Corona – var det dét?!

Efter de 4 obligatoriske dage med Coronakarantæne sammen med sønnen er vi nu tilbage blandt mennesker. Jeg har lidt løbenæse og lidt hoste, men jeg føler mig generelt genoplivet. Og lettet og forundret over, at det bare var det. Er det det, vi har frygtet i to stive år? Ejj, jeg ved godt, at vi er vaccinerede, og vi har fået den mildeste version, men alligevel .. Det er ikke engang så slemt som en almindelig forkølelse. Jeg er glad og lettet over, at det er overstået både for min søn og jeg. Ingen tests i 12 uger. Og til den tid er det forår!

Ingen bekymring for en kæp i hjulet på vores mange forårsplaner:

  • Min 50 års fødselsdag
  • Overnatning og morgenmad i en af Rørvig Centrets hyggelige hytter
  • En tur til London
  • Ud at flyve for første gang i 2 1/2 år!
  • Sarah Connor koncert i Berlin
  • Aha koncert
  • Duran Duran koncert
  • Påskeferie i sommerhus

Min mand testede positiv på en kviktest i morges, så nu skal han PCR testes og gennem en uges tid med corona. Krydser fingre for, at han slipper så let som os. Knægten var i skole i dag, og jeg var tilbage på job efter at have arbejdet hjemme i sidste uge.

Sådan kom jeg gennem corona:

  • Forvent ingen eller lette symptomer. Hvorfor? Fordi man i vid udstrækning får de symptomer, man forventer. Ja, det er dokumenteret!
  • Sov kun om natten. Oprethold en normal hverdagsrutine. Stå op, ta’ bad, make up på og arbejd. Bevar fokus på noget andet.
  • Sørg for at sove lidt længere; normalt står jeg op 5:35 – men jeg sov til mellem 7-7:45.
  • Hold fødderne varme.
  • Jeg drak rigeligt vand, samt rigeligt Echinaforce hver dag.
  • Jeg huskede mine fiskeoliepiller og min daglige Berocca med appelsinsmag. Berocca indeholder et kompleks af Vitamin B2, B3, B5, B12, Vitamin C, zink og magnesium, som tilsammen modvirker træthed (jeg spiser dem primært for deres effekt på min hud).
  • Og så ellers bland selv slik fra Laberlarven.dk 🍬🍭
  • Sørg for at have smertestillende piller nok. Jeg spiste 2 flu-piller fra Boots den ene dag, hvor det var værst – de er verdensklasse!

Et positivt mindset 🦠

Vinterferie! Knægten glædede sig til at game, sove og gentage. Jeg var bare glad for, at det var weekend. Jeg var træt ovenpå en hård uge, og jeg var øm efter 4x træning i ugens løb, senest lørdag eftermiddag. Jeg er for alvor kommet i gang, min krop reagerer så fint på at blive udfordret med tunge vægte.

Søndag var knægten i bio med en god ven, og på hjemvejen var vi lige et sving forbi testcenteret for at få en rutinetest. Vi blev testet alle tre, og vi grinede af, at Corona jo ikke bider på os. Jinx, knægtens test var positiv. Min mand og jeg var negative. Ind og bestille tid til PCR – vi fik lynbørge en tid allerede et par timer senere!

Mandag morgen var der svar: Knægten er utvivlsomt positiv. Syg er han ikke. Lidt snottet, men ellers ikke nogen symptomer. Både min kvik- og PCR test søndag var negativ, men jeg havde en smule kriller i halsen, og jeg var begyndt at hoste lidt igen efter en lille uges pause. Hoste er jo Coronasymptomer, så jeg tænkte, at det ville være rettidig omhu at arbejde hjemme i arbejds-hygge-iso sammen med knægten. Mandag havde jeg en supergo’ hjemmearbejdsdag, jeg følte mig ikke syg. Sidst på dagen havde jeg tid til en PCR test igen.

Tirsdag morgen tog jeg en hjemmetest – først en runde med vatpinden i halsen og derefter i næsen. Bum, den var positiv efter bare 6-7 minutter. Jeg var ikke synderlig overrasket, for jeg hoster og har en let irriteret hals, men det er langt fra så slemt som fx halsbetændelse.

Spændende hvordan det udvikler sig. Og ja, min PCR test mandag aften viste sig også at være positiv, så nu går vi officielt i iso 😀

Vi startede med at fouragere på Laberlarven og på Motatos – for smagssansen er bestemt ikke røget endnu 😀

Sikke et cirkus!!

På altanen i Berlin

I sommer sad jeg på altanen i Berlin med udsigt til Dom og det nye slot og læste bogen Heimat. Jeg læste den i små bidder, og jeg blev hurtigt bidt af den.

