Ferielæsning

Mette og jeg er ikke enige om metoden, men alligevel enige om målet: Det bedste for Danmark. Jeg er stolt af vores statsminister, selvom jeg ikke stemmer på hende. Hun gør det godt, på sin måde.

Derfor er denne bog så spændende. Den giver et godt indblik i de politiske processer og den hverdag, der også er, når kameraet er slukket. For der er hverdag og mere end øjet ser. Det er et hårdt liv, hvor jobbet bliver en opgave og et kald. Der er ikke meget tid tilovers til familie og venner. Man er altid på. Altid under luppen. Altid genstand for fortolkninger, kritik og mandagstrænere.

Jeg ville ikke være politiker. Det blev et nej tak fra mig i sin tid. At være med til borgermøder, dele flyers ud, diskutere, landsmøder, valgtilfordnet, hænge plakater op og være med til valgfester – det har jeg prøvet. Der er kort vej til magten for den, der vil og tør. Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke på, om prisen ikke er for høj, fordi forståelsen er for lille.

Minder fra juleaften 2020

Juleaften er overstået, og vi dovner lidt, før vi skal afsted på julebesøg hos min far her første juledag.

Vi fik set både det svenske og det danske Disney juleshow, mens vi spiste guf og drak kaffe. Det var så hyggeligt. Jeg synes, at det svenske juleshow er lige lidt bedre end det danske .. elsker Anders And som ornitolog, Julemandens Værksted, Campingferie med Anders, Mickey og Fedtmule og ikke mindst Tyren Ferdinand ❤️

Hör du, lille Ferdinand, varfor lekar inte du med dom andra små tjurerna – och stångas du med?”

Jag trivs bättre här då jag kan sitta under min kork-ek och lukta på blommorna!”

Julemaden blev perfekt med små undtagelser. Min mands minutplan holdt 100, og både and og flæskesteg blev perfekt stegt. Flæskesværene blev sprøde med lidt grill. Ovnen slukkede uventet to gange undervejs, men vi opdagede det heldigvis og fik den genstartet.

Juleanden 🦆

Jeg stod for de brunede kartofler, men allerede da jeg skulle pille dem, kunne jeg mærke, at det langt fra var nye kartofler. De var umulige at pille, og skrællen tog det yderste lag kartoffel med. De brune kartofler fik derfor et lidt løjerligt fnulret look, men smagte ellers fint.

Ris a’la manden sad lige i skabet, og vi spiste lunede hjemmebragte Amarenakirsebær til. Dem køber vi hvert år i Italien og tager med hjem ❤️

Vi gik ikke om juletræet i år, og vi sang ikke julesange – men det var også det eneste, vi ændrede på juleaften. Det føltes lidt tomt at gå direkte til gaverne under det fine juletræ, men næste år tager vi dobbelt så mange sange og dobbelt så lang en tur, tænker jeg 🎄

Den første pakke, knægten fangede under træet var til ham selv – og det var den største af alle gaverne; en PS5! Han var ovenud glad for sine gaver, og han glæder sig til, at Ps5’eren kommer hjem i det nye år!

Jeg fik også så fine gaver. Det bedste er koncertbilletter til Sarah Connor i Berlin i april 2022. Nuii, hvor jeg glæder mig ❤️

Mine julegaver ❤️

Tanker på V-dag

En af de ting, der var startskuddet til civilisationen var dengang, vi begyndte at tage os af hinanden.

Civilisationen startede, da vores forfædre for første gang satte et brækket ben sammen og bar patienten med videre, i stedet for at efterlade ham/hende til at dø.

Dengang begyndte vi at kere os om hinanden og stole på hinanden. Vi begyndte at tro på, at der er nogen, der hjælper dig, hvis du er i fare, bliver syg eller kommer til skade. Den tillid gør, at vi tager risici. De risici betyder, vi er vokset som art og som samfund.

Det gør bl.a., at vi har lært at flyve, selvom vi ikke kan. Vi bygger huse, i stedet for at leve under et træ eller i en hule. Vi bliver ældre end biologien tilskriver. Vi helbreder uhelbredelige sygdomme.

Når jeg en dag tager imod Coronavaccinen, er det ikke så meget for at beskytte mig selv som for at beskytte flokken.

