Billede

Tilbage i Berlin ❤️

Vi landede i Berlin i det lækreste varme solskinsvejr i går. Søndag i Berlin går alting ned i tempo, og der hersker en afslappet weekendstemning. Folk sidder i solen på alle vandrette flader og hygger sig; tage, mure, bænke ..

Vi tømte bilen og fik den parkeret. Den skal vi først bruge næste søndag, når vi kører hjem. Indtil da bruger vi apostlenes heste, sporvogn, tog og bus.

Vi kiggede lidt på street food markedet, og det var virkelig spændende. Ikke de sædvanlige burger, pizza, thai, pølser .. her var mad fra Nepal, Korea .. alle verdens hjørner.

Vi gik tilbage til lejligheden. Det var frokosttid 😅

Billede

Jeg husker Anne Frank

Da jeg begyndte at skrive dagbog som 12-årig startede jeg hverdag med et “Kære Kitty” – du kan sikkert regne ud, hvor min inspiration kom fra.

I can shake off everything as I write; my sorrows disappear, my courage is reborn.

– Anne Frank

Jeg har læst Anne Franks dagbog adskillige gange, og jeg har den i flere udgaver. Jeg har også besøgt Anne Franks hus i Amsterdam to gange.

Takket være Anne Franks dagbog er navnet Miep Gies velkendt for mig. Miep Gies arbejdede for Annes far, og hun var en af dem, der hjalp familien med at overleve i deres skjulested. I en tid hvor der var skarp overvågning af alle uregelmæssigheder og ikke mindst rationering af madvarer, skulle hun købe mad ikke blot til sig selv, sin mand og den flygtning, de havde boende hjemme illegalt – men også til de 8 mennesker i baghuset. Det var modigt og slidsomt.

I am not a hero. I just did what any decent person would have done.

– Miep Gies

Jeg har set forskellige interviews med Miep Gies; det var hende, der reddede dagbogen og gemte den i en skuffe til Anne kom tilbage. Den dag Annes far fik besked om, at hans døtre ikke havde overlevet, gav hun ham Annes dagbog. Han gik ind på sit kontor med dagbogen og lukkede døren bag sig.

Jeg vidste ikke, at Miep Gies havde skrevet en bog om sine oplevelser. En dag da vi var i Kræftens Bekæmpelses butik Igen i Sorgenfri fandt min mand bogen og rakte mig den “se”.

Bogen kostede 5 kroner, og jeg er lykkelig for den. Det er en fantastisk bog. Den beskriver livet udenfor baghuset; tiden, samfundet og de restriktioner, jøderne gradvist blev udsat for. Den beskriver også et sammenhold i en tid, hvor kaos hersker, og hvor magtesløsheden er stor.

Miep Gies’ bog komplementerer Anne Franks dagbog – de omtaler mange af de samme hændelser fra hver deres perspektiv. De beskriver de samme personer; Annes personbeskrivelser er uden filter, passioneret, ægte, tit skrevet med en spids pen .. som set af en ung pige i puberteten. Mieps perspektiv er en voksen kvindes og tilføjer et andet lag til de personer, jeg kender så godt fra Annes dagbog.

Mieps beskriver også den hyggelige middag i baghuset, hvor hun og hendes mand overnattede – og særligt af den lange stille nat kun afbrudt af Westerborks kirkeklokker. Miep lånte Annes seng at sove i, og hun lukkede ikke et øje, hun mærkede angsten krybe ind, og hun opdagede, hvordan det var at leve under jorden. Trods Annes begejstring og Mieps løfter om, at de ville komme og overnatte igen, så skete det kun den ene gang.

Miep beskriver Anne præcis som jeg forestiller mig hende. Glad, impulsiv, nysgerrig, snakkende og klog.

Læs mere:

  • Læs mere på Mieps hjemmeside
  • Bogen “Jeg husker Anne Frank” af Alison Leslie Gold & Miep Gies. Der findes en nyere udgave, men kun på engelsk, som blev udgivet i forbindelse med Miep Gies’ 100 års fødselsdag i 2009. I den er der nyt forord af Miep Gies – og nyt omkring hvem der forrådte baghuset.
  • Og læs selvfølgelig Anne Franks dagbog ❤️

Miep Gies døde i 2010, 100 år gammel. Hun fastholdt til det sidste, at hun ikke var en heltinde, men at hun og så mange andre bare gjorde det nødvendige for at hjælpe jøderne.

