro for hver 20 kilometer. På den måde kunne man altid på en dagsrejse til hest eller til fods nå frem til en ny tryg overnatning og et godt måltid mad.

Her boede vi!

Vi valgte 2 overnatninger på henholdsvis Hotel Hovborg Kro og Agerskov Kro & Hotel. Hotel Hovborg Kro ligger nær Legoland, Legohouse, Givskud Zoo, Tirpitz etc., mens Agerskov Kro & Hotel ligger centralt i Sønderjylland i forhold til Science Park, Dybbøl Mølle, Vadehavet, Møgeltønder og grænsen.

Sådan boede vi!

På Hovborg fik vi et klassisk værelse med dobbeltseng, opredning, en enkelt stol og et badeværelse. Det var ikke særlig moderne, men det var pænt, rent og velholdt. På Agerskov Kro fik vi en hel familielejlighed med stor stue, køkken/alrum og opredning i ét meget stort rum, et stort soveværelse med skrivebord, samt et kæmpestort badeværelse med boblebad. Det var superhyggeligt – vores lejlighed havde udsigt til en af byens pladser med springvand. Det er helt klart ikke sidste gang, at vi skal til Agerskov.

Og så godt spiste vi!

Maden på begge hoteller er klassisk dansk, godt og der er rigeligt! På Hovborg Kro fik jeg tallerkenbagt laks med purløgscreme og hvide kartofler den første aften – det er altid superlækkert og absolut ikke første og sidste gang, jeg vælger dén. Min mand fik en wienerschnitzel mit alles. Knægten fik røde pølser med pommes og ketchup, og det var han superglad for.

På Agerskov fik vi den første aften en kromenu, som bestod af rejecocktail og dansk bøf med brun sauce, bløde løg og kartofler. Helt klassisk. Dog vil jeg sige, at jeg aldrig har fået stor en hakkebøf før! Jeg kunne faktisk ikke spise hele hakkebøffen. Den var gigantisk, men god. Det var fredag aften, og der var knald på i restauranten i Agerskov. Vi sad i festsalen, og der var liv og glade dage. Superhyggeligt!

Dagen efter spiste vi også på Agerskov Kro efter en lang dag med masser af oplevelser. Vi fik Bøf Bearnaise serveret med bagt kartoffel, pommes frites, broccoli og gulerødder – samt salat. God solid mad. Ja, der var både en kæmpebagekartoffel OG et bjerg af pommes frites til vores bøffer.

Knægten var begejstret, for i Agerskov var der klar suppe med boller på menukortet. Han synes, at det at være på kro i Danmark minder mest om Østrig. Jeg kan godt følge ham; hyggen er den samme, indretningen er old school, og maden er traditionel. Og suppen, som vi får i Østrig, var den samme som på Agerskov. Det var virkelig noget, der faldt i hans smag ❤

Hovborg Kro
Agerskov Kro & Hotel
Bøf Bearnaise med 2x kartofler
Agerskov by night

Veras Butik i Møgeltønder

Jeg har allerede nævnt Veras Butik i Møgeltønder. Den ligger på hjørnet i nr 11 nær Mormors lille café. Det er en lille hyggelig butik indrettet i en gammel købmandsbutik. Her er retroguld for alle pengene – her kan du købe alt fra din barndom (og din mors & mormors barndom): Bøger, legetøj, bøtter, plakater, glansbilleder, påklædningsdukker, postkort…

Det, jeg var allermest fristet til at købe var .. det hele: Stemningen, sollyset gennem ruden, alle de fantastiske gensyn fra min barndom. Der var så meget at kigge på i hele butikken. De lyserøde Puk-bøger fra min mors barndom med tegninger af Cristel. Mariekiks-dåsen fra 50’erne. Klippe-ud-og-folde-Karoline Koen fra 80’erne, som vi fik sammen med skolemælken. Den stod længe på mit børneværelse.

