På altanen i Berlin

I sommer sad jeg på altanen i Berlin med udsigt til Dom og det nye slot og læste bogen Heimat. Jeg læste den i små bidder, og jeg blev hurtigt bidt af den.

En enkelt gang måtte jeg lægge den fra mig og ta’ en pause. Dens ord ramte mig. Eller også var det kombinationen af at være lige her i Berlin – og så bogens ord. Bogen er både vild og blid, og den ramte mig. Jeg bærer ikke rundt på skam over mine bedsteforældres gerninger. Men det gør mange tyskere, og Nora har sat sig for at finde ud af sin families fortid for at få afklaring og ro i forhold til den skam, hun bærer på. Det er der kommet denne fine bog ud af.

Skammen er nedarvet, og man taler ikke om dengang. Det er en arvesynd, som man bærer videre. Først nu begynder forfattere som Nora Krug at kigge på den tid og forsøger at ta’ sin familiehistorie ud af mørket og forsøger at forstå hvorfor. En serie som ‘Unsere Mütter, unsere Väter’ er et udtryk på yngre generationers nysgerrighed efter at forstå hvorfor.

Efter at jeg har læst bogen, forstår jeg bedre mine (få) tyske venner. At nogle af dem får kvalme, når de ser de store slotte og bygninger, der bygges i Berlin, at de ikke bryder sig om deres nationalsang og ikke kunne drømme om at bruge deres flag til fødselsdage eller på juletræet.

Heimat er en fint illustreret bog – den ligner lidt en ufarlig børnebog med sine illustrationer, men den rammer hårdt. Det er en stærk fortælling om Nora Krigs søgen efter sin tyske identitet i skammen efter 2. verdenskrig, som hun har arvet efter sine bedsteforældre.

Prøv at overføre det til dit eget liv – tænk, hvis du skulle bære videre på skammen fra dine bedsteforældre og på samme måde lade den gennemsyre dit liv 50 år efter.

Det er det, Nora Krug gør. Selvom hun er født i 70’erne, bærer hun og mange andre tyskere på en knugende skam over deres fædrelands rædselsvækkende handlinger under det nazistiske styre i 2. verdenskrig. Selv efter at have boet mange år i USA, møder hun stadigvæk foragt på grund af sit tyske ophav og accent, og hun forstår det jo godt, bedre end folk tror, for hun har det på samme måde med sit land.

Nora Krug indser som voksen efter at have boet i USA i 17 år, at hun – for at vide hvem hun virkelig er – bliver nødt til at afdække sin families historie under Tysklands nazistiske styre. Med sine betagende illustrationer og sensible fortælleform er “Heimat” en original fortælling om når ens identitet fyldes af skyld og skam over sit historiske ophav.

Min læseplads i Berlin

Oh so angry chicken – Berlin

Vi skulle bare lige ha’ en lille snack nytårsdag. Vi er mange gange gået forbi Oh so angry chicken – og nu skulle det være! Det var 14C varmt, så vi kunne snildt sidde udenfor.

Vi bestilte en box med chicken bites, dressing, fritter og kimchi. Det var voldsomt lækkert. Knasende sprøde chicken bites, lækker saftig kylling i god kvalitet, gode fritter og fantastisk temperamentsfuld kimchi.

Så var vi klar til årets sidste aften 😅

Besøg den vrede kylling på Rosa Lux Strasse eller Oranienstrasse. Selve stedet er meget lille og har et fantastisk funky design. Priserne er lave, og der er smæk på smagen 🥬🌶

Oh so Angry Chickens hjemmeside.

The Alley Berlin

Vi gik flere gange forbi en enorm kø til et lille undseeligt sted i Neue Schönhauser Strasse, omtrent 50 meter fra vores lejlighed. Vi spottede en masse mennesker med forskellige former for boba tea, der så meget lækre ud. Og det er lige os, så efter en god gåtur rundt i byen i det milde vejr 1. Januar tog vi plads bagest i køen ved The Alley.

