Er der overhovedet noget, der kan slå, når man bliver hidkaldt af sin lille søns søvnige klynken, og man så finder ham søvnigt missende med øjnene og med ternet ansigt?

Han var så lille og træt og sårbar, lidt forvirret over at være vågen. Jeg snuppede ham op, lagde ham til brystet under dynen, og så faldt han hurtigt i søvn igen.

Ternet ansigt? Jo, han sov tungt på en sutteklud, så suttekludsmønsteret er fint tegnet på hans pande og kind 🙂