Nye tips til turen til Gardasøen

Jeg fik disse tips fra en på facebook, som har boet 20 år ved Gardasøen. Der er flere spændende adresser på listen, så jeg tænker, at der er noget at kigge nærmere på.

Påskelisten – Rørvig 2022

Selvom vi skal sove længe, hygge og lave fotobøger, så skal vi også ud og have én på opleveren i Rørvig og omegn. Her er et par tips af nyere og ældre dato:

  • For mig er en tur til Rørvig næsten altid inkludere en Rørvig Burger 🍔
  • Og lækre overdådige velsmurte madder fra Ostebørsen på Algade i Nykøbing 🧡
  • Vi havde ellers booket bord til Husmandskost på Rørvig Centeret, men rosastegt lam er ikke liiige os, så det bliver en anden onsdag, at vi nyder deres lækre klassiske retter 🐑
  • Påskefrokost påskesøndag med alt godt fra fiskehandleren i Rørvig 🐟
  • Vi skal klart spille minigolf en af de lækre solbeskinnede eftermiddage ⛳️
  • Vi plejer også at besøge en kæmpehøj eller to – med fare for buler i panden, sådan en kampesten smækker hårdt, og den flytter sig ikke så let 🙂 🪨
  • Måske gider knægten stadig fange krabber? I så fald går turen til krabbebroen i Rørvig Havn 🦀
  • Vi skal på påskemarked ved Anneberg, fordi jeg er så nysgerrig på den nye gourmetrestaurant MOTA og pop up cafeen ATOM ⚛️
  • Vores lejede sommerhus ligger heldigvis meget tæt på Rørvig Streetfood, så der skal vi også forbi
  • Måske kigger vi forbi Haveje på Gudmindrup Strand for at få en saltkaramel-is og en tur på stranden? Deres burgere er også vanvittig gode, men vi nøjes nok med en Rørvigburger denne gang 🍨
  • Jeg kunne godt tænke mig at besøge Nygaarden
  • Og spise brunch på enten Lokalkompagniet eller Hotel du Vest i Nykøbing
  • Jeg er også supernysgerrig på, hvad Riceteria by Rice i Nykøbing byder på
  • Lækreste mad fås hos Rørvig Kro, og i slutningen af april er det 13 år siden, at vi fejrede vores bryllup netop på dette skønne sted 👰🏻‍♀️🤵🏽‍♂️💍
  • Og så er vi jo drønnysgerrige på den nybyggede Spar på Rørvigvej ♠️
  • Måske kommer der mere her 🙂
Madder fra Ostebørsen 🧡

Brown Sugar Boba Milk 🥰

Vi havde glædet os til en Boba tea i London hos Xing Fu Tang, så vi tog glade plads i køen i det gode vejr ☀️

Xing Fu Tang stammer fra Taiwan og laver Bobate efter en traditionel opskrift. De koger brunt sukker op og blødgør bobaperler i sukkerblandingen i en wok, som du kan se på billederne. Basen er brunt sukker som giver den karakteristiske søde karamelliserede smag. Den enkle, rene duft af ristet brun farin fylder butikken

Tapiokaperlerne laver de også selv i en maskine, der spytter små pebernødder ud. Tapiokaperlerne er lavet af tapiokastivelse eller på dansk sagogryn. Kogende vand tilsættes denne stivelse og æltes til en dejlignende konsistens. Herefter skæres dejen, forhæves og trilles eller presses ud i perleform. Perlerne tilsættes i en kogende blanding af brun farin og vand – og hældes lune over i drikken.

Det var ventetiden værd. Superlækkert, sødt og delikat med bobaperlerne. Men også ret mættende – det er omtrent 1/2 liter mælkeagtig drik med sukker og rigtig mange tapiocaperler. Men super lækkert 😘

Frokost på Shoryu Ramen i London

Jeg ved, at du tænker, mon familien K slet ikke får noget at spise i London? Bare rolig! Alt er i orden! Vi ankom i torsdags lige i tide til en sen frokost.

Vi havde glædet os til at spise Ramen på Shoryu Ramen. På menukortet var Tonkatsu Ramen. Det fik vi i Amsterdam – det er suppe, der har kogt ind i mindst 12 timer, baseret på svinekød. Her er min Dracula Tonkotsu Ramen ooohlala .. med meget hvidløg. M E G E T! Er nu ikke længere i fare for at blive bidt af en vampyr 🧛‍♂️🧄🍜

London Lieblinks

SÅ var det meningen, at det skulle handle om planlægning af vores tur til London forleden, men den defekte vaskemaskine disruptede fuldstændig denne uge.

