Dejligt efterår

Når jeg nu sidder her og har badevagten, mens min søn tager bad og pjasker bag badeforhænget, så tænker jeg ofte ‘de tog fejl’.

Bag os ligger en fantastisk dag med bondegårdsbesøg, hvor vi var afsted med gode venner og deres jævnaldrende søn. De to drenge lo den reneste klare perlende latter, da vi spiste bondekonens hjemmebagte brød og drak friskpresset æblemost til. Der var ingen uro, ingen vrede over at sidde med ved bordet. Bevares, vores søn ville hellere have været på legepladsen med det samme, ikke først bagefter, men han omstillede sig bare, spiste nogle smørmadder og grinede ‘jeg dør af grin’ sagde han og grinede videre. Vi slappede bare af og var bare tilstede. Jeg tror, at jeg var lidt stille, fordi jeg labbede det i mig, øjeblikkets magi.

Det sluttede ikke der, for bagefter fulgte en tur ud at se på dyr, samle kastanier og lege på legepladsen. Alt sammen uden problemer. Vores store dreng stod i kø og ventede på sin tur 100 gange i svævebanen. Og han gjorde præcis som jeg sagde og var faktisk et af de mest lydige børn i det herlige kaos af børn i alle aldre, der ville rutsje først. Han havde det så sjovt, og han kom i snak med flere jævnaldrende børn, som han også legede med.

Vi var på bondegården i mere end 3 timer, og det er SÅ surt, at næste åbne-gård-arrangement er i april … der er et halvt år til, en hel vinter .. – !!

Det var den skønneste dag. Så meget glæde og lykke og ro, så smukt vejr, den sidste efterårsdag. Vi kan godt. Vi er kommet så lang vej siden forrige vinter, så ufattelig lang vej.

På bondegårdstur

Vi havde en 10 trins plan for programmet pinsemandag, for første del af pinsen havde ikke været så super børnevenlig med loppemarkedsafholdelse. Vi startede med en brunchtallerken på torvet i Hillerød, og vi så lidt på søen, båden og slottet bagefter. Nicholas spiste min vandmelon, min pandekage, min nutella, mine vindruer og drak lidt æblejuice, så lidt brunch fik han da 😉

Derefter kørte vi til Grønnehavegaard, hvor vi var et par timer. Nicholas elsker at komme på bondegård, og han pilede rundt og hilste på alle kæledyrene. Han fik en kanin op på maven, og han sad faktisk længe stille og kælede med den. Først var han usikker og lidt bange, men så slappede han af og aede den blidt.

Vi var også på traktortur ud over markerne, hvor vi fodrede skotsk højlandskvæg med gifler. Skotsk højlandskvæg har lange spidse horn og vild pels, så de ligner mere bøfler eller tyre end ‘bare’ køer. De var mere interesserede i at bruge vognen som kradsebrædt end at spise daggammelt brød fra bageren. De møflede derfor rundt og skubbede til vognen. Nicholas syntes, at det var vildt spændende, og han kaldte køerne Ferdinand efter Tyren Ferdinand. Han rørte ved en af køernes spidse horn med en finger. Hå-håårh!

Da vi kom tilbage til gården, ville han gerne ride en tur på en pony, og der var kø på 6-7 børn før ham. Han stillede sig op i køen, og han holdt sig fint til. Det betyder, at han står meget tæt på den foran. Også lidt for tæt efter nogles mening, men jeg tror, at han gør det for ikke at blive sprunget over. Drengen foran ham faldt og slog sig på, og selvom ponyen var klar, og drengen bestemt ikke var klar, så ventede Nicholas stadigvæk. Han gjorde ingen forsøg på at springe over, selvom drengen var ude af køen og blev trøstet af sin mor. Først da moren sagde, at han godt måtte ride, så kiggede Nicholas på mig, og jeg gav ham lov til at springe på ponyen.

Jeg forklarede Nicholas at for at starte ponyen skulle han sige ‘hyp’, og det gjorde han så. Jeg styrede ponyen en lille runde på gården, og Nicholas sagde ‘hyp’ til den. Han var så dygtig og modig, og han syntes, at det var sjovt. Men da han så legepladsen var han ved at stå af midtvejs. Jeg bad ham blive siddende, for ‘du skal jo følge ponyen hjem igen’.

