Stor

Det er SÅ vildt, at knægten er vokset ud af børnetøjsafdelingen. Jeg ved ikke, om jeg er klar. Mit lille barn. Han er nu blot 3 centimeter mindre end jeg, og hans stemme er blevet dyb. Det er sket nærmest overnight. Jeg havde måske forestillet mig, at det ville ske mere glidende.

Han afviser at gå arm i arm med mig. Det startede han med i London i marts. Han vil heller ikke kysses eller kærtegnes eller nusses offentligt.

Herhjemme er han lidt mere large, men ofte krammer han mig og puffer mig ud af døren på samme tid. Og det kan han let, fordi han er så stor og stærk. Så står jeg der med en lukket dør mellem mig og det menneske, jeg har været allernærmest på i hele mit liv. Det gør ondt, samtidig med at det føles helt rigtigt.

Samtidig dukker følelsen op af, at han er ved at ændre sig mentalt. Jeg mærker en alvor, en dybde, en følsomhed og en eftertænksomhed, som han ikke har haft før. Jeg fornemmer også smerte og sårbarhed, når der er knas med vennerne.

Og hvor det tidligere var nok at kramme ham og fortælle ham, at alt bliver godt, så er der nu en grænse for, hvor tæt han vil lade mig komme. Samtidig er det heller ikke længere os derhjemme, der er hans referencegruppe. Det, vi siger om ham, tæller ikke så meget som omgivelsernes vurdering.

Bifaldet er for længst forbi
Og dit hjerte er tungt som bly
Alle retter på dig
Du ser forladt ud
Og du ser så trist ud
Kom i mine arme, slip det ud
Tro mig, jeg har været, hvor du er
Og jeg ved, hvad det gør ved dig


Men når du griner, så kan jeg se dig
Med alle dine farver, dine ar, bag dine mure
ja, jeg ser dig
Lad dem ikke ramme dig
Ved du slet ikke, hvor skøn du er?


Jeg ser din stolthed og din vrede
Dit store hjerte, dit løvemod
Jeg elsker din måde at gå på
Og den måde du ser på mig på
Hvordan du lægger hovedet på skrå
Du ser altid, hvordan jeg har det
Du ved, hvor vi end er, er jeg dit hjem
Og du ved, hvad det gør ved mig
Hvis du griner nu

Hvert en prik i dit ansigt
er så perfekt, helt tilfældigt
Der er ikke noget smukkere end dig
Og jeg vil have det præcis på den måde
Alle bekymringerne og alt guldet
Jeg har aldrig ønsket noget lignende
Som alle dine farver og alle dine ar
Ved du slet ikke, hvor skøn du er?

– Sarah Connor

Konvertér din håndtaske til en pusletaske!

storkNogle gange ser man noget virkelig smart, som man ikke selv kan bruge. Men det er der måske andre, der kan. Derfor dette tip til dig, der måske skal ud og anskaffe en pusletaske. Hvis du allerede har en fantastisk rummelig lækker håndtaske, så er du måske ikke helt vild med at skulle bytte den ud med en fornuftig multifarvet pusletaske.
Det er derfor, at ToteSavvy findes. ToteSavvy konverterer nemlig enhver håndtaske til en pusletaske. Tjek det selv ud her. TotaSavvy er en slags pusletaske-indmad, der passer ned i de fleste moderne håndtasker, fordi ‘indmaden’ fås i forskellige størrelser. Det er da smart!

Jeg var dog den lykkelige ejer af en Storksak, som jeg stadig har derhjemme. Præcis mage til Angelinas. Den var helt perfekt og rummede det hele. Inklusiv et indbygget lommespejl, så jeg altid kunne fange udtværet mascara og andre pletter.

Når drømmen om et barn ender i en depression

Det er tankevækkende at læse, at hver 6. kvinde, der er i fertilitetsbehandling får en depression undervejs i forløbet. 6% af mændene får en depression undervejs.

For mig er det egentlig ikke overraskende. De mange forgæves reagensglasforsøg, vi var igennem, var sindssygt hårde; vi håbede jo på de små blinkende æg hver eneste gang. Man kan jo ikke lade være med at håbe, og hvergang det slog fejl, så var det som om hullet, vi faldt i, var dybere end sidst. Og det var det jo også, for hvert fejlslagent forsøg bragte os nærmere på ikke at få det barn, vi drømte om.

