Heldig i dag

Jeg var heldig i dag, for min søn lod mig sidde i hans sofa og sammen så vi Narnia: Løven, Heksen og Garderobeskabet. Jeg fik også lov til at kramme ham lidt. Det er ved at gå væk. Han vokser fra mig i fuld fart. Jeg er stolt og bevæget og fyldt med kærlighed og er bare SÅ toppinlig.

Alle hans t-shirts fra sidste sommer er nu for små. Fede, dyre og for små t-shirts. Vi taler nu om størrelse L i SuperDry t-shirts. Det er ikke rigtig til at fatte at man kan vokse så meget på hvidt brød, leverpostej og pepperoni – men det virker usandsynligt godt 😅

Endeligt farvel til børneafdelingen i H&M

I dag skulle vi købe en ny forårsjakke til knægten. Det betød et endeligt farvel til børneafdelingen i H&M, og et go’dag til herreafdelingen samme sted. Når man er 12 år, så er børnetøjet simpelthen for småt. Nu er han en størrelse medium i voksentøj 😅

Der er en hel afdeling med tøj til teenagepiger, men drengene på 12 og derover skal i herreafdelingen, som er ret begrænset. H&M fokuserer heller ikke på tøj til teenagedrenge. Præcis som at deres udvalg i drengetøj de seneste 10 år har været begrænset og kedeligt, sammenlignet med pigetøjet. Pigetøj og accessories får meget mere plads i butikken. Suk.

Det er derfor, at vi i alle årene har købt det meste drengetøj i Primark. Primark har fedt drengetøj og et stort udvalg. De har også tøj til unge drenge – og meget af det.

I dag gik vi længe rundt i herreafdelingen i H&M, før vi fandt en superfed jakke – som også var den eneste, der var at vælge i mellem. Vi fandt også to plain t-shirts, men de havde ingen shorts, som ikke lignede spejderudstyr til gamle mænd. Jeg klipper nogle jeans af, tænker jeg. Eller også bliver det Reshopper.

Det er en fase

At gå ud i forårsaftenen, glad i låget og ikke frysende, efter en hyggelig og tankevækkende aften i dejlige damers selskab er bare .. vidunderligt! Tak Julia og I andre 🙏🏼

Jeg var fyldt til bristepunktet i mit hoved og mit hjerte ligeså. Det var en dejlig aften. Sjov, tankevækkende og lærerig. Vi står tærsklen til liv med teenager herhjemme. Nu er jeg bedre forberedt. Og i hvert fald ikke alene .. andre kvinder går foran og kommer efter ❤️

Hvad sker der i forældreskabet, når ens barn bliver teenager?

Hvor flytter forældrerollen sig hen, og hvad betyder det for hele familien, når man bor sammen med en vulkan, der potentielt kan flytte de tektoniske plader i familien, inden nogen har nået dagens første kop kaffe?

Hvordan sikrer man at familien, forældrene og måske endda teenageren har de bedste muligheder for at trives, lære og møde hinanden? Det har Julia Lahme IKKE alle svar på, men hun har nogle bud på hvordan både teenagere, forældre, små og store søskende, kan lære at danse på vulkaner og forhindre at dørene smækker hårdt i.

Foredraget kommer omkring kulturhistoriske strømninger, som måske kan inspirere til at forstå hvad teenagefasen i dag består af, men også med indsigter til at forstå, hvad det egentligt er, vi kræver af forældreskabet i verden i stadig forandring.

Et overraskende foredrag med personlige betragtninger, eftertænksomhed og den rå mængde humor, der kræves for at komme igennem også denne fase i livet. Sammen.

– /foredrag-med-julia-lahme-det-er-bare-en-fase/

Stor

Det er SÅ vildt, at knægten er vokset ud af børnetøjsafdelingen. Jeg ved ikke, om jeg er klar. Mit lille barn. Han er nu blot 3 centimeter mindre end jeg, og hans stemme er blevet dyb. Det er sket nærmest overnight. Jeg havde måske forestillet mig, at det ville ske mere glidende.

Han afviser at gå arm i arm med mig. Det startede han med i London i marts. Han vil heller ikke kysses eller kærtegnes eller nusses offentligt.

Herhjemme er han lidt mere large, men ofte krammer han mig og puffer mig ud af døren på samme tid. Og det kan han let, fordi han er så stor og stærk. Så står jeg der med en lukket dør mellem mig og det menneske, jeg har været allernærmest på i hele mit liv. Det gør ondt, samtidig med at det føles helt rigtigt.