Efter et par timers tumlen på bondegården vendte vi bilen hjemad. Der gik ikke lang tid før Nicholas sov på bagsædet. Vi nåede hjem og var vel hjemme en halv times tid, så skulle vi over til gode venner med have og grille. Det var helt perfekt vejr til det, og vi sad udenfor, så Nicholas kunne tumle i haven og på legepladsen lige udenfor.

Han hyggede sig supermeget – han bestemte selv og gik fra og til. Han fik lidt at spise; en kammusling, meget brød med smør, et par kartofler, lidt is, og så pilede han ellers rundt eller så Lille Nørd Krible Krable.

Vi kørte hjemad ved 21:30-tiden. Nicholas var glad og fjollet, men han var også træt, og han faldt hurtigt i søvn efter vi havde læst ‘Er du en Snegl?’ for 117. gang i denne måned. Han elsker den bog, og han elsker snegle ❤

Billede

Bondegårdstur & Bollebagning

20121007-162137.jpgI dag stod den på bondegårdstur til Barresøgaard i Lynge. Vi skulle mødes med gode venner og Nicholas’ gode ven.

Vejret var flot og efterårsagtigt. Solen skinnede, og vi havde totalt undervurderet chillfaktoren. En stærk iskold efterårsblæst susede lige gennem tøjet. Det var en oplagt vantedag brrrr.

 

Nicholas faldt i dyb søvn på hjemvejen, og jeg fik lagt ham til lur i min seng. Og så var det tid til oprydning, tøjvask, pakke taske og bage boller. Amo pulverboller tilsat revet æble og havregryn.

Nicholas sover nu. jeg badede ham og fjollede med ham, og nu er der ro. klokken er 21. Mangler bare at træne og smøre madpakke, så er weekenden helt slut.

Bondegårdstur

Søndag morgen. Tid til bondegårdstur. Til en ny bondegård, vi ikke har besøgt før, nemlig Barresøgaard i Lynge. Der er ‘åben gård’ den første søndag i måneden i sommerhalvåret – og det var jo i dag!

Der var rigtig mange mennesker – og rigtig god plads! Nicholas spurtede afsted med retning mod grisene, mens vi nåede lige at rive en skive hjemmebagt franskbrød med hjemmelavet hindbærmarmelade, hjemmebagt sandkage med appelsin og hjemmelavet æblemost med os. Alt sammen inkluderet entreprisen. Mums, mums og mums!

Nicholas fik kløet grisebasserne mellem ørerne og fodret fårene med gulerødder. Hestene var han ligeglad med, men der var en kæmpeflok gule ællinger, som lå og slikkede sol på græsset – de skulle krammes! Det ville de så bare ikke – hele flokken pilede afsted.

Nicholas var også fascineret af gæsene og hønsene. Særligt sjovt var det da en gås tog bad i et kar, så vandet sprøjtede på Nicholas. Han flyttede sig ikke, men stod bare og iagttog den store hvide gås dykke, snadre og pudse fjerene.

Til gengæld var han lidt betænkelig ved at klappe kælegrisen Rosa. Hun ligner heller ikke de grise, man normalt ser i børnebøgerne. Jeg havde forberedt ham på, at der ville være en sort gris, der er meget kælen og ligner grøffeldyret lidt. Til sidst klappede han hende på hendes stride børster.

Legepladsen var et hit; der var en gammel rød traktor, en stribe gynger, en stor rutsjebane, tovsvævebane, sandkasse samt balancebro/klatrestativ. Svævebanen ville han virkelig gerne have prøvet, men den må vente til han bliver større.

Rutsjebanen var et hit, samt gyngerne og klatrestativet. De forskellige små og store traktorer kørte han også rundt på, og vi spillede bold. Også søen, som var hegnet ind, var et sikkert hit. Nicholas kastede et betragteligt antal sten og pinde i vandet.

Da vi kom tilbage til gården, sad bondemanden Lars og spillede og sang i cafeen sammen med en folk børn. Nicholas gav sig til at danse, hvorefter han pilede ud og spiste to stykker sandkage og styrede afsted i retning af legepladsen igen.

20120902-140032.jpg

Det koster 80 kroner for en voksen og 40 kroner for et barn. Alt er så inkluderet i prisen; økologisk hjemmebagt brød med økologisk smør, hjemmelavede marmelader, hjemmebagt kage, økologisk saftevand, kaffe og ikke mindst hjemmelavet æblemost. Det bliver svært at gå tilbage til alm. æblemost efter dette 🙂 Dertil kommer forskellige aktiviteter som for eksempel sang og musik.

