At få konstateret astma

I november fik jeg konstateret astma. På sin vis måske ikke den store overraskelse, men alligevel et kæmpestort chok for mig. Symptomerne var der jo. Jeg gik bare ud fra, at jeg var en svagpisser i særdeles dårlig form, og at det er derfor, at jeg hiver efter vejret. På løbebåndet føltes det som en kombination af at få en kniv i ryggen og have ild i brystet efter 2 minutter. Så jeg gjorde som jeg altid gør, når jeg er i dårlig form: Jeg træner ekstra hårdt. Smerte er jo et tegn på svaghed!

Hårdt presset bestilte jeg tid hos lægen. Fine røntgenbilleder. Men lungetesten .. epic fail. Jeg gik hjem fra lægen med en recept på astmamedicin. Jeg havde ingen spørgsmål, for mit hoved var HELT tomt. Jeg holdt det ud i strakt arm. Distancerede mig fra det. Det er jo ikke noget særligt.

Og knaldede realiteten mig så hårdt som en teglsten i panden: Du har en kronisk sygdom, dine lunger kæmper for at få luft. Farvel til at føle sig rask, sund og stærk – goddag kronisk sygdom og medicin hver dag. Arj men .. fuck! Denial er ikke en vej ud. Jeg er nødt til at ta’ det seriøst.

Der er ikke den store forskel, andet end at jeg før følte mig som svæklingsmølf, nu føler jeg mig som svæklingsmølf.. Jeg kan ikke mærke forskel på før og efter medicin.

Lige bortset fra at medicinen giver mig knastørre læber, tør mund, tør hals og ekstra hoste. De første par uger smadrede medicinen min stemme fuldstændig. Jeg kunne ikke genkende min egen stemme i de første 2-3 uger. Da jeg startede på lederkursus, måtte jeg starte med at forklare, at min hæse stemme og min hoste skyldtes astmamedicin – ikke Corona.

Jeg har prøvet at træne et par gange, siden jeg kom på medicin. Jeg har byttet løbebåndet ud (af hensyn til mine hælsporer), og jeg gav den så en skalle på en ellipse trainer i stedet. Den første gang var det ret fedt, og det føltes bedre, men i sidste uge var ellipse traineren ved at ta’ livet af mig efter få minutter.

Skal til kontrol i næste uge. Jeg tager min medicin, som jeg skal, jeg har ikke glemt den en eneste gang. Det er måske bare en fase.

Augustlisten

Bedre sent end aldrig .. august er i fuld gang. Jeg har været tilbage på kontoret i en evighed. August er snart godt brugt. For at være ærlig så er det blevet efterår, sommeren er allerede langt borte.

Jeg synes godt, at man de sidste uger har kunnet mærke, at efteråret står for døren og puster køligt gennem brevsprækken. Og nu er det så kommet ind ad døren og har blæst sandaler og sommerkjoler langt væk. “Sommervejret rammer et lav(tryks)punkt” siger meteorologerne i dag.

I august har vi masser af ting på tapetet:

  • Få styr på hverdagen igen. Efter et par uger med undtagelsestilstand, så er taskerne nu på plads i kælderen, tøjet er vasket rent, hytten er rengjort og klar til at blive gjort beskidt igen.
  • Vi prøver at forberede præteenageren på en hverdag med skole, men det er ikke noget, han umiddelbart har brug for. Mener han.

Læsestof

  • Jeg er halvvejs igennem ‘Hvis ikke vi taler om det’ – jeg er grebet af Leonora Christina Skous fortælling om hendes rejse fra ung til voksen. Også i min familie taler vi ikke om tingene. Jeg har prøvet, men når en samtale kræver to parter, er det svært. Når man mødes af et ‘jeg er uenig, og jeg vil ikke tale om det’, så står man der. Uforløst. Gulvtæppet i mit barndomshjem ligger i loftshøjde, så meget er der efterhånden fejet ind under det.
  • Bagefter vil jeg læse ‘Why the Germans do it better’. Der er en måned til det tyske valg, og det kommer til at have stor betydning for os i DK, hvem der vinder magten, så det er rette tid til lidt opkvalificering.