Jeg er simpelthen ikke nået til at planlægge endnu. Heldigvis er min mand lysår forude. Jeg har en masse cool links i min Google Maps Londonliste, men en egentlig liste har jeg ikke lavet. Endnu.

Et par af de bedste links fra vores tur i 2018:

  • The Original Tour = sightseeing med rød dobbeltdækker og live guide. Vi fik en sejltur på Themsen med i prisen sidst.
  • Jeg vil anbefale The Yellow Route, fordi den er med live guide, og det kan virkelig godt anbefales. Det er bare sjovere og mere personligt end en båndoptagelse.
  • Afternoon Tea with a View
  • Bliver det regn i dag i London? – bliv klogere på det her.

Efter vores sidste tur havde jeg disse links tilovers:

Kunne godt tænke mig at prøve: 

🇬🇧

London om lidt

Vi skal til London i næste uge. Det glæder jeg mig helt vildt til, og jeg har arbejdet lidt på en liste, som egentlig er et gammelt indlæg fra sidst vi var afsted, så et mix af tips fra dengang og nye tips, som jeg gerne vil tjekke ud.

Men så disruptede vaskemaskinen vores hverdag. Den gik i stykker fredag. Lørdag havde vi travlt med at forberede til min Fødselsdagsmiddag om aftenen – men vi fik købt en ny vaskemaskine til levering og installation tirsdag. Jeg susede hjem fra job, da de ringede, lod døren stå på klem, afholdt et teamsmøde, hvor jeg ventede at blive afbrudt hvert sekund af vaskemaskinemanden, fik lukket mødet, og så kom vaskemaskinen. Alt var godt. I nøjagtig 10 minutter, så ville toiletdøren ikke af hængslerne. Pga den vandskade overboen lavede for et års tid siden er hængslerne rustet fast, og døren sad urokkeligt fast, selv efter meget WD4 og meget åbnen og lukken og hiven og trækken.

Så vaskemaskinen blev sat i gangen. Midt i gangen hvor den står ‘mindst’ i vejen. Jeg skulle så have fat i viceværten, som skal have fat i en tømrer – dem er der 2-3 ugers ventetid på. Jeg fik flimmer for øjnene. Men de ville sende en altmuligmand ml 10 og 12 onsdag. Super. De ringede så 8:39 og spurgte, om jeg var hjemme nu. Gi’ mig 10 minutter. Jeg kørte hjem, pakkede Mac’en ud og arbejdede ved køkkenbordet. Altmuligmanden kom med et bræt og et koben, og vupti – så var døren af hængslerne! Det var tæt på, at han var blevet kysset og krammet!

Jeg ringede til Elgiganten og talte med deres søde kundeservice. Hun kunne desværre ikke hjælpe, for de havde ikke noget net. It happens. Fik fat på dem sidst på dagen – ml 16 og 22 i morgen får vi installeret vaskemaskinen!

Vi mangler dog stadig en tømrer til vores køkkenlåge, som er faldet af. Og en til at kigge på en termostat, som er løbet løbsk.

Jeg tog tilbage til kontoret, og så ringede knægten. Han havde hovedpine, kvalme og var ked af det. Jeg kørte afsted igen og hentede ham. Puttede ham kærligt og snakkede ham til ro. Derefter arbejdede jeg hjemme til ved 17-tiden.

  • Bliver det regn i dag i London? – bliv klogere på det her.
  • Dumplings? Så er det denne vej 😘
  • Red Velvet Cupcakes – næsten som hos Magnolia i NY hos Hummingbird i Soho
  • Afternoon Tea with a View
  • Harry Potter tur med Evan Evans
  • The Original Tour = sightseeing med rød dobbeltdækker og live guide. Vi fik en sejltur på Themsen med i prisen sidst.
  • Jeg vil anbefale The Yellow Route, fordi den er med live guide, og det kan virkelig godt anbefales. Det er bare sjovere og mere personligt end en båndoptagelse.

På altanen i Berlin

I sommer sad jeg på altanen i Berlin med udsigt til Dom og det nye slot og læste bogen Heimat. Jeg læste den i små bidder, og jeg blev hurtigt bidt af den.