En enkelt gang måtte jeg lægge den fra mig og ta’ en pause. Dens ord ramte mig. Eller også var det kombinationen af at være lige her i Berlin – og så bogens ord. Bogen er både vild og blid, og den ramte mig. Jeg bærer ikke rundt på skam over mine bedsteforældres gerninger. Men det gør mange tyskere, og Nora har sat sig for at finde ud af sin families fortid for at få afklaring og ro i forhold til den skam, hun bærer på. Det er der kommet denne fine bog ud af.

Skammen er nedarvet, og man taler ikke om dengang. Det er en arvesynd, som man bærer videre. Først nu begynder forfattere som Nora Krug at kigge på den tid og forsøger at ta’ sin familiehistorie ud af mørket og forsøger at forstå hvorfor. En serie som ‘Unsere Mütter, unsere Väter’ er et udtryk på yngre generationers nysgerrighed efter at forstå hvorfor.

Efter at jeg har læst bogen, forstår jeg bedre mine (få) tyske venner. At nogle af dem får kvalme, når de ser de store slotte og bygninger, der bygges i Berlin, at de ikke bryder sig om deres nationalsang og ikke kunne drømme om at bruge deres flag til fødselsdage eller på juletræet.

Heimat er en fint illustreret bog – den ligner lidt en ufarlig børnebog med sine illustrationer, men den rammer hårdt. Det er en stærk fortælling om Nora Krigs søgen efter sin tyske identitet i skammen efter 2. verdenskrig, som hun har arvet efter sine bedsteforældre.

Prøv at overføre det til dit eget liv – tænk, hvis du skulle bære videre på skammen fra dine bedsteforældre og på samme måde lade den gennemsyre dit liv 50 år efter.

Det er det, Nora Krug gør. Selvom hun er født i 70’erne, bærer hun og mange andre tyskere på en knugende skam over deres fædrelands rædselsvækkende handlinger under det nazistiske styre i 2. verdenskrig. Selv efter at have boet mange år i USA, møder hun stadigvæk foragt på grund af sit tyske ophav og accent, og hun forstår det jo godt, bedre end folk tror, for hun har det på samme måde med sit land.

Nora Krug indser som voksen efter at have boet i USA i 17 år, at hun – for at vide hvem hun virkelig er – bliver nødt til at afdække sin families historie under Tysklands nazistiske styre. Med sine betagende illustrationer og sensible fortælleform er “Heimat” en original fortælling om når ens identitet fyldes af skyld og skam over sit historiske ophav.

Min læseplads i Berlin

Bye bye!

Snart skal jeg kramme alle vores venner igen, gå til koncert og stå helt tæt sammen. Mærke musikken og danse og skråle. Være del af en fest. Skubbe til hinanden og smile stort. Danse og synge med. Vi skal skåle med hinanden – ja, også dig, jeg ikke kender – vi skal skåle på at være sammen. SLUT med aflyste koncerter og sidde alene derhjemme.

Det er det, jeg har drømt om i 2 år. Jeg har drømt så inderligt om, at det snart er forbi! Nu er det endelig ved at være FORBI med alt det pis med mundbind og restriktioner.

Jeg kan ikke få armene ned! Og jeg ønsker de unge en rigtig god fest! Havde jeg været 21, så havde jeg været i byen i nat. Gi’ den gas!

Og ja, i samme omgang vil jeg passe på dig, der er ekstra sårbar, hvadenten du er ung eller gammel. Når vi skal afsted til koncert igen, bliver det på en negativ test. Fordi det stadig tæller at være negativ og passe godt på hinanden.

Skal vi ta’ noget med fra de sidste 2 år, så er det det; at vi passer på hinanden ❤️

Und dann feiern wir ‘ne fette Party
Laden alle unsre Freunde ein
Steh’n extra ganz dicht beieinander
Und stoßen an aufs Zusammensein
Alt und jung und groß und klein
Keiner mehr zuhaus’ allein
Weißt du, wovon ich grad am liebsten träum’?
Dass du mich weckst und sagst, “Es ist vorbei!”
Bye-bye, bye-bye

– Sarah Connor ‘Bye Bye’
Photo by Caio on Pexels.com

Oh so angry chicken – Berlin

Vi skulle bare lige ha’ en lille snack nytårsdag. Vi er mange gange gået forbi Oh so angry chicken – og nu skulle det være! Det var 14C varmt, så vi kunne snildt sidde udenfor.

Vi bestilte en box med chicken bites, dressing, fritter og kimchi. Det var voldsomt lækkert. Knasende sprøde chicken bites, lækker saftig kylling i god kvalitet, gode fritter og fantastisk temperamentsfuld kimchi.