Sundhed

  • Få vores nattesøvn. Det gør så stor en forskel at have sovet nok. For mig er det simpelthen nødvendigt. Jeg bliver et bedre menneske af at sove. For alle.
  • Jeg har meldt mig ind i træningscentret igen, for jeg er nemlig færdigvaccineret. Jeg skal af med ferieflæsket. Med mit kendskab til fitnessbranchens marketing-årshjul, så får jeg et godt tilbud i min mailboks en af de første dage i august. Tjek, den kom som kaldet.
  • Jeg træner nu 3 gange om ugen. Tung styrketræning og forfra på løbeprogrammet. Jeg øger min vægt hver gang, så jeg er tilfreds. Fx Incline Dumbell Press har jeg øget fra 6 til 10 kg på 3 uger. Mit mål er at kunne løfte 18 kilo igen, men det tager år at nå dertil. If ever.
  • Jeg snupper en måned med delvis Nupo-kur. Jeg erstatter min frokost med Nupo, og forsager (næsten) alle snacks, undtagen mandler og edamamebønner. Det skulle gerne i løbet af et par uger reducere min appetit, hvorefter jeg ikke er grovsulten 2 timer efter et måltid længere.
  • Det tager 21-29 dage at bryde en vane, og Nupo er for mig den perfekte makker til at bryde feriens madvaner med.

Mad

  • Vi har spist på Avobaren. Gæt hvad vi fik. Ja – avocado! Vi skal tilbage dertil! SÅ godt! Jeg elsker nemlig avocado, selvom det er så meget mainstream.

Fun stuff

  • Vi skal se Ternet Ninja 2. Selvfølgelig skal vi det! Glæder mig til at komme i biografen igen 📽
  • Vi skal i Sommerland Sjælland sidst på måneden. Det bliver sjovt!
  • Kigge fremad – hvis ikke vi kommer til New York i oktober, så kommer vi til Berlin til nytår. Vi skal se at få bestilt ❤
Avobaren

En lille løbetur senere

Øj, jeg var morgenmuggen tidligere. Det er jeg inderst inde stadig, men nu løb jeg 2×1 minut og gik 28 minutter ude i det solbeskinnede lysegrønne forår. Det gav lidt mere humør. Løb er altid en god idé, når hjernen nedsmelter.

Det er hårdt. Jeg er stadig i gang med løbeprogrammets uge 1, hvor jeg skal løbe 2×1 minut. Efter 1 minuts løb må jeg stoppe, jeg hoster af anstrengelse, hiver efter vejret og må have hovedet nedad. Det er så hårdt.

Uge 1 er den hårdeste uge i hele programmet. Jeg har gentaget uge 1 i en måneds tid nu. Nu går jeg snart videre til uge 2. På ugens sidste dag (søndag) skal jeg løbe 2 minutter nonstop. En Marathon for mig, og jeg ved, at det er min vilje, der skal trække mig igennem. Det bliver med blodsmag i munden, lunger der næsten hostes ud og et hamrende hjerte. Men jeg ved, at jeg kan 🤘

I næste uge går jeg videre til uge 2 efter en måneds tilvænning på uge 1. Man skal gå langsomt frem, når man er ældre, overvægtig og har en historik med overbelastningsskader. Det her skal fungere.

Op på hesten igen 🐴

Disclaimer: Langt whiner-indlæg om tidlig overgangsalder.. Når jeg sover og spiser godt, har jeg altid haft masser af overskud – og når jeg i perioder ikke forkæler mig selv med sund mad og rigelig søvn, så har jeg altid kunnet performe alligevel. Jeg har altid kunnet knokle mange timer om dagen, men nu er det som om jeg har ramt en mur.

30% af mit liv er minusdage

Grænsen for min formåen har flyttet sig. Det er som om min krop sætter ud. Jeg løber tør for energi, uanset om jeg sover 7-8-9 timer. Jeg orker ingenting, og når min cyklus kun er på 24 dage, så er det kun 17 dage hver måned, hvor jeg rent faktisk er rimelig velfungerende. Dvs. 30% af tiden er minusdage for mig. Det er altså meget!

Efter mange år hvor jeg intet har mærket til min menstruation, så er jeg nu begyndt at få kraftige smerter og migræne under menstruationen. Jeg har svært ved at sove og svært ved at fungere normalt. Jeg er overfølsom og pirrelig et par dage op til, hvor jeg er parat til at opgive alt. Og jeg mener: A L T. Min selvtillid styrtdykker, og jeg er parat til at råbe P I K og skride fra det hele. Men et par dage efter er alt ok igen. Psykisk, i hvert fald.

Psykisk er jeg begyndt at frygte de 30% – den uges tid, som jeg kan rive ud af kalenderen. Jeg er begyndt at planlægge efter det. Så få vigtige møder som muligt, helst ingen aftaler, for jeg ved ikke, om jeg kan, og jeg vil ikke presse mig selv. Jeg kan som regel godt – med Panodil og Ipren i max dosis, så går det lige. Sådan har det ikke været før. Det er tiltagende, og det er ikke særlig fedt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op.

Oveni det ligger hele Corona’en ovenikøbet og stjæler energi, fordi alt det gode og sjove (fx ferier, fødselsdage og oplevelser) er suget ud af livet.