Fordi det er det, vi besluttede at gøre den dag, Preben for 15.000 år siden fik en skinne på sit brækkede ben og blev båret med videre: Vi beskytter hinanden.

Glædelig lillejuleaften!

Julefreden sænker sig snart over vores lille hjem, og det er vist på tide at ønske dig en rigtig glædelig jul! Jeg håber, at du får den jul, du har drømt om, men samtidig ved jeg, at det er vi mange i år, der ikke gør. Julen i år kommer vi vist aldrig til at glemme. Netop i år bliver på godt og ondt dén jul, vi alle kan huske, og let kan skelne fra alle de andre juleaftener. Så lad os prøve at gøre den mindeværdig for hinanden, hvis vi kan. Fyld godt op med jul på sociale medier – del ud og inviter indenfor online ❤️

Juletræet med sin pynt venter på, vi får begyndt!

Her hos os er juletræet pyntet så fint allerede forleden. Det stråler med sine mange blanke glaskugler fra nær og fjern. Skønne minder fra vores rejser. Der er så mange fine glaskugler fra New York, London, Paris, Barcelona og ikke mindst Berlin. Og i år har vi føjet julepynt fra Dybbøl Mølle til samlingen – javist, det er egentlig et bogmærke, men det glimter af guld, og nu hænger det på træet i en rød silkesnor og minder os om efterårsferien i Sønderjylland ❤

For at maksimere effekten af de mange glimtende glaskugler har vi skiftet den gamle klassiske lyskæde med 12 stearinlyslignende lys ud med flere lys; hele 288 pærer lyser op i mørket. 29 meter lyskæde er viklet om træet!!

Årets juletræ valgte knægten på under et minut, og ja, det så fint ud i mørket. Men er det ikke også der, at alle katte er grå? Da vi kom hjem og klippede nettet af, kunne vi godt se, at juletræet er kvadratisk. Det er lige så bredt, som det er højt, og da det når til loftet, fylder det dermed også godt i bredden! For første gang fik vi alle glaskuglerne i spil, så mange grene er der at fylde på!

Under juletræet ligger nu det smukkeste juletræstæppe fra Georg Jensen damask. Jeg har drømt om det i flere år, for det er så smukt. Nu ligger det der!

Sidste dag på hjemmekontoret

Den sidste pakke kom med posten omkring frokost, og så krydser jeg fingre for, at jeg har det hele. Jeg har lukket arbejdscomputeren ned og pakket den væk for i år. Til frokost i hjemmekontoret i dag stod den på dejlige krydrede varmende Soba Noodles.

De sidste juleforberedelser

I aften skal vi lave risengrød og rødkål til i morgen. Og jeg er nødt til at lave flere brændte mandler. Det er de bedste, jeg nogensinde har lavet – og de holdt ikke engang til jul!

Dagen i morgen er der styr på – det er ikke min fortjeneste: Min mand har nemlig lagt en minutplan for dagen i morgen. Jeg er sikker på, at det nok skal flaske sig med and, flæskesteg, andesauce, rødkål, hvide og brune kartofler, waldorfsalat, chips, amarone og ris a’la mande med amarenakirsebær hjembragt fra Italien og en lækker mandelgave fra Summerbird.

Slikstok-mani

I år er min yndlingsjulepynt slikstokke. Jeg har købt en masse slikstokglaspynt og har lavet guirlander med dem på rød/hvidstribet kødgarn fra Kvickly. En hænger i vores vindue, og en anden på vores bogreol med en rød lyskæde med multifarvede pærer. Jeg har også lavet små slikstokke af piberensere og hængt op i lyskæden omkring vores dør til stuen. Rent slikstoktrip her 😅

Slikstoktrip

Juletræet på besøg

hilser os fra eg og bøg

med besked derude fra,

at det lysner dag for dag,

og at solen fra sit skjul

ønsker os en glæd’lig jul.

– Juletræet med sin pynt

På kanten til det nye år

Nedtællingen til 2021 er for alvor i gang. De fleste vil nok mene, at vi har oplevet (overlevet?) et anderledes og fuldstændig vanvittigt år. En hel generation af mennesker har aldrig oplevet et år som dette, hvor sundhed pludselig blev den allervigtigste parameter, og en sygdom fyldte det hele.

