Træning

Træning blev en helt naturlig del af mit liv, da jeg flyttede hjemmefra som 20-årig og begyndte at træne med en veninde i Fit’n Fun i Vanløse. Jeg startede med aerobics, step og dans. Først var jeg klumpedumpe, men det endte med, at jeg dansede på showhold. Jeg elsker at danse og lave koreografier. Når jeg hører en god sang, tænker jeg stadig koreografier inde i hovedet. Jeg blev tynd som en pind, men ikke særlig stærk af al den hoppen omkring.

Da jeg ødelagde min menisk, var jeg nødt til at finde på noget andet, og jeg begyndte at styrketræne. Det blev jeg MEGET glad for, og jeg fandt ud af, at indeni mig bor en pige, der hedder Brian. Jeg elsker at træne tungt. Jeg kom i så god form, at jeg blev opfordret til at stille op i bikini fitness. Omtrent på det tidspunkt blev jeg forelsket i Les Mills BodyCombat og var instruktør en periode.

På godt og ondt har træning fyldt rigtig meget i mit liv, indtil jeg blev omkring 37 år. Da jeg fik barn, røg træningscenteret ud af billedet, og jeg begyndte at løbe i stedet for. Jeg var rigtig glad for at løbe, men fik svangsenebetændelse af løb i 2020, noget jeg stadig arbejder på at blive fri for.

Jeg ved af erfaring, at når jeg skal tabe mig, så kan jeg gøre det på 2 måder:

  1. Enten kan jeg konditionstræne (løb, aerobic, etc), men jeg begynder at ta’ på i vægt i samme sekund, jeg holder pause.
  2. Eller jeg kan gi’ mig i kast med tung styrketræning, som giver en langsommere effekt på vægten, men til gengæld kan jeg ta’ på ferie uden at ta’ på i vægt.

Min krop er mest glad for styrketræning, og det er jeg også. Det fungerer rigtig fint i en travl hverdag. Og jeg bliver glad i låget af det. Så nu er jeg for alvor begyndt at styrketræne igen (2022). Og jeg gør gode fremskridt!

Læs mere om løb og træning

Løb

Jeg har løbet i nogle år – on/off. Senest begyndt jeg at løbe under Corona-krisen, for at undgå at Coronakilone skulle sætte sig og for at klare hjernen. Desværre blev jeg skadet alvorligt af løb, og jeg løber derfor ikke længere. Du kan se mit yndlingsløbeprogram nederst!

Min løbshistorik

Jeg har prøvet at løbe før i mit liv, mest efter bussen. I 2011 prøvede jeg at løbe efter et begynderprogram, der var superkompliceret – det opgav jeg hurtigt igen. Det var for besværligt at tage tid på det med at løbe 2 minutter, gå 2 minutter osv. Det gik jeg død i.

I folkeskolen undgik jeg gymnastiske ydmygelser mest muligt. Jeg husker gymnastik som helvede på jord, hvor jeg gemte mig på toilettet med tårer i øjnene, mens gymnastiklæreren dundrede på døren. I gymnasiet nev min gymnastiklærer mig, når jeg sakkede bagud på løbeturene.

Trods folkeskolens gymnastikhelvede, så blev jeg faktisk virkelig glad for at røre mig. Fra 1990 og indtil jeg blev mor i 2009 var jeg afhængig af aerobic, styrketræning, dans, combat og min cykel.

“For jeg har nemlig valgt aldrig at blive fed, og jeg kan ikke leve uden at træne”, sagde jeg – og så øretæveindbydende ud med piercet navle, solariebrun hud, lavtaljede tights og små bluser.

Hvis mit 27-årige jeg sad foran mig nu, så havde jeg pandet hende én!

MEN .. så fik jeg mand, barn og flyttede ud af byen – og blev ramt af en ny hverdag. Der er hverken tid, overskud eller lyst til at træne +10 timer om ugen. Jeg har andre prioriteter. Min motion skal stadig være lettilgængelig, sjov, udfordrende, effektiv og kortvarig. Selvom jeg elsker fitnesscentre, var det ikke løsningen for mig i en periode.

“Vi har meldt dig til DHL stafet!”

WTF!! Jeg blev godt knotten, da jeg ufrivilligt blev tilmeldt DHL stafet via arbejdet. Jeg blev mindet om folkeskolens ydmygelser og min egen skråsikre vision – den med ‘jeg har valgt aldrig at blive fed’, for jeg var blevet fed. De 65-70 kilo er blevet til 89-93 kilo.

Jeg fik dette løbeprogram for ældre eller overvægtige af en kollega, og så gik jeg i gang. Efter 5 uger kunne jeg løbe 10 minutter i træk uden at være døden nær. Kæmpe sejr! Jeg KAN faktisk løbe! Jeg skrev dette indlæg om gode råd til god løbestart for nybegyndere.