Ondt over det hele

Jeg har ondt i fødder, hofter, ryg og mellem skulderbladene. Jeg har fået skader pga løb, og det mærker jeg i det øjeblik, jeg sætter fødderne på gulvet om morgenen – AV! Dertil de kraftige menstruationssmerter (3 dage hver måned) og migræne (1-3 dage pr måned). Jeg er gået fra ikke at have ondt til altid at have ondt et eller andet sted.

Forleden var det min højre skinnebensknogle, der gjorde sindssygt ondt og holdt mig vågen den halve nat. Det er gået væk igen, men hvad gik det ud på? Jeg har også restless legs, men magnesium hver dag holder det rimeligt nede.

Stolt?

Jeg ikke særlig stolt af mig selv længere. Det er som om jeg har mistet kontrollen over min krop. Jeg kan ikke længere genkende den og dens signaler. Jeg kan ikke identificere mig med, at det altid gør ondt et eller andet sted. At der er så meget, jeg ikke kan. Så til hverdag ignorerer jeg det. Når det er slemt dæmper jeg det med ipren og panodil.

Jeg er blevet det, jeg svor, at jeg ikke ville. En begrænset svag whining bitch.

Udsigt til overgangsalder ?

Meget af ovenstående skyldes sikkert, at min krop er under ombygning. Jeg er 49. Der er overgang forude. Den største ombygning siden puberteten, tænker jeg. Jeg er total udmattet, træt af at have ondt og godt på vej til at blive seriøst overvægtig.

Min krop tåler ikke det samme som tidligere, og det vækker en enorm vrede i mig. Hvis det ikke var, fordi jeg er udmattet, så ville jeg bide tænderne sammen, træne hårdt, løbe mere, spise mindre og kæmpe mig ud af det. Men jeg kan simpelthen ikke. Jeg orker det ikke.

Sick and tired of being sick and tired

Det er lidt som om, at mit liv er gået i stå. Jeg er træt af at ligge på sofaen og falde i søvn inden 21. Jeg er træt af at have ondt, være i underskud, i dårligt humør og i dårlig form. Det er så langt fra mig som person og slet ikke sådan jeg havde forestillet mig mit liv. Hvad hvis det kun bliver værre herfra?

Det er sådan, det skal være

Jeg vil have et aktivt liv. Jeg vil være i stand til at gå 10.000 skridt om dagen, jeg vil have mere overskud og slippe for at have ondt. Det synes jeg egentlig ikke er ambitiøst, men som jeg har det er det MEGET ambitiøst.

Hvad gør jeg?

  • Jeg fortsætter med at træne mine ankler, så jeg kan gå 10.000 skridt uden at få ondt
  • Jeg fortsætter med løbeprogrammet for ældre og overvægtige på laveste blus (jeg løber pt 2 minutter 3 gange om ugen – yay)
  • Jeg spiser sundt det meste af tiden og forsøger at få min nattesøvn
  • Håber på, at det bliver bedre ..

Februarlisten

Februar er en herlig kort måned, og samtidig er det vinterens sidste måned, lyset vender så småt tilbage .. jeg har fødselsdag på månedens sidste dag. Jeg er et sommerbarn, der ved en fejl er født i februar, for februar er absolut ikke min kop te. Det bedste ved februar er, at den er kort 😜

  • Jeg vil starte med at fræse ned på Sophienholm og se lys-udstillingen inden 7. Februar
  • Jeg vil til Copenhagen Light Festival. App’en er downloadet herfra!
  • Jeg vil også gå en aftentur med min familie langs Københavns havn i mørket og nyde lysene fra Lysfestivallen
  • Jeg vil se “It’s a sin” på HBO. Soundtracket er amazing, London i 80’erne var kun noget, jeg drømte om. Og så ramte AIDS.
  • Vi skal fejre Valentines dag med ekstra god mad udefra – men hvorfra?
  • Vi vil sige ja til alle drengens legeaftaler (med dem fra klassen), når nu han starter i skole igen.
  • Og jeg vil finde en bragende god take away middag til min fødselsdag, nu hvor en endagstur til Berlin og Yumcha Heroes er definitivt ude af billedet 😦
  • Jeg skal se at få lavet en ønskeseddel 🎁
  • Læse “Yngre med årene færdig”
  • Lave mine øvelser hver anden dag i håb om, at jeg snart kan stå ud af sengen om morgenen uden at smertende fødder er det første, jeg oplever
  • Få mere motion ind i min hverdag og kombinere det med at ..
  • gå flere skridt og samle penge ind her og dermed ..
  • nyde frosten og solen, mens den er her 🙂
  • prøve at lave en chia kokos pudding og se om det smager godt – ?
  • spise mindre slik, lige bortset fra det gode slik fra Sømods bolcher. Købte en bøtte online, de er SÅ fantastisk! Ønsker mig en bøtte fyldt med dejlige dameskrå til min fødselsdag!
Umuligt at vælge mellem Sømods fantastiske bolcher – 1 af hver, måske?