Samtidig var vores økonomi under pres, for det koster rask væk 50.000 for tre reagensglasforsøg, og dertil kommer afgifter, medicin etc. Oveni det skulle jeg til utallige lægebesøg i arbejdstiden, og det blev bemærket, så jeg måtte undskylde og forklare, samtidig med at jeg måtte holde årsagen hemmelig. Dertil kom sprøjterne, som skulle injiceres dagligt og nogle gange midt i møder, så jeg blev nødt til at undskylde mig midt i en præsentation og smutte på toilettet med mit sprøjtekit.

Det hårdeste var dog det psykiske pres. Hele vores fremtid blev sat på stand-by. Vi levede fra forsøg til forsøg. Fra det lysegrønneste håb til total knusende sorg. Planer blev udskudt, for hvis nu … Min krop svigtede, da jeg havde allermest brug for, at den performede. Og det selvom jeg tabte mig 15 kilo og var i topform. Jeg føler mig som damaged goods takket være de fejlslagne forsøg. Men jeg tænker ikke længere så meget over det, det er bare sådan det er.

Samtidig vil jeg gøre det hele igen, hvis jeg får chancen. Det hele! Jeg ville risikere depression, jeg vil stikke mig dagligt og gøre det hele mange gange endnu, hvis vi kunne få et barn til. Chancen for at det lykkes er bare forsvindende lille nu, hvor jeg er 42 år gammel. Så en del af mig er ved at have erkendt, at det ikke sker for os, selvom vi har prøvet nærmest alt. Og det er rart at vide, at vi har kæmpet for det og har givet alt. Så sidder vi ikke på den yderste dag og tænker – ‘hvad nu hvis …?’

Jeg tænker bare, at med denne undersøgelse i tankerne, så bør man måske som samfund overveje, om man bakker nok op omkring de mennesker, som gerne vil have barn, men som af den ene eller anden grund ikke kan få det til at ske. 8-10% af alle børn kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, er det ikke der omkring? Hvis børnene er vores fremtid, hvorfor er det så så dyrt at adoptere og at få fertilitetsbehandling?

Hvorfor er der ikke særlige rettigheder for mennesker i fertilitetsbehandling, hvis børn virkelig er vigtige for os som samfund? Jeg turde ikke fortælle på min arbejdsplads, at jeg var i fertilitetsbehandling, fordi jeg var bange for, at jeg blev fyret. Det havde lettet presset på mig/os, hvis vi havde kunnet få mere ro og mindre sort samvittighed og stress i forbindelse med behandlingerne. Jeg ville gerne have betalt med træk i ferie for alle lægeaftalerne – bare jeg dog havde haft muligheden for at føle mig tryg og rummet i den tid.

Min lille dreng … ?

Drengen vokser ud af alt sit tøj lige for tiden. Bukserne stumper og strammer, og knæene sprækker. Størrelse 4-5 år er ikke længere stor nok, så de ting jeg købte i Primark i størrelse 5-6 år lige efter jul er kommet i spil et års tid før end jeg forventede.

I skabet har jeg netop fundet et par nedarvede bluser fra Lego i størrelse 6 år, som passer ham perfekt. De er med Ninjago motiver på, og han blev så glad for dem, at han har en af dem på i seng, og han skal have en anden med Star Wars motiv på i morgen og en tredje med den røde Ninjago skal han have på på mandag i børnehaven.

Så han har nu tøj i størrelserne 110 og 116, og han er kun lige 4 1/2 år gammel. Jeg har prøvet at slå det hen med, at det må være nogle skøre størrelser, men vi taler flere forskellige mærker med skøre størrelser, så det er nok ikke bare det. Han vokser simpelthen med lynets hast for tiden.