Vi bestilte hver vores Brown Sugar Deerioca Creme Brulee og en Snow Strawberry Lulu til knægten. Jøsses .. det er good stuff. Superlækkert:

Dejligt cremet med en smag af karamelliseret brunt sukker, vanilje, creme brulee og de lækre bouncy tapiokaperler, som jeg foretrækker frem for boblerne i bubble tea. Tapioka perler er massive, mens boblerne indeholder saft. Blandt tapiokaperlerne var der også små cremede bidder af creme brulee.

Jeg foretrækker den afkølet uden is, men det er en smagssag om man vil have den med is i. Jeg tænker, at kulden stjæler lidt af smagen.

Hvad synes andre ..

Rossmann i Danmark

Jeg bliver helt glad i låget, når jeg krydser dørtrinnet i en Rossmann i Tyskland. Det er simpelthen den skønneste butik! Jeg elsker at browse gennem gangene og finde mine favoritter og ikke mindst nye favoritter.

Under Corona løb jeg tør for det meste, og jeg var presset. Min favorit bodylotion kunne jeg ikke få i Danmark, mine hårprodukter måtte jeg bestille på Amazon, og mine hår/hud/negle vitaminer måtte jeg kigge langt efter i vejviseren…

Da vi var på ferie i Sønderjylland, mens grænsen var lukket pga Corona, sneg jeg min højre fod ind over grænsen til Tyskland, men jeg turde alligevel ikke suse de 14 km hen til nærmeste Rossmann.

Men det er slut med at mangle favoritter så meget, at jeg går med overvejelser omkring at snige mig over grænsen for at få fat i mine skønhedsfavoritter, for nu har de åbnet en webshop med levering i Danmark. Hvis du ikke ved, hvad du skal købe i Rossmann, så iler jeg dig til hjælp!

Det bedste er selvfølgelig at gå i en rigtig Rossmann ❤️

Coronatips til bilferien 2021

For at være helt ærlig så havde jeg svært ved at glæde mig til sommerferien i år. Faktisk troede jeg ikke helt på, at vi kom afsted. Med alle de restriktioner, særregler og begrænsninger, der ændrede sig konstant i de forskellige lande op til vores afrejse 28. Juni.

Vi havde besluttet os til at holde fast i vores plan og køre i fuld fart mod muren. Ikke noget med at gå i panik og revidere planer. Vi forventede en masse bøvl, lange køer og rigid kontrol af Coronatests og -pas ved alle grænser, hoteller og restauranter. Virkeligheden viste sig at blive helt anderledes.

Ro på!

Efter 3 uger ved rivieraen, ved Gardasøen og til slut i Berlin, så ved jeg nu ét og andet. Og her er mit råd: Ro på. Reglerne er værre på papiret end i virkeligheden.

Inden afrejse

  • Hold dig opdateret via EUs reopen website (der er også en app, men websitet er bedre)
  • Vi udfyldte og indsendte Person Locator Form’en, som Italien kræver. Print og ta’ den med.
  • Vi udfyldte og indsendte franske tro og love erklæring. Vi udfyldte begge forms og havde dem med, men vi viste dem ikke nogen stedet.
  • Download Luca-app’en til brug i Tyskland på caféer, restauranter, hoteller, museer etc. I app’en kan du desuden finde gratis teststeder.
  • Du behøver ikke købe FFP2 mundbind hjemmefra. De fås overalt i Tyskland og er meget billigere.
  • Det er også en god idé at downloade de forskellige Smittestop-apps fx Tysklands Corona Warn App, Italiens Immuni og Frankrigs TousAntiCovid, som du så aktiverer, når du er i det pågældende land. De virker som vores Smittestop app og advarer dig, hvis du har været nær en smittet. Husk at skifte over til vores egen Smittestop, når du kommer hjem.
  • Tilmeld dig Danskerlisten i det land, du befinder dig i, så får du push-meddelelser, når der kommer ændringer i rejsevejledningen.

Hvordan fungerer det med tests?

Der kræves ofte negativ test eller gyldigt Coronapas, når man krydser en grænse. Det er en regel, så det skal man selvfølgelig overholde. Det er lidt som at ha’ kørekortet med, selvom man ikke viser det til nogen.

Min mand er vaccineret, og jeg var delvis vaccineret de første 14 dage af vores ferie, og fuldt vaccineret den sidste uge. Vores søn er 11 år og ikke vaccineret.