Løbepause – skadet :(

Mine skønne løbeture. De har været en fantastisk hjælp til at holde humøret oppe. Jeg holder meget af mine mørke løbeture om morgenen, når det er helt stille og mørkt. Desværre er jeg blevet skadet og er nødt til at vente på, at det bliver bedre.

Skadet & løbepause

Fredag 9. Oktober fik jeg smerter i min venstre fod, mens jeg løb. Det var anderledes end noget, jeg har prøvet før, så jeg prøvede at gå lidt, så løb jeg lidt, og tilsidst måtte jeg bare konstatere, at det ikke var forbigående. Jeg havde ondt fra anklen og op ad forsiden af skinnebenet. Om mandagen prøvede jeg at løbe igen, men det var det samme; efter et par kilometer begyndte det igen. Jeg har ikke løbet siden.

Desværre kan jeg først få en tid 9. November (præcis 1 måned efter det skete) hos en fysioterapeut, der kan se på min skade – og forhåbentlig kan fortælle mig:

1) hvad det er
2) hvor længe jeg skal holde pause
3) hvordan jeg genoptræner og
4) hvordan jeg undgår samme rod igen

Status efter 3 uger

Nu har jeg snart holdt 3 ugers pause, og det går bedre. Smerterne på forsiden af skinnebenet dukker kun op, når jeg går ned ad trappe – samt på dage hvor jeg går meget (og når op på 10.000 skridt), men det er blevet bedre. Nu føles det som en forstuvet ankel. Det gør mest ondt på ydersiden af anklen, lige under knoglen. Men det er småting. SÅ ondt gør det ikke. På en skala fra 1-10, så ligger smerten på en 2’er.

Morgenløb

Hælspore

Jeg gik ud fra, at pausen også ville gavne min hælspore, som har været i kraftig bedring over de sidste 2 måneder.. Hælsporen var næsten gået væk i starten af oktober, men efter 3 ugers løbepause er den begyndt at krampe op om aftenen.

Måske hænger det sammen med, at jeg ikke laver mine hæløvelser længere. Dem lavede jeg nemlig, når jeg løb, men nu løber jeg jo ikke lige for tiden, og så glemmer jeg det. Jeg må prøve at huske at få lavet de øvelser, så min hælspore ikke forværres af min løbepause.

Nye løbesko

Før jeg blev skadet, havde jeg bestilt tid hos Løberen i Lyngby til et par nye løbesko, for jeg har en mistanke om, at mine løbesko ikke korrigerer min pronation særlig godt (jeg er både kalveknæet, har knæk-ankel og er platfodet). På Ipad’en i butikken så jeg hvordan jeg løber i mine gamle løbesko: Mine ankler vælter indad ved hvert eneste skridt. Så kan jeg bedre forstå, at senen på indersiden af foden/skinnebenet er presset – !! Jeg købte et par nye korrigerende løbesko fra Nike, og så besluttede jeg mig for at holde en træningspause. Når jeg så er skadesfri, har jeg nogle supergode løbesko at glæde mig til.

Mandag morgen blues

Jeg vågnede lidt før vækkeuret, og jeg vidste straks, at det var løbedag. Og mandag! Jeg stod op, satte øjne (aka kontaktlinser) i hovedet og snørrede løbeskoene. Ud af døren med mig.

Brrr, det var koldt, klokken var 6:15, luften var kold og frisk mod mine bare arme, men det var lyst. Altså, ikke lyst-lyst, men det var en lysere tone af mørk end i fredags, hvor det var buldermørkt. Månen lyste blegt fra en blåsort himmel, og jeg kunne se træernes konturer.

Jeg pilede afsted med tændt lygte gennem de nedfaldne blade. Det var vindstille, og jeg tænker, at det ikke varer længe, før det bliver frostvejr.

På vej hjem fra løbetur lige før daggry

Hjem i bad. Det varme vand gjorde nærmest ondt på mine iskolde arme. Må finde en langærmet løbebluse frem til på onsdag, tænker jeg 🥶

Afsted på cykel til job, og så er ugen i gang!

Efterårsjævndøgn – når dagen og natten er lige lang

I dag er det efterårsjævndøgn, hvor dagen og natten er lige lange. Fra nu af bliver nætterne længere end dagen, og der bliver flere og flere mørke timer. Men netop i dag er vejret dejligt sommerligt, så jeg fortrænger betydningen af efterårsjævndøgn.