Jeg vil være bondemand!

Nicholas ligger og sover. Igen. Han sov middagslur fra 14-16:45, og nu er klokken 20, og det virker som om han er faldet i søvn.

Vi har haft sådan en god dag sammen i dag, han og jeg. Allan havde desværre ikke fri, så det var heldigt, at jeg havde fri på mit nye job, for børnehaven var lukket.

Jeg spurgte allerede Nicholas i går, hvad han godt kunne tænke sig at lave sammen med mig, og han svarede ‘bondegård’.

Jeg googlede og fandt frem til Grønnehavegård i Frederiksværk. Eneste krav var – grise, og det er der også på Grønnehavegård. Gården virkede desuden bekendt, og jeg fandt ud af hvorfor – den var med i Ditte Menneskebarn!

Nicholas og jeg lavede en madpakke. Han spiste en leverpostejmad, mens jeg smurte flere til madpakken, og han sad og kiggede på de ting, jeg lagde ned i hans nye madkasse-kuffert.

Ved 10-tiden kørte vi, og jeg var meget i tvivl. Vi var begge iført regntøj og gummistøvler, for det regnede, og store sorte skyer hang tungt på himlen! Så det kunne gå begge veje; enten støvregn eller storregn.

Jeg slukkede bilradioen, og vi snakkede hele vejen derop. Han kommentere alle heste, vindmøller, broer og køer han fik øje på, og vi talte om de forskellige dyr på bondegården. Han kan stadig bedst lide grise.

Bondegården var simpelthen nuttet; pilskæv, gul, gammel og med en gårdsplads med toppede brosten og en kat, der jagtede mus. Der var dyr overalt – midt på gårdspladsen stod et gammelt æbletræ og under det stod en bænk, hvor man kunne sætte sig og kæle med dyrene, som man selv kunne hente i burene.

Der var kattekillinger, marsvin, hamstre og kaniner.  Jeg tog en kattekilling ud og viste den til Nicholas. Han smeltede helt og aede den blidt mellem ørerne.

I længerne rundt om gårdspladsen var der flere døre, så man kunne gå ind til staldene, hvor der var høns, gæs, ponyer, en ged, en kalv, et får, brevduer, ællinger og kyllinger. Ude på markerne var der køer, får og heste.

Vi var så heldige at komme med ud på en traktortur, hvor bondemanden kørte. Nicholas er meget fascineret af bondemænd, og jeg spurgte ham, hvad han kunne tænke sig at bliver, når han bliver stor. Han svarede med stor selvfølge ‘jeg vil være bondemand!’

Han elskede hvert sekund, hvor vi sad og skumplede rundt i vognen bag traktoren, da den kørte ud af hjulsporene mellem markerne. Han jublede højt, og han var optaget af at se ned på jorden. ‘Højt!’ sagde han fascineret.

Vi var heldige. Skyerne forsvandt, og pludselig var himlen knaldblå, og solen ristede vores kinder, mens vi sad og spiste vores madpakke i haven. Nicholas fandt en pige at lege med. De gyngede i takt og skreg af grin, når deres gynger bragede ind i hinanden.

Jeg trak tiden næsten to timer over hans normale middagslur-tid, for han råhyggede sig i haven, og jeg sad i solen og danderede den. Ikke værst, ikke værst!

Til sidst sagde jeg til ham, at han skulle sige farvel til dyrene. Det gjorde han så. Meget grundigt sagde han farvel til alle dyrene, og denne gang var han ikke bange for at gå helt ind i staldene og tæt hen til dyrene og nusse deres muler til farvel.

Da vi omsider sad i bilen, faldt Nicholas i søvn på under 5 minutter, og da vi var hjemme, kunne jeg bære ham op i seng. Han var så træt og møgbeskidt.

Bondegårdstur

En af de få fordele ved at være fyret er friheden til bare at sige ‘ja’, når børnehaven spørger, om jeg vil tage med rollingerne på bondegårdstur på en onsdag i maj. Det var derfor ikke med jubel, at jeg fandt ud af, at det styrtede ned udenfor, da vækkeuret ringede klokken 5:40.

Vi tog afsted med bus i morges klokken 9, og vi var tilbage klokken 14. Nicholas ligger og sover nu – han faldt i søvn på hjemturen, mens han holdt mig i hånden. Jeg lagde hans sæde lidt ned og gav ham sutten, og så gik der ikke længe, før øjnene klappede i.