Når det så er sagt, så kan det være umuligt at blive testet fx i visse dele af Sydfrankrig. Vi kørte rundt til flere apoteker dagen før vores afrejse til Italien, og det kunne ikke lade sig gøre. Turistinformationen trak på skuldrene – efter de havde ringet forgæves rundt til en lang række apoteker for os – og sagde undskyldende “typical French”.

Vi købte selvtests undervejs, og på den måde kan man altid tjekke op på sin status, når man ikke kan blive testet formelt. Det vigtigste er ikke at kunne fremvise et negativt testresultat men at begrænse smitten. Myndighederne kan altid henvise til et teststed, når/hvis de kræver et testresultat.

På hele vores tur på 3 uger viste vi ikke test nogen steder – hverken i Frankrig, Italien, Østrig eller Tyskland. Vi viste Coronapas 2 gange i Berlin, og det kunne vi have undgået ved at have valgt et bord udendørs. Vi blev aldrig afkrævet test på vores søn på 11 år.

FFP2 mundbind?

I Tyskland er det på papiret kun FFP2 masker, som må anvendes. Ikke de lyseblå, vi kender hjemmefra. Virkeligheden er dog en anden. I Berlin er de lyseblå mundbind langt mere udbredt, selv blandt personalet i tog/bus og politiet. Vi brugte derfor de lyseblå mundbind på vores ferie. De er langt mere behagelige i 32C varme end FFP2.

Konklusion efter 3 uger i Europa

Efter 3 uger i Europa er vi ved at være hjemme igen. Meget af det, vi frygtede omkring rigide regler og besvær, blev slet ikke til virkelighed. Jeg håber, at min beretning vil være med til at give dig ro i maven, hvis du overvejer en tur sydpå.

Når vi en dag vender tilbage til et liv med mindre Corona og færre regler, så tror jeg, at vi vil sætte pris på de åbne grænser og den lette og ukomplicerede adgang til andre EU lande, som EU står for.

Det glæder jeg mig i hvert fald til – for bekymringerne omkring restriktioner, regler, formularer, tests, gyldighed, coronapas og det løse gjorde, at jeg ikke rigtig kunne glæde mig til denne ferie. Og forventningens glæde er – om ikke den største – så i hvert fald halvdelen af en god sommerferie for mig.

Bilferie i Europa i skyggen af CoVid19

Vi har udfyldt papirer både til Italien og Frankrig, men de er ikke kommet i brug.

Vi blev testet hjemmefra, men har ikke vist hverken testresultat eller Coronapas. Hverken ved grænsen til Tyskland, Frankrig eller Italien. Vi er selvfølgelig testet inden afrejse og overholder vores del af aftalen.

Da det viste sig at være umuligt at blive testet i Frankrig, var vi nødt til at springe testen over, da vi skulle videre til Italien. Ved grænsen til Italien var der heller ingen kontrol, så vi kørte endnu en gang over en grænse uden at blive kontrolleret.

Vi bruger mundbind, når de lokale bruger mundbind. Dvs kun indendørs og i de fleste butikker. Alle er meget pragmatiske omkring det.

Der er ingen udenlandske turister i Frankrig, bliver spændende at se i Italien ..

Bye Bye 2020 – farvel Corona 😷

Træt af Corona? Helt sikkert! Sarah Connor har skrevet en fantastisk sang, der rammer præcis hvordan jeg har det med Corona. Den bringer mig håb og tro på, at der er bedre tider forude.

Læs med herunder i min oversættelse – måske rammer teksten også noget hos dig? Kan du genkende det?

Bye-bye 2020

Jeg har ikke noget at lave i dag
Og verden er lukket ned igen
Jeg slår mig ned igen
For alt andet giver alligevel ingen mening
Ja, alt er okay
Jeg er okay, nej, egentlig ikke
For efter min mening går det alt for langsomt
Jeg orker ikke mere
Al den snak så frustrerende

Lad os spole fremad
Og lade som alt er okay igen?