Jeg cyklede halvsent hjem fra job klokken 17 efter en virkelig god, udfordrende og lærerig dag. Jeg var træt og havde begyndende migræne, men jeg glemte det hele lidt igen, for der var varme i solstrålerne, bladene lyste gyldent, og det var helt vindstille. Solen var på vej ned i horisonten, og lyset var gyldent. Himlen var blå, og jeg havde glemt alt om Corona, indtil jeg fik øje på en engangsmaske, der var smidt midt mellem de gyldne blade.

Fra i morgen er natten længere end dagen. Jeg løber stadig om morgenen cirka klokken 6:15 – men nu står solen først op efter 7, så det er buldermørkt, når jeg står op. Når gadedøren lukker sig bag mig, er jeg glad for gadebelysningen. Jeg løber ikke gennem skoven længere, for jeg kan ikke se jorden under mine fødder i mørket længere.

Jeg mente ellers selv forrige fredag, at jeg sagtens kunne identificere trærødderne på jorden i tusmørket, men efter en forlæns flyvetur med tilhørende mavelanding, har jeg løbet på de grusbelagte fortove i kvarteret i stedet. Så kan jeg lære det 🙂

For at undgå flere ufrivillige flyveture har jeg investeret 20 kroner (!) i en pandelampe fra Rema. Den er virkelig god, men jeg løber med den i hånden, ikke i panden. Det fungerer rigtig godt, og jeg kan nu se huller, rødder, æbler og andre snedige snublefælder i mørket.

Ellers vil jeg sige, at jeg er begejstret for mine 3 ugentlige morgenløbeture på 3 km. Det er en helt fantastisk måde at starte dagen på. Frisk luft, ud i naturen, ud af hovedet, ned i kroppen. Min løbetur går ned ad de stille villaveje, langs skoven, ned langs mosen og hjem.

På hjemvejen er solen tæt på at stå op, og der er typisk mosekonebryg, som danser over søerne, jeg løber forbi. Det ser spøgelsesagtigt ud, og netop på det tidspunkt om morgenen er der helt stille. Der er ingen dyr, der piler omkring. Jeg møder et par andre morgenløbere og et par søvnige hundeluftere, og vi siger altid ‘godmorgen’. Vi er en helt særlig subkultur, en slags morgenhelte, der er de eneste vågne. Sådan føles det lidt 😉

Mosekonen har travlt
Stille, stille, stille nu står solen op ..
Morgendis


Minusdag

Jeg startede dagen med en løbetur, hvor jeg undervejs tænkte w h a t t h e f * c k .. Det var meget hårdere at løbe end normalt. Jeg holdt pause midtvejs og gik et minuts tid eller to. Min krop har åbenbart en dårlig morgen. Endomondo var dog ikke helt enig i at det måtte være pivringe dagsform; for trods pausen midtvejs løb jeg 3 km 1/2 minut hurtigere end jeg plejer – ? 🤷🏻‍♀️

Senere på dagen fik jeg det mærkeligt. Jeg havde ondt i brystet/maven, oppe under ribbene. Jeg var tæt på at besvime over morgenkaffen, da jeg stod op og vendte et par ting med nogle kolleger. Der var lige et øjeblik, hvor jeg mærkede, at lyden forsvandt, det susede for mine ører, jeg blev mat, min krop slappede ufrivilligt meget af. Jeg lænede mig op af væggen, og så gik det over igen.

Jeg undrede mig, for jeg går normalt ikke rundt og nærbesvimer. Jeg har godt nok lavt blodtryk, og besvimelser kan være en ting i forhold til det, men det har aldrig været et problem for mig.

Jeg nævnte det for sygeplejersken i forbindelse med, at jeg bestilte tid til undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen på onsdag. Hun spurgte, om jeg havde fået noget at drikke. Det kunne jeg ikke lige frem svare klart ja til. En lille smule vand, mens jeg løb, 3 kopper kaffe, men intet vand de første 5 vågne timer. Med andre ord; ret meget kaffe, en portion bircher müsli, en meget hård løbetur, en nærbesvimelse ved halvti-tiden. Det kan jeg godt gøre bedre.

Jeg sørgede for at tanke op på vand derefter. Efter jeg havde spist frokost, var jeg lige til at lægge på hylden; min krop summede af træthed. Det blev bedre, da jeg fik aftensmad og slappede af resten af aftenen. Nu har jeg det nærmest normalt.

Meget mærkeligt, synes jeg. Men nu får jeg lige tjekket min blodprocent og blodtryk på onsdag, når jeg alligevel er hos lægen.

Vi fik lækre Quinoa Bowls til aftensmad, og det virkede beroligende på min krop.