Så var vi klar til årets sidste aften 😅

Besøg den vrede kylling på Rosa Lux Strasse eller Oranienstrasse. Selve stedet er meget lille og har et fantastisk funky design. Priserne er lave, og der er smæk på smagen 🥬🌶

Oh so Angry Chickens hjemmeside.

The Alley Berlin

Vi gik flere gange forbi en enorm kø til et lille undseeligt sted i Neue Schönhauser Strasse, omtrent 50 meter fra vores lejlighed. Vi spottede en masse mennesker med forskellige former for boba tea, der så meget lækre ud. Og det er lige os, så efter en god gåtur rundt i byen i det milde vejr 1. Januar tog vi plads bagest i køen ved The Alley.

Vi bestilte hver vores Brown Sugar Deerioca Creme Brulee og en Snow Strawberry Lulu til knægten. Jøsses .. det er good stuff. Superlækkert:

Dejligt cremet med en smag af karamelliseret brunt sukker, vanilje, creme brulee og de lækre bouncy tapiokaperler, som jeg foretrækker frem for boblerne i bubble tea. Tapioka perler er massive, mens boblerne indeholder saft. Blandt tapiokaperlerne var der også små cremede bidder af creme brulee.

Jeg foretrækker den afkølet uden is, men det er en smagssag om man vil have den med is i. Jeg tænker, at kulden stjæler lidt af smagen.

Hvad synes andre ..

Schnitzelfest hos Schnitzelei i Berlin Mitte

Min mand holder meget af en god wiener schnitzel, og jeg er ikke den store fan (fik et helt livs ration af skamstegte tørre schnitzler som barn) – men det hører bare til, når man er i Tyskland om vinteren. Så jeg fandt frem til Schnitzelei. Dem er der to af i Berlin – og så er de i familie med Nola’s i Weinbergsparken, hvor vi spiste for længe siden. Dengang vores søn sov i klapvognen.

Gris eller kalv? Wienerschnitzel er altid kalvekød. Schnitzel Wiener Art er gris. Vi overholder nok ikke helt dén regel herhjemme i DK, men syd for grænsen skulle den være god nok 😅

Vi kom for sent ud af døren og var nødt til at ta’ en taxa. Schnitzelei ligger i en baggård, og vi blev sat af ved Chausseestrasse 8 og gik ind i den pågældende baggård – og der lå den hyggeligste restaurant og lyste op i mørket.

Efter at have vist Coronapas og billed-id blev vi vist på plads og fik en lille alkoholfri velkomstdrink baseret på øl. Også vores søn.

Knægten bestilte wiener schnitzel, jeg bestilte jægerschnitzel og min mand fik bayrisk schnitzel.

Den bayriske schnitzel var en Schwäbisch-Hallisches schnitzel af gris marineret med sød sennep og peberrod, stegt i hjemmelavet panering baseret på brød, serveret med en varm kartoffelsalat med bacon.

Min jægerschnitzel var et stykke tyndt skåret Simmenthaler Weide-Roastbeef med champignonflødesauce og spätzle.

Wienerschnitzlen var en tynd kalveschnitzel stegt i hjemmelavet panering baseret på brødkrummer med stegte kartofler.

Det var supergod mad – og der var nok af den! Selvom schnitzlerne ser gigantiske ud, skal man lige ta’ med, at de er banket tyndt ud. De gør en del ud af, at deres panering er hjemmelavet og baseret på brødkrummer. Det er ikke en overdrivelse – deres panering sidder lige i skabet.

Selvom jeg mest er til grøn og ikke så meget til brun mad, så er jeg begejstret for maden på Schnitzelei. Min jægerschnitzel var mør og smagte vildt godt. Jeg elsker spätzle og champignon-flødesauce…

Bagefter gik vi hjem gennem det gamle jødiske kvarter, forbi synagogen, Mon Bijou park, Hackescher Markt …

Decemberlisten

I December har vi fokus på julehygge, og listen er lang. I December har min mand også fødselsdag, og denne gang er landet ikke lukket ned (endnu?), så vi kan i år hylde ham, som han fortjener. Håber jeg. Man ved jo aldrig med Corona i håret.. I december er planen, at vi skal ..