En enkelt gang måtte jeg lægge den fra mig og ta’ en pause. Dens ord ramte mig. Eller også var det kombinationen af at være lige her i Berlin – og så bogens ord. Bogen er både vild og blid, og den ramte mig. Jeg bærer ikke rundt på skam over mine bedsteforældres gerninger. Men det gør mange tyskere, og Nora har sat sig for at finde ud af sin families fortid for at få afklaring og ro i forhold til den skam, hun bærer på. Det er der kommet denne fine bog ud af.

Skammen er nedarvet, og man taler ikke om dengang. Det er en arvesynd, som man bærer videre. Først nu begynder forfattere som Nora Krug at kigge på den tid og forsøger at ta’ sin familiehistorie ud af mørket og forsøger at forstå hvorfor. En serie som ‘Unsere Mütter, unsere Väter’ er et udtryk på yngre generationers nysgerrighed efter at forstå hvorfor.

Efter at jeg har læst bogen, forstår jeg bedre mine (få) tyske venner. At nogle af dem får kvalme, når de ser de store slotte og bygninger, der bygges i Berlin, at de ikke bryder sig om deres nationalsang og ikke kunne drømme om at bruge deres flag til fødselsdage eller på juletræet.

Heimat er en fint illustreret bog – den ligner lidt en ufarlig børnebog med sine illustrationer, men den rammer hårdt. Det er en stærk fortælling om Nora Krigs søgen efter sin tyske identitet i skammen efter 2. verdenskrig, som hun har arvet efter sine bedsteforældre.

Prøv at overføre det til dit eget liv – tænk, hvis du skulle bære videre på skammen fra dine bedsteforældre og på samme måde lade den gennemsyre dit liv 50 år efter.

Det er det, Nora Krug gør. Selvom hun er født i 70’erne, bærer hun og mange andre tyskere på en knugende skam over deres fædrelands rædselsvækkende handlinger under det nazistiske styre i 2. verdenskrig. Selv efter at have boet mange år i USA, møder hun stadigvæk foragt på grund af sit tyske ophav og accent, og hun forstår det jo godt, bedre end folk tror, for hun har det på samme måde med sit land.

Nora Krug indser som voksen efter at have boet i USA i 17 år, at hun – for at vide hvem hun virkelig er – bliver nødt til at afdække sin families historie under Tysklands nazistiske styre. Med sine betagende illustrationer og sensible fortælleform er “Heimat” en original fortælling om når ens identitet fyldes af skyld og skam over sit historiske ophav.

Min læseplads i Berlin

Oh so angry chicken – Berlin

Vi skulle bare lige ha’ en lille snack nytårsdag. Vi er mange gange gået forbi Oh so angry chicken – og nu skulle det være! Det var 14C varmt, så vi kunne snildt sidde udenfor.

Vi bestilte en box med chicken bites, dressing, fritter og kimchi. Det var voldsomt lækkert. Knasende sprøde chicken bites, lækker saftig kylling i god kvalitet, gode fritter og fantastisk temperamentsfuld kimchi.

Så var vi klar til årets sidste aften 😅

Besøg den vrede kylling på Rosa Lux Strasse eller Oranienstrasse. Selve stedet er meget lille og har et fantastisk funky design. Priserne er lave, og der er smæk på smagen 🥬🌶

Oh so Angry Chickens hjemmeside.

The Alley Berlin

Vi gik flere gange forbi en enorm kø til et lille undseeligt sted i Neue Schönhauser Strasse, omtrent 50 meter fra vores lejlighed. Vi spottede en masse mennesker med forskellige former for boba tea, der så meget lækre ud. Og det er lige os, så efter en god gåtur rundt i byen i det milde vejr 1. Januar tog vi plads bagest i køen ved The Alley.

Vi bestilte hver vores Brown Sugar Deerioca Creme Brulee og en Snow Strawberry Lulu til knægten. Jøsses .. det er good stuff. Superlækkert:

Dejligt cremet med en smag af karamelliseret brunt sukker, vanilje, creme brulee og de lækre bouncy tapiokaperler, som jeg foretrækker frem for boblerne i bubble tea. Tapioka perler er massive, mens boblerne indeholder saft. Blandt tapiokaperlerne var der også små cremede bidder af creme brulee.

Jeg foretrækker den afkølet uden is, men det er en smagssag om man vil have den med is i. Jeg tænker, at kulden stjæler lidt af smagen.

Hvad synes andre ..

Januarlisten

I januar vil jeg gerne blive i Berlin. Punktum. Det var så dén liste!