De gamle smukke Puk-bøger

Miniefterårsferie i Jylland

Vi havde kun ferie torsdag-fredag, så der skulle ferieres for hårdt igennem for at kompensere for den korte ferie. Det lykkedes! Jeg føler det som om jeg har været væk i en uge eller to, så meget har vi oplevet. Og det endda uden at rejse (særlig langt) væk!

Ugens højdepunkt var Tirpitz og Science Park på Als. Der kan man tale om at få en på opleveren! Andre muntre minder er det flade land, vadehavet, Vesterhavet, Nymindegab, Ringkøbing Fjord, Blåvandsfyret, Dybbøl Mølle & Banke …

Ugens nye favoritsteder tæller især Agerskov Kro, Mormors lille Café, Kaffesmeden og Esbjerg Street Food marked, som alle efterlod virkelig varme minder.

Ugens største overraskelse var Møgeltønder. Så hyggeligt og fint. Smukke gamle huse. Blomster. Fantastisk chokolade fra Fylla, lækre kager hos Mormor, og jeg er sikker på, at Slotskroen også serverer lækker mad. Der var nogle superfine antikvitetsforhandlere på hovedgaden. Den ene sælger disse skønne norske sweatre ❤️

Det bedste jeg har spist i ferien er rugbrødslagkagen hos mormor. Lige efter det kommer chokoladen fra Fylla Chokolade i Møgeltønder. Derefter kommer stjerneskuddet, rejecocktailen, den danske bøf og ikke mindst den boeuf bearnaise, som kom med salat, broccoli, gulerødder og både bagekartofler og pommes frites til.

Det bedste tidspunkt var aftenerne på hotelværelset. Os 3 i et rum. Ludo, læsning, snak før sengetid. Det fører mig frem til ugens største sejr – det var helt klart, da jeg vandt i Ludo 🙂

Det sjoveste øjeblik var nok, da jeg beskyldte min mand for at trække gardinerne forkert for på Hovborg Kro. Der kom nemlig lys ind. Meget lidt lys. Det var faktisk ikke hans skyld. Det var månen og gardinernes skyld, men min mand var nærmest 😀

Det mest eftertænksomme øjeblik var i Ribe Domkirke, hvor min mand fandt portrættet af tidligere biskop i Ribe Elisabeth Dons Christensen – “her er hun – det var hende, der begravede din mor?” Det var det. Det er nu mere end 20 år siden. Hun taler meget om ‘vendepunkter’ i livet.
At miste min mor var et af de vendepunkter, og for mig blev det endnu et vendepunkt at møde Elisabeth Dons Christensen og tale med hende om min mor, om sorgen over at miste hende, om kærlighedens pris, om kristendommen og om at finde tilbage til Gud. For 27-årige mig betød den samtale så meget ❤️

Ugens lavpunkt var at komme hjem. Vi var lige kommet så godt i gang med at opleve, at det var nitten at vende bilen mod øst og køre hjem. Hjem til tomt køleskab, madpakker og mandag .. Jeg blev meget træt i går i Lagkagehuset, da rugbrød var udsolgt, og endnu mere træt i Lidl, da laktosefri mælk var udsolgt.

Feriens største fristelse var da vi kun var 5 km fra Rossmann i Tyskland. Skulle vi snige os over grænsen og risikere bøde bare for at svælge i kosmetik og andre gode sager hos min tyske yndlingsskønhedspusher? Vi valgte at lade være, men jeg var virkelig fristet.

Feriens vildeste køb var en skøn oversize dynejakke i mørkeblå. Den var bare helt rigtig i vinden ude fra vest. Det bliver en kold vinter for jer andre, men jeg har min dynefrakke!

Feriens største risiko tog vi, da vi besøgte Veras Butik på Slotsgade 11 i Møgeltønder. Alt godt fra min, min mors og min mormors barndom. Jeg kunne have købt det hele!