  • Fejre og hylde min mand med dejlige julegaver, gæster og hygge
  • Sætte full speed på julebagningen; vi er faktisk lidt på forkant med pebernødder og brunkager – men vi mangler at bage Snefnug, pebernødder og brænde mandler ..
  • Lave en plan over julen og ikke mindst se at få pyntet op til jul (der hænger vi igen i år i bremsen), få skaffet et træ, få det pyntet og smidt ud 25/12.
  • Få forfattet nogle knaldgode ønskesedler på Ønskeskyen – det er så brandsmart, at man kan reservere gaver på hinandens lister, så man undgår dobbeltgængere under træet. Fed app – som også kan tilgås på computeren som website. Love it!
  • Spise julemüsli
  • Styr på julegaverne – sørge for at få det hele bestilt online i år. Hey Amazon, vi er på vej 😀
  • Forberede eksamen på ledelseskursus i januar – jeg skal aflevere problemformulering inden jul. Det forekom som en supergod ide at læse Ledelse i Praksis, men jeg burde have tjekket timingen… Skolegang, lektier og eksamen rimer ikke på jul.
  • Navigere i smitteudbruddet i knægtens klasse, som startede i slutningen af november på deres lejrskole. Det gælder om at holde hovedet koldt, læse op på regler for nære kontakter og så følge dem. Vi bakker op omkring en så normal skolegang som muligt, selvom smitten breder sig i klassen. Det handler om IKKE at gå i panik og (prøve hårdt på at) være det her center af ro, som gør, at knægten tør gå i skole og tør stole på, at han er beskyttet af sin vaccine.
  • Prøve at bevare optimismen i endnu en coronaramt jul. Det er ikke den store overraskelse, at Corona breder sig i skolen. Det var jo det, der blev varslet i sommer, men som jeg ikke rigtig tog notits af. Vi sørgede for, at knægten blev vaccineret, så snart han blev 12 år og 1 uge, så vi fik handlet i tide. Ellers har jeg fuld-ignoreret alle dystermulerne, og nu er det her så.
  • Både mand og barn skal gå lucia. Det niver i morhjertet, for det er formentlig sidste gang, at knægten går lucia (medmindre han følger i sin fars fodspor og via sit job på et tidspunkt får mulighed for at glæde ældre mennesker med et smukt luciaoptog).
  • …..

Jeg fik aldrig ramt ‘udgiv’ knappen på dette indlæg, før vi var halvvejs gennem december. Julen er nærmest trængt i baggrunden af en ny coronavariant, der hedder omikron. Dystermulerne står i kø med alle deres smittetal, restriktioner, trusler om restriktioner, prognoser og pis.

Jeg orker ikke mere corona; jeg er mør, ømskindet og irritabel. Præcis som resten af verden. Det er svært at bevare optimismen. Især smitte blandt børn er noget, der udløser frygt, og frygt gør uforudsigelige ting ved folk. Vores reaktionsmønstre er ikke som normalt, og selv blandt mennesker, man ellers deler fælles formål med, skilles vandene. Det er svært at navigere i, og det føles som verden er gået fra forstanden.

Jeg var så heldig at få 3. stik i lørdags, så den sag er i orden. Knægten er i hjemmeskole, og bortset fra et mindre uheld med en smeltet plasticpose på en tændt kogeplade, så er det gået godt den første dag. Jeg glæder mig til jul, men jeg er også nervøs for om det kommer til at gå efter planen. Og hvordan mon det bliver med nytår i Berlin?

Julemüsli med småkagestjerner, kanel, æble og hvid chokoladestjerner .. dumt, kun at købe 50 gram ..

Nedluk igen. Fjerde bølge.

Nedluk igen. Fjerde bølge. Præcis som alle andre er jeg tyndslidt. Selvom vi måske ikke alle bliver syge af corona, så er vi nu møre og sprøde – og måske er det i virkeligheden det, vi burde tale om: Hvor meget det sygdomsfokus fucker med vores hjerner. Måske er det den egentlige trussel mod vores helbred.

I tidligere bølger ramte Corona ikke vores børn. Denne gang er det børnene, der bliver smittet og driver smitten. Jeg siger altid; jeg kan klare alt – bare det ikke rammer mit barn. Det rammer ham hårdt denne gang, og jeg kan næsten ikke være i det. Jeg kan mærke, at andre forældre har det på samme måde.

Men selvom vi har det på samme måde, så er der denne gang intet fælleskab. Fordi mit barn kan smitte dit og dit barn kan smitte mit .. vi er alle ramt af frygt og reagerer forskelligt i vores måde at beskytte os og vores børn. Og det driver kiler midt ned i venskaber, i familier og ikke mindst i det forældresammenhold, som normalt findes i klasserne i skolerne.

Mennesker, man gik ud fra, at man delte normer og værdier med, stikker pludselig fuldstændig af. Og de føler sikkert, at jeg stikker af. Det går begge veje.

Hver dag kigger jeg mit barn i øjnene og vurderer hvert eneste host, snøft og varm pande. Sygdom is all around us. Sygdom er alt vi taler om. Hver eneste dag tager vi stilling til, om vi er symptomfrie. Flere gange hver uge må ungerne lægge krop til tests og spørgsmål.

Vores fokus er på vores barns trivsel, og vi mener, at en så normal skolegang og hverdag som muligt er vigtigt for hans trivsel. Det er første prio.