Nå, ikke? Nytåret og årets første dage tilbringer vi nemlig i Berlin. Selvom det er den ferie, jeg har glædet mig mindst til (pga usikkerhed omkring coronarestriktioner) – og derfor også forberedt mig mindst til – så mistænker jeg, at når ferien er ved at slutte, så har Berlin tryllebundet mig igen.

Her er de ting, jeg glæder mig til – og så lidt om det der helbred, som giver lidt knas her i 49-års alderen:

  • Jeg vil nyde det forbudte fyrværkeri over Berlin ved midnat, jeg vil skåle i lyserød sekt fra Søstrene Grene og spise Pfannkuchen med fyld.
  • Jeg vil sige tak for det gamle år. Jeg er især glad for, at det er slut, og at eftertankens lyserøde skær nu kan sænke sig over minderne fra året. Om 20 år vil jeg nok tænke, at det var et OK år. Eller måske ikke …
  • Vi starter året med brunch på Spreegold, og årets første og vigtigste beslutning for mig er; Shakshuka eller Trejo Mexican Egg Bowl?
  • Vi skal på den blå legeplads i Weinbergsparken. Knægten er næsten vokset fra legepladser, men det er jeg ikke. Jeg elsker at sidde der på legepladsen med udkig til Berlins tage og fjernsynstårnet. Minderne står i kø. Knægtens absolutte yndlingslegeplads. Når jeg sidder der, går tiden ikke så hurtigt, og jeg kan for et øjeblik føle det som om jeg har en tumling øverst oppe i klatrestativet. Deroppe hvor det suger i maven på både mor og barn.
  • Og så afslutter vi årets første dag med en middag på Yumcha Heroes. Masser af dumplings og rolls lavet af de bedste. Absolut favoritsted.
  • Så er der læring på programmet: 2 dage med hjemmeskole for knægten, før det går løs med rigtig skole.
  • Jeg skal selv i skole (Ledelses i Praksis), og jeg skal aflevere oplæg til eksamensopgave senest 4. januar.
  • Sidst på måneden skal jeg til aflevere eksamensopgave og til mundtlig eksamen. Gys!!!

Helbred:

  • Jeg holdt pause fra fitnesscenteret i december for at undgå smitte op mod vores tur til Berlin, men nu er det vigtigere at reducere rumpettens størrelse.
  • Jeg har læst mere om astma, og en af de udløsende faktorer er faktisk overvægt. Jeg troede, at det var omvendt – altså at jeg har svært ved at træne høj intensitet (fx løb) pga. astmaen. Det er meget motiverende, at jeg måske kan tabe mig og få det bedre med min astma.
  • Min hælspore skal jeg have bestilt tid til hos en ortopædkirurg.
  • Min skulderskade er ikke blevet en dyt bedre. Det er formentlig en skade på en sene, men jeg vil se at bestille en tid i februar.

Schnitzelfest hos Schnitzelei i Berlin Mitte

Min mand holder meget af en god wiener schnitzel, og jeg er ikke den store fan (fik et helt livs ration af skamstegte tørre schnitzler som barn) – men det hører bare til, når man er i Tyskland om vinteren. Så jeg fandt frem til Schnitzelei. Dem er der to af i Berlin – og så er de i familie med Nola’s i Weinbergsparken, hvor vi spiste for længe siden. Dengang vores søn sov i klapvognen.

Gris eller kalv? Wienerschnitzel er altid kalvekød. Schnitzel Wiener Art er gris. Vi overholder nok ikke helt dén regel herhjemme i DK, men syd for grænsen skulle den være god nok 😅

Vi kom for sent ud af døren og var nødt til at ta’ en taxa. Schnitzelei ligger i en baggård, og vi blev sat af ved Chausseestrasse 8 og gik ind i den pågældende baggård – og der lå den hyggeligste restaurant og lyste op i mørket.

Efter at have vist Coronapas og billed-id blev vi vist på plads og fik en lille alkoholfri velkomstdrink baseret på øl. Også vores søn.

Knægten bestilte wiener schnitzel, jeg bestilte jægerschnitzel og min mand fik bayrisk schnitzel.

Den bayriske schnitzel var en Schwäbisch-Hallisches schnitzel af gris marineret med sød sennep og peberrod, stegt i hjemmelavet panering baseret på brød, serveret med en varm kartoffelsalat med bacon.

Min jægerschnitzel var et stykke tyndt skåret Simmenthaler Weide-Roastbeef med champignonflødesauce og spätzle.

Wienerschnitzlen var en tynd kalveschnitzel stegt i hjemmelavet panering baseret på brødkrummer med stegte kartofler.