Alligevel kunne jeg ikke sove, for hvergang min puls faldt, tænkte jeg ‘nu dør jeg!’ og så var jeg lysvågen. Til sidst lå jeg blot og lyttede jeg til mit hjerteslag, for sålænge det slår er jeg jo i live, og tilsidst faldt jeg åbenbart i søvn.

Her til morgen havde jeg ikke længere trykken i brystet (hvilket typisk er min tyktarm), det var lørdag og alt er godt igen!

Septemberlisten

Her på kanten af september er det fantastisk dejligt vejr, og jeg håber, at det fortsætter. Vi har en del planer i september – og jeg ville ønske, at jeg kunne undlade at nævne Corona, but that bitch is here to stay.

Det er dag #1 i efteråret. Jeg er ikke klar. Som i SLET ikke klar. Jeg vil have mere sommer, mere sol på skindet… Bevares, det er da hyggeligt at sidde i en mørk stue, pivfryse og sippe te, men who are we egentlig kidding? – det er jo som fangen, der fatter kærlighed for fængselscellen!

Jeg tror, at det bliver en laaang vinter (og det har jeg allerede sagt til mine omgivelser 100 gange i denne uge). Hvergang en af os har det mindste kradsen i halsen eller snot i næsen, skal vi isolere os, vente 2-4 dage på at blive testet og yderligere 2-3 dage på svar. Vores søn har normalt løbenæse fra november til marts… så jeg ser på ingen måde frem til vinter.

Men lige nu er det jo ‘kun’ efterår 🍂🍁🐿 September ligger blank og ubrugt foran os, og vi har ikke de store planer. Ingen udlandsrejser, ingen koncerter eller store oplevelser. Mest hverdag, en stor fest og ellers mindre sammenkomster ❤️

  • Jeg vil fortsætte med at løbe om morgenen, indtil jeg intet kan se i mørket.
  • Jeg vil cykle mere; snuppe en omvej, når vejret og tiden er til det.
  • Jeg vil sigte mod at få 10.000 skridt på bogen hver dag
  • Jeg vil fokusere på at undgå snacking. Det går bedre, men hvorfor har jeg trang til at spise alt inklusiv bordpladen sidst på dagen? Jeg prøver at holde mig til ærter – men nu er ærterne tit melede. Kan edamame redde mig? Tyggegummi, tandpasta? Kontaktlim på læberne?
  • Forældremøde med kun en forælder pr barn. Det er meget sjovere at deltage i og ikke mindst evaluere forældremøder sammen med min mand. Kunne man mødes på Zoom i stedet?
  • Skolefoto og frisør – ungen har pt en solmoden høstak på hovedet. Skolefotoet skal jo være årets julegave, så håret skal være pænt inden fotoshoot.
  • Her gik man og troede, at SFK var billigere end SFO. Men det viser sig, at barnet skal have (gen)opfyldt sin konto flere gange om måneden til Cup Noodles, iste, snacks og fredags slush ice..
  • Samme dag som forældremødet fra 18-20, er det velkomstarrangement i SFK fra 17-19 (!) og frisør kl 16, for skolefoto er dagen efter. Resten af september bliver roligere, tænker jeg?
  • Vi skal holde minifødselsdag for knægten, og vi skal selv til en lille familiefødselsdag i nærmeste familie.
  • Jeg skulle mødes med mine gamle kolleger, men det er pt aflyst. Jeg mødes i stedet med min tidligere kontor-roomie til en tur, en snak og lidt mad.
  • Jeg plejer også at mødes med mine veninder fra gymnasiet – vi aflyste i marts, i juni og nu har vi talt om at ses. Vi taler om en middag ude måske allerede i september?
  • Min veninde bliver 50 år, og det er med stor fest og overnatning. Det bliver årets eneste fest, som det ser ud nu. Hvis reglerne da ikke ændres?
  • Jeg skal sælge sager og rydde ud. Big time. Kæmpestor prioritet i september!
  • Vi skal til Rørvig og aflevere sidste del af gaven til min fars 80 års fødselsdag. Det er den fineste maxi pixibog med fotos fra hans 80 års fø’s i juli. Takket være Pixums supergode app fik jeg lavet en fed hardback bog på 1/2 time for 213 kroner. SÅ fedt! Jeg tror, at min far bliver SÅ glad for den ❤️
  • Jeg vil lufte ud. Meget mere end normalt. Hjemme og på job og hvor jeg ellers befinder mig. Den 4. Coronaregel burde være udluftning. Rigtig kraftig gennemtræk sender de små aerosoler ud af vinduet. Aerosolerne kan indeholde virus og kan hænge i luften i 3 timer. Ikke fedt når efteråret står for døren. Opdateret 8/9 – læs mere om udluftning her
  • Jeg vil gå i gang med Pixum-fotobogen for 2020. Det mærkeligste år i vores liv.