På trods af smitteudbrud i hans klasse, prøvede vi at bakke op omkring normale skoledage. Med langt flere næsten daglige tests, men op og afsted i skole hver morgen. Han er vaccineret, og vi er ikke utrygge ved at følge myndighedernes anbefaling om, at nære kontakter fortsat må gå i skole, men skal testes på 4. og 6. dagen. Vi kan jo ikke holde ham hjemme indtil april, når vejret bliver bedre, og smitten falder igen. Indtil da er det bare test, test, test igen og igen. Han klarede sig 7-9-13 usmittet gennem smitteudbruddet i klassen, som har varet 3 uger.

Knægten kom glad hjem fra lejrskole med en taske fuld af gode oplevelser. Et par af hans klassekammerater fik desværre corona med hjem. Det bredte sig som ringe vandet, og frygten bredte sig. Klassen var ramt af et smitteudbrud. De blev isoleret, og det var okay i starten. Der poppede konstant nye smittetilfælde op. Frygten bredte sig, og der blev diskuteret ihærdigt på aula omkring hvorvidt myndighederne og skolen gør nok. Børn blev holdt hjemme fra skole, og undervisningen gik nærmest i stå for både de få, der var i skole og dem, der var hjemme. Siden midten af November har vores drengs skolegang været meget påvirket; de har været 3-8 børn i skole i hele perioden, og nu skal de så i hjemmeskole 🥺

Vores søn har accepteret det og tager det i strakt arm, selvom der har været mange vikartimer.. Undervejs var vi nødt til at forklare/forsvare på Aula, at vi valgte at følge myndighedernes anbefalinger og ikke lave særregler.

Vi prøver at få en hverdag til at hænge sammen. Bevare optimismen og den bid af normalitet, der trods alt fortsat er. 7 børn i klassen testede positive på 3 uger. Vi blev testet hver/hveranden dag. Holdt pause med fritidsaktiviteter og krydsede fingre for, at knægten gik fri. Det gjorde han. Men jeg har det lidt som om vi har løbet en marathon.

Ugur Sahin skrev i dag et citat af Gandhi “The enemy is fear. We think it is hate, but it is really fear.”

Jeg er enig. Jeg har valgt ikke at være bange. Og det er egentlig løgn, for jeg er sgu da også bange. Ikke så meget for corona, men for det summen af det hele gør ved os. Som jeg ser det, er vi nødt til at stå sammen, stole på hinanden og på myndighederne. Følge de regler og anvisninger, vi får. Stå sammen og forstå, at årsagen til, at folks handlinger nogle gange stikker helt af – er frygt. Frygt er et af de stærkeste instinkter, vi har.

Jeg vil ikke lade min frygt styre mig/os. Jeg synes, at det er noget mærkelig noget at lære sit barn, at hvis der er noget, han er bange for, så skal han bare lade være med det. Lade være med at gå i skole fx. Derfor går han i skole, og når han er bekymret for at blive smittet, så snakker vi om det. Han ved godt, at han er så godt beskyttet som muligt med vaccine, god hygiejne og udluftning. Skulle han teste positiv en dag, så tager vi den derfra. Han ved godt, at han ikke nødvendigvis bliver syg. Det vigtigste er, at man isolerer sig og ikke smitter andre.

https://www.linkedin.com/posts/ugur-sahin-65905917_biontech-pfizer-omicron-activity-6875135903816265729-HAwJ

Årets korteste dag

Som Laura altid sagde, så er det altid mørkest lige før daggry. Det er rigtigt på flere planer. Når jeg tager på arbejde, så er jeg godt i gang inden daggry, og da er det bælgmørkt.

Men også i forhold til Corona, så er det åbenbart også mørkest lige før daggry. Vi skal gennem den sværeste måned i pandemien i januar, siger Tyra Grove Krause i denne artikel fra Washington Post. Det er som det er. Jeg tror, at hun har ret. Men så håber jeg også, at det lysner derefter.

Normalt er det i dag vinterens mørkeste og korteste dag, og herfra går det mod forår, sommer og lyse tider. Vi ved godt, at størstedelen af den tunge og mørke vinter ligger foran os. Men alligevel er det et vendepunkt.

Skal vi ikke vedtage det?

Photo by Anna Shvets on Pexels.com

Status på styrketræning

Jeg vejer mig jo hver morgen, det har jeg altid gjort, og nu står jeg og glor på det samme tal hver eneste morgen. Jeg har tabt mig ca. 1 kilo. Det er skideflot. Altså, ikke-ironisk ment.

Selvom det er småt, så er det godt. Jeg er tilfreds. Jeg er i gang med at ommøblere min krop, og jeg forventer ikke noget lynhurtigt trylle-vægttab med denne metode. Faktisk havde jeg forventet, at min vægt ville stige med 2-3 kilo, så at jeg har tabt mig 1 kilo er 3-4 kilo bedre end forventet.