Mine forældre oplevede polioepidemien. Min mor blev alvorligt syg med polio som barn. Hun mistede et helt skoleår, og hun havde senfølger resten af livet. En af min fars venner har en arm, der visnede pga polio. Alle kendte nogen, der blev ramt.

Jeg blev vaccineret mod polio, og min mor behøvede ikke at frygte, at jeg blev ramt. Et prik i armen, og det var det for mig. Som mor kan jeg levende forestille mig min mormors angst, da hun så sin lille pige ligge der og ikke kunne bevæge sig. Der var ingen vaccine, ingen hjælp, de kunne blot håbe på det bedste.

Min generation har haft uhørt gode forhold sammenlignet med tidligere generationer. Vi har været heldige.

Som min mormor dengang, så venter jeg nu utålmodigt på vaccinen. Corona er ikke så slem som polio, men den rammer alligevel os alle, uden at vi nødvendigvis bliver smittede. For den rammer os på vores frihed.

Det är så lätt att ta friheten för given, när man aldrig har blivit fråntagen den.

Jeg håber inderligt, at 2021 bliver et bedre år. Et år, der indebærer en eller anden form for ‘tilbage til normalen’. Erfaringerne fra 2020 gør mig på sin vis rigere og klogere, for jeg er blevet mindet om ikke at tage noget for givet. Det er en vigtig reminder om at vi skal gi’ den én over nakken og se at få en masse oplevelser ind under frakken. Fordi det er oplevelserne sammen, man savner allermest, når mulighederne tages fra én.

I 2021 håber jeg på, at vaccinen bliver startskuddet til et år med rejser og oplevelser med familie og venner. Jeg ved, at det er mørkest før daggry, og måske derfor føles denne lockdown ikke så slem som den første. Vi skal bare over på den anden side. Sammen ❤️

Und dann feiern wir ‘ne fette Party

Laden alle unsre Freunde ein

Steh’n extra ganz dicht beieinander

Und stoßen an aufs Zusammensein

Alt und jung und groß und klein

Keiner mehr zuhaus allein

Weißt du, wovon ich grad am liebsten träum’?

Dass du mich weckst und sagst, “Es ist vorbei!”

– Sarah Connor “Bye Bye”

Julehumør i Coronaens skygge

Nu bliver dagene længere, men de er stadig alt for korte, og nætterne er lange og urolige. Jeg sover ikke godt for tiden. Min hjerne kværner. Jeg arbejder meget med accept af vilkårene, og det går det ikke skidegodt med.

Overgangsalder & Coronaobsession

Mit overskud er ikke særlig stort, for jeg har været igennem en kraftig menstruation i denne uge. Med den fulgte en ekstra bonus i form af 3 dages migræne, lændesmerter og smerter i benene om natten, så jeg har sovet superdårligt. Begyndende overgangsalder simply sucks ..

Al denne fokus på Corona, symptomer og sygdom gør mig syg i hovedet. Jeg er hyperopmærksom på min krop, og jeg mærker konstant efter; var det tør hoste eller bare kriller? Feber eller hedetur? Migræne eller Coronahovedpine? Ømme led eller restless legs? Havde jeg lige lidt ondt i halsen? … hele tiden et overdrevent myopisk fokus på symptomer. Men jeg er symptomfri. Det er intet udover overgangsalder, migræne – og årstiden.

Problemet med overdrevet sygdomsfokus er, at jeg bliver så udkørt af det. Min hjerne er udmattet, for jeg er på vagt hele tiden. Overfor egne mulige symptomer, stress over at skulle møde andre mennesker og undgå at møde dem. Over julen, der ikke bliver som den plejer. Som bliver lille og stille. Bare os i alle de skønne juledage. Det skal nok blive hyggeligt på en anderledes måde, men jeg arbejder som sagt med accepten.

Hvad siger man til dem, man gerne vil se?

Hvad siger man til dem, man gerne vil se? Lad os ses udenfor og bytte gaver? Det pisser ned de fleste dage. Sikke hyggeligt. Og hvad med min far? Han sidder alene i julen, og det er han ok med. Men jeg savner den gamle knark, og vi plejer at se ham til jul. Vi har gaver til ham, og dem skal han da ha’? Men jeg vil ikke trænge mig på og få ham talt ind i noget, han ikke er tryg ved.