Rugbrødslagkage hos mormor i Møgeltønder

Vi drak eftermiddagskaffe hos mormor på hovedgaden i Møgeltønder. Den lille hyggelige café ligger midt på hovedgaden med toppede brosten i et lille stråtækt hus. De serverer kage, kaffe og mad. Vi kom lige til kaffetid. Og til kagetid 😅

Mormor var parat indenfor, og jeg fornemmede straks, at caféen er hendes hjertebarn. Den er hyggeligt og personligt indrettet med en masse spændende ting at kigge på – og man kan købe stort set det hele, hvis der er noget, der frister. De lave loftsbjælker gør det ud for en gæstebog, som gæster gennem tiden har skrevet på.

Man kan enten sidde udenfor i den hyggelige have – men vi fik bord indenfor i en af de hyggelige lavloftede stuer. Vi bestilte en kande kaffe, to stykker rugbrødslagkage og et stykke kringle til knægten.

Vi fik to velvoksne stykker brødtorte med solbærskum. Hold nu OP, den var god! Og med rugbrød, solbær og fløde så må den da være sund, right? Den var i hvert fald sund for sjælen, og vi fik prøvet en klassiker fra det sønderjyske kaffebord.

Brødtort aka rugbrødslagkage
Stilleben

Knægten valgte et stykke kringle. Jeg havde nær glemt hvor godt nybagt kringle smager! Min far bagte altid kringle til min fødselsdag med resten af marcipanen fra jul. Den var i stil med mormors. Mormors var bare lidt bedre (undskyld, far 😅).

Kringle
Mormors Lille Café

Som nævnt kan man købe nærmest alt indenfor, og det benyttede jeg mig af: Jeg købte to gamle flødeflasker med hjem; 1/5 liter og 1/10 liter i klar glas. De er så fine enten til mælk i kaffen eller til blomster – eller bare til pynt. De klare mælkeflasker udgik i 1959, hvor de blev erstattet af de brune mælkeflasker. I 1971 – blot 1 år før jeg blev født – blev mælkeflaskerne erstattet af mælkekartoner.

Gammelskov Batteri

På vej til morgenmad på hotellet i Agerskov faldt jeg over en brochure, som omtalte Gammelskov Batteri lige udenfor Agerskov. På billedet lignede det en bunker fra 2. Verdenskrig, men det er et batteri fra 1. Verdenskrig – det er altså over 100 år gammelt.

Men Danmark deltog jo ikke i 1. Verdenskrig, så hvorfor ligger der så et forsvarsværk fra den tid midt i Jylland? Batteriet i Gammelskov lå i Tyskland, da det blev bygget i 1917, og alle kanonerne pegede op mod Danmark. Tyskerne byggede nemlig 800 bunkere på tværs af Jylland for at forsvare sig mod englænderne. Efter sigende havde englænderne planer om at gå i land med 100.000 mand i Esbjerg for at erobre Kielerkanalen, så de kunne holde den tyske østersøflåde indespærret i Østersøen. Tyskerne udskrev krigsfanger til at bygge forsvarslinjen. Det siges, at mange døde under det hårde arbejde.

Englænderne gik aldrig i land i Esbjerg, så forsvarsværket kom aldrig i brug. Da Genforeningen fandt sted i 1920, stod der en komplet ubrugt forsvarslinje i på tværs af Sønderjylland med kanoner pegende den forkerte vej; nemlig nordpå mod det øvrige Danmark. Derfor sprængte man bl.a. batteriet ved Gammelskov i luften.

Vi kørte til den nærliggende p-plads. Bunkeren ligger 500 meter fra p-pladsen igennem en flot og vild skov. Først løvskov og siden helt tæt og mørk nåleskov. Der midt i skoven lå resterne af bunkerens betonvægge hulter til bulter. Vi gik en runde i den ene ende, og det var et imponerende syn. 100 år gammelt ..

Gammelskov batteri er det største anlæg i rækken. Man kan køre en tur langs anlæggene og kigge på de mere eller mindre velbevarede anlæg. Vi gik tilbage gennem skoven for at køre videre på vores tur gennem Jylland.

På tur til Tirpitz

I efterårsferien skulle man bestille billetter på forhånd, så det gjorde vi. Vi ankom ti minutter før vores tid klokken 11, og der var ikke særlig mange mennesker.