Samtidig dukker følelsen op af, at han er ved at ændre sig mentalt. Jeg mærker en alvor, en dybde, en følsomhed og en eftertænksomhed, som han ikke har haft før. Jeg fornemmer også smerte og sårbarhed, når der er knas med vennerne.

Og hvor det tidligere var nok at kramme ham og fortælle ham, at alt bliver godt, så er der nu en grænse for, hvor tæt han vil lade mig komme. Samtidig er det heller ikke længere os derhjemme, der er hans referencegruppe. Det, vi siger om ham, tæller ikke så meget som omgivelsernes vurdering.

Bifaldet er for længst forbi
Og dit hjerte er tungt som bly
Alle retter på dig
Du ser forladt ud
Og du ser så trist ud
Kom i mine arme, slip det ud
Tro mig, jeg har været, hvor du er
Og jeg ved, hvad det gør ved dig


Men når du griner, så kan jeg se dig
Med alle dine farver, dine ar, bag dine mure
ja, jeg ser dig
Lad dem ikke ramme dig
Ved du slet ikke, hvor skøn du er?


Jeg ser din stolthed og din vrede
Dit store hjerte, dit løvemod
Jeg elsker din måde at gå på
Og den måde du ser på mig på
Hvordan du lægger hovedet på skrå
Du ser altid, hvordan jeg har det
Du ved, hvor vi end er, er jeg dit hjem
Og du ved, hvad det gør ved mig
Hvis du griner nu

Hvert en prik i dit ansigt
er så perfekt, helt tilfældigt
Der er ikke noget smukkere end dig
Og jeg vil have det præcis på den måde
Alle bekymringerne og alt guldet
Jeg har aldrig ønsket noget lignende
Som alle dine farver og alle dine ar
Ved du slet ikke, hvor skøn du er?

– Sarah Connor

Nedluk igen. Fjerde bølge.

Nedluk igen. Fjerde bølge. Præcis som alle andre er jeg tyndslidt. Selvom vi måske ikke alle bliver syge af corona, så er vi nu møre og sprøde – og måske er det i virkeligheden det, vi burde tale om: Hvor meget det sygdomsfokus fucker med vores hjerner. Måske er det den egentlige trussel mod vores helbred.

I tidligere bølger ramte Corona ikke vores børn. Denne gang er det børnene, der bliver smittet og driver smitten. Jeg siger altid; jeg kan klare alt – bare det ikke rammer mit barn. Det rammer ham hårdt denne gang, og jeg kan næsten ikke være i det. Jeg kan mærke, at andre forældre har det på samme måde.

Men selvom vi har det på samme måde, så er der denne gang intet fælleskab. Fordi mit barn kan smitte dit og dit barn kan smitte mit .. vi er alle ramt af frygt og reagerer forskelligt i vores måde at beskytte os og vores børn. Og det driver kiler midt ned i venskaber, i familier og ikke mindst i det forældresammenhold, som normalt findes i klasserne i skolerne.

Mennesker, man gik ud fra, at man delte normer og værdier med, stikker pludselig fuldstændig af. Og de føler sikkert, at jeg stikker af. Det går begge veje.

Hver dag kigger jeg mit barn i øjnene og vurderer hvert eneste host, snøft og varm pande. Sygdom is all around us. Sygdom er alt vi taler om. Hver eneste dag tager vi stilling til, om vi er symptomfrie. Flere gange hver uge må ungerne lægge krop til tests og spørgsmål.

Vores fokus er på vores barns trivsel, og vi mener, at en så normal skolegang og hverdag som muligt er vigtigt for hans trivsel. Det er første prio.

På trods af smitteudbrud i hans klasse, prøvede vi at bakke op omkring normale skoledage. Med langt flere næsten daglige tests, men op og afsted i skole hver morgen. Han er vaccineret, og vi er ikke utrygge ved at følge myndighedernes anbefaling om, at nære kontakter fortsat må gå i skole, men skal testes på 4. og 6. dagen. Vi kan jo ikke holde ham hjemme indtil april, når vejret bliver bedre, og smitten falder igen. Indtil da er det bare test, test, test igen og igen. Han klarede sig 7-9-13 usmittet gennem smitteudbruddet i klassen, som har varet 3 uger.