Og så holder vi en kæmpe fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at være sammen
Gamle og unge og store og små
Ingen er alene hjemme mere
Ved du hvad jeg holder af at drømme om for tiden?
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”

Bye-bye
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”
Bye-bye

Jeg malkede geder
Og pressede olivenolie
Jeg plantede en urtehave
Jeg mediterede for at undgå stress
Ja, jeg ville også gerne have lært et nyt sprog
Og have dyrket en masse sport
Men det har jeg desværre ikke
Og jeg har heller ikke grinet nok
Kun halvvejs lykkedes hjemmeundervisningen
Og stadig eksploderede det

Lad os spole fremad
Og lade som alt er okay igen?

Og så holder vi en kæmpe fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at vi er sammen
Gamle og unge og store og små
Ingen er alene hjemme mere
Ved du hvad jeg holder af at drømme om for tiden?
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”

Det er slut
Alt det lort med afstand
Jeg vil rejse tilbage til Island
Jeg vil ha’ nærhed og sjov
Og drikke af det samme glas som dig
Og forestil dig, at du også kan få opfyldt et ønske

Ja, vi holder en stor fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at være sammen
Gamle og unge og store og små
Ingen hjemme alene mere
Ved du hvad jeg kan li’ at drømme om lige nu?
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”

Se videoen og lyt til sangen her ❤️

Og så holder vi en stor fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at være sammen
Photo by Caio on Pexels.com

Premiere

Jeg skyndte mig hjem, så jeg kunne nå premieren klokken 16 på YouTube. Jeg nåede hjem tids nok til nedtællingen ..

Nedtælling

Men hvilken premiere? Jeg er jo vild med en tysk sangerinde ved navn Sarah Connor. Hun er helt fantastisk, hendes sangtekster rammer mig lige i hjertet. Hun har bl.a. lavet en række sange til sine børn. Sange, som siger alt det, jeg også har på hjerte.

Hun har lavet en sang om 2020. Hun synger “es ist vorbei – bye-bye” om det her forbandede år. Jeg kan kun tilslutte mig; jeg vil være sammen med mine venner, drikke af samme glas, være tæt sammen, rejse langt væk, jeg vil synge og danse og glemme al det pis med afstand!

Det er en superfed sang, hun har gjort det igen; skrevet en sang, der rammer mig lige i hjertet – jeg elsker den sgu ❤️

Se videoen lige her ❤️

Advent

Omsider eller måske allerede 1. søndag i advent. Det er officielt jul, selvom nedtællingen her har været i gang lææææænge!

Vi har hvert år en adventskrans – ofte er det en af gran med røde eller hvide lys. I år er den lidt anderledes, men stadig med gran på.

Vi prøver så vidt muligt at afsætte tid til samles om adventskransen, men sådan en søndag er kort, og der masser, der skal nås her blot 4 uger før jul! På denne søndag skal knægten til e-sport, adventsgaver skal pakkes ind, vi skal handle og i biografen og se Julemandens Datter 2 og så skal der jo også spises aftensmad og laves madpakker .. Og så er det aften …

“Vi når det nok, skønt dagene er korte”

si’r Pølsevognens Ella og skovens Karl Emil

Men advent .. hvorfor? Ordet advent stammer fra latin adventus, som kan oversættes til ankomst – altså Jesu fødsel.

Præcis som med juletræet har vi adopteret adventskransen fra Tyskland. Den tyske teolog Johann Hinrich Wichern introducerede adventskransen allerede i 1839 i Tyskland. Den så anderledes ud med flere lys, men ændrede sig til at bestå af en grankrans med 4 lys, et for hver søndag frem til Jesu fødsel.

Den runde krans er symbol på det uendelige: begyndelse og slutning, liv og død i et uendeligt kredsløb. De grønne grangrene symboliserer håb, liv og genfødsel.

Adventskransen var ret udbredt i Tyskland i starten af 1900-tallet – også i Sønderjylland som dengang var tysk. Da Sønderjylland blev dansk, bredte traditionen sig til resten af Danmark.

Under 2. Verdenskrig blev adventskransen bundet med røde bånd og hvide lys – og den tyske (!) skik blev udbredt i danske hjem som et symbol på håbet om et frit Danmark. Over 100 år efter traditionen startede i Tyskland var adventskransen i 1946 så udbredt i Danmark, at den fik sit eget julemærke.