Vi gik ind, viste vores billet og fik hver en audioguide i hånden. Vi låste overtøj og tasker ind i et af de mange ledige skabe – og så startede vi med mine-udstillingen.

Audioguiden virkede ved, at man ‘scannede’ et symbol ved hver udstilling, og så kunne man lytte til historien. Jeg kan stærkt anbefale, at du medbringer dit eget headset, som kan tilsluttes. Det er nemmere end at gå med audio guiden ved øret.

Der er 5 udstillinger i Tirpitz. Udstillingen om minerne er forlænget til foråret 2021. De øvrige er faste udstillinger.

  • Livsfare! Miner!
  • Den skjulte vestkyst
  • Selve Tirpitzbunkeren
  • En hær af beton
  • Havets guld

Vi startede med at se udstillingen om miner, og det var en kæmpeoplevelse.

Livsfare! Miner!

Udstillingen om miner er grum, informativ og spændende. Der er angivet med piktogrammer, hvor der er oplevelser uegnede for børn under 12 år. Det er kun 2 steder, og resten af udstillingen er ok for en 11-årig.

Vores søn på 11 lyttede fascineret, og han gravede selv i sandet efter miner. Hans pind ramte lige ned i sølvtoppen. Vi talte om, at havde minen været ægte, så var den sprunget i luften og ham med. Når man pirker efter miner er det vigtigt, at man gør det forsigtigt og stikker skråt ned i sandet, så man rammer siden af minen.

Vi så også klip og kulisser fra filmen “Under sandet”, som handler om netop fjernelsen af de 2 millioner miner på danske strande. Rydningen blev foretaget af unge tyske krigsfanger. I krigens slutning blev teenagedrenge og krigsveteraner fra 1. verdenskrig udkommanderet til Volksstürm. De fik et lynkursus og så afsted i krig. Nogle af de overlevende blev tvunget til at finde og afmontere 2 millioner miner i sandet på danske strande.

Også i dag skaber efterladte miner store problemer for mennesker over hele jorden.

Det grå beton – udstilling om bunkere på vestkysten samt selve Tirpitzbunkeren

Atlantvolden – fuldstændig vanvittigt forsvarsværk på Europas vestkyst. Uanset hvor man befinder sig ved vestkysten er der ikke langt til en bunker. Tirpitzbunkeren blev påbegyndt så sent som i slutningen af 1944 og blev ikke helt færdig inden krigen var slut. Med 3,5 meter tykke vægge er den umulig at rive ned eller sprænge i luften. Så bunkeren lå bare der i klitterne ved Vesterhavet, indtil museet Tirpitz blev bygget ved siden af.

Nu kan man gå fra den nye museumsbygning direkte ind i den gamle bunkers mørke stille rum. Det er en stor bunker med højt til loftet og med mørke kroge og gange. Bunkeren skulle rumme en meget stor kanon, som dog aldrig nåede frem. Det er ret heftigt, at man så sent i krigen ufortrødent byggede så stor en kanonbunker. Jeg undrer mig dog lidt over placeringen – den ligger et godt stykke fra havet ?!

Udstillingen det grå beton om skæbner i skyggen af Atlantvolden handlede dels om de forskellige typer bunkere, der blev bygget. Lidt nørdet. Dels handler den om livet omkring bunkerne på vestkysten i det besatte Danmark. Personfortællinger genfortalt af skuespillere var superfine og gribende. Der var fx effekter og fotoalbums, der understøttede fortællingen om den danske piges møde med den tyske soldat.

Den skjulte vestkyst

Udstillingen Den Skjulte Vestkyst er en spændende tidsrejse gennem de seneste 20.000 år på vestkysten. Man kan gå ind i klitterne (bygget af træ) og opleve udvalgte øjeblikke. Der var historier om fjerne tiders bopladser, hvor man har ældgamle fund, der stammer fra Mellemøsten. Der er drabelige historier om skibsforlis, plyndringer, dødemandsbjerge, tsunamier og de første feriegæster.

Hver halve time bliver det ‘nat’ og på væggen vises en film, der viser de forskellige nedslag i vestkystens historie. Det var så fint, vores søn sad i redningsbåden i midten af udstillingen og var tryllebundet.