Knægten kom glad hjem fra lejrskole med en taske fuld af gode oplevelser. Et par af hans klassekammerater fik desværre corona med hjem. Det bredte sig som ringe vandet, og frygten bredte sig. Klassen var ramt af et smitteudbrud. De blev isoleret, og det var okay i starten. Der poppede konstant nye smittetilfælde op. Frygten bredte sig, og der blev diskuteret ihærdigt på aula omkring hvorvidt myndighederne og skolen gør nok. Børn blev holdt hjemme fra skole, og undervisningen gik nærmest i stå for både de få, der var i skole og dem, der var hjemme. Siden midten af November har vores drengs skolegang været meget påvirket; de har været 3-8 børn i skole i hele perioden, og nu skal de så i hjemmeskole 🥺

Vores søn har accepteret det og tager det i strakt arm, selvom der har været mange vikartimer.. Undervejs var vi nødt til at forklare/forsvare på Aula, at vi valgte at følge myndighedernes anbefalinger og ikke lave særregler.

Vi prøver at få en hverdag til at hænge sammen. Bevare optimismen og den bid af normalitet, der trods alt fortsat er. 7 børn i klassen testede positive på 3 uger. Vi blev testet hver/hveranden dag. Holdt pause med fritidsaktiviteter og krydsede fingre for, at knægten gik fri. Det gjorde han. Men jeg har det lidt som om vi har løbet en marathon.

Ugur Sahin skrev i dag et citat af Gandhi “The enemy is fear. We think it is hate, but it is really fear.”

Jeg er enig. Jeg har valgt ikke at være bange. Og det er egentlig løgn, for jeg er sgu da også bange. Ikke så meget for corona, men for det summen af det hele gør ved os. Som jeg ser det, er vi nødt til at stå sammen, stole på hinanden og på myndighederne. Følge de regler og anvisninger, vi får. Stå sammen og forstå, at årsagen til, at folks handlinger nogle gange stikker helt af – er frygt. Frygt er et af de stærkeste instinkter, vi har.

Jeg vil ikke lade min frygt styre mig/os. Jeg synes, at det er noget mærkelig noget at lære sit barn, at hvis der er noget, han er bange for, så skal han bare lade være med det. Lade være med at gå i skole fx. Derfor går han i skole, og når han er bekymret for at blive smittet, så snakker vi om det. Han ved godt, at han er så godt beskyttet som muligt med vaccine, god hygiejne og udluftning. Skulle han teste positiv en dag, så tager vi den derfra. Han ved godt, at han ikke nødvendigvis bliver syg. Det vigtigste er, at man isolerer sig og ikke smitter andre.

https://www.linkedin.com/posts/ugur-sahin-65905917_biontech-pfizer-omicron-activity-6875135903816265729-HAwJ

Augustlisten

Bedre sent end aldrig .. august er i fuld gang. Jeg har været tilbage på kontoret i en evighed. August er snart godt brugt. For at være ærlig så er det blevet efterår, sommeren er allerede langt borte.

Jeg synes godt, at man de sidste uger har kunnet mærke, at efteråret står for døren og puster køligt gennem brevsprækken. Og nu er det så kommet ind ad døren og har blæst sandaler og sommerkjoler langt væk. “Sommervejret rammer et lav(tryks)punkt” siger meteorologerne i dag.

I august har vi masser af ting på tapetet:

  • Få styr på hverdagen igen. Efter et par uger med undtagelsestilstand, så er taskerne nu på plads i kælderen, tøjet er vasket rent, hytten er rengjort og klar til at blive gjort beskidt igen.
  • Vi prøver at forberede præteenageren på en hverdag med skole, men det er ikke noget, han umiddelbart har brug for. Mener han.

Læsestof

  • Jeg er halvvejs igennem ‘Hvis ikke vi taler om det’ – jeg er grebet af Leonora Christina Skous fortælling om hendes rejse fra ung til voksen. Også i min familie taler vi ikke om tingene. Jeg har prøvet, men når en samtale kræver to parter, er det svært. Når man mødes af et ‘jeg er uenig, og jeg vil ikke tale om det’, så står man der. Uforløst. Gulvtæppet i mit barndomshjem ligger i loftshøjde, så meget er der efterhånden fejet ind under det.
  • Bagefter vil jeg læse ‘Why the Germans do it better’. Der er en måned til det tyske valg, og det kommer til at have stor betydning for os i DK, hvem der vinder magten, så det er rette tid til lidt opkvalificering.