I dag antager kransen mange former og farver, og der er frit slaw. Adventskransen anno 2020 er mangeartet og smuk i fine farver, med blomster og blade, sølv og glimmer. Mange har skiftet grankransen ud med andre smukke kranse, men de 4 lys er stadig en tradition hos mange danskere 181 år efter den første adventskrans spredte glæde og hygge i Tyskland.

Würzburg på sommerferiens 9. dag

Vi har tidligere været i Würzburg for at overnatte, men vi har aldrig rigtig oplevet byen. Denne gang skulle vi kun køre små 4 timer fra Hannover, så vi var allerede i Würzburg midt på dagen. Da vi kom frem, var det stegende varmt, og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Danmarks regn og rusk var næsten glemt!

Vores hotel hed Ghotel, og det var topmoderne og centralt placeret. Jeg havde bedt om et værelse med udsigt over byen, og vi havde bestilt morgenmad på hotellet. Mon vi også her ville få en vores morgenmad i brun pose? Mon det er standarden under Corona? Ghotel er et moderne hotel med styr på sagerne. De havde også styr på deres Corona tiltag – uden at pille kvaliteten ud af opholdet som på Ana Arthotel i Hannover.

Vi fik værelse på 11. sal med en fortryllende udsigt til Würzburgs flotte skyline med slotte, katedraler, kirker og vinmarker på bakkerne om byen. Vi rev os løs fra udsigten og gik en tur mod centrum via parken, der fører ned til Residenzgarten. Det var tæt på 30C, og der var hedt – selv under de store træers skygge.

Vi passerede et mindesmærke ‘Weg der Erinnerung’ for de jøder, der blev ført bort til KZ lejrene ad netop den vej, vi stod på. Ud af byens 2000 jøder, vendte blot 20 tilbage til Würzburg efter krigen. Vi nåede desværre ikke forbi stationen, hvor der netop i juni er åbnet et mindesmærke. Mindesmærket består af efterladt bagage foran stationen som symbol på de mennesker, der blev deporteret fra hovedbanegården og aldrig vendte hjem.

Vi stoppede ved et krigsmindesmærke for faldne lokale soldater fra de tyske krige. På væggen bag den kæmpemæssige statue af 6 soldater, der bærer deres faldne kammerat, stod tusindvis af navne. Det gør altid indtryk, når der på den måde sættes navne på. Alle de skæbner …

Vi gik videre til slottet Würzburger Residenz og slentrede rundt i den fantastiske slotshave. Haven minder lidt om Mirabelhaven i Salzburg. Der var kælet for alle detaljerne. Blomsterne var fantastiske, der var fine statuer, hemmelige hjørner, skyggefulde kroge og flere springvand.

Slottet var også smukt – det er senbarok, og det regnes for et af Sydtysklands fineste barokslotte. Det tog intet mindre end 60 år at bygge og indrette det! Det blev kraftigt skadet under krigen, men blev reddet af en amerikansk soldat med forkærlighed for kultur. I dag er det del af Unescos verdenskulturarv.

Vi gik videre ind mod centrum ad de gamle smukke gader forbi katedralen og rådhuset. Vi gik ned til den gamle bro over floden Main, Alte Mainbrücke, hvor det summede af liv.

Vi fandt et sted, hvor vi kunne sidde udenfor og spise. På Sternbäck havde de Flammkuchen – og det var nøjagtig dét, jeg havde lyst til! Det var en varm og lys sommeraften, og der var mange ude at spise, og der var et leben overalt. Vi fik Apfelstrudel til dessert.

Bagefter gik vi tilbage til vores hotel og købte lidt at drikke på hotellet. Vi nød udsigten fra vores værelse og tilsidst dejsede vi trætte om.

Glimt fra Würzburg ☀️

Würzburg er en fantastisk smuk og spændende by. Ghotel var det perfekte valg; hotellet ligger rimelig centralt ifht centrum, og der er den smukkeste udsigt over byen. Desuden var morgenmadsbuffeten fantastisk – på trods af Coronaforholdsreglernes begrænsninger. Maden var portionsanrettet i Weck glas i forskellige størrelser. På med masken, op til buffeten, tilbage til bordet, af med masken. Det fungerede så fint, og det føltes ikke som en plan B – maden var lækker og smukt arrangeret. Det var superdelikat, at man ikke skulle fiske maden op fra store fade.