Under enhver plus-liste bør følge en minus-liste:

  • Jeg vil undgå Corona. Det betyder undgå at pille mig i ansigtet. Undgå menneskemængder. Undgå steder med stillestående luft. Undgå at komme for tæt på andre, men opprioritere nærhed på sociale medier og andre steder, hvor afstand er muligt ❤
  • Jeg vil undgå at blive den lille indebrændte dansker, der peger fingre ad andre og er fuldstændig uudholdelig. Hun er derinde, og Corona får det værste frem i hende.
Gælder også om efteråret; afstand, hygiejne, ansigtsmaske

Go’morgen mandag!

Vækkeuret ringede 5:35. Mandag morgen. Jeg var smadret. Fuldstændig smadret. Mandag, onsdag og fredag er løbedage, og da jeg arbejder hjemme i dag, hvorfor så ikke løbe en tur allerede inden 6:30? Søndagens regnvejr sluttede jo med en regnbue – og solen tittede frem her tidligt mandag morgen. Så .. afsted med mig klokken 6:30!

Furesøen for enden af løbeturen

Løbeturen var virkelig hård, men det glemte jeg lidt igen, for turen var så smuk. Vejret var fantastisk. Sol, blå himmel og den der snert af sensommer i luften. Jeg er gået lidt tilbage i løbeprogrammet; holdt 2 ugers løbepause, så jeg er i uge 10/12 uger igen. Det passer vist meget godt!

Overalt tindrede millioner af dråber som diamanter i morgensolen. Der var helt stille, og jeg var kun i selskab med et par ænder og en snog, der også var på morgenløbetur.

Jeg kom hjem tids nok til at ønske min mand god dag. Jeg tog 1/2 times morgengymnastik, et bad og så sad jeg ellers klar med kaffe, morgenmad og arbejde kl. 8:15. Knægten vågnede først ved 10-tiden. Han nyder virkelig skoleferie kombineret med mine hjemmearbejdsdage.

Næstsidste dag i Danmark

Vi spiste morgenmad ude i haven i 14-15 graders ‘varme’ med kun spredte striber sol. Kæmpe antiklimaks i forhold til den fabelagtige sommerdag i går. Øv.

Vi skal være ude af huset i morgen 9:30, og så sætter vi kursen mod Hannover, Würzburg og derefter Italien.

I mangel af bedre ting at ta’ os til, begyndte vi at pakke og rydde op i huset. Lægge hynder væk, vaske tøj, hænge tøj op, folde tæpper sammen, stille stole og sætte puder på plads, rense grill, pakke den væk, smide mad ud ..

Og nu regner det ..

Her til aften har vi planer om at spise i den hyggelige Rørvig streetfood-have. Men de lover regn. Meget regn.

Vi er mentalt fuldstændig klar til at rejse mod syd nu. Det her føles som efterår, ikke sommer. Ovenpå denne oplevelse kommer vi ikke til at holde sommerferie i Danmark foreløbig. Denne uge var vejret ikke særlig sommerferieagtigt. Jeg har ikke noget imod efterårsferie, bare ikke i min sommerferie.

Jeg løb en tur langs Sejerøbugten i strid modvind og småregn. Det er altid skønt at løbe en tur langs havet. Mellem Ebbeløkke og Overby Lyng løber man med frit udsyn til havet. Det er den fedeste løberute. Jeg sagde farvel og tak til Ebbis på turen. Jeg holder virkelig meget af Ebbeløkke, men mest om foråret og om efteråret. Vi oplevede heldigvis en dag med sommervejr, og det er et skønt minde ❤️

Høj musik & fest i gaden

Længere nede ad vejen hvor vi har lejet sommerhus er der – åbenbart – et hus fyldt med glade unge mennesker. Lørdag aften holdt de fest, og vi kunne sagtens høre deres musik og glade stemmer til langt ud på natten.

Det var også en fantastisk aften til en fest. Temperaturen var godt over 21C. Havde jeg været 21 år havde jeg også givet den gas. Der er ikke ret meget andet at lave i et sommerhus end at drikke sig i hegnet og høre høj musik med en flok gode venner. Og især nu hvor alle diskoteker er lukkede .. godt, det ikke skete i min ungdom 😳

Som dengang i 90’erne hvor vi inviterede ‘et par’ tyske drenge til grillfest i vores have. Der kom 10 biler og 40 tyskere 😅 En af den havde et meget stort anlæg i bilen og fyrede helt op for det. Vi hørte Depeche Mode, Fury in the Slaughterhouse .. meget højt!

Vores nabo kom ind ved 22-tiden og bad os skrue ned. Det gjorde vi selvfølgelig. Han blev hurtigt i godt humør igen – det hjalp sikkert også, at han fik et par iskolde Warsteinere på dåse, nu hvor han alligevel var kommet 🍻.

