Feber og ondt i halsen – ny coVirkelighed dag 30

Efter nogle superhyggelige dage i sommerhuset, havde knægten det skidt torsdag morgen. Han stod faktisk slet ikke op, men lå og sov det meste af torsdagen. Han havde 38 i feber, og han klagede over ondt i halsen. Om natten lå han limet ind til mig. Han ville slet ikke slippe mig. Hans krop var…

Aprillisten

Elskede omskiftelige lunefulde april .. Du er her jo allerede, og aprillisten burde for længst være klar. Men der står Corona med fede typer hen over det hele.  Her i april vil jeg Fejre påske med min familie; pynte påsketræ og kigge efter påskeharen I år vil jeg dvæle lidt ved påskens budskab om at…

Mentale skoleforberedelser i en ny CoVirkelighed på dag 30

Vi er vist alle utålmodige efter at komme ud på den anden side, men jeg kan jo godt se, at det ikke er lige om hjørnet. Heldigvis åbner skolen igen næste mandag for de små klasser – hvilket betyder, at vores søn skal i skole igen. Det bliver skole på en ny måde, og det…

Den gamle landkrabbe – ny CoVirkelighed dag 29

Vi var nede på krabbebroen og fange krabber i det fine solskinsvejr. Vi havde forberedt knægten på, at hvis der var mange på krabbebroen, så ville vi opgive krabbejagten. Men der var ikke særlig mange mennesker. Det var superhyggeligt, og vi kunne endda købe en latte to go. Heldigvis var der mange krabber – knægten…

Solnedgang i sommerhuset – ny CoVirkelighed dag 28

I påskeferien var vi i Rørvig i et lejet sommerhus – det lå kun 850 meter fra havet, så næsten hver aften gik vi ned for at se solnedgang over Kattegat. Vi gik langs Dybesø ned til stranden – og alene turen langs den stille blanke sø var smuk. Trækgæs landede på søen, og et…

Den helt rigtige beslutning – ny CoVirkelighed dag 27

Her i sommerhuset tog det længere tid end forventet at sove og stå op. Jeg vågnede ved at spætten hakkede i et nærliggende træ og solens stråler lokkede os ud af fjerene. Vi tog os gooooood tid til bare at være. Vi så lidt tegnefilm, og så sprang vi direkte til frokosten. Efter frokost løb/gik/skatede…

I eksil – ny CoVirkelighed dag 27

Jeg sidder i sommerhuset og ser SvampeBob Firkant med min søn. Vi kom herop lige til middagstid. Vi har spist, pakket ud og har været ude at gå. Vi gik ned til havet og så solnedgang. Vi passerede Dybesø på vejen. Den lå stille og blank og skinnede som sølv. Vi bookede sommerhus i påsken…

Syng! Ny CoVirkelighed dag 25

Vi deltager ikke i fællessang, for der er ingen, der synger her. Kun mig i bilen 😆 Jeg elsker at synge – det har jeg altid gjort. Nogle af mine tidligste minder er bilturene til Rørvig, hvor vi sad på bagsædet i folkevognen i tyk cigaretrøg, uden sikkerhedsseler og skrålede med på Shu-Bi-Dua. Den sidste…

Tilbage til kødgryderne – ny CoVirkelighed dag 21

Når jeg ser på Instagram og Snappen, hvad min omverden foretager sig i Coronatiden, så kan jeg se, at der er et voldsomt stort fokus på hjemlige sysler. Pludselig er vi alle Hausfrau m/k. Der bliver strikket, syet, hæklet, syltet, plantet, lavet mad, bagt, hamstret gær, byttet surdej, ordnet blomsterbede, ryddet ud og samlet til…

Velkommen til hverdagen

Jeg sov monsterdårligt i nat. Jeg vågnede et par gange ved, at jeg havde hedeture. Af med dynen, brr, på med dynen, pyh, af med dynen. Måske er overgangsalderen sat ind? Måske er det bare skiftet fra ferie til hverdag, der laver lidt kuk i søvnmønsteret. Omsider ringede vækkeuret, og da jeg så skulle lægge…

Tilbage til leverpostejsmadderne

Vi stod tidligt op, pakkede sammen, gjorde rent og forlod sommerhuset inden 10:30. Bilen var fyldt til randen af vores habengut. Det, der var pakket stramt sammen på vejen til sommerhuset var nu brugt, krøllet og ikke helt så struktureret. Nærmere eksploderet. Vi spiste morgenmad på Hotel du Vest i Nykøbing. Det var rigtig fint…

Feriens sidste vers

Påskeferien synger på allersidste vers. En aldeles fantastisk påske her i Ebbeløkke, som står i skærende kontrast til en aldeles forfærdelig påske på den anden side af jorden. Jeg krymper mig, melder mig lidt ud, lukker lidt af for verden. Det ubærlige står med store typer sort på gult. Selvom det niver i mit hjerte,…

Sidste vers

Påskeferien synger på allersidste vers. En aldeles fantastisk påske her i Ebbeløkke. Jeg sidder på terrassen og dovner, mens jeg får lidt sol på mit vinterblege legeme, mens jeg lytter til bølgernes fjerne brusen, vindens susen i træerne, koglernes knipsen og fuglenes forårssang. Det er SÅ skønt, og jeg har ro indeni. Ok, der er…