Det lyder som en virkelig dårlig plan det der, Gitte. Fra overvægtig til endnu mere overvægtig. Ja. Og nej. Hverken vægten eller BMI er særlig præcis rettesnore for min indsats.

Så .. hvad fanden har du gang i?

  • Hård styrketræning af de store muskelgrupper
  • Full body program 3x om ugen for at maksimere den forbrændende effekt
  • 3 minutters løb på løbebånd som opvarmning
  • Øget indtag af protein i form af kylling, kød, proteindrik, hytteost, tun etc.
  • Mandler og edamamebønner i stedet for deep dive i slikskuffen
  • 10.000 skridt om dagen

Jeg har trænet tung styrketræning, da jeg var yngre, og dengang var det let for mig at holde vægten. Så holdt jeg op med det, og har løbet som min primære vej til vægttab. Løb gør mig tyndere, men ikke stærkere. Tværtimod har jeg bakset med alle mulige skader.

Jeg har brug for at skifte metode.

Jeg har brug for styrke og større muskler til at leve livet. Jeg oplever disse fordele allerede nu ved styrketræning:

  • Følelsen i kroppen; næsten fra første gang jeg løfter en tung håndvægt, frigives der lykke i min krop (endorfiner), og jeg føler mig levende, smukkere og uovervindelig.
  • Jeg føler mig slankere, selvom tallene ikke er med mig.
  • Efter en måned strammer mine jakker over ryggen. Mine skuldre er blevet bredere, og min ryg er mere rank, og jeg er derfor blevet højere.
  • Jeg sover bedre, når jeg har trænet – men jeg er også mere træt om aftenen nu.
  • Det er lettere at spise mindre, for det er som om kroppen er vågnet, og nu siger fra overfor overspisning.
  • Jeg har omsider mindre ondt i mine fødder og i mine knæ, når jeg står op om morgenen.
  • Jeg er blevet mere robust; jeg har den der følelse af råstyrke i min krop nu. En følelse af “hvem ka’? JEG kan!” bor i mit sind.
  • Min hud er blevet klarere og renere. Mine øjne er klarere, og når mit blik mødes i spejlet til træning, ser jeg power derinde.
  • Mine menstruationer har været mindre smertefulde (7-9-13)
  • Min migræne er stort set udeblevet den seneste måneds tid (7-9-13)

Jeg havde dog forventet, at mine cravings ville aftage, men de er der fortsat. Det er irriterende.

Septemberplaner

I September vil jeg

  • lave en plan – og den plan skal indeholde en topliste over rejsemål, gøremål (herhjemme) og selvmål (ting jeg gør for mig selv 😅)
  • fokusere på styrketræning, fremfor løb – og skrive lidt om det her, for måske er det også noget for dig?
  • gøre noget for Afghanistan .. jeg føler mig magtesløs og uendelig trist, når jeg ser reportager fra Afghanistan. Takket være vores fælles historie gennem de sidste 20 år, føler jeg et skæbnefællesskab og et medansvar. Jeg frygter, at de fremskridt og muligheder, de har kæmpet sig til, smuldrer. At mørket sænker sig. Men måske kan jeg gøre en lillebitte forskel; nemlig ved at handle bl.a. afghanske pistacienødder her hos Warfair.
  • vi skal til flere konfirmationer i denne måned. Omsider. De unge mennesker har været så tålmodige, og NU skal det være!
  • nyde de sidste solstråler på altanen sammen med en god bog (håber jeg)
  • .. eller med godt selskab (endnu bedre 🎈)
  • vi skal til Rørvig og spise husmandskost på onsdag – krebinetter 🧆
  • undre mig over, at det er 20 år siden, at vi med vantro vendte blikket mod New York og vidste, at verden aldrig ville blive den samme igen.
  • begynde at lægge Corona bag mig. Jeg trives ikke i en verden, hvor sygdom fylder alt – og hvor det at være sund og rask defineres som et fravær af Corona.
  • jeg har den første date med mine veninder fra gymnasiet i kalenderen – og glædede mig SÅ neget, at jeg var ved at dukke op en uge for tidligt 😅
  • deltage i en mindehøjtidelighed for en person, der stod mig nær som barn. Møde min familie for første gang i mange år. Jeg er nervøs og ked af det og nervøs på samme tid.
  • hanke op i min veninde og deltage i et af Julia Lahmes foredrag om Musali. Jeg er vild med de perleøreringe, som kvinderne i projektet laver. Jeg købte et par grøn-blå for mindst to år siden, og jeg elsker dem højt. Samtidig støtter jeg en kvinde i hendes bestræbelser på at skabe sig og sine børn et godt liv i en svær livssituation i Zambia.
  • jeg er nødt til at sove mere. Jeg er så mør om aftenen inden 21. Jeg har mistet energien til at lave andet end at glo ud i luften. Jeg kan end ikke føre en samtale, fordi min hjerne er øde, og for et grøn-gult sludrechatol er det et tegn på træthed 😆
  • farve hår
  • overveje maden grundigere og vælge sundere og mere proteinholdige madvarer.
Læs resten “Septemberplaner”

Hawaii Beach bar på Ishøj Strand – Ka’nalu

Vi skulle til Ishøj denne søndag morgen for at få knægten vaccineret, og så var det jo oplagt at spise brunch et lokalt sted. Men hvor?