Sundhed

  • Få vores nattesøvn. Det gør så stor en forskel at have sovet nok. For mig er det simpelthen nødvendigt. Jeg bliver et bedre menneske af at sove. For alle.
  • Jeg har meldt mig ind i træningscentret igen, for jeg er nemlig færdigvaccineret. Jeg skal af med ferieflæsket. Med mit kendskab til fitnessbranchens marketing-årshjul, så får jeg et godt tilbud i min mailboks en af de første dage i august. Tjek, den kom som kaldet.
  • Jeg træner nu 3 gange om ugen. Tung styrketræning og forfra på løbeprogrammet. Jeg øger min vægt hver gang, så jeg er tilfreds. Fx Incline Dumbell Press har jeg øget fra 6 til 10 kg på 3 uger. Mit mål er at kunne løfte 18 kilo igen, men det tager år at nå dertil. If ever.
  • Jeg snupper en måned med delvis Nupo-kur. Jeg erstatter min frokost med Nupo, og forsager (næsten) alle snacks, undtagen mandler og edamamebønner. Det skulle gerne i løbet af et par uger reducere min appetit, hvorefter jeg ikke er grovsulten 2 timer efter et måltid længere.
  • Det tager 21-29 dage at bryde en vane, og Nupo er for mig den perfekte makker til at bryde feriens madvaner med.

Mad

  • Vi har spist på Avobaren. Gæt hvad vi fik. Ja – avocado! Vi skal tilbage dertil! SÅ godt! Jeg elsker nemlig avocado, selvom det er så meget mainstream.

Fun stuff

  • Vi skal se Ternet Ninja 2. Selvfølgelig skal vi det! Glæder mig til at komme i biografen igen 📽
  • Vi skal i Sommerland Sjælland sidst på måneden. Det bliver sjovt!
  • Kigge fremad – hvis ikke vi kommer til New York i oktober, så kommer vi til Berlin til nytår. Vi skal se at få bestilt ❤
Avobaren

Københavnertur // kaffe, manga & Smask

Efter vores skønne morgenmåltid og lækker kaffe på Avobaren kørte vi til Kbh og parkerede lige foran Den Kinesiske Købmand på Nørre Voldgade.

Vores søn elsker ramen, og det er det helt rigtige sted at købe den slags. Udvalget er STORT! Så vi købte forskellige typer ramen, bubble tea og et kit til at lave Laksa med 🍜

Vi gik ned ad Nørregade med kurs mod Faraos Cigarer. Og så opstod kaffetrangen igen – heldigvis/tilfældigvis lå Democratic Coffee lige foran os ☕️😅 udover 2 fænomenale flat white købte vi en croissant til knægten. Jeg fik kun en bid af den, men kunne sagtens have spist den hele. Den var perfekt, så sprød 🥐

Vi gik i Arnold Busck og kiggede lidt på rejsebøger. Jeg købte en om New York – så er vi lissom på vej, ik? 🗽

Vi gik i Faraos Cigarer og kiggede på mangabøger. Knægten fandt en Naruto, som han ‘mangler’. Det er et fascinerende univers, men det er lidt underligt, at det er større i Tyskland og Frankrig. I Tyskland har boghandlere miniafdelinger mangabøger og merchandise, men det er ikke tilfældet – endnu – i Danmark. Faraos Cigarer sidder på den del – sammen med Animerch og Fantask. Og boghandlerne misser måske en gylden mulighed for at fange ipad-generationen 🤷🏻‍♀️

Derefter gik vi på Smask. Min mand og søn himlede op om nogle fantastiske sandwiches, de har set på Facebook. Ejeren var der, og det er hans videoer, de åbenbart har set. Han bød os velkommen og præsenterede den sandwich, han stod og lavede. Det var en Nachos Fiesta, og den så god ud! Vi bestilte en mage til – med kylling, creme fraiche, tortilla chips, cheddar, guacamole og salsa.

Sandwichen var gigantisk. Hele Livgarden købte sandwiches der, mens vi var der. Livgarden er åbenbart bygget på Smask 💪🏽😅💂‍♀️

Mere end en håndfuld 😍

Og så kørte vi ellers retur til forstaden igen. Sommerferien er forbi for vores søn, hverdagen begynder igen – og det er sorgens dag, som min svigerfar siger: Det er slut med de lyse nætter ☀️

Tivolitur

Vi havde taget fri på knægtens 12 års fødselsdag. Knægten havde selv lagt planen: Far skal lave brunch, vi skal i Tivoli og have burgers på Sally’s Diner.

Så vi tog i Tivoli. Midt i højsæsonen, midt i sommerferien – men en fødselsdag kan man jo ikke sådan flytte! Der var den længste kø, jeg nogensinde har set, ved hovedindgangen. Uanset om man skulle købe billet eller havde årskort, skulle man stå i samme kø. Vi gik rundt om hjørnet og tog den anden indgang – her var der bedre styr på det, vi stod i kø i 1/2 times tid, og det gik relativt hurtigt med at vise Coronapas og scanne årskortet.