Det er jo det glade vanvid. Han var 53 cm, da han blev født, og nu er han mere end dobbelt så lang! Min lille dreng …? ❤

On line loppis

http://www.trendsales.dk/search/?f=UserId=40515;v=gallery Med fare for at være for pushy, så vil jeg da lige henlede opmærksomheden på mine lopper på Trendsales her. Jeg oprettede det i går aftes, for nu har jeg fyldt vores soveværelse med kasservis af gode babylopper, og som jeg er i gang med at vaske. Med parfumefrit vaskepulver. Og så tænkte jeg, at jeg lige ville prøve at sælge noget af det på nettet, for vores næste loppis er først 7. juli, og det er altså lang tid, at kasserne skal stå i vores soveværelse.

Her til morgen sad jeg bare for sjov og prøvede at finde mine egne ting på Trendsales, og det var edderhyleme svært, for fx var mine Gap hættetrøjer ikke til at finde under BabyGap, selvom jeg havde lagt dem der. Valenri findes fx slet ikke på Trendsales, selvom jeg har oprettet en nuttet babyblå shortsdrag under det mærke, så hvis man er virkelig glad for Valenri, så kan man kigge langt i vejviseren.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre – bruger du Trendsales? Fungerer det for dig? Hvis ja, hvad er så dit bedste tip? Hvis du sælger børnetøj andre steder på nettet, hvordan gør du og på hvilke sites? Del dine bedste tips i kommentar-feltet 🙂

Billede

Baby Loppis

20130616-194441.jpg

Vi var på loppis med al Nicholas’ babytøj, legetøj og babytilbehør. Det var forfærdeligt – og forfærdelig dejligt at komme af med meget af det. Det fylder bare, det ligger der i kælderen og er smækfyldt af duft og af minder og af drømme.

For selvom vi ønsker os et barn til, er det sandsynligt, at vi ikke får et barn til. I dag har vi givet andre nybagte og vordende forældre mulighed for at glæde sig over de ting, vi har været så glade for.

Men svært … det er det da. Og det bliver ikke lettere at stuve det af vejen i kælderen og vente 5 år, så jeg er glad for, at vi fik taget hul på det og fik begyndt at sælge ud.

Jeg samlede det bedste babytøj i en mellemstor plastic opbevaringskasse til næste loppis i juli, da dagen var ved at være slut. Resten samlede jeg i 3 store sække til Røde Kors.

Jeg elsker at rydde op, give væk og komme af med rod. For det er i bund og grund det, det er. Rod og støj på hjernen. For selvom jeg ikke ser det, så ved jeg, at det er der. Det fylder – både i kælderen og i mit hoved. Og også i mit hjerte.

Minderne sidder ikke i tøjet. Minderne bor i mit hjerte. Jeg husker hver et stykke tøj, jeg har minder om det hele, og jeg kunne godt gemme det hele, men jeg orker det ikke. Memory overload …

Hold nu op, vi kom af med MEGET, og vi fik da landet et par tusind på feriekontoen. Til nye dejlige oplevelser og minder 🙂

Vejrudsigten havde lovet mange byger hele formiddagen, så vi var forberedte på, at det kunne blive en fugtig omgang, men selvom det så sort ud i ‘kanten’ det meste af dagen, så regnede det ikke på os. Vi stod hele formiddagen i vekslende sol og gråvejr. Men så tårnede den ondeste sky op i horisonten. Der var 1/2 time tilbage, og jeg sagde “så pakker vi, for den sky giver vand”. Og det skal jeg da nok love for, at den gjorde!

Vi pakkede biler i silende regn, og jeg er SÅ glad for, at vi har opgraderet fra pap-flyttekasser til store plastic opbevaringskasser! På med låget, og så var alle lopperne tørre nede i kasserne. Vel hjemme igen stillede jeg de tilbageværende kasser langs et tændt varmeapparat for at undgå fugtskader og grim lugt.

Billede

Hvis jeg ku’ …

20130420-211300.jpgHer til aften var jeg ved at gøre Nicholas klar til natten, da han kiggede på sin Tomy Sunshine Buddy, som vi købte i Berlin for snart 2 år siden.

Han pegede på den og sagde ‘den sidder der med sin baby’ og så kiggede han på mig. ‘Du skal have en baby derind’ sagde han og prikkede mig på maven. ‘En babypige’ sagde han og tilføjede: ‘… der drikker mælk’.