Dagen har været fuld af oplevelser. Bare det at køre bus er simpelthen fantastisk. Godt nok var bussen ikke gul, men da han først havde brokket sig over det og så, at der var gule gardiner og masser at se på udenfor var det glemt igen. På sædet bagved sad hans bedste ven, og hele vejen til Smidstrup var de hinandens ekko: ‘Se koen!’ sagde den ene, ‘se koen’ svarede den anden.

Smidstrup Farmen startede vi med at hilse på kaniner og marsvin. Det var Nicholas ikke så interesseret i, men til gengæld var han den første, der meldte sig for at få en ridetur på koen. Da han så sad der, var det en helt anden snak, så skulle han ned, for koen var stor og farlig, sagde han og spærrede øjnene op i skræk. Han gik rundt om koen, og så nysgerrigt til, da bondemanden trak den i yveret og sprøjtede mælk ud. ‘Babser!’ sagde han begejstret og pegede.

Gederne var mere hans størrelse, og han gik hen og klappede deres tykke maver. ‘Baby’ sagde han og prikkede en af de tykkeste i vommen. Som tak blev han stanget i ryggen af geden. Den var nok bare tyk, ikke drægtig. Han sagde ‘moaar, sig noget til den, den skubber!’. Jeg forklarede ham, at han skal være forsigtig og kærlig. Geden så skeptisk på ham, da han lagde hovedet på skrå og kælent sagde ‘ae-ae’, mens han strøg den over snuden.

De høns og gæs, der modigt gik hen til ham, blev også klappet. Han var ved at trille bagover, da hanen galede ham lige ind i hovedet, han grinede begejstret og råbte ‘hør mor – kyky!’. ‘IGEN!’ brølede han til hanen, der hastigt pilede den anden vej.

Vi kiggede på smågrisene, og da bondemanden tog en skrigende smågris op, stivnede Nicholas af rædsel, og vi måtte gå over og gynge en rum tid, før han turde klappe smågrisen, som i mellemtiden var faldet til ro. Vi stod i en halv times tid og sludrede med de 3 små grise. Nicholas var helt syg med dem, og de virkede faktisk også interesserede i ham – de snusede til ham, puffede til ham og legede tagfat med hinanden. Og så brød hans verden sammen, da vi skulle med bussen hjem. Uden grisene.

Han plagede om at få dem med – eller bare ‘en gis, mor, en lillebittebitte gis med hjem, moaaar?’ og så vrælede han, da jeg sagde nej. Et eller andet sted må man jo trække grænsen. Jeg vil ikke have flere grise ind på 4. sal der hjemme. Bare kald mig kedelig.

En af gederne fødte to gedekid, mens vi var der, så vi fik også lige æren af at se to vakkelvorne bittesmå gedekid trimle omkring. Nicholas var hverken interesseret eller imponeret, for han var optaget af sine grise.

Bondegårdsturen var en stor succes for Nicholas. Han har stadig svært ved at omstille sig og indordne sig. Han forstår ikke, at han skal stå i kø og vente til det er hans tur. Han eksploderer, når han skal vente, men jeg tog det i strakt arm. For en gangs skyld var der nemlig ingen bebrejdende blikke.

Pædagogerne kender ham jo, og de kender alt til hans måde at reagere på omstillinger på. Han mister overblikket, han mister kontrollen over situationen, han bliver usikker og reagerer med raseri og stritter imod med al magt. Han vil blive der hvor han er nu. Han vil selv bestemme, om han skal se får eller grise, samt hvornår. På det punkt er han lidt bagude i forhold til sine jævnaldrende, og det ved vi, der kender ham.

Det blev en skøn og hyggelig dag – også for mig. Jeg må indrømme, at jeg var noget bekymret ved tanken om en udflugt med Nicholas til et nyt og fremmed sted. Thomas Tog oplevelsen sidder stadig i mig, og jeg var egentlig nærmest overbevist om, at Nicholas ville få mere ud af bondegårdsturen uden mig. Men det var godt, jeg var med. Han var glad for, at jeg var med, og han var så sød og stor og modig. Han blev hysterisk et par gange, fordi vi skulle noget andet end det han havde sat sig i hovedet, men jeg fik ham på rette vej uden så mange ord, så det gik fint.