Knægten har wild card, så vi startede med at stå i kø for at trække hans turpas i en af de meget få automater. Vi købte også nogle billetter, for det kan ikke betale sig med to turpas til os voksne (490kr), fordi de lukker for mange ind, hvilket kraftigt begrænser antallet af ture, man kan nå på de travle dage i højsæsonen. Geheimtipp: Man behøver ikke at købe billetter, for man kan betale med Dankort i forlystelserne 😅

I løbet af eftermiddagen nåede vi at prøve Den Flyvende Kuffert, Galejen og Minen, som alle koster 60 kr pr person, dvs. billetter for i alt kr. 360. En besparelse på kr. 130 i fht. 2 almindelige turpas. Vi kunne måske have presset en eller to forlystelser mere ind, men SÅ sjovt er det heller ikke at stå i kø en hel eftermiddag.

Vi gik en runde for at se på haven og på mylderet af mennesker. Der var sindssygt mange mennesker, men det er jo også højsæson.

Efter 1 1/2 år med afstand er det befriende at se, hvor hurtigt alt det med afstand er fuldstændig glemt. Jeg har hele tiden rystet på hovedet af dem, der sagde, at vores adfærd aldrig vil blive den samme igen efter Corona. Ta’ i Tivoli og se – vi mennesker er flokdyr, og der skal mere til for at ændre vores adfærd.

Hvordan var jeres Tivolitur?

Jeg synes faktisk ikke, at det var så sjovt at være i Tivoli denne gang. Jeg synes, at haven mister sin magi, når der er for mange mennesker på alt for lidt plads. Det, der skulle være sjovt, drukner i køer og puffen og masen. Samtidig er det hundedyrt! En af fordelene ved årskortet er forsvundet, nemlig at man undgår betalingskøen.

Når man køber drikkevarer, får man et glas med 5 kroners pant på. På papiret en god idé, men i praksis not so much. Vi gik rundt i haven med vores glas i lang tid, før vi fandt en automat, der fungerede. Flertallet af automaterne var enten fyldte eller fungerede ikke. Desuden var automaterne møgbeskidte, klistrede og ulækre. Superklam løsning, og mange smider da også glassene i skraldespanden.

Det er Tivolis velsignelse og forbandelse på samme tid, at det ligger midt i byen og ikke kan udvide. Helt forståeligt har de fyldt alt for mange forlystelser ind på alt for lidt plads for at maksimere indtjeningen. Der kommer ikke færre mennesker i Tivoli i fremtiden, og det virker lidt som Tivoli er ved at blive kvalt i sin egen succes.

Det må give anledning til panderynker på Tivolis hovedkontor. Hvis de prøver deres eget produkt i højsæsonen, vil de opleve, at det nogle gange er et skidt produkt, man får.

Oplevelsen svarer ikke til billederne på hjemmesiden, hvor der stort set ikke er mennesker på nogle af billederne. Selv på deres Instagram er der langt mellem gæsterne, og de få, der er, ser glade ud. Det er præcis den oplevelse, man drømmer om, men virkeligheden er blot ganske anderledes.

12 år!? TOLV?

I dag fylder vores søn 12 år. Altså – TOLV! Det er 12 år siden jeg fødte ham. Det fatter jeg minus af – og så alligevel. For den unge mand er ved at overtage den bløde drengekrop. Han har brede skuldre og stærke arme, der kan kramme SÅ hårdt. Han kender ikke helt sine begrænsninger. Hans sko er så store som mine. Bukserne er den største børnestørrelse: 164/13-14 år. Underbukserne er købt i herreafdelingen.

Ved siden af står et pr stolte forældre, der ikke forstår, hvor tiden blev af. Teenager om lidt, 5. klasse ..

Tillykke med de 12, skattemus!

Smeltet morhjerte

Det bedste ved mors dag er, at jeg har min søn ❤ Han ringede forleden nede fra Normal, hvor han stod sammen med to venner og spurgte: “Hvilken hårfarve bruger du?” – det kunne jeg ikke huske, og så spurgte jeg hvorfor. Han svarede “det er snart mors dag, noob” og lagde på.