Han fortalte mine forældre, at vores tyske venner var enormt søde og velopdragne, mens hans irritation over den høje musik i sommernatten var helt glemt.

Så når jeg hører lyden af en sommerfest, så bliver jeg glad og husker min egen tid. De unge skaber minder, der gør, at de en dag ligger i et sommerhus og hører lyden af en fest og smiler ud i mørket. Jeg var del af den fest engang ❤️

Jeg blev vækket midt om natten af de unge, som gik en tur – måske skulle de videre til en anden fest eller ned at bade. Det er den fedeste tid – en del af mig er misundelig! Godt, jeg gav den gas dengang og ikke holdt igen 🥳🥳

Nu er det min tur til at gi’ plads, så de unge kan nyde livet uden alt for mange sure gamle formanende trolde på sidelinien. Især nu hvor de ikke kan mødes på sommerdisko, men skal mødes ved en badebro, i en park eller en have.

I går da jeg løb tur, løb jeg forbi en folk unge mennesker ved en badebro. De havde en soundboks med ude på badebroen. Det er totalt fedt! Vi havde en pivringe batteridrevet ghettoblaster med på stranden. Den kunne ikke levere så god lyd som den lyd, de havde på badebroen. Jeg talte lidt med et par af dem, for jeg ville gerne høre om der var sandbund ved badebroen. Det var der: 10 meter sten, og så ellers fed sandbund for enden af broen. Jeg tror, at de tænkte – shit, hun skælder os ud for den høje musik. Men det generede jo ingen. De var alene på stranden, og jeg var jo kun på ‘gennemløb’ 🏃🏽‍♀️

Soundboks for enden af broen 🥳

Juli-listen

Det altoverskyggende tema i juli er sommerferie, fødselsdage og weekendture ❤️

  • Vi skal nyde de sidste dage i sommerhuset i Ebbeløkke
  • Vi kører til Hannover på lørdag – med lidt medvind kan vi nå at runde Tysklands største Primark
  • Videre til Würzburg søndag
  • Og final destination; Bardolino, vores hotel og vores to værtinder; de sødeste søstre ❤️
  • Pause i Pegnitz
  • Til slut en uge i Berlin med shakshuka på Spreegold, frokost på Thai Inside, solskinstimer på den blå legeplads, kaffe hos Father Carpenter, en tur i Zoo og dumplings på Yumcha Heroes og meget mere …
  • Fejre 11 års fødselsdag den allerførste hverdag
  • Fejre min fars 80 års fø’s i Rørvig 2 dage efter
  • Tilbage til hverdagen
  • Rundtur på Christiansborg
  • Weekend i Rørvig med min veninde
  • Til Bornholm på den sidste julidag.

Fisk fra Rørvig & løbetur langs havet

Vi havde bestilt bord til fisk- og skaldyrsbuffet på Rørvig havn. Jeg var glad for, at jeg ‘kun’ havde spist en kartoffelmad på kroen til frokost.

De havde fuldstændig styr på Corona på stedet; når man skulle besøge buffeten, skulle man vaske hænder, spritte hænder og tage handsker på. Der var også pile på gulvet og god afstand mellem bordene.

Buffeten indeholdt Rørvig fisks must have signaturretter; fiskefrikadeller, fiskefilet, gravad laks og varmrøget laks. Det er deres speciale, især deres gravad laks er den bedste, jeg ved. Jeg spiste også en stak krabbekløer, som smagte fantastisk. Og så spiste jeg min egen vægt i stenbiderrogn med rødløg og fed creme fraiche. På grund af al den Corona virak fik vi aldrig købt stenbiderrogn i foråret – men nu kan vi hakke den af på listen 😋

Vi kørte hjemad i det fine vejr, og da vi kom til Ebbeløkke, havde det lige regnet. Vejen dampede i solen, og alt var vådt og glimtede i solen. På stakittet sad en smuk sommerfugl og tørrede sine vinger efter den pludselige lokale regnbyge.

Jeg var SÅ mæt og forspist, at jeg følte, at den bedste løsning måtte være en løbetur for at hjælpe mine arme tarme med fordøjelsen. Jeg løb derfor 1/2 times tid langs stranden med en mave, der føltes som om jeg havde spist en kampesten. Det var smukt vejr, havet var jadegrønt og viste tænder. Det blæste kraftigt, og skyerne jog afsted over himlen. Ude over Sjællands Odde var himlen kulsort – endnu en lokal regnbyge? Den ramte ikke mig 😝 Udover at være hårdt og dejligt, så hjalp løbeturen faktisk på fordøjelsen.