Helt ude ved Ishøj strand, lidt længere ude end Arken, ligger der en Hawaii Beach bar ved navn Ka’nalu. Ejeren beskriver Ka’nalu som en paddleboard & beach café. Caféen ligger helt ude i klitterne ved Ishøj strand i nogle lidt 80’er agtige hytter.

De har et righoldigt udvalg af kaffe, te, kage, brunch, toasted sandwich, superfood bowls, is, snacks m.m. Og så sælger de regnslag både til mennesker og hunde, samt andre spændende ting som Vild Nord kollagenpulver, Five Minute Journal fra Mindly og ikke mindst Danmarks lækreste romkugler. Dertil kommer deres kagemontre, som er fyldt med de lækreste hjemmelavede kager.

Vi valgte hver en Morningshine Plate til 139,- Platten bestod af en lækker hjemmebagt og helt nybagt grovbolle, en skive ristet rugbrød, en smørbagt croissant, smør, rabarber kompot, et par skiver mild ost, brie, chili hummus, skyr med hjemmelavet sprødristet granola & rabarber kompot, 1/2 avocado, et blødkogt æg og 1/2 grape m/myntesukker.

Det var helt fantastisk. Kaffen (flat white) var superlækker, og vores lemonade m/lemongrass, ingefær og hyldeblomst var perlende kold, dejlig syrlig og frisk.

Og bagefter gik vi de 50 meter ned til strandkanten og kiggede ud over bugten.

Augustlisten

Bedre sent end aldrig .. august er i fuld gang. Jeg har været tilbage på kontoret i en evighed. August er snart godt brugt. For at være ærlig så er det blevet efterår, sommeren er allerede langt borte.

Jeg synes godt, at man de sidste uger har kunnet mærke, at efteråret står for døren og puster køligt gennem brevsprækken. Og nu er det så kommet ind ad døren og har blæst sandaler og sommerkjoler langt væk. “Sommervejret rammer et lav(tryks)punkt” siger meteorologerne i dag.

I august har vi masser af ting på tapetet:

  • Få styr på hverdagen igen. Efter et par uger med undtagelsestilstand, så er taskerne nu på plads i kælderen, tøjet er vasket rent, hytten er rengjort og klar til at blive gjort beskidt igen.
  • Vi prøver at forberede præteenageren på en hverdag med skole, men det er ikke noget, han umiddelbart har brug for. Mener han.

Læsestof

  • Jeg er halvvejs igennem ‘Hvis ikke vi taler om det’ – jeg er grebet af Leonora Christina Skous fortælling om hendes rejse fra ung til voksen. Også i min familie taler vi ikke om tingene. Jeg har prøvet, men når en samtale kræver to parter, er det svært. Når man mødes af et ‘jeg er uenig, og jeg vil ikke tale om det’, så står man der. Uforløst. Gulvtæppet i mit barndomshjem ligger i loftshøjde, så meget er der efterhånden fejet ind under det.
  • Bagefter vil jeg læse ‘Why the Germans do it better’. Der er en måned til det tyske valg, og det kommer til at have stor betydning for os i DK, hvem der vinder magten, så det er rette tid til lidt opkvalificering.

Sundhed

  • Få vores nattesøvn. Det gør så stor en forskel at have sovet nok. For mig er det simpelthen nødvendigt. Jeg bliver et bedre menneske af at sove. For alle.
  • Jeg har meldt mig ind i træningscentret igen, for jeg er nemlig færdigvaccineret. Jeg skal af med ferieflæsket. Med mit kendskab til fitnessbranchens marketing-årshjul, så får jeg et godt tilbud i min mailboks en af de første dage i august. Tjek, den kom som kaldet.
  • Jeg træner nu 3 gange om ugen. Tung styrketræning og forfra på løbeprogrammet. Jeg øger min vægt hver gang, så jeg er tilfreds. Fx Incline Dumbell Press har jeg øget fra 6 til 10 kg på 3 uger. Mit mål er at kunne løfte 18 kilo igen, men det tager år at nå dertil. If ever.
  • Jeg snupper en måned med delvis Nupo-kur. Jeg erstatter min frokost med Nupo, og forsager (næsten) alle snacks, undtagen mandler og edamamebønner. Det skulle gerne i løbet af et par uger reducere min appetit, hvorefter jeg ikke er grovsulten 2 timer efter et måltid længere.
  • Det tager 21-29 dage at bryde en vane, og Nupo er for mig den perfekte makker til at bryde feriens madvaner med.