På Mors Dag kom han så superstolt hen til mig med 2 lækre pakker chokolade, som han har købt til mig – og en smuk buket blomster OG et stort kram. Det er 10 gange bedre end hårfarve. Han var SÅ stolt, for han havde helt selv købt chokoladen. Og jeg er så stolt og glad for, at netop han er min søn ❤

Nåede ikke at ta’ foto, før jeg smagte 🤷🏻‍♀️
Se de smukke blomster 🌸

På glatis ⛸

I 1986 var isen på den nærliggende sø sikker i en hel måned. Det var den bedste måned i min barndom. Jeg skøjtede hver dag, og jeg fandt ud af, at jeg rent faktisk var god til noget sport. Sport var ellers forbundet med nederlag for mig indtil da, men når jeg skøjtede, fungerede min krop perfekt. Jeg faldt ikke over mine egne fødder eller knæ – at danse på skøjter var legende let og fantastisk.

Med den følelse i kroppen var jeg her – 35 år senere – fast besluttet på at stå på skøjter igen. Jeg lånte min venindes 40 år gamle meget slatne skøjter, ekviperede sønnen med et par Bauer ishockeyskøjter købt på Reshopper, pakkede en taske med varm chokolade, marshmellows og gifler – og SÅ satte vi kursen mod min barndoms sø.

Sønnen var hurtigt afsted, for han fangede lynhurtigt teknikken. Hans skøjter var perfekte til ham. De støttede hans ankler perfekt, og de var skarpt slebne. Wusj, afsted!

Jeg stod fint på skøjter. Jeg løb ikke ligefrem på skøjter. Jeg har nok udviklet mig til tilskuer 😅 Men jeg prøvede. Jeg skøjtede lige så stille rundt, fik fornemmelsen af det – og ønskede mig et par andre og mere stabile skøjter. Jeg strammede snørebåndene endnu mere for at stabilisere mine ankler – og prøvede igen. Det var lidt bedre, for så vrikkede mine ankler ikke helt så meget. Men efter kort tid gjorde mine fødder djævelsk ondt, jeg svedte af anstrengelse, og det var da også blevet tid til varm kakao med marshmellows på søbredden lige der i solen, hvor man kunne sidde med åben jakke ☕️

Men jeg gjorde det! Jeg stod på skøjter! Jeg slog mig ikke halvt fordærvet! Jeg kan godt! Og jeg ville kunne gøre det bedre med et par gode skøjter og masser af øvelse. Næste gang der er is på søerne, skal jeg have et par nye skøjter med mere støtte, ⛸

På kælkebakken

I løbet af ugen smelter sneen, og derfor skyndte vi os at grave kælkene frem fra kælderens dyb og kastede dem i bilen og satte kurs mod den nordvendte kælkebakke i Sorgenfri Slotspark. Der var fest og glade dage – og to meters afstand.

Man kan ikke sige, at der var meget sne, men der var godt iset, og kælken fik godt med fart på. Det var SÅ sjovt! Knægtens indeblege kinder blev pink, og hans blå øjne strålede som stjerner. Det var så sjovt! Vi kunne være fortsat i timevis.

Bohemian Hörner Schlitte alias bøhmisk trækælk 😀

Efter 5-6 års pause kom vores helt særlige bøhmiske trækælk omsider ud på pisten igen. Det var den, jeg spottede i Berlin og siden var så heldig at finde på dba for 6 år siden! Den er simpelthen fantastisk!

Bobslæden er til gengæld for lille. Især til mig – men med knæene godt oppe om ørerne lykkedes det mig faktisk at folde mig nok sammen til at kunne køre i den – og kæntre 😀

Vores helt særlige bøhmiske trækælk er dog langt mere komfortabel – og hurtigere. Da jeg nærmest fløj forover af den, fordi den stoppede meget brat på grusstien for fødderne af en jævnaldrende kvinde med hund, kiggede hun overbærende på mig. Jeg kan kun sige, at det absolut ikke er sidste gang, jeg har været ude at kælke – hvis der ellers kommer sne! Det er hyleskægt! Hvornår har du sidst kælket?

Knægten på den bøhmiske trækælk og jeg foldet godt sammen på den blå bobslæde 😀

Extended version – Corona lockdown #2

Vi vidste det egentlig godt, men i går blev det officielt; Corona lockdown og hjemmeskole til 7. Februar. Hele 3 … T R E uger endnu 🥺

I vores nabolande går det ikke meget bedre. Angela Merkel sagde det i klartekst i går, at hvis de ikke forlænger lockdown i Tyskland, vil incidensen være tidoblet til påske pga den engelske mutation. Det er det, vi kigger på. Tallene fra især London og Irland er heftige. Så det er, som det er. Et f##king vilkår.

