Citat

Don’t let the fear of what could happen make nothing happen

Tænk over det et øjeblik … Hvad sker der, når frygten lammer os? Ingenting. Vi tør intet, gør intet.

“Don’t let fear of what could happen make nothing happen”

 

Citat

Sidste år er længe siden ..

At det på kort sigt aldrig betaler sig at sige præcis hvad man mener,
men at det gør det i virkeligheden på lang sigt, når stormen har lagt sig.

Julia Lahme

Netop nu genudgives ‘Hvor lagde jeg babyen?‘, og jeg kan kun sige ‘køb den, prøv den’. Er det virkelig allerede 5 as in F-E-M år siden, at jeg sad og læste den for første gang?

For mig var bogen en øjenåbner af rang. Jeg sad der på barsel med besvær og troede, at det ‘bare var mig’, der ikke kunne finde ud af det med baby. Jeg havde alle mulige planer om at sidde med sovende baby på café og hygge mig. Jeg havde forestillet mig at deltage i alt med ‘baby’ foran – babysvømning, babysalmesang, babyrytmik, babybio, pushy mums …

Min virkelig blev helt helt anderledes, og jeg var SÅ tæt på at ringe til min chef og tigge om at komme tilbage på jobbet efter 3 uger. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke, men jeg læste blogs, og jeg læste Julias bøger. Og lige pludselig fandt jeg ud af, at jeg ikke var alene!

Citat

Welcome to Holland

WELCOME TO HOLLAND by Emily Perl Kingsley

I am often asked to describe the experience of raising a child with a disability – to try to help people who have not shared that unique experience to understand it, to imagine how it would feel. It’s like this…

When you’re going to have a baby, it’s like planning a fabulous vacation trip – to Italy. You buy a bunch of guide books and make your wonderful plans. The coliseum. The Michelangelo David. The gondolas in Venice. You may learn some handy phrases in Italian. It’s all very exciting.

After months of eager anticipation, the day finally arrives. You pack your bags and off you go. Several hours later, the plane lands. The stewardess comes in and says, “Welcome To Holland”.

“Holland?!?” you say, “What do you mean “Holland”??? I signed up for Italy! I’m supposed to be in Italy. All my life I’ve dreamed of going to Italy”

But there’s been a change in the flight plan. They’ve landed in Holland and there you must stay.

The important thing is that they haven’t taken you to a horrible, disgusting, filthy place, full of pestilence, famine and disease. It’s just a different place.

So you must go and buy new guide books. And you must learn a whole new language. And you will meet a whole new group of people you would never have met.

It’s just a different place. It’s slower-paced than Italy, less flashy than Italy. But after you’ve been there for a while and you catch your breath, you look around…and you begin to notice that Holland has windmills…Holland has tulips. Holland even has Rembrandts.

But everyone you know is busy coming and going from Italy…and they’re all bragging about what a wonderful time they had there. And for the rest of your life, you will say “Yes that’s where I was supposed to go. That’s what I had planned”.

And the pain of that will never, ever, ever, ever go away…because the loss of that dream is a very significant loss.

But…if you spend your life mourning the fact that you didn’t get to Italy, you may never be free to enjoy the very special, the very lovely things…about Holland.

Citat

Hvis Hermés læser med …

Jeg læste følgende citat på Facebook her til morgen, og jeg måtte simpelthen kommentere det:

»Når Mary kommer med modelfigur efter at have født tvillinger og samtidig giver udtryk for, at hun passer alle sine opgaver, så kan hun komme til at give andre kvinder mindreværdskomplekser. Hun bliver et uopnåeligt ikon«, siger ligestillingsforsker Karen Sjørup. Hun efterlyser mere ærlighed og solidaritet hos Mary med sine medsøstre, der for en stor dels vedkommende oplever konflikten mellem arbejds- og familieliv som et stort dilemma.

Min umiddelbare kommentar til det er: Er det ikke at tillægge Mary lige lovlig meget værdi – og samtidig antage at kvinder er dumme som pap? De fleste kvinder har gennemskuet, at Marys liv mest af alt minder om noget fra en fjern og oldnordisk fortid og intet har med et moderne kvindeliv at gøre. Jeg tror, at en hurtig rundringning til 50 kvinder i alderen 35-40 år vil vise, at Mary ikke er noget ikon, men bare et glansbillede.

Jeg tror, at Mary er forbillede for små piger på samme måde som Barbie og Disney prinsesserne er, men jeg tror simpelthen ikke på, at danske kvinder anno 2012 får mindreværdskomplekser af at se Mary med modelfigur efter 4 fødsler og 4 årtier.

Vi kan godt tænke selv. Det er de færreste af os, der drømmer om at klippe snore og kun være noget i kraft af sin mand. Til gengæld er vi mange, der godt kunne bruge en rigtig god kok og en horde af mennesker til lige at overtage rengøringen, oprydningen og afhentningen inden lukketid i børnehaven. For slet ikke at tale om nogle fede kunstnere til at dekorere vores hus.

I den forbindelse vil jeg bare lige nævne, at hvis Hermés læser med, så tager jeg også gerne mod gaver (jeg bliver 40 år 28. februar), og jeg vil med glæde flashe for eksempel en Kelly bag eller Birkin bag hver eneste dag, hvis jeg fik en. Ikke som Mary, der måske bruger den af og til. Send den til mig, og så lover jeg at den bliver kærligt modtaget!

Lille Gitte, lille Gitte
fik en taske fin!
Holdt så meget af den,
sov med den om natten!
Lille Gitte, lille Gitte,
fik en taske fin!