Da vi havde revet os løs fra vores fantastiske room with a view satte vi kursen mod Italien. At tænke sig … Italien. Jeg havde ikke troet på det undervejs, og nu .. nu var vi på vej!

Kim Wilde koncert

Vi var til Kim Wilde koncert her til aften. Vi skulle have været til 50 års fødselsdag, men den blev aflyst for blot 4 dage siden. Min mand handlede hurtigt og sikrede os 2 billetter til koncerten på Royal Stage i Hillerød. Der var fyldt med unge mennesker på 50-65 år. Der var ingen ståpladser, … Læs resten Kim Wilde koncert


Ghotel, Würzburg, Germany

Forleden ramte den mig igen. Corona-tristessen.

Vi så nyheder, og der stod en mand fra udenrigsministeriet og slukkede for lande rundt om os, som en kræsen pige i “Dagens Mand”.

Lige dér mærkede jeg snerten af den dybe tristhed, som også var min gæst under nedlukningen. En helt særlig dyb tristesse med et klægt lag magtesløshed ovenpå.

Suk.

Vi har ikke nogen rejse planlagt, og det er usædvanligt for os. Der er efterårsferie om 7 uger, og der er 4 måneder til jul. Intet planlagt, og det nager mig.

“Where are you going?”

“Nowhere”

Det gælder om at sørge for afbestillingsforsikring, siger UM.

Sidste år holdt vi nytår hjemme for første gang i mange år. Det gør vi ikke igen. Holte er ikke Berlin. Vi var de eneste, der fyrede fyrværkeri af. En enkelt dame kiggede bebrejdende på os fra sin altan. På den anden side af søen, hvor de rige bor, var der masser af fyrværkeri. På vores side var der bare os.

Hej Hannover! Sommerferie dag 8+9

Vi ankom i god tid til Hannover. God tid, tænker du måske – til hvad? Jeg ville så gerne nå Primark inden lukketid – og det lykkedes! I Hannover ligger Tysklands største Primark på knap 9000 m2.

Vi checkede hurtigt ind på vores lidt mærkværdige hotel Ana Arthotel. Det er centralt placeret og med udsigt til rådhuset og rådhuspladsen. Det virkede som om det var lukket. Lyset var slukket, men der dukkede en op i receptionen.

Vores værelse var pænt stort, og der var et pænt badeværelse. Der var tordnende varmt, så vi åbnede alle vinduerne. Solen var på vej frem, og det var vel omkring 27C.

Hannover er kendt som en af Tysklands kedeligste byer. Det er nok lidt ufortjent, for der er brandgode shoppingmuligheder i city, men derudover har vi ikke rigtig spottet det fede ved byen. Endnu ?

Det er en universitetsby, og der var mange unge mennesker på gaden. Vejret var godt, vi var på ferie, så humøret var højt!

Hannover blev kraftigt bombet under krigen, og det er kun hist og her, at der er gamle bygninger. Nær vores hotel stod resterne af en udbombet kirke, Aegidienkirche fra 1100-tallet, som er et mindesmærke. Der er desuden en gammel bydel, hvor man samlede de oprindelige huse, som overlevede bombardementerne. Ja, du læser rigtigt; man flyttede de gamle huse sammen og skabte en gammel bydel Altstadt.

Vi havde udsigt til Neues Rathaus – det nye rådhus, som er fra 1913. Vi så det kun fra vinduet – det lignede en domkirke (se foto) og havde et klokketårn med klokker, der jævnligt bimler – nærmest natten lang. Rådhuset skulle efter sigende være en af Tysklands 80 største seværdigheder. En anden gang må vi udforske det 😅 og måske også nogle af de andre seværdigheder i Hannover.

Til gengæld er centrum bygget op med store brede gågader med udendørsservering og store butikker. Det er den del, vi kender.

Hotellet lå meget centralt; vi gik ned ad Osterstraße mod city og nåede Primark på små 10 minutter. På med masken og på hovedet i Primark. Det var fantastisk – der skal meget mere end en maske til at forstyrre min fornøjelse ved at købe lækkert billigt tøj til knægten, der nu er avanceret til str 13/14 år 🤷🏻‍♀️ og lækkert tøj til mig selv 😅

Da jeg havde tømt Primark, gik vi på Blockhouse am Kröpcke. Vejret var oplagt til at sidde udendørs, og vi havde lyst til bøf og salat. Vi tog masker på, fik anvist bord og så af med maskerne igen, da vi sad ned.