Det var supergod mad – og der var nok af den! Selvom schnitzlerne ser gigantiske ud, skal man lige ta’ med, at de er banket tyndt ud. De gør en del ud af, at deres panering er hjemmelavet og baseret på brødkrummer. Det er ikke en overdrivelse – deres panering sidder lige i skabet.

Selvom jeg mest er til grøn og ikke så meget til brun mad, så er jeg begejstret for maden på Schnitzelei. Min jægerschnitzel var mør og smagte vildt godt. Jeg elsker spätzle og champignon-flødesauce…

Bagefter gik vi hjem gennem det gamle jødiske kvarter, forbi synagogen, Mon Bijou park, Hackescher Markt …

Årets korteste dag

Som Laura altid sagde, så er det altid mørkest lige før daggry. Det er rigtigt på flere planer. Når jeg tager på arbejde, så er jeg godt i gang inden daggry, og da er det bælgmørkt.

Men også i forhold til Corona, så er det åbenbart også mørkest lige før daggry. Vi skal gennem den sværeste måned i pandemien i januar, siger Tyra Grove Krause i denne artikel fra Washington Post. Det er som det er. Jeg tror, at hun har ret. Men så håber jeg også, at det lysner derefter.

Normalt er det i dag vinterens mørkeste og korteste dag, og herfra går det mod forår, sommer og lyse tider. Vi ved godt, at størstedelen af den tunge og mørke vinter ligger foran os. Men alligevel er det et vendepunkt.

Skal vi ikke vedtage det?

Photo by Anna Shvets on Pexels.com

Bo centralt i Amsterdam

Vi har jo været i Amsterdam sammen, før vi fik barn – tilbage i 2007. Dengang boede vi ved Saparthipark, som ligger i det trendy kvarter de Pijp. Dengang var det dog ikke særlig trendy. Vi oplevede det ikke som specielt centralt, da vi skulle gå 1/2 times tid, uanset hvor vi skulle hen. Derfor valgte vi denne gang et hotel helt centralt placeret på Damrak nær Central stationen og den meget centrale plads Dam. Før vi ankom var vi en smule bekymrede; et hotel nær en hovedbanegård – det kan være virkelig skidt..

Vi boede på Hotel Victoria Park Plaza, som er perfekt placeret, når man skal udforske Amsterdam.

Heldigvis viste det sig, at hotellets placering viste sig at være et genialt valg af flere årsager – dels er Damrak livligt og meget centralt i Amsterdam, så man kan nemt gå derfra, når man skal ud i byen. Det mest geniale er dog, at nærmest alle byens tram-linjer kører ud fra central stationens forplads, hvilket lå et par minutters gang fra vores hotel. Det betyder, at man på nul-komma-fem kan komme med en tram eller metro hvorhen man vil – og det er nemt at komme ‘hjem’ igen, for alle trams og metroer kører til central stationen.

Hotel Victoria Park Plaza var en suveræn base; vores værelse havde 3 balkoner med udsigt til centralstationen på den ene side og til Damrak og de smukke klassiske Amsterdamhuse på den anden side af kanalen. Vores værelse var stort og fedt indrettet. Der var kaffemaskine, køleskab og rigeligt med necessities. Sengen var god, og mørklægningsgardinerne var topeffektive, så vi sov rigtig godt.

Victoria Hotel – vores værelse lå på 1. sal på hjørnet af bygningen 🙂

På hotellet er der desuden spa, pool og træningsfaciliteter. Vi bookede hver dag tid til pool i hotellets app, og det fungerede upåklageligt fra hotellets side. De fleste gæster overholdt deres tider, så der var ikke mere end de tilladte 6 personer i poolen ad gangen. Men det var kun nogle danske børnefamilier, der ignorerede pool-reglerne, og blev hængende væsentlig længere end deres slottid på 1/2 time. Det betød, at der et par gange var alt for mange i poolen. Det var irriterende, for poolen var ikke stor nok til, at man kan være 10-12 mennesker uden at være i vejen for hinanden. Men c’est la vie.

Morgenmaden på hotellet var superlækker, og restauranten var rigtig hyggelig med god plads mellem bordene. Man kunne bestille skræddersyede æg – fx omelet med tomat, ost og løg. Da vi var der, var der ikke påkrævet mundbind andre steder end i offentlig transport, så ingen mundbind på restauranter eller på hotellet. Vi spiste typisk ml 9 og 9:30, for fra 9:30 var der lang kø til restauranten.