Jeg spurgte ham ‘kunne du godt tænke dig det?’ Han svarede ja og smilede. Jeg svarede stille, at jeg ikke kan love ham det, for når mor bliver for gammel, kan der ikke vokse babyer i maven. Han sagde ‘nå’ og jeg kunne se, at han tænkte så det knagede.

Jeg puttede ham, og jeg lå og så på ham, til han sov og lidt endnu. Et par forræderiske tårer trillede stille ned af mine kinder. Der er intet, jeg hellere ville end at give ham en søster eller en bror. Hvis bare jeg kunne!

Hvis man ikke har noget pænt at sige …

Hvis man ikke har noget pænt at sige, skal man holde sin bøtte, siger Stampes mor til Stampe i filmen om Bambi. Sådan har jeg det med denne søndag.

Rædselsfuld. Lang. Et langt nederlag. Intet at fejre, for det er vel forbudt at juble over, at børnehaven er åben i morgen, så vi kan deponere vores yngel og slikke vores sår?

Men det er sådan det er. Bortset fra at her ingen jubel er. Kun tristhed og opgivelse.

I morgen er atter en dag. Håber på det er en fase. Håber på en god dag. Drømmer om weekend kun for voksne.

Man glæder sig over fremskridtene, de første ord, men jeg havde ikke drømt om, at der ville komme ord som ‘jeg hader mor, hun skal væk’ og meget mere fra samme skuffe.

Jeg havde ikke drømt om, at mit hjem skulle være en kampzone. Et sted hvor ro, kærlighed og balance ikke bor. I hvert fald flygter de ud af døren i perioder. Et sted jeg overvejer at forlade. Knalde med døren og skride.

Jeg ved godt, at jeg ikke ville komme langt.

Om at børn skal kunne sove i larm

Hvis du er småbørnsmor er det komplet usandsynligt, at du ikke har fået klasket en variant af dette råd i hovedet: “Nu skal I jo sørge for, at han vænner sig til larm, så han kan sove overalt”.

Og som gravid siger man til sin mand, der nikker samstemmende: “Vi skal aldrig liste rundt, men sørge for, at han/hun vænner sig til støj”.

Og der bliver kigget skævt til dig og forarget løftet øjenbryn, når du siger, at baby skal have ro til at falde i søvn, for hende der forarges’ søn “kunne sove fra musikken til aerobic” … ja, men hvor godt sov han egentlig? Og hvor godt ville du selv sove på et diskotek … medmindre du havde drukket 28 fadøl plus det løse?

Kort sagt – det holder bare ikke en meter! Det er et forældet mantra, som bedstemødre og kvinder uden børn lirer af, fordi de ikke ved bedre. Selvfølgelig har børn ikke godt af at sove i støj. Vi kender det fra os selv. Sover du godt i støj? Nej, vel? Din søvn bliver mere urolig og overfladisk, når der er støj – og sådan er det også for børn. Ligesom du har brug for ro til at falde i søvn, så har din lille baby det også. Der er sådan set ikke så meget hokus pokus i det.

Jeg har hele vejen igennem sørget for, at vores søn på 6 måneder har fået ro til at falde i søvn. Ikke hysterisk ro, men ro i form af lukkede døre, så ingen høje lyde fra TV eller musik trænger sig på. Men helt stille er her jo aldrig i en etageejendom ved 19-tiden. Der er nogen der tramper i gulvet, nogen der snakker, ser fjernsyn, hører musik, smider affald i skakten, smækker med døren, en hund der gør eller en bil der dytter. Men det har han vænnet sig til, det er trygge almindelige lyde, og det er ok.

Når han så er faldet i søvn er der lidt mere frie rammer for hvor meget vi kan larme, selvom vi altid passer på, at det ikke bliver for højt og for pludseligt. Nogle gange fatter jeg slet ikke, at han ikke er vågnet, når vi har tabt et eller andet på gulvet eller en mobil har ringet ekstra højt lige udenfor hans (åbne) dør. Eller når vi tager afsked med gæster med store støvler, latter og høj snak i entréen lige på den anden side af væggen. Nogle gange er han da også vågnet, men så er det forholdsvis let at lægge ham igen, vi sænker bare lydniveauet i et kvarters tid til han sover igen – ét voila!