‘More than twenty thousand Dutch people helped to hide Jews and others in need of hiding during those years. I willingly did what I could to help. My husband did as well. It was not enough.”

– Miep Gies

Billede

Påskehygge

Her i det lille grå hus nær stranden er der gået påskehygge i den. Det er Langfredag og tid til påskefrokost. Så vi trak bordet ud og pyntede et lille påsketræ med de fine gamle trææg. Jeg fandt også de små syngende påskekyllinger med nissehuerne og julesangbogen frem. Det er skør påskepynt 🎄🐣 men julen varer jo til påske!

Jeg prøvede mine skøre æggeforme på de kogte æg. Jeg købte dem i Berlin for et par år siden, men har ikke fået dem brugt. Meget skørt!

Smilende æg har fået en ny betydning 😋

Billede

Blå Time i Berlin

Efter en smuk da med høj sol og klar frostblå himmel ramte den blå time Berlin. Vi var møre i stængerne efter at have været på farten siden før 9 i morges, så vi gik ned til Alex for at tage Strassenbahn hjem via Hackescher markt … meeen  .. når vi nu alligevel lige kom forbi, var det oplagt at gå igennem stueetagen i TK Maxx.

DSC_0169.jpg

Jeg har været i TK Maxx mange gange, men jeg har ikke rigtig fundet mig tilrette i virvaret af tasker, sko, parfumer, slik, tøj, kager og alt muligt andet. Men pludselig opdagede vi en mand med en Clinique gaveæske under armen, og fik jeg blod på tanden.

Clinique? Her!? Og mon det er billigt?

Vi kiggede nærmere på et par kaotiske reoler, og vi fandt faktisk et par Clinique gaveæsker til €30-50. Længst inde på en reol fandt jeg en Clinique Superdefense dagcreme med SFP 20 til €49. Den koster 425 kr i Magasin for 50 ml, så €49 (365kr) for 75 ml var billigere. Jeg kiggede lidt videre på de meget rodede hylder, og så fandt jeg en creme mage til den anden, men denne var prismærket med €39. Dvs €10 billigere end den anden, cirka 290kr. Haps!

Og så ud til den førnævnte Strassenbahn – hjem og blogge lidt. Kigge på dagens snapshots og opleve det hele en gang til ❤

Måske hente Berlins bedste burger hos SchillerBurger senere, hvem ved?

Billede

24h Berlin; who’s your daddy?

Når vi nu var i kvarteret, gik vi rundt om blokken og besøgte faren: Father Carpenter. Ja, måske skulle vi have sat os udenfor i gårdhaven, men tiden var knap, og vi var nødt til at få tjekket ind på hotellet. Vi bestilte hver en cortado. Ajmen, jøsses … det er god kaffe. Who’s your daddy?

Billede

P** oss – 1

IMG_1173-0.JPGHer til morgen kørte det virkelig fint .. for derefter at køre af sporet, da jeg rodede i min taske efter mine solbriller og fandt drengens madkasse. Ikke smart. U-vending og tilbage til børnehaven med et stort grin. Ups .. “her er din madkasse, skat” og så et ekstra kys og uyd af døren, mens han introducerede mig til sin ven – “min fjollede møppi” 🙂

Men set fra den positive side, så var det godt, at vi kom tidligt afsted, for så kom jeg ikke dobbelt så sent som jeg plejer. Kun lidt for sent, små 10 minutter. 8:08 var jeg der.

Billede

Ny livsstil med 5:2

Nu har vi været på 5:2 kur i lidt mere end 3 måneder, og det er simpelthen det bedste, jeg har gjort for min krop. Vægtkurven taler for sig selv, men vægten er faktisk ikke det centrale her. Det centrale er faktisk den følelse, jeg har i kroppen. En følelse af velvære og balance. Jeg har tænkt mig at leve sådan her i fremtiden, så godt føles det for min krop.