Mad

  • Vi har spist på Avobaren. Gæt hvad vi fik. Ja – avocado! Vi skal tilbage dertil! SÅ godt! Jeg elsker nemlig avocado, selvom det er så meget mainstream.

Fun stuff

  • Vi skal se Ternet Ninja 2. Selvfølgelig skal vi det! Glæder mig til at komme i biografen igen 📽
  • Vi skal i Sommerland Sjælland sidst på måneden. Det bliver sjovt!
  • Kigge fremad – hvis ikke vi kommer til New York i oktober, så kommer vi til Berlin til nytår. Vi skal se at få bestilt ❤
Avobaren

Tivolitur

Vi havde taget fri på knægtens 12 års fødselsdag. Knægten havde selv lagt planen: Far skal lave brunch, vi skal i Tivoli og have burgers på Sally’s Diner.

Så vi tog i Tivoli. Midt i højsæsonen, midt i sommerferien – men en fødselsdag kan man jo ikke sådan flytte! Der var den længste kø, jeg nogensinde har set, ved hovedindgangen. Uanset om man skulle købe billet eller havde årskort, skulle man stå i samme kø. Vi gik rundt om hjørnet og tog den anden indgang – her var der bedre styr på det, vi stod i kø i 1/2 times tid, og det gik relativt hurtigt med at vise Coronapas og scanne årskortet.

Knægten har wild card, så vi startede med at stå i kø for at trække hans turpas i en af de meget få automater. Vi købte også nogle billetter, for det kan ikke betale sig med to turpas til os voksne (490kr), fordi de lukker for mange ind, hvilket kraftigt begrænser antallet af ture, man kan nå på de travle dage i højsæsonen. Geheimtipp: Man behøver ikke at købe billetter, for man kan betale med Dankort i forlystelserne 😅

I løbet af eftermiddagen nåede vi at prøve Den Flyvende Kuffert, Galejen og Minen, som alle koster 60 kr pr person, dvs. billetter for i alt kr. 360. En besparelse på kr. 130 i fht. 2 almindelige turpas. Vi kunne måske have presset en eller to forlystelser mere ind, men SÅ sjovt er det heller ikke at stå i kø en hel eftermiddag.

Vi gik en runde for at se på haven og på mylderet af mennesker. Der var sindssygt mange mennesker, men det er jo også højsæson.

Efter 1 1/2 år med afstand er det befriende at se, hvor hurtigt alt det med afstand er fuldstændig glemt. Jeg har hele tiden rystet på hovedet af dem, der sagde, at vores adfærd aldrig vil blive den samme igen efter Corona. Ta’ i Tivoli og se – vi mennesker er flokdyr, og der skal mere til for at ændre vores adfærd.

Hvordan var jeres Tivolitur?

Jeg synes faktisk ikke, at det var så sjovt at være i Tivoli denne gang. Jeg synes, at haven mister sin magi, når der er for mange mennesker på alt for lidt plads. Det, der skulle være sjovt, drukner i køer og puffen og masen. Samtidig er det hundedyrt! En af fordelene ved årskortet er forsvundet, nemlig at man undgår betalingskøen.

Når man køber drikkevarer, får man et glas med 5 kroners pant på. På papiret en god idé, men i praksis not so much. Vi gik rundt i haven med vores glas i lang tid, før vi fandt en automat, der fungerede. Flertallet af automaterne var enten fyldte eller fungerede ikke. Desuden var automaterne møgbeskidte, klistrede og ulækre. Superklam løsning, og mange smider da også glassene i skraldespanden.

Det er Tivolis velsignelse og forbandelse på samme tid, at det ligger midt i byen og ikke kan udvide. Helt forståeligt har de fyldt alt for mange forlystelser ind på alt for lidt plads for at maksimere indtjeningen. Der kommer ikke færre mennesker i Tivoli i fremtiden, og det virker lidt som Tivoli er ved at blive kvalt i sin egen succes.

Det må give anledning til panderynker på Tivolis hovedkontor. Hvis de prøver deres eget produkt i højsæsonen, vil de opleve, at det nogle gange er et skidt produkt, man får.

Oplevelsen svarer ikke til billederne på hjemmesiden, hvor der stort set ikke er mennesker på nogle af billederne. Selv på deres Instagram er der langt mellem gæsterne, og de få, der er, ser glade ud. Det er præcis den oplevelse, man drømmer om, men virkeligheden er blot ganske anderledes.