Vi kan klart anbefale Tirpitz. Også med børn. Audioguiden er let at bruge. Coronasikkerheden er bedst først på dagen, så book tid til klokken 11 eller tidligere. Et besøg tager små 3 timer.

Den eneste udstilling, vi ikke fandt super interessant var ravudstillingen. Det gjorde dog indtryk på vores søn – for han samlede orange sten senere på stranden 😅

Plan D: Turen går til Jylland – og vi GLÆDER os ❤️

Efterårsferien er lige om hjørnet, og alle vores ferieplaner er igen oppe i luften.

Turen går til Prag, Berlin, Stockholm, Jylland!

Vi har afbestilt Prag for længst pga stigende smittetryk, men Berlin er jo altid en god ide, så vi bestilte en forlænget weekend i Berlin. Kort efter lukkede tyskerne ned for danskere fra region Hovedstaden. Og nu stiger smitten i Berlin. Så overvejede vi Stockholm, for det virkede som det sikre kort – indtil i mandags. Nu tænker vi Jylland?

I aftes afbestilte vi så Berlin i næste uge. Bum. I stedet bookede vi to kroophold i Jylland i slutningen af næste uge. Det bliver SÅ godt og hyggeligt!

Vi skal bo på Hovborg Kro – vi har spist der mange gange, når vi har været i Legoland. Der er så hyggeligt, hjemligt og maden er som min mors, mormors og farmors; god, hjertelig og rigelig.

Vi skal også overnatte på Agerskov Kro, hvor min svigerfamilie har en lang historik. Det glæder jeg mig til at opleve og dele med vores søn. Han er noget nedbøjet over, at Berlin er aflyst – og Stockholm, for der var pool på hotellet! Men det her bliver godt, er jeg sikker på!

Find Holger!

Det er sjældent, at en nyhed rammer mig så hårdt i hjertet, at jeg får mareridt og kommer til at græde, men da jeg hørte, at 3-årige Holger var blevet væk i det skønne vejr i en plantage i Jylland, berørte det mig dybt.

Jeg kiggede på min egen lille knægt, som var træt oven på en søndag med frisk luft og skovtur. Han kunne lige så godt være gået sin vej i et ubemærket øjeblik. Tanken om hvordan Holgers forældre havde det, var næsten for meget. Og tanken om den lille omflakkende pode var forfærdelig.

Da solen gik ned og det blev mørkt udenfor, blev jeg godt nok trist og ked af det, for Holger var stadig væk ikke fundet. Den lille fyr gik nu i bedste fald rundt meget lille og meget alene i buldermørke ude i skoven, mens jeg puttede min søn under dynen og lyttede til hans protester. Vejrudsigten lovede småregn, det var næsten ikke til at bære.

Da min lille dreng pjevsede klokken 1 og var vågen til klokken 3 i nat, krammede jeg ham og trak ham ind til mig ved tanken om den lille fyr ude i skovens mørke. Vi faldt i søvn tæt sammen. Jeg drømte om at gå rundt i mørke og kalde forgæves på ham, men jeg var jo så heldig at vågne op finde ud af, at det bare var et mareridt. Det var det ikke for Holgers forældre. Det må simpelthen have været så forfærdeligt.

Jeg tjekkede jævnligt nyhederne på nettet og var nok lettere fraværende på jobbet om formiddagen. Og så … lige før frokost læste jeg det på nettet og kom til at græde af glæde og lettelse, da jeg læste, at Holger var fundet i live. Det er simpelthen så stort!!!! HURRA!! Den skønne gæve gut har gået rundt i skoven i et helt døgn med jakken omvendt på. Han så forholdsvis upåvirket ud på billederne, heldigvis. Med tårer i øjnene og løbenæse. Men stadig med hue og vanter på.