Vi fik en bøf, bagt kartoffel, hvidløgsbrød og en lækker tysk salat med syrlig dressing. Det var supergodt; vores bøffer var stegt præcis som vi ønskede dem (medium-rare) – og dejligt møre.

Vi sov elendigt den nat. Det var tordnende varmt, så vi måtte have åbne vinduer – og der var åbenbart gaderæs udenfor, der blev bremset kraftigt op og sat igang med hvinende dæk – og så var der udrykning og klokkebimlen.

Nå, intet kan slå os ud på ferie – efter en god morgenmad er vi klar igen. Vi gik ned i receptionen. Der var stadig slukket lys. En træt dame udleverede 2 brune poser med morgenmad. Vi måtte be’ om en tredje til vores søn. Vi kunne selv trække kaffe i kaffeautomaten. Oppe på værelset kiggede vi i poserne. En yoghurt, en Corny müslibar, en vand, et æble og en præfabrikeret sandwich. Wtf?!

Jeg tog en bid af min sandwich. Den var våd og slasket. En tår af kaffen afslørede, at det var dårlig automatkaffe. Øv!!!

På Osterstraße spottede vi en gul morgenmadscafe, 7Sundays – og vi valgte at gå derhen. Vi stod i kø udenfor i et kvarters tid, før vi fik et bord indenfor.

Maden så fantastisk ud, da vi fik den, meeen…

På mine Huevos Rancheros var der færdigkøbt guacamole, der smagte af tube. Pandekagerne var ikke frisklavede, men af den type man køber i en pose; tørre, fluffy og smagløse. Min mands æg var underdone 😳 Kaffen var virkelig god. Der duftede ikke af nybagte pandekager, i stedet havde de et ‘samlekøkken’, hvor de fremtryllede Instagrammable retter frem.

Farvel Danmark – kurs sydpå! Sommerferie dag 7

Vi stod op, kastede det sidste i bilen, tjekkede alle hjørner i huset for at sikre os, at alt er med og at vi efterlader huset pænt. Og SÅ afsted!

Vi kørte afsted i pisøsregnvejr. Vinduesviskerne var i højeste gear – ligesom vores humør! Vi kørte stik syd. Væk fra regn og rusk. Ned til solen, sommeren og varmen!

Morgenmad ville vi snuppe undervejs. Da vi kom kørende ad Ringstedvej, så jeg pludselig en mand med en bagerpose. Der måtte være en bager i Kvanløse – og det var der! Lidt længere fremme lå Ragnhilds – Ragnhild sælger morgenbrød, kaffe, smørrebrød og kioskvarer. Det var alletiders butik. Kan klart anbefale at stoppe der, hvis man er på de kanter. Vi fik smurt morgenbrød; gode friske boller med en gavmild skive ost og god kaffe.

Vi kørte mætte og glade videre sydpå. Vejret var efterårsagtigt, men det var fuldstændig ligegyldigt, for vi kunne allerede fornemme solen forude. Vi krydsede grænsen. Der var ingen kontrol ind i Tyskland, men der var lang kø til den danske grænse sydfra.

Det regnede hele vejen til Hamburg, hvorefter det begyndte at stilne af og temperaturen begyndte at stige. Vi kørte lige durk gennem centrum af Hamburg, forbi Alstern og springvandet, forbi rådhuset og hovedbanegården … skønne gamle Hamburg ❤

Hamburg

Distrikt Coffee

Normalt er der kø og ventetid på Distrikt Coffee, når man dukker op op ad formiddagen på en smuk varm lørdag i juli.

I Coronasommeren 2020 er det desværre ikke helt som normalt Vi fik bord med det samme, og selvom det er rart, så er det også ildevarslende. Alle borde udendørs var optagede, men vi fik bord indendørs med det samme. Her er færre mennesker end normalt.