Dyb indånding .. og så fortælle knægten, at han må holde ud 3 uger endnu. Det ramte ham. Han er enebarn, og hjemmeskole er enormt ensomt, selvom han er online med sine drenge. Han glæder sig til at komme tilbage til hverdagen.

Han sagde, at han ville ønske, at han kunne resette 4. klasse. Han vil gerne ta’ 4. klasse en gang til, når det her er forbi. Altså, med alle hans venner og lærere. Det er helt i tråd med andre unge, som også er demotiverede og ønsker at starte forfra på deres uddannelse. Det niver …

Vi ønsker alle sammen, at ungerne kan komme tilbage til skolen, til deres venner, til livet … Så vi kniber balderne sammen herhjemme og holder os for os selv, så længe det er nødvendigt.

( – og ja, de siger 3 uger endnu, men jeg tror, at knægten tidligst er tilbage i (nød)skole efter vinterferien. Måske bliver det efter påske. Dét håber jeg virkelig ikke .. )

Sænk ambitionsniveauet

Det føles angstprovokerende og kontroversielt i en verden af perfektionister at slå ud med armene og ganske enkelt sænke ambitionerne. Men det er det eneste rigtige for os i en situation som denne: Coronaramt hjemmeskole kombineret med lockdown, tyndslidte forældre toppet med fuldtidsarbejde. Jeg har indgået en aftale med min indre chief whip om at sænke ambitionsniveauet.

Learning fra hjemmeskole i lockdown #1

Min erfaring fra første lockdown er, at i takt med at jeg sænkede ambitionerne, gled arbejdet og hjemmeskolen bedre. Trivslen steg og jo mere lærte vores søn, samtidig med at jeg faktisk fik arbejdet. Det med indlæringen er i øvrigt et faktum, for det blev undersøgt; vores søns klasse ligger lidt over niveau med 3. klasser tidligere år. Selvom de altså var i hjemmeskole i en måneds tid og derefter fik nødundervisning resten af skoleåret.

Hjemmeskole oveni en Coronaramt hverdag er lidt som at lave en julemiddag mit alles hver eneste dag .. det ville jeg jo aldrig byde hverken min familie eller mig selv

Det svarer nogenlunde til at lave en julemiddag hver dag. Der er fuld fart på alle blus, og hverken rødkål, brune kartofler, sauce, and eller flæskesteg må futte af. Det er nok grunden til, at det kun er jul én gang om året. Hvis det var jul hver dag, ville vi automatisk sænke ambitionsniveauet. Vi ville ikke lave mad en hel dag hver dag .. og da slet ikke på 4 blus og i 2 ovne på samme tid.

Så hvorfor er det så lige, at jeg alligevel tænkte, at det var det, jeg havde tænkt mig at gøre? Jeg kan ikke engang multitaske! Intet bliver særlig godt, når jeg laver flere ting på en gang. Min erfaring fra lockdown #1 i marts er, at ingen trives særlig godt, for vores hjem blev et minefelt fyldt med mine frustrationer, dårlige samvittighed og underskud. Normalt når man har en dårlig dag, går man hjem og slapper af og lader op. Men der er man jo allerede. I værste fald kan der ske det, at hjemmet ophører med at være et hjem, men bliver skole/arbejdsplads/kampplads. Not good.

Hjemmeskole med mor? .. nej, ellers tak, du gamle!

Heldigvis nedlagde vores søn veto. På årets første skoledag bad han os holde os væk, fordi vi er pinlige, og fordi han ikke har brug for os. Jeg havde ellers forberedt mig på at arbejde hjemmefra side om side med ham ved spisebordet, men NUL! Det nægtede han. Jeg var skeptisk og mistroisk og lurede på ham. En 11-årig digital native i 4. klasse alene hjemme med hjemmeskole ..?

Jeg har fuldstændig undervurderet ham. Han styrer selv tjek-ind til timer, tid i break out rooms med arbejdsgrupper, dialog med læreren, frokostpause… Han kender klassereglerne på Teams, forstår at række hånden op, osv. Han kører Teams via Ipad eller sin gamer pc.

Takket være skolen, lærerne og dygtige unger er det muligt

Det geniale er nemlig, at skolen uddannede ungerne i at anvende Teams allerede i efteråret, da de kunne se skriften på væggen. Det er intet mindre end genialt. Ungerne arbejder i app’s, som de kender fra skolen, og som allerede er installerede og testede.