Hvor er det bare skønt, at der findes happy endings 🙂

Som forældre til små krudtugler kan man ikke undgå, at ens unger af og til stikker af og bliver væk. Det kunne ske for os, og det kommer til at ske for os, at vores dreng lister af i et ubemærket øjeblik. Fx er vores sommerhus-have er uden hegn omkring, og vi kan jo ikke så godt holde ham inde hele sommeren – eller i snor. Så det fører mig frem til: Hvordan undgår du, at din lille pode på ca. 2 år forsvinder, når du vender ryggen til – og hvordan får du ham/hende til at komme, når du kalder?

Hos os er det nemlig sådan, at når jeg siger ‘kom, skat’, så stikker drengen i et gavtyvesmil og spæner i den modsatte retning. Nej, jeg løber ikke efter ham (medmindre der er biler på færde). Nej, jeg griner ikke (kun nogen gange). Nej, jeg vil ikke true ham med at mor forsvinder, hvis han ikke kommer nu (det virker i øvrigt heller ikke). Nej, jeg vil ikke give ham snor på, hvis jeg kan blive fri (har en liggende, hvis det skulle blive nødvendigt).

Hvad gør du?

Langt uj’ på landet

Sidder i IC-toget på vej tilbage til København. Har været med en kollega i Esbjerg og besøge en klient. Vækkeuret ringede klokken 4:30, så jeg har været tidligt oppe. Det føltes egentlig okay, for jeg gik i seng allerede 21:45 i går. Men det var hårdt ikke at kunne sige farvel til min lille søn. Jeg ringede og hørte manden hvordan deres morgen havde været, og jeg følte mig helt udenfor, da han fortalte om det. Men lidt fordel er der ved det … det er ikke mig, der skal forlade vuggestuen, mens han græder og rækker sine små runde arme ud mod mig og ser på mig med våde tårefyldte øjne.

Efter en lang hyggelig togtur, stod vi af på stationen i den by, vi mente, at vi skulle til lidt udenfor Esbjerg for vi tænkte som så: “byen er vel ikke større end at vi kan gå derhen ellers så tager vi bare en taxa”. I teorien en rigtig god plan, men vi havde ikke helt taget højde for et par detaljer: Nemlig at godt nok havde byen og adressen samme postnummer. Men i Jylland kan postnumre dække over meget store afstande.

Vi stod altså med vores københavnerpigelus, computere og høje hæle foran en kæmpestor stationsbygning i en meget lille doven provinsby udenfor Esbjerg. Uden internet-dækning, for der er kun internetdækning i toget til Kolding. Særdeles nice to know, hvis du er midt i en vigtig mail, som du så ikke kan sende alligevel, fordi toget passerer Kolding og dermed kører ud af internet-landkortet.

På stationen var kiosken lukket mandag og tirsdag pga. sygdom, men ved at spørge det eneste menneske i miles omkreds fandt vi ud af, at der var mindst 10 km til den adresse, vi skulle til. Lige lovlig langt at spadsere.

Godt nok var der et taxa-skilt, men ingen taxa. Der var faktisk ingen biler overhovedet. Der kom en taxa, men han ville ikke tage os med, for vi skulle ringe og bestille en taxa. Ingen gadeture, sagde han og kørte sin vej – uden passagerer. Vi undrede os , men ringede og bestilte så en taxa. Der gik meget lang tid, før den kom, og det er ikke umuligt, at det var den samme taxa, som vi tidligere havde kommunikeret med.

På syngende jysk sagde taxa-chaufføren “Det’ gonnok langt uj’ på landet, det der”, da vi gav ham adressen. For en københavner er det et lidt skræmmende udsagn fra en taxa chauffør, som aldrig har haft en tur til Rådhuspladsen.

Vores møde gik fint – og dagen understreger bare hvorfor det her er mit drømmejob. Det var så fed en dag, og før vi vidste af det, var vi på vej tilbage med toget efter en fantastisk dag på en ærkejysk virksomhed drevet af super dygtige og søde mennesker. Jeg glæder mig allerede til at komme tilbage 🙂

Spildtid & stress

Hektisk morgen. Jeg skulle til salgsmøde i Jylland 10:30, vi skulle køre klokken 7, så jeg skulle afsted allerede 6:45. Drengen sov heldigvis, så jeg kunne tage bad, lægge make-up, sætte hår og komme i tøjet, før han stod op.

