Løbetid

Jeg har efterhånden løbet i nogle år – on/off. Senest er jeg begyndt at løbe igen her under Corona-krisen, for at undgå at Coronakilone sætter sig og for at klare hjernen og løbe fra de mørke tanker. Se mit yndlingsløbeprogram nederst!

Min løbshistorik

Jeg har prøvet at løbe før i mit liv, mest efter bussen. I 2011 prøvede jeg at løbe efter et begynderprogram, der var superkompliceret – det opgav jeg hurtigt igen. Det var for besværligt at tage tid på det med at løbe 2 minutter, gå 2 minutter osv. Det gik jeg død i.

I folkeskolen undgik jeg gymnastiske ydmygelser mest muligt. Jeg husker gymnastik som helvede på jord, hvor jeg gemte mig på toilettet med tårer i øjnene, mens gymnastiklæreren dundrede på døren. I gymnasiet nev min gymnastiklærer mig, når jeg sakkede bagud.

Trods folkeskolens gymnastikhelvede, så blev jeg faktisk virkelig glad for at røre mig. Fra 1990 og indtil jeg blev mor i 2009 var jeg afhængig af aerobic, styrketræning, dans, combat og min cykel. “For jeg har nemlig valgt aldrig at blive fed, og selvfølgelig kan man ikke leve uden at træne”, sagde jeg – og så skide øretæveindbydende ud med piercet navle, solariebrun hud, lavtaljede tights og små bluser.

Hvis mit 27-årige jeg sad foran mig nu, så havde jeg pandet hende én!

MEN .. så fik jeg mand, barn og flyttede ud af byen – og blev ramt af en ny hverdag. Jeg har hverken tid, overskud eller lyst til at træne +10 timer om ugen. Jeg har fået andre prioriteter. Min motion skal stadig være lettilgængelig, sjov, udfordrende, effektiv og kortvarig. Selvom jeg elsker fitnesscentre, så er det ikke nødvendigvis løsningen for mig længere.

“Vi har meldt dig til DHL stafet!”

WTF!! Jeg blev godt knotten, da jeg for nogle år siden blev tilmeldt et løb via arbejdet. Jeg blev mindet om folkeskolens ydmygelser og min egen skråsikre vision ‘jeg har valgt aldrig at blive fed’, for jeg er blevet fed. De 65-70 kilo er blevet til 85-90 kilo.

Jeg fik dette løbeprogram for ældre eller overvægtige af en kollega, og så gik jeg i gang. Efter 5 uger kunne jeg løbe 10 minutter i træk uden at være døden nær, og jeg skrev dette indlæg om gode råd til god løbestart for nybegyndere.

Derefter løb jeg regelmæssigt i næsten et år. Jeg løb det meste af vinteren, hvor rigtig mange stiller løbeskoene i skabet. Jeg løb i sprød frostsne og har haft nogle af de mest fabelagtige løbeture på dage, hvor jeg egentlig tænkte “naarj, ikk i dag”.

Jeg løber hverken hurtigt eller langt. Det er ikke det, det handler om for mig. For mig handler det om at løbe sådan som jeg gør. Sådan som jeg er skabt til. Jeg deltager heller ikke i løb eller løber sammen med andre. Løb for mig er noget, jeg gør for mig, med mig og ikke med andre. Jeg hører heller ikke musik, men tracker mit løb på Endomondo. Men jeg undrer mig da over, at jeg ikke er i stand til at løbe hurtigere, men jeg kan simpelthen ikke få vejret, hvis jeg løber hurtigere.

Mit løbegear er hverken dyrt eller fancy

Her kan du læse lidt om mit løbegear. Det meste er ikke noget særligt; det meste er fra supermarkedets rodekasse, men det fungerer supergodt.

Men så kom skaderne

  • Bursit i hoften: Desværre er jeg sidenhen blevet skadet af noget så idiotisk som at træde koblingen ud i bilen. Da jeg kørte i køkørsel to gange om dagen til/fra job er det derfor en skade, der ikke sådan lige var til at få til at gå væk.
    Jeg har en betændt slimsæk i hoften, der forværres af at træde koblingen ned, samt af at løbe, styrketræning, hoppe, gå opad i terræn, gå på ujævnt underlag, af at cykle og af at sidde ned, særligt i sofaer. Det gjorde, at jeg holdt helt op med alting – undtagen at køre bil. Lige meget hvad jeg foretog mig, så gjorde det ondt i hoften. Jeg var også sikker på, at det var slut med at løbe. Laaang pause
  • Hælspore fra helvede i begge hæle (siden april 2020)
  • Og oveni det: Astma (november 2021)

Allerede kort efter 11. marts 2020 snørrede jeg løbeskoene og gik i gang med mit favoritløbeprogram for ældre eller overvægtige. Det var et spørgsmål om at lave et eller andet, for ikke at miste forstanden. Min betændte slimsæk var på det tidspunkt ikke længere betændt, da jeg i et halvt år tog toget i stedet for bilen – og så købte vi en bil med automatgear. F**k dig din latterlige bursit!

Men i løbet af den 5. uge af løbeprogrammet, hvor jeg kunne løbe 9 minutter, fik jeg først en og så to hælsporer. Yay. Dem har jeg haft fornøjelse af siden. Jeg stoppede med at løbe, da det blev ulideligt. Det blev bedre med daglige øvelser. Men det, der virkede bedst var at holde mig i ro og gå max 2500-3000 skridt om dagen. Og så starte op med tung styrketræning for at undgå at komme til at ligne en hval.

Jeg kan åbenbart ikke tåle at gå, for når jeg undgår at gå max 3000 skridt om dagen, så mærker jeg ikke noget til det, og så troede jeg efter 1/2 års tid, at hælsporen var væk. Boy, was I wrong. Da vi gik meget i Amsterdam i efterårsferien, kom hælsporen så voldsomt tilbage, at jeg tænkte, at mine fødder havde taget permanent skade.

Siden efterårsferien 2021 har jeg gået 10.000 skridt om dagen næsten hver dag, og jeg har så sygt mange smerter i den hæl. Jeg har nu fået nogle indlæg at lægge under hælen med et hul der hvor hælsporen er, så det ikke er helt så smertefuldt, når jeg går. Men om morgenen kravler jeg atter ud af sengen.

Nå, men oveni det fik jeg konstateret astma (i november 2021). Det må jeg kommentere på på et andet tidspunkt, for det har jeg ikke vænnet mig til endnu. Jeg har altid opfattet mig selv som rask og stærk, skader som noget midlertidigt, og så får jeg astma… Det er frustrerende, at når min skade i hoften går væk, så kommer der en ny skade et andet sted. Og så astma på toppen. Det er åbenbart sådan det er at være sidst i 40’erne.

Læs mere om løb og træning på bloggen 🙂

Hent løbeprogrammet her https://www.motionslob.dk/sites/default/files/begynder1.pdf