Efterårsferien nærmer sig

Hjemme hos os er vi mørnede i betrækket som gamle havestole. Vi trænger til ferie. Det er som om weekenderne ikke er lange nok for os lige nu. Søndag er vi for alvor weekendklar. Vi trænger til at rejse væk og være os selv uden oprydning, rengøring, tøjvask, myrer på køkkenbordet, madlavning, madpakker og praktik.

Vi har jo stadig booket en forlænget efterårsweekend i Berlin næste onsdag, men det ser lidt sort ud lige nu. Vi overvejer Stockholm i stedet, og i går købte vi en lille guidebog til Stockholm.

Smukke efterårs-Stockholm .. det er altid godt! Det ville være så fint med en hösthelg i Sthlm og måske en brunch i Djurgårdsbrunnen .. og nyde udsigten fra Mosebacketerrassen …

Nåja, dén plan kuldsejler nok ret hurtigt, for det forlød i dag, at der nu også er stigende smittetal i Stockholm …

Overblik over skrinlagte, nuværende og fremtidige efterårsferieplaner 2020:

  1. Prag – aflyst pga høje smittetal
  2. Berlin – afventer faldende smittetal i hovedstadsregionen lidt endnu ..
  3. Stockholm er en fin plan C, men nu truet af stigende smittetal
  4. Jylland ?!??
Gamla Stan
Berlin

Den første turist i Europa

Jeg var ikke den største TV2 fan, og jeg regnede egentlig ikke med at det skulle ændre sig. Lige indtil i sidste uge, da jeg hørte “Den sidste turist i Europa”. Den ramte mig lige i hjertet. Gåsehud. Ordene, billederne, Steffen Brandts stemme .. Sangen beskriver Europas krise, og hvor vigtigt det er, at vi tager Europa seriøst og ikke for givet.

Vi kan ikke længere bare regne med, at Europa er et gensidigt forpligtende sammenhold. Europa er kendetegnet ved at være mange suveræne lande med store forskelligheder – og på trods af dette, ville vi hinanden efter krigen. Vi bøjede os mod hinanden, for vi så resultatet af det modsatte. Vi har brug for hinanden, og vi hænger sammen, fordi vi geografisk er så tæt. For mig er Europa uendelige muligheder, ikke en klods om benet.

Det er en gendigtning af en gammel sang fra 1948 af Mogens Dam, som blev sunget af den danske sangerinde Lulu Ziegler. “Den sidste turist i Europa” handlede oprindelig om Europa efter 2. verdenskrig, der lagde Europa i ruiner. Sangen handler om det håb, man nærede om, at Europa ville rejse sig af asken påny. Det tog som bekendt mange år, før jerntæppet faldt og Europa blev genforenet. I mellemtiden havde vi vænnet os til et Europa på 1/2 størrelse. Jeg voksede op med det.

Det ændrede sig for mit vedkommende i 90erne, da muren faldt. Jeg fik en tysk kæreste, og friheden var berusende. Vi kunne køre hvorhen vi ville. Vi kunne køre til Berlin og gå i byen, hvis vi ville! Vi var fuldstændig frie, vi kom fra Europa, talte godt nok forskellige sprog, men var ellers var vi ret ens.

Sangen udtrykker den følelse af at være europæer, som jeg fuldstændig kan identificere mig med. Den voksede i mig i 90erne og blev styrket i 1992, da vi sagde nej til Maastricht aftalen. Det var fuldstændig ufatteligt for mig, da det skete. Jeg var 20 år, og Europa var (og er) mit hjem. Jeg er dansk europæer. Det har ikke ændret sig.

Se videoen og lyt til ordene. Det tager 10 minutter. Gåsehud og tårer i øjnene, det lover jeg dig. Danmark og Europa er i krise. Klarer man sig bedst gennem en krise ved at stå alene? Jeg tvivler. Jeg mener, at Europa er værd at kæmpe for. Vi kan ikke tage det for givet, for vi hænger sammen uanset hvad. Intet land i Europa er en ø.

Vi rejser ud som nogle af de første turister i det nye Europa efter Coronaen. Vi har pligt til ikke at glemme Europas døde og støtte de overlevende. Det er samfundssind at rejse ud.

Præcis som mine bedsteforældre rejste gennem Europa efter krigen og var vidne til ødelæggelserne. Min mor var ikke engang 10 år, da hun så et Tyskland, der var fuldstændig ødelagt. De besøgte Ørnereden, og kørte bl.a. gennem Hamburg og München. Min morfar ville se det med sine egne øjne for at forstå omfanget.

