At råbe i skoven

Jeg har altid syntes, at der var visdom i Crocodile Dundee. Sådan helt i det små, hvor Mick forklarer hvordan de løser problemer i den australske outback:

If you got a problem you tell Wally. And he tells everyone in town, brings it out in the open, no more problem

Det virker. Problemet bliver måske ikke løst, men jeg har oplevet at få opbakning og hjælp til at løse problemet ved at være åben og ‘råbe i skoven’.

Jeg råbte i skoven i forgårs. Ikke ude i den fysiske skov, men både overfor familie, venner og kolleger, i facebookskoven og her på bloggen. På facebook skrev jeg, at mit hjerte bløder for min søn, at jeg håber, at vi i det nye år får den hjælp, vi har brug for, og jeg skrev, at han er ‘anderledes’.

I udgangspunktet var det ikke skrevet med henblik på at få hjælp, men mere for at fortælle, at hvis julekortet fra os er forsinket og upersonligt, og hvis jeg ikke lige ringer, så er det fordi, at jeg ikke har overskud. Mit fokus er simpelthen et andet sted.

Jeg er så heldig, at jeg har fået så meget opbakning på den åbenhed også fra helt uventede kanter både via mit arbejde, via min blog og via mine facebookvenner, at det føles rigtigt at være åben og ærlig omkring det.

Via facebook fik jeg en kort mail fra en gammel venindes lillebror, som vi altid fuldede os med cirka 1989. Jeg har ikke set ham siden, men vi er venner på facebook. Han stillede en række helt konkrete spørgsmål til vores drengs adfærd via PB, og jeg kunne svare bekræftende til de fleste. Jeg kunne mærke, at han kender til det med at have ‘anderledes’ unger, for han genkendte de reaktioner, jeg beskrev.

Det mundede ud i helt konkrete tips til at håndtere vores søn og hans eksplosioner. Det endte med at vi talte i telefon sammen næsten en hel time, og jeg har fået en masse links, som jeg er ved at læse igennem. Jeg er så taknemmelig.

Du græder meget

Lille skat … du græder meget. Til at begynde med var det ved at tage livet af mig. Jeg følte, at der var noget, jeg ikke gør godt nok, siden du er så ulykkelig. Men det er der nok ikke. Jeg tror, at det er mavekneb, for når du så har pruttet, bliver du glad igen. Men det er svært at gætte sig til.

Selvom du er urolig om dagen, så sover du godt om natten. Du sover mellem 3 og 5 timer i første hug fra cirka klokken 21-22-23 stykker og så til 2-3 tiden. Det er jo fantastisk! Derefter ammer jeg dig, og vi skifter dig efter behov cirka hver anden time. Fra 5-tiden vågner du cirka en gang i timen. Klokken 7 kan vi typisk ikke overtale dig til at sove længere 🙂

Du er så smuk og dejlig. Du er begyndt at pludre en lille smule, og du er så opmærksom med dine smukke dybe blå-grå øjne kigger du dybt ind i min sjæl og ser gennem alle mine lag. Du er et mirakel, skat!