En anden fed feature var, at man havde nøglen til værelset (samt elevatoren og toiletterne i lobbyen) på mobilen. Det fungerer supersmidigt, når man lige får gennemskuet, hvilken vej telefonen skal holdes foran låsen 🙂

Anne Franks barndomshjem

Da jeg fyldte 13 år, fik jeg Anne Franks dagbog, og jeg blev så grebet af den jævnaldrende piges dagbog, at jeg begyndte at skrive dagbog. For mit vedkommende blev det til omkring 40 dagbøger. Da min mor døde, mistede jeg evnen og lysten til at skrive videre. Jeg forsøgte at finde gnisten igen, men det blev aldrig det samme igen, og mit dagbogsskriveri løb til sidst ud i sandet.

Så .. ja, Anne Franks dagbog ændrede mit liv. Den rører mig dybt. Hvergang. For jeg bliver aldrig for gammel til at læse om Anne eller læse hendes dagbog igen. Den seneste måneds tid har jeg læst den grafiske version højt for vores søn. Han skulle preppes lidt, før vores besøg i Anne Franks Hus her i Amsterdam på fredag.

I går fandt vi spontant på at ta’ en tram ud til Merweideplein 37, hvor Anne Frank boede med sin familie, fra de emigrerede fra Tyskland i 1933 og til de gik under jorden i 1942 i baghuset i Prinsengracht 263.

Vi stod af tram’en på en bred gade og gik til højre rundt om den gule bygning langs vejen. Vi gik forbi boghandleren på hjørnet, hvor Anne Frank efter sigende selv udvalgte netop den ternede dagbog, som hun ønskede sig til sin fødselsdag.

Foran familien Franks opgang ligger der 4 blanke snublesten med deres fødselsdatoer og videre skæbner. Vi kiggede op mod 2. salens vinduer og prøvede at forestille os deres liv der. Anne Frank stiftelsen har købt lejligheden, og den udlånes til forfatterspirer som skriverefugium.

Der findes en film fra dengang hvor Anne boede der. Nogle af deres naboer blev gift, og det blev filmet. Idet fotografen panorerer op over huset, ser man Annes lille nysgerrige hoved stikke ud af vinduet og følge begivenhedernes gang.

Udenfor bygningen er en lille park, og i den står en fin lille figur af Anne Frank, som bærer på noget bagage.

Formentlig symboliserer det den dag, hvor hun gik de 4,5 km fra Merweideplein til Prinsengracht i ført al sit tøj for ikke at vække opsigt. Som jøder var det forbudt for dem at tage sporvognen, bussen eller cyklen. De kunne heller ikke købe en is eller forfriskning undervejs, for det var også forbudt for jøder. Det var sidste gang, hun var fri udendørs.

Rijsttafel i Amsterdam

Vi har planlagt det her siden vi var i Amsterdam sidste gang for 13-14 år siden; at sætte tænderne i et rijsttafel.

I Danmark var der ofte ristaffel på menuen i 80’erne, når det skulle være eksotisk. Så knappede man en Uncle Bens sur/sød sauce (eller karrysauce) op, stegte kylling, og så hældte man dåseananas, kokosmel, bananskiver og peanuts i små skåle. Det er ikke helt det samme i Nederlandene (som Holland hedder nu, efter de skiftede navn).

Rijsttafel i Nederlandene består af op til 40 små retter. Ordet betyder egentlig risbord, og det er en fri fortolkning af en indonesisk menu med mange mindre retter.

Vi fik ikke 40 retter, men en 10-12 skønne retter. Vi valgte Kuning Rijsttafel € 27,50 pr person (bestilles til hele bordet).

  • Nasi kuning Yellow Safran rice
  • Daging rendang 🌶 Tenderly stewed beef in sumatran coconut sauce
  • Tahu Tempeh Blado 🌶 Tofu with soyabean cake in a gravy chili coconut sauce
  • Ayam Rujak Chicken in a light spicy gravy lemongrass chili coconut sauce
  • Ayam madu Fried chicken in a honey sauce
  • Salat Manga Mango salad
  • Ayam goreng kering Deep fried chicken with chili sauce
  • Jagung kacang panjang Stir fried baby corn with long beans
  • Emping Nut crackers
  • Sate Sapi skewer of beef served in soyasauce
  • Sayur Lodeh Vegetables in coconut milk
  • Sambal Goreng Telor 🌶 Boiled egg in spicy coconut sauce
  • Spiced grated coconut
  • Acar Ketimun Cucumber salad