20140625-095120-35480861.jpgTil at begynde med skete der intet, og jeg kaldte kuren fusk og humbug, men jeg havde det så godt i min krop, så jeg holdt fast – og så skete der lige så stille noget … jeg tror, at der gik en måned før det første kilo forsvandt. Jeg vejer mig hver dag, og det er derfor, at der er mange op og nedture på kurven. Efter en god middag i godt selskab er jeg i omegnen af 2-3 kilo tungere om morgenen efter – fx Skt Hans aften. Typisk er jeg 2-3 kilo lettere 36 timer efter.

Fastedagene er nogle gange hårde, men det er generelt gode dage, hvor jeg har det godt og har en lethed i kroppen. Det er ikke uudholdeligt, og det er bestemt ikke umuligt at gennemføre fastedagene. Det er jo bare en dag, og i morgen kan jeg spise alt det, jeg ikke spiser i dag.

Til at begynde med tænkte jeg, at så ville jeg overspise på spisedagene, men det sker ikke. Det er let at være afholdende og standhaftig, når det bare er en enkelt dag to gange om ugen. Og når jeg så siger nej tak til is og i stedet planlægger at spise den dagen efter, så har jeg for det meste alligevel ikke lyst til is, for lysten til is kommer jo spontant.

Jeg spiser skyr til morgenmad og drikker latte på 1,5 dl minimælk; totalt ca. 100 kalorier, og så spiser jeg først aftensmad bestående af 200 kalorier. Det betyder, at jeg har cirka 100 kalorier til midt på dagen. Jeg bliver indimellem vildt sulten – med knurrende mave midt på dagen, men der er plads til fx to latte eller nogle gulerødder, så det går fint.

Og så er det rart at vide, at den gnavende og knurrende sultfølelse kun står på i et kvarter, så går det væk. Man går altså ikke rundt hele dagen med knurrende mave. Jeg plejer at foretage mig noget aktivt eller drikke iskoldt vand eller en kop te for at tage sulten og fjerne fokus.

Hvis jeg skal beskrive, hvad fasten gør ved mig, så er det lidt svært at forklare; jeg bliver lidt ør i hovedet og let om hjertet – altså jeg oplever en mild slags høj midt på dagen, hvor jeg bliver mere glad og grinende og samtidig føler jeg mig stærk og levende. Med andre ord så fungerer det ret godt med fastedage på jobbet.

Til gengæld er jeg godt brugt om aftenen. Min energi falder, og jeg oplever seriøs ulvetime, hvor jeg godt kan blive en ret gnaven ulvinde. Men jeg prøver at vende min gnavenhed til fjolleri, fordi det jo ikke skyldes, at jeg er sur, men sulten – og det er altså ret komisk, at jeg bliver en lille gnaven ædedolk af at faste. Så den sene eftermiddag før jeg får aftensmad er ret slem.

Aftensmåltidet indeholder kun 200 kalorier, så det er ikke noget stort måltid, men det går an, og de fleste dage går jeg ikke sulten i seng. Det gælder om at gå tidligt i seng – jo længere jeg venter, jo mere sulten bliver jeg. Jeg sover fint om natten, bortset fra når jeg er sulten, når jeg skal sove, så er det svært at falde i søvn.

 

Billede

Solnedgang

20140203-000940.jpgSe lige det her fantastiske billede. Nicholas foreslog selv, at vi skulle gå en tur over i skoven sent søndag eftermiddag. Han viste vejen og viste mig de huler og gryder, han besøger med børnehaven.

Han viste mig også det buskads, hvor de havde fundet nisseskæg i December. ‘Det er blæst væk nu’ sagde han ‘det er længe siden nissen gik forbi her’ forklarede han alvorligt.

Han fortsatte stædigt længere og længere ind i skoven, og han blev virkelig sur, da jeg sagde, at vi blev nødt til at vende om, fordi solen var på vej ned. Da vi gik hjem hånd i hånd beundrede vi den smukke solnedgang mellem de nøgne træer. Nicholas nævnte alle farverne. Da vi var hjemme, var det næsten mørkt.

Billede

14 år siden

20140113-193049.jpgI dag for 14 år siden på en smuk januardag begravede vi min mor.