Efter min mening giver det ingen mening at stresse børns sovevaner med at larme i nærheden for at ‘hærde dem’, når de skal sove. For babyer og helt små børn er søvnen helt afgørende for deres trivsel og udvikling, og jeg mener ikke, at man skal eksperimentere med deres nattesøvn på nogen måde. Børn skal selvfølgelig vænne sig til de lyde, der nu engang er, hvor man bor, men at hærde dem til at sove i larm forekommer mig overflødigt og egentlig også lidt ondskabsfuldt.

Photo by Tatiana Syrikova on Pexels.com

19 ugers tigerspring coming right up!

Nu er tiden inde igen. Det fjerde tigerspring er på vej. Allerede ca. 15 uger gammel påbegyndes 19 ugers tigerspringet. Dette tigerspring tager særlig lang tid – cirka 5-6 uger, men kan også tage blot en uge for visse heldige sjæle. Han er 16 uger nu, og jeg er sikker på, at vi er midt i forberedelserne til 19 ugers tigerspringet. Pist væk er den smule ro og regelmæssighed, vi lige havde opnået ..

I en lille uges tid har jeg bokset med at lægge ham til at sove. Hvadenten det er dag eller nat, så koster det timevis med skrål og skrig. Det er udmarvende. I går aftes fik jeg ham lagt rimelig smertefrit, fordi jeg lagde ham lidt tidligere end ellers – allerede 19:30 sov han. Til gengæld er det med at få ham til at sove middagslur noget af en udfordring. I formiddag troede jeg faktisk, at jeg havde knækket koden, for jeg fangede ham i nøjagtige det rette sekund: Jeg lagde ham simpelthen i sengen med en sutteklud på hver side af hovedet og sutten i munden, han lukkede øjnene og sov! Jeg var rimelig forbavset!

35 minutter senere skreg han. Før jeg nåede ind til ham – ca. 30 sekunder efter han var begyndt – var skrigeriet eskaleret til allerhøjeste alarmberedskab. Jeg kunne tydeligt se, at han ikke var færdig med at sove, så jeg prøvede at lægge mig hos ham og dysse ham ned. Ikke nogen succes, virkede snarere som benzin på en havegrill!

I 35 stive minutter gik jeg derfor rundt med ham svøbt i dynen vildt skrigende i armene. Derefter faldt han til ro og faldt udmattet i søvn på min arm. Nu har jeg så lagt ham, han sover sødt og har gjort det i en halv times tid, så jeg forventer, at han snart ‘kalder’ igen.

Problemet er, at han ‘bør’ sove 2 lure på hver 2 – 3 timers varighed, samt en enkelt lur på en times tid. Det er mig komplet umuligt at få ham til at sove meget længere end en halv time ad gangen. Jo, jeg kan spankulere omkring med ham i 2 x 3 timer i barnevognen, så skal han nok sove det meste af tiden, men det kommer ikke til at ske. I går var det f. eks. skybrud, og jeg vandrer altså ikke rundt i landskabet i 6 timer i skybrud.

Der gik en time, før han ‘kaldte’. Først lidt klynken, jeg skyndte mig langsomt for at høre, om han faldt i søvn af sig selv igen, men nej – han gav den gas. Jeg gik ind og tog ham op. Svøbte ham i dynen, gav ham sutten, talte beroligende til ham og gik rundt og vuggede ham i et kvarter, så faldt han i søvn igen. Nu sover han igen sødt i sin vugge. Jeg er blevet klogere … jeg tror faktisk, at jeg er for hurtig til at hive ham op, når han giver den fuld gas, for så har jeg tænkt – ‘fint, du vil ikke sove mere’ … men måske græder han, fordi han vil sove mere – ikke fordi han vil op?

Spisning forløber heller ikke som den skal. Hvert måltid er en lille kamp. Han er uopmærksom, rastløs og hidsig. Han kigger på alt muligt andet, kigger på mig og smiler, begynder at pludre, kigger ud af vinduet – kort sagt; mister koncentrationen og flår i brystet.