Derefter løb jeg regelmæssigt i næsten et år. Jeg løb det meste af vinteren, hvor rigtig mange stiller løbeskoene i skabet. Jeg løb i sprød frostsne og har haft nogle af de mest fabelagtige løbeture på dage, hvor jeg egentlig tænkte “naarj, ikk i dag”.

Jeg løber hverken hurtigt eller langt. Det er ikke det, det handler om for mig. For mig handler det om at løbe på min måde. Sådan som jeg er skabt til. Jeg deltager heller ikke i løb eller løber sammen med andre. Løb for mig er noget, jeg gør for mig, med mig og ikke med andre. Jeg hører heller ikke musik, men tracker mit løb på Endomondo.

Men jeg undrer mig da over, at jeg ikke er i stand til at løbe hurtigere, men jeg kan simpelthen ikke få vejret, hvis jeg løber hurtigere. Mine lunger gør ondt, og det føles som om nogen står på min brystkasse eller den er for lille. Det er nok et spørgsmål om form.

Mit løbegear er hverken dyrt eller fancy

Her kan du læse lidt om mit løbegear. Det meste er ikke noget særligt; det meste er fra supermarkedets rodekasse, men det fungerer supergodt.

Men så kom skaderne

  • Bursit i hoften: noget så idiotisk som at træde koblingen ud i bilen har givet mig en skade. Det er en betændt slimsæk i hoften, der forværres af at træde koblingen ned, løb, styrketræning, hoppe, gå opad i terræn, gå på ujævnt underlag, af at cykle og af at sidde ned, særligt i sofaer. Det gjorde, at jeg holdt helt op med alting – undtagen at køre bil. Laaang pause, og da jeg så startede igen, kunne jeg byde velkommen til
  • hælsporen fra helvede i begge hæle. Den kom som følge af opstart på løbeprogram, samtidig med meget lange gåture under corona (april 2020). Det var en fejldiagnose, og øvelserne gjorde ondt værre. I maj 2022 bliver jeg diagnosticeret som svangsenebetændelse og får de mest fantastiske såler fra Kaiser Sport. Fra dag 1 gik det fremad.
  • Astma (november 2021). Det med ondt i lungerne var ikke blot dårlig form. Det er måske astma. Jeg er på 6 måneders venteliste til mannitoltest i september 2022 (6 mdr venteliste til udredning)

Hvor kom hælsporen fra?

Allerede kort efter 11. marts 2020 snørrede jeg løbeskoene og gik i gang med mit favoritløbeprogram for ældre eller overvægtige. Det var et spørgsmål om at lave et eller andet aktivt, så jeg begyndte også at gå lange ture i naturen, da jeg var hjemme. 10-15 km. Det var for voldsomt både at starte løb og vandreture op på samme tid efter at have været kontorhus/sofakartoffel.

I løbet af den 5. uge af løbeprogrammet, hvor jeg kunne løbe 9 minutter, fik jeg først en og så to hælsporer. Yay. Dem har jeg haft fornøjelse af siden. Jeg stoppede med at løbe, da det blev ulideligt. Det blev bedre med daglige øvelser. Men det, der virkede bedst var at holde mig i ro og gå max 2500-3000 skridt om dagen. Og så starte op med tung styrketræning for at undgå at komme til at ligne en hval.

Jeg kan åbenbart ikke tåle at gå, for når jeg undgår at gå max 3000 skridt om dagen, så mærker jeg ikke noget til det, og så troede jeg efter 1/2 års tid, at hælsporen var væk. Boy, was I wrong. Da vi gik meget i Amsterdam i efterårsferien, kom hælsporen så voldsomt tilbage, at jeg tænkte, at mine fødder havde taget permanent skade.

Siden efterårsferien 2021 har jeg gået 10.000 skridt om dagen næsten hver dag, og jeg har så sygt mange smerter i den ene hæl. Jeg har nu fået nogle indlæg at lægge under hælen med et hul der hvor hælsporen er, så det ikke er helt så smertefuldt, når jeg går. Men om morgenen kravler jeg atter ud af sengen.

Og så astma

Nå, men oveni det fik jeg konstateret astma (i november 2021). Det må jeg kommentere på på et andet tidspunkt, for det har jeg ikke vænnet mig til endnu. Jeg har altid opfattet mig selv som rask og stærk, skader som noget midlertidigt, og så får jeg astma…

Det er frustrerende, at når min skade i hoften går væk, så kommer der en ny skade et andet sted. Og så astma på toppen. Det er åbenbart sådan det er at være sidst i 40’erne.

Læs mere om løb og træning på bloggen 🙂

Hent løbeprogrammet her https://www.motionslob.dk/sites/default/files/begynder1.pdf

2020 2021 at miste autisme & adhd barndom berlin bøger corona dreng drengemor efterår familie ferie & rejser forår fremtid gamle dage hverdag hygge italien job jul jul kærlighed løb madglad min store dreng mor oplevelser påske regn rejse savn shopping sjov skoleliv sommer sommerhus sorg stress søn træning tyskland vinter weekend østrig