5 dage var der gået siden hun var død, og jeg havde en idé om, at nu var det værste overstået. Det viste sig, at jeg var helt forkert på den. Der gik et år og lidt mere, før sorgen lettede. Savnet … det er her endnu 🙂

Her er det min mor og jeg i juni 1991, da jeg fik huen på. Jeg boede stadig hjemme, og jeg havde hele min familie i ryggen, da jeg sprang ud i livet som student.

Billede

Drop den finger!

20140109-165457.jpgJeg var til salgsmøde lige syd for grænsen fra i går til i dag, og efter morgengymnastik da jeg tog mine løbetights af, stødte jeg min fingerspids. Det sagde et lille ‘knæk’, men det gjorde overhovedet ikke ondt. Jeg så på fingeren, og prøvede at strække den, men yderste led virkede ikke. Jeg pirkede til den, jeg troede jo, at den var brækket. Det gjorde ikke ondt. Så tænkte jeg, at den måske var gået af led, og så trak jeg i fingerspidsen af al magt. Det hjalp ikke; yderste led virkede ikke, og fingerspidsen hang slattent nedad.

Godt så, jeg var rimelig svedig, så jeg måtte jo i bad slatten finger eller ej – og pakke sammen. Vi skulle køre hjem om 1/2 time, og jeg havde ikke tid til slatne fingerspidser.

Jeg ringede forgæves til min søde fys-mand, og sendte ham et billede af min defekte finger. Jeg googlede ‘finger yderste led virker ikke’. Han ringede i det samme.

Dropfinger hedder det. Og det betyder, at senen som styrer fingeren er gået løs, og derfor ikke kan holde fingeren. Så skal man have skinne på i 6 uger, og så kan den vokse fast igen, så fingeren igen kan strækkes og bøjes.

Jeg talte med lægen, som sagde, at jeg skulle ringe 1813 og derefter aftale tid med akutklinikken. Det gjorde jeg så, da vi ramte Danmark. Jeg var nummer 3 i køen, og jeg kom hurtigt igennem og kunne frit vælge akutklinik og tidspunkt. Jeg valgte klokken 13 i Gentofte, og min kollega droppede mig af der.

Jeg blev checket ind af en sød sygeplejerske, som præcist havde en plan for mig. Jeg ventede et kvarter til klokken blev 13, så blev jeg sendt til røntgen, checkede ind der og ventede lidt, og så fik jeg fotograferet min slatne finger og blev sendt tilbage, hvor jeg checkede ind igen. Jeg ventede lidt og kom så ind og fik instruks i dropfinger-behandlingen. Både mundtligt og skriftligt, ret tjekket. Og så fik jeg skinne på, ekstra skinner med og en rulle tape og så farvel!

Supergod oplevelse med 1813 🙂

Billede

Guten Rutsch!

20140102-093604.jpg

Godt nytår herfra! Vi kom godt ind i 2014 – eller godt ud af 2013, alt efter hvordan man lige ser på det. Vi manglede ingenting på årets sidste aften, for vi havde nærmest tømt KaDeWe’s delikatesseafdeling for canapéer, delikatesser og drikkevarer. Og vi havde naturligvis også købt Berlinere til klokken 24.

2013 var ikke lige vores år – især pga Nicholas’ diagnose i juli. Vi er stadig ved at lære at leve med autismen, og det giver ofte nogle drøje hug. Optimistisk set betyder det jo bare, at 2014 nærmest kun kan blive bedre. Det glæder vi os i så fald rigtig meget til!

Vi fik ikke meget søvn, for Nicholas var oppe allerede inden klokken 8, og så skulle vi jo pakke, gøre rent og se at komme afsted nordpå. Vi kørte gennem Berlins nytårstomme gader ved 12-tiden med kurs mod Rostock. Igen forlod vi Berlin med en følelse af, at vi ikke er færdige med byen. Vi har set så mange nye sider af Berlin på denne tur, men der er stadig mange ting, vi mangler på to do listen, så forhåbentlig er det på snarligt Wiedersehen, Berlin 🙂

Billede

Berlin Berlin

Vækkeuret ringede ved 5-tiden og pludselig forekom det ikke længere som verdens bedste ide at skulle nå færgen i Gedser klokken 9. Men op og afsted. Det regnede og var buldermørkt, men da vi nåede færgen var det blevet lyst og regnen var næsten stoppet.