Har du idioter i dit liv?

Her til morgen deltog jeg i et online foredrag af den svenske forfatter Thomas Erikson, som er kendt for sine bøger “Omgivet af idioter” og “Omgivet af psykopater”. Jeg har læst begge bøgerne for nylig, og jeg er virkelig begejstret. Jeg kan virkelig anbefale dig at læse bøgerne – for mig har det været meget lærerigt, interessant, tankevækkende og samtidig sjovt.

Jeg er for nylig blevet certificeret i Extended DISC Basic, og det var på uddannelsen, jeg lærte bøgerne at kende. Bøgerne er nemlig baseret på teorien bag DISC-personanalysen, som kan anvendes på en måde, så du lærer at afkode både dig selv, dine kolleger, venner, mand, børn, politikere og andre ved hjælp af de fire personprofiler – rød, grøn, gul og blå. Jeg bruger DISC profilen i mit arbejde med kandidater, men jeg har også oplevet, at jeg får glæde af teorien i mit privatliv. Det havde jeg ikke lige set komme.

Jeg har fået ny selvindsigt, og det er ikke udelukkende af den hyggelige slags. Udover at få øje for mine styrker, har jeg fået øjnene op for nogle af de svagheder, som også ligger i min adfærdsstil. Nu har mine svagheder fået navne. Nu hvor jeg kender dem, owner jeg dem, for de er en del af mig. Jeg er mere bevidst om dem, så jeg kan overkomme dem eller komme udenom dem.

Min konklusion er, at der ikke findes idioter. Ja, det er en stor ting for mig at sige – husk på, at jeg råber af fjernsynet, når visse idioter toner frem. Men nu forstår jeg bedre, hvor de kommer fra og hvorfor de handler og siger, som de gør – takket være teorien.

Ved at kende teorien, kan jeg møde andre (farver) bedre ved at tilpasse min egen adfærd. Jeg øver mig i at blive bedre til at forudse mine og andres adfærdsmønstre fx under stress eller i en Coronakrise. Og der er især “Omgivet af idioter” en god kilde til indsigt – og det er også den bog, jeg vil anbefale dig at starte med.

Bøgerne er baseret på DISC-personanalysen, som kan anvendes på en måde, så du lærer at afkode både dig selv, dine kolleger, venner, mand, børn og andre ved hjælp af de fire personprofiler – rød, grøn, gul og blå.

se mere her

Til Lisa Nilsson koncert ❤️

Efter en hyggelig amerikansk middag på Sallies Diner kørte vi til Greve for at høre Lisa Nilsson i Portalen.

Det var en fantastisk koncert, og jeg havde heldigvis husket mine Kleenex 😅

Det er 26 år siden “Himlen runt hörnet” udkom, og koncerten var en jubilæumskoncert for det album. Et album, der udkom i 1992, hvor jeg fyldte 20, flyttede hjemmefra, startede til aerobics i Fit’n Fun og begyndte at læse markedsøkonom. 3 ting, der de følgende år var med til at forme og danne mig. Soundtracket til alt det bestod bl.a. Lisa Nilssons smukke sange.

”Ud over at spille hele albummet, vil jeg tage publikum med på en rejse gennem musikken, der inspirerede mig. Musik som for mig har været, hvad “Himlen runt hörnet” måske har været for publikum”, siger Lisa Nilsson om koncerten.

Hvilken rejse! Der sker en del på 25 år, men rigtig god musik sender dig direkte tilbage .. Koncerten var magisk; Lisa Nilsson synger fantastisk, og hun er sød og sjov og personlig i sine fortællinger fra gamle dage, da hun indspillede sangene. Som da hun midt om natten cyklede over broen mod Kungsholmen for at indspille i Polar Studios.

Det var hyggeligt, rørende og sjovt at lytte til hendes sange og fortællinger. Aftenen var nærmest for kort, så var det slut, og vi sad igen i bilen på vejen hjem.

Fantastisk fødselsdagsgave ❤️

Långsamt leder också någonstans

Jeg fik den mest fantastiske fødselsdagsgave af min mand. Igen. Denne gang var det ikke billetter til Sarah Connor eller en ipad. Det var billetter til en koncert med Lisa Nilsson.

Lisa Nilsson!

Ja, du kender sikkert Lisa Nilsson, men Lisa Nilsson er for mig helt særligt. “Himlen runt hörnet” udkom for 25 år siden – samme år som jeg flyttede hjemmefra.