Forældreengagement er ikke nødvendigt, vi er simpelthen blevet faset ud – præcis som det skal være i 4. klasse. JA – jeg har sendt ros til knægtens lærere – de er verdensklasse ❤

Status på hjemmeskole uge 1

Status efter en uge er, at knægten deltager i alle sine timer, han får læst, får løst opgaver både alene og i grupper. Han er del af sin klasse, han er social. Han har sine drenge, sit team og et formål hver dag. Han er i dialog med sine lærere. Han oplever, at vi tror på ham. Stoler på, at han gør det, han skal – og at vi tror på, at han kan.

For mig er det vigtig læring for ham. Det er (også)det, det handler om. Og det gør, at vi nu begge går på arbejde, og han hjemmeskoler sig selv derhjemme. For nu er det okay. To uger går nok. Men vi glæder os til at komme ud på den anden side ❤

Nåja, det er også vigtig læring for mig 😀

Januarlisten

Så er vi igang med den første hverdag i den første uge i det nye år. Aldrig har et år set så lovende ud, aldrig har forventningerne været så høje og aldrig har et år underleveret så kraftigt. I hvert fald på de 4 første dage. Men det skal nok komme. Det bliver bedre. Det er jeg sikker på!

Jeg er ikke den store januar-fan, så jeg har generelt ikke store forventninger til januar. Det er et spørgsmål om overlevelse.

Medmindre vi altså kan rejse væk. Lige i dag, for et år siden, rejste vi til Gran Canaria. Med charterfly til all inclusive buffet, pool og solskin. Det var før verden gik af lave. Hold nu kæft, det var godt! Og det bliver det igen!

(det er anden gang, jeg skriver det – jeg prøver virkelig at overbevise mig selv om at det bliver godt igen. For det gør det!)

I januar i år har vi – af gode grunde – ikke nogen planer. Vi holder os for os selv, og selvom vi prøver, så er det svært at holde modet oppe. Men al den afstand er en investering i oplevelser senere hen.. I januar vil jeg gå en ekstra mil for at …

  • få hjemmearbejdspladsen til at fungere bedst muligt sammen med hjemmeskolen på Teams.
  • droppe hjemmearbejdspladsen efter krav fra knægten
  • ringe kold kanvas, selvom jeg hellere vil køres over. Det er sådan, jeg får kunder, så det er nødvendigt. Jeg KAN godt, og jeg gør det, selvom alle mulige andre aktiviteter er meget mere tillokkende. Hvis du ikke selv har prøvet at ringe kold kanvas, så vil jeg bare sige dig, at det er svært. Respektfuldt shout out til telesælgere herfra!
  • få hjemmeskolen til at fungere uden gråd, skænderier og tænders gnidslen. Det skal være sjovt og hyggeligt at lære, og så er det meget muligt, at det ikke er i dette kvartal, at indlæringen topper. Det går nok.
  • indse at i 4. klasse skal mor ikke blande sig. Mor skal gå på arbejde.
  • spise mine D-vitaminer hver dag for at undgå at gå for meget i sort. Har du set de nye anbefalinger for indtag af D-vitamin? Fødevarestyrelsen anbefaler nu, at alle tager et tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret. Vi har gjort det i årevis. Det er så godt.
  • fralægge mig alle julens uvaner. Jeg er konstant slik- og saltsyg. Jeg bliver sulten inden klokken 10 nu, for mavesækken har været vant til rigelig god mad.
  • tabe de samme 3 kilo, som jeg har tabt adskillige gange før.
  • lave mine øvelser hver anden dag. Måske kan jeg komme af med smerterne i mine hæle, svang, ankler, skinneben og venstre hofte?
  • krydse fingre for, at vi får knækket kurven, så biografer, butikker, restauranter og caféer åbner igen meget snart. Så skal vi i bio, ud og spise og shoppe ❤
  • booke sommerferie i Sydfrankrig
  • drømme om & krydse fingre for, at vi kan ta’ flyveren til Berlin på min fødselsdag (28/2) og spise shakshuka på Spreegold, tjekke det nye slot ud, køre med den nye U-bahn, voldshoppe i Primark, nyde en kaffe hos Father Carpenter og spise dumplings på YumchaHeroes, før vi springer på flyveren hjem fra den nye BER ❤
  • læse lidt mere om barnets udvikling i 11 års alderen. Vi er nemlig midt i et præ-teenage-tigerspring, og det mærkes af og til tydeligt. Rart at vide, at det er normalt 😵
  • juble på sidelinien, når min mand, min far og mine svigerforældre bliver vaccineret. Selv lyder det til, at jeg skal smøge ærmet op inden sommeren er omme (jf pressemødet 5/1 😵 )
Photo by Olya Kobruseva on Pexels.com