Vi kørte raskt afsted med retning mod Berlin. Vi hørte NDR, og pludselig kom ‘Time to Wonder’ med Fury in the Slaughterhouse, som vi hørte hele sommeren i 1990. Jeg har aldrig hørt den i radioen, og den er bare så fed. Stadigvæk. Minder mig om at være ung, fri, ubekymret, grænseløs, forelsket, på røven og skidefuld .. Man skulle nok have været der 🙂

Omsider så vi TV-aspargesen i det fjerne – home sweet home! I denne omgang skal vi bo i en anden lejlighed end vi plejer. Den ligger ved Spittelmarkt, nær ‘vores’ anden lejlighed, men i et helt andet kvarter. Det viste sig heldigvis at være en fin rummelig og velindrettet lejlighed, så det bliver helt sikkert også nogle skønne timer, når vi er ‘hjemme’. Nicholas kedede sig på den sidste del af turen og spurgte ofte ‘er vi der ikke snart?’, men han forstod, at vi skulle køre længe, så vi oplevede ingen nedsmeltning.

20131228-223433.jpg

Da vi ankom smed vi vores tasker og begav os ind til Alex, hvor vi kom op fra undergrunden og landede midt i et klassisk tysk julemarked mit alles! Fantastisk hyggeligt!

Vi startede med at spise fantastisk frokost på Thai Inside. Skal det være thai, skal det være her. Deres frokosttilbud inkluderer en suppe og en hovedret. Suppen er altid helt helt fantastisk. Og også denne gang. Nicholas spiste en stor portion ris. Præcis som han ønskede den – uden noget. Jeg fik en ingefær shake, som bestod af ingefær blendet med isterninger og limefrugt. Frisk, syrlig og fuld af energi. Som altid var Thai Inside en fantastisk oplevelse.

Bagefter gik vi via Starbucks (jeg fik en Lebkuchen Latte, manden fik en Toffee Nut Latte .. mums!) over i Saturn for at købe et par forskellige småting. Nicholas opdagede, at de havde et kæmpe udvalg af Skylanders, og han jublede af begejstring. Han valgte to, som han fik lov at få. Han var lykkelig, og han insisterede på selv at bære dem resten af dagen hele vejen hjem.

Vi gik over i Alexa, hvor der var propfyldt af mennesker allevegne. Vi havde ikke klapvogn med til Nicholas, men han var bare kisteglad og gik for det meste og holdt mig i hånden, mens han holdt styr på sine Skylanders i den anden hånd.

20131229-083631.jpgI Alexa var der det største og mest (over)pyntede juletræ, vi længe har set. Det var helt dækket af guldglitter, guldglaskugler og lys. Smukt og smagløst på én gang. Vildt overdrevet og vildt fedt. Nicholas var helt vild med det, og vi tog en masse billeder foran det.

Vi gik gennem Alexa ned i kælderen til Edeka og Rossmann, hvor vi pløjede gennem begge butikker med Nicholas i indkøbsvognen. Han var kisteglad og sad faktisk bare og nød turen. Det var hyggeligt og sjovt, men til sidst havde vi fået styret vores akutte trang til mærkelig yoghurt, milkshakes, sodavand, snacks samt lækker aftensmad.

Vi gik tilbage gennem Alexa’s menneskehav, og Nicholas gik bare glad ved siden af mig. Vi tog U-bahn hjem og gik det sidste stykke. Det gik fint, selvom vi alle tre var lidt møre efter en lang dag. Vel hjemme igen så vi “Op” og spiste aftensmad. Nu ligger Nicholas og sover, og jeg er tæt på også at kapitulere.

Det skønneste i dag var helt klart at opleve, at Nicholas havde en god dag. Han nød at være med sammen med os. Sammen formår vi at reducere hans stress, så han rent faktisk modstår ellers ret stressende situationer uden at køre op i en spids. Fedt, fedt, fedt!

Billede

Juletræ – tjek!

20131218-053839.jpgVi købte juletræ i søndags, og vi satte det op med det samme – og satte lys på.

Nu har det også fået pynt på – og venter på, at vi får begyndt!