JEG er let at overtale til noget, jeg ikke er tryg ved. Jeg siger ja, fordi jeg er så umiddelbar, tankeløs og torskedum, og så stresser det mig og giver urolige nætter, hvor jeg spekulerer ‘hvordan slipper jeg ud af det?’. Jeg vil ha’ det skidt med, at jeg får andre til at føle sig lige så skidt tilpas, fordi jeg siger ‘hvad gør vi med julegaverne?’ og dermed kaster årets varmeste kartoffel over til en, jeg holder af.

Jeg har simpelthen så svært ved at navigere i det her.

Jeg har udskudt at tale med min far og mine to veninder i en uges tid, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal foreslå. Jeg har så meget lyst til at se dem, blandet med SLET ikke.

Engang i efteråret kom jeg frem til, at det bedste ville være, hvis jeg gik i hi og først dukker op til foråret. Eller godt hen i juni. Jeg tænker, at det stadig ville være det bedste, men jeg har svært ved at sove 😀

Bekymret

På denne mandag inden jul er der to ting, der virkelig bekymrer mig: 1) den muterede mere smitsomme variant kombineret med 2) at EU har bestilt 200 mio. godkendte vacciner – og kun har option på 100 mio. ekstra godkendte vacciner.

EU har bestilt 200 mio. godkendte vacciner, samt en masse endnu ikke godkendte vacciner. I alt 1,3 mia vacciner, hvoraf størstedelen ikke kan leveres foreløbig. Hurtig hovedregning. Der er ikke nok til 450 mio. mennesker. Vi opnår ikke flokimmunitet i Europa med halvdelen vaccineret. Og hvad hvis vi skal genvaccineres til efteråret?

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er image.png

I følge artiklen her kan det betyde, at vinteren 21/22 kan komme til at foregå på samme måde som i år (og værre, fordi Corona nu er blevet mere smitsom), og derfor er WHO inde på, at man først skal vaccinere dem, der smitter flest – dvs. de unge.

Her i verdens lykkeligste land regner vi med, at det hele nok skal gå, og at vi får vacciner til alle snart. Ifølge Spiegel er der bare ikke nogen, der har klikket på ‘køb’ i varekurven for at få flere godkendte vacciner. Der er bestilt 2 mio. godkendte vacciner til Danmark, resten af de bestilte vacciner er ikke godkendte, jf Berlingske. Det løser sig sikkert, tænker jeg. Håber jeg.

……..

Som sagt; jeg burde virkelig lægge mig til at sove indtil juni – eller indtil invitationen til vaccination tikker ind i min e-boks ..

Photo by Tatiana Syrikova on Pexels.com

Bye Bye 2020 – farvel Corona 😷

Træt af Corona? Helt sikkert! Sarah Connor har skrevet en fantastisk sang, der rammer præcis hvordan jeg har det med Corona. Den bringer mig håb og tro på, at der er bedre tider forude.

Læs med herunder i min oversættelse – måske rammer teksten også noget hos dig? Kan du genkende det?

Bye-bye 2020

Jeg har ikke noget at lave i dag
Og verden er lukket ned igen
Jeg slår mig ned igen
For alt andet giver alligevel ingen mening
Ja, alt er okay
Jeg er okay, nej, egentlig ikke
For efter min mening går det alt for langsomt
Jeg orker ikke mere
Al den snak så frustrerende

Lad os spole fremad
Og lade som alt er okay igen?

Og så holder vi en kæmpe fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at være sammen
Gamle og unge og store og små
Ingen er alene hjemme mere
Ved du hvad jeg holder af at drømme om for tiden?
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”

Bye-bye
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”
Bye-bye

Jeg malkede geder
Og pressede olivenolie
Jeg plantede en urtehave
Jeg mediterede for at undgå stress
Ja, jeg ville også gerne have lært et nyt sprog
Og have dyrket en masse sport
Men det har jeg desværre ikke
Og jeg har heller ikke grinet nok
Kun halvvejs lykkedes hjemmeundervisningen
Og stadig eksploderede det

Lad os spole fremad
Og lade som alt er okay igen?