Jeg havde så fin en nussestund med knægten på puslebordet, men så var klokken også alt for mange. Jeg fik ikke rigtig sagt farvel til lillemusen, for han var travlt optaget af at lege, så jeg pilede bare ud af døren med en mad i hånden. Det var bare rigtig øv at starte dagen på den måde.

Mødet slutter klokken 14:30, og det tager 3 1/2 time at komme hjem, så hvis vi ellers kommer afsted til tiden, så er jeg hjemme klokken 18. Vi skal til forældremøde i vuggestuen klokken 19, så det er noget med at fyre noget mad i hovedet og nyde den lille time, vi så har sammen, før vi skal gå. Hvis jeg er heldig, kan jeg få drengen lagt til at sove inden vi skal gå, men det er nok for optimistisk, når han ser farmor.

Jeg er allerede træt på forhånd af den slags kulrede dage, og jeg får bare en lillebitte smule lyst til at være hjemmeløbende husmor i stedet. Som om det er mere fredeligt??!!

I gamle dage syntes jeg, at det var sjovt, når jeg kom lidt væk fra kontoret på rejser og ture og den slags – men nu vil jeg helst være fri. Jeg gider ikke spilde 8 timer på motorvejen, når jeg kunne være hjemme med min familie eller arbejde mere effektivt på kontoret.

Dagen blev mere hektisk og stressende end jeg havde forestillet mig. For det første tog det ikke 3 1/2 time at køre derover, som jeg fik at vide. Det tog 4 timer. For det andet var det umuligt at få rundet mødet af til tiden. Jeg sad som på nåle og forsøgte at bryde ind – jeg fik ondt i maven af stress og besluttede fremover at sige nej til den slags close calls. Mødet fortsatte 1/2 time over tiden, så vi kom afsted 15:15 i stedet for 14:30.

Lidt hurtig hovedregning gav mig bare endnu mere ondt i maven – jeg ville være hjemme meget tæt på klokken 19. Jeg talte med min mand undervejs. Kaos herskede der hjemme – barnet skreg i baggrunden, manden lavede mad og kunne ikke finde kokosmælken, fordi skarnsknægten havde gemt den (jeg fandt den senere mellem hans legetøj i stuen). Jeg havde den sorteste samvittighed over at være årsag til kaoset derhjemme og følte mig så magtesløs, fordi jeg bare sad der og gloede energiforladt ud i luften på bagsædet i min kollegas bil uden mulighed for at tage kontrol over situationen.

Jeg var hjemme 18:45 – !

Til bryllup i Jylland

I weekenden var vi til bryllup i Jylland hos nogle venner. Det var fantastisk romantisk, hårdt og sjovt at mindes vores egen bryllupsdag, som fandt sted for to måneder siden. Og så var det sidste udkald til fest før du kommer skat – vi venter dig om lidt over 14 dage 🙂

Jeg havde lånt en graviditetsfestkjole af en veninde, som jeg var overbevist om, at jeg kunne passe. Gravid størrelse large – det måtte da være mig? Men nej, x-large kunne måske have gjort det. Jeg kunne ikke få kjolen ned over maven. Afsted til H&M og købe en orange sommerkjole – ikke en gravitakjole faktisk, men en almindelig sommerkjole i str. 42. Den var fin, let, farverig og behagelig at have på. Det er jo stadig hedebølge … så det skulle for alt i verden ikke være en fin lang kjole i nylon med for og falbelader, så var jeg dejset om.

Så vi satte kursen mod Jylland – og trods turen derover tog 5 timer, fordi broen var lukket en times tid, så havde vi en god tur. Og vi nåede kun lettere forsinket til kirken og fik det meste af vielsen med. Det var fantastisk smukt! Nu er vi hjemme igen. Nattens søvn var lettere kort og afbrudt, jeg er virkelig træt, så jeg ser frem til et tidligt godnat i aften 🙂