Han har fået 2 nye uvaner;

  1. Han stemmer fra med en hånd mod min brystkasse og trækker af al magt i brystvorten. Det gør sindssygt ondt. Han laver en slags baglæns bungy jump med min brystvorte i munden – forestil dig lige det! Jeg regner med at få rimelig lange babbedutter af det her! Når jeg så trækker ham tilbage ind mod brystet, bliver han hidsig, skriger, slår og sparker. Derfor går jeg rundt med adskillige rifter på brystet  og en blodig 5 cm rift i ansigtet.
  2. Den anden nye vane er ‘kram mors brystvorte’. Han tager simpelthen fat om brystvorten og borer fingrene ind i den. Ikke særlig rart. Det gør sindssygt ondt. Flasken får i øvrigt samme omgang. Den får også tæsk, bliver krammet og kastet rundt. Tough love!

Men om natten er amningen hyggelig og rar. Da er det en afslappet fredfuld stund, hvor jeg føler, at vi connecter igen. I ‘Vidunderlige Uger’ står der, at det ikke er nu – i dette tigerspring – at man skal skifte til fast føde. Det er ellers temmelig fristende, når amningen er en kamp.

Derudover er der ‘almindelig skrig og skrål’ .. nogle gange når han skriger er der slet ikke noget i vejen, han er bare totalt utrøstelig af ukendt årsag. Så snart han mærker, at jeg fjerner fokus bare lidt fra ham, lægger ham fra mig eller fjerner mig en meter fra ham, bryder han ud i krampegråd, og når jeg så sætter mig hos ham igen, ligger han bare og smiler. It works 🙂

Når dit barn er omkring 19 uger, mærker du, at det igen gør et spring i sin mentale udvikling. Det er allerede det fjerde. Du opdager, at det vil noget og gør ting, som det aldrig har villet eller gjort før. Det skyldes, at det har fået en ny evne, som sætter det i stand til at lære en bred vifte af nye ting. Dit lille barn begynder at eksperimentere med nye “begivenheder”. Vi voksne lægger ikke mere mærke til, at vores daglige erfaringer er splittet op i “begivenheder”, der er helt selvfølgelige for os.

Hvis man for eksempel lader en gummibold falde, så ved vi, at bolden vil blive ved med at hoppe op og ned, indtil den roligt bliver liggende. Vi ved, at den første handling (bolden hopper op fra jorden) resulterer i en reaktion (bolden falder ned igen). Dette er noget helt nyt for dit barn. Det må først opleve alle den slags “forudsigelige ting” rigtig mange gange, før de også bliver forudsigelige for det selv.

I sammenligning med de tidligere spring er dette spring lidt vanskeligere for dig og dit barn, simpelthen fordi den nye verden, der åbner sig for barnet, når det har taget et spring, bliver stadig større og stadig mere kompliceret. Du vil da også opleve, at den periode, hvor dit barn er omklamrende, humørsyg og har let til gråd, varer længere i forbindelse med dette spring. Det skal have tid og ro til at bearbejde alle de nye indtryk, og det kan det bedst gøre dér, hvor det føler sig tryg og sikker. Barnet vil være tættere på dig, vil tilbage til mor!

– Vidunderlige Uger

Du græder meget

Lille skat … du græder meget. Til at begynde med var det ved at tage livet af mig. Jeg følte, at der var noget, jeg ikke gør godt nok, siden du er så ulykkelig. Men det er der nok ikke. Jeg tror, at det er mavekneb, for når du så har pruttet, bliver du glad igen. Men det er svært at gætte sig til.

Selvom du er urolig om dagen, så sover du godt om natten. Du sover mellem 3 og 5 timer i første hug fra cirka klokken 21-22-23 stykker og så til 2-3 tiden. Det er jo fantastisk! Derefter ammer jeg dig, og vi skifter dig efter behov cirka hver anden time. Fra 5-tiden vågner du cirka en gang i timen. Klokken 7 kan vi typisk ikke overtale dig til at sove længere 🙂

Du er så smuk og dejlig. Du er begyndt at pludre en lille smule, og du er så opmærksom med dine smukke dybe blå-grå øjne kigger du dybt ind i min sjæl og ser gennem alle mine lag. Du er et mirakel, skat!