Man skal vide, hvor Distrikt Coffee ligger og gå efter den, for den er godt gemt i en af Berlins stille beboelsesgader. I starten var Distrikt Coffee kendt for de lækreste pandekager i Berlin, men naboklager satte en stopper for pandekagebageriet. Nu fås de legendariske pandekager kun i søstercaféen Annelies i Kreuzberg. Naboerne i Bergstraße slipper for at tænderne løber i vand hver morgen pga pandekageduft fra Distrikt Coffee. Det betyder dog ikke, at man ikke kan få lækkerier, der kan få søde tænder til at løbe i vand. Det kan man. Mere om det senere 😋

Jeg bestilte avocado toast på lækkert surdejsbrød med sprød skorpe (jeg er næsten sikker på, at det er fra Albatross Bakery?) med 2 pocherede æg (extra), ristede cherrytomater, den mest fantastiske green goddess dressing drysset med Nigellafrø.

Avocado Toast ❤️🥑

Det var SÅ godt. Jeg er vild med green goddess dressing, og den her var særdeles god – der var vist lidt hvidløg i?

Green Goddess er en salatdressing, der typisk indeholder mayonnaise, creme fraiche, kørvel, purløg, ansjoser, estragon, citronsaft og peber.

Som sød afslutning delte vi en French Toast med blåbærkompot, kansende sprøde karamelliserede valnødder, fed crème fraiche (eller mascarpone?) og ahornsirup. Det var SÅ lækkert!

Kaffen kommer fra Fjord Coffee, og det giver altid en fantastisk lækker flat white.

Det var vores sidste brunch i Berlin i denne ferie 😨 I morgen spiser vi hos den lokale bager og derefter vender vi næserne hjemad. Vi skal nå en færge 13:30.

Men først .. en hel dag i Berlin! Vi har en stribe steder, vi skal nå forbi i dag; Weinbergsparken ig den blå legeplads, Ku’Damm, Potzdamer Platz ..

Link til Distrikt Coffee ❤️

Vietnameseren nede på hjørnet

På hjørnet af vores gade ligger en vietnameser, som er helt fantastisk. Vi har spist der flere gange, og det var også planen i går.

Vi gik byen tynd i 28 graders høj sol, og da vi havde siddet lidt på en bænk på pladsen mellem Max Beer Strasse og Alte Schönhauser Strasse. Der var et Leben på pladsen; børn der kravlede og hoppede og gyngede, folk der spillede bordtennis og unge mænd, der spillede beachvolley. Og mange, der bare nød en øl i solen. Det var det fedeste sted at tilbringe en lille pause.

Til sidst gik vi over på Qua Phe og fik et bord udenfor. Vi bestilte 2 spændende retter hver – til at begynde med fik jeg Ban Bao Classic – en dampet Knödel fyldt med sprøde grøntsager og vandkastanier, glasnudler og krydret svinekød. Den smagte SÅ godt!

Qua Phe er fantastisk – maden er så anderledes og altid med ingredienser, jeg ikke lige kender (galadium fx). Jeg har ikke været i Vietnam, men jeg forestiller mig, at det er sådan autentisk vietnamesisk street food smager. Qua Phe er ofte ret travl, og de kun tager kontanter. Normalt sidder man tæt, men pga Corona må der kun sidde ét selskab pr langbord. Der er ikke lagt op til, at man bliver hængende hele aftenen, men det er fristende, for det ligger et hyggeligt sted med masser af liv.

Derefter fik jeg tomat-tamarind-suppe med frisk tofu, ananas, bønnespirer, galadium og friske krydderurter. Den havde en fin sødme fra tomaterne perfekt bakket op af syrlig tamarind. Superlækkert 🥰

Tomat-tamarindsuppe 🥘

Vi bestilte to desserter til deling; en bao med dip af kondenseret mælk, samt en sticky rice ‘kage’ med kokosmælk-dip. Vi fik også en iced matcha latte på havremælk – det gør den lidt sødere og tager lidt af matcha’ens ‘sunde’ smag.

Alligevel mente vi, at vi godt kunne rumme en is på vejen hjem fra Cuore di Vetro. Der var laaaang kø for at få frisklavet is efter italiensk opskrift. Jeg fik en suveræn pistacie-is. Den var så god, at jeg overvejede at gå tilbage og købe for en ekstra kugle til for 2 euro 😅