Den plade (ja, jeg havde den faktisk på vinyl) og de efterfølgende plader var en stor del af soundtracket til mine sorgløse år i 90erne. Sangene blev tillige en vigtig kilde til ro og trøst for mig, da min mor blev syg i 1999 og døde 10 måneder senere.

Det er melodier og brudstykker af tekster, som trøstede mig og bar mig videre.

Selvom “Ändå fall regnet” ikke handler direkte om sorg, så mindes jeg udsigten fra onkologisk på Herlev, og den undren jeg følte, da bilerne bare fortsatte med at køre forbi den regnvåde januarlørdagaften, da min mor døde.

Säg mig vad skall jag göra

Nu när du inte längre finns här

Du gav mig värme

Du var mitt ljus, du var min värld

Och ändå faller regnet

Som det gjort i tusen år

Ja ändå faller regnet

Runt omkring mig där jag står

Vi går genom livet på darrande ben

I varje öga bor en sorg

I varje bröst en sten

– Lisa Nilsson

Jeg var alene i min sorg, da jeg havde mistet min mor, og sorgen blæste mig nærmest bagover med sin intense smerte og intet var som før. Heller ikke mig. Jeg var 28, da jeg mistede min mor – den eneste sorg, jeg havde oplevet var kærestesorg, som klingede af efter nogle uger, måske en måned.

Jeg havde forventet, at det værste var overstået efter begravelsen. En måned efter min mors død var sorgen ikke bedre, snarere værre.

Långsomt leder också någonstans

Det er længe siden nu. Jeg kom ud på den anden side; forandret, klogere og ældre. Lisa Nilssons sange betyder meget for mig; de var en stor del af mit liv – både min sorgløse ungdom og da jeg mistede min mor.

Så … jeg glæder mig helt vildt! Og jeg skal have Kleenex med, for nu har jeg nået den alder, hvor tårer løber lettere 😅

Jag kan inte andas för gråten i mitt bröst

Jag kan inte se för alla tårar

Jag kan bara sörja själen blå

och hjärtat svart

– Lisa Nilsson

Onde planer

I Lagerhaus i Lund fandt jeg en masse spännis ting & sager. Lys, vaser, servietter, notesbøger, festartikler, skåle …

Jeg prøvede virkelig at begrænse mig, men det holdt hårdt, for de har så mange fine sager. Der var fx den fineste dovendyrspude

Jeg købte en shopper, hvor der stod goodie bag på – til at bære min indkøb i. Den var uundværlig, ser du 😉

Jeg købte også to runde sorte skifferplader til bloklys. Det er jo snart dén tid på året.

Og så købte jeg en blok til mine evil plans. Nu er det bare med at komme i gang 😝

Et smut over sundet

I sidste uge var jeg en tur i Skåne med jobbet. Jeg er så heldig, at mit job altid inkluderer et eller flere besøg i supermarkeder; jeg var bl.a. i Willis, Coop og Ica. Jeg var også i 7Eleven, fik mig en fika på Espresso House og var en tur i skønne Lagerhaus.

Jeg elsker udenlandske supermarkeder, og de svenske er ingen undtagelse; oftest er de fantastiske og eksotiske, fordi udvalget af dagligvarer er så stort. Især bredden i sortimentet. Antallet af morgenmadsprodukter er så varieret hinsidan, især müslihylden elsker jeg at gå på opdagelse i.

Jeg er jo også vild med libanesisk mad; især baba ghannouge. Den lokale Ica havde et bredt udvalg af baba ghannouge i flere varianter både på køl og som konserves.

Udover et stort udvalg af meze havde de også fava bønner (hestebønner) til foul moudammas. Foul er en vegetarisk mellemøstlig specialitet, som nok mest spises til morgenmad. Kogte fava bønner i saltlage serveres bedst med olivenolie, hvidløg og citron dressing med arabisk brød til. Og jeg elsker foul 😍

I Sverige kan man desuden købe Mer og Festis. Begge dele er spænnis! Det er vand uden kulsyre med spændende smagsretninger. Jeg købte Festis med Pære-Popcorn, Æble-Pære med Cappuccino Twist, Hindbær-Lakrids og Cactus-Lime.

Jeg elsker skøre smagsvarianter 🤪 og i Sverige er de (på den front) noget mere eventyrlystne end i Danmark.

Jeg købte naturligvis også kanelbullar og lösgodis med hjem 🇸🇪