Og så holder vi en kæmpe fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at vi er sammen
Gamle og unge og store og små
Ingen er alene hjemme mere
Ved du hvad jeg holder af at drømme om for tiden?
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”

Det er slut
Alt det lort med afstand
Jeg vil rejse tilbage til Island
Jeg vil ha’ nærhed og sjov
Og drikke af det samme glas som dig
Og forestil dig, at du også kan få opfyldt et ønske

Ja, vi holder en stor fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at være sammen
Gamle og unge og store og små
Ingen hjemme alene mere
Ved du hvad jeg kan li’ at drømme om lige nu?
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”

Se videoen og lyt til sangen her ❤️

Og så holder vi en stor fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at være sammen
Photo by Caio on Pexels.com

Rend mig i restriktionerne .. traditionerne

Det er en one off, denne jul. Forhåbentlig er det første, eneste og sidste gang, at jul skal være sådan her. Ja, vores jul er også påvirket af Corona. Vi skal godt nok ikke til Jylland, men skal kun ses med familie her fra øen. Og meget er aflyst; fødselsdage, brunch, julefrokoster .. alt er udskudt til bedre tider. Det føles som det rette at gøre for os. Udskyde, ikke aflyse.

Definition: oneoff jul, dvs. en jul, som kun kommer en enkelt gang.

– heldigvis

Jeg tror, at vi er nødt til at se denne særprægede jul som en one off. Det er kun denne jul, der bliver løjerlig og indadvendt. Det gør det nemmere for mig at acceptere, at det er sådan, det er. Ikke at jeg synes, at det er fedt, men det er simpelthen ikke noget, jeg kan kæmpe imod. Det er et vilkår. Præcis som køen på motorvejen i gamle dage. Og så har jeg 2 valgmuligheder; enten at gå i sort eller tænke grønt. Gå i sort og meditere over hvor synd det er for os – eller acceptere, at det er sådan det bliver i år.

Det er til dels nemt nok at sige for mig. Vi bliver 4 juleaften, uanset om der er Corona eller ej. Derudover har vi ingen planer, og det plejer vi at have. Vi kommer nok ikke til at se morfar – måske vi kører forbi og afleverer gaver. Farmor har vi ikke set i månedsvis, for hun er på plejehjem. Og julemorgenmad med min bedste veninde hos hendes forældre må vi også droppe i år. Vi får ikke set knægtens gudmor og hendes unger, som vi normalt ser i julen og bytter gaver med. Min mands fødselsdag, min venindes fødselsdag osv er også aflyst. For slet ikke at tale om aflysning af julefrokoster, julebagning, julemarkeder, juleshopping osv.

Der er masser af årsager til at sætte sig ned og mugge. Men det er jo jul – og ja, i år er vi nødt til at gøre det på en anden måde end vi plejer. For restriktionerne er supervigtige nu for at holde smitten nede. Det er jo virkelig dumt at udsætte sig selv og andre for Corona lige nu – så kort tid før vaccinen rammer os som et kys på overarmen. Vi har holdt Corona rimelig stangen i næsten 10 måneder, så hvorfor blæse på det hele nu? Ja, det er altid mørkest lige før daggry, og det er det også nu. Som i buldermørkt.

Jeg elsker virkelig julen, og jeg gad også godt at blæse restriktionerne en lang march, men det bliver traditionerne, der denne ene gang må droppes. Næste jul – dér går jeg rundt med en kæmpe misteltensBUSK ovenpå mit hovede allerede fra 1. November. Der skal krammes, skåles og hygges, vi skal stå tæt sammen og spise mad fra den samme buffet … Alt det julen 2020 ikke bliver, det bliver julen 2021.

For mig handler det i høj grad om at visualisere livet på den anden side af Corona, flytte fokus og acceptere, at det er sådan julen 2020 bliver. En one off.

En ting er sikkert. Vi kommer aldrig til at glemme denne jul. På sin egen måde bliver julen 2020 episk. Det bliver dén jul, vi alle altid kan huske og skille ud fra alle de andre jul, vi har holdt.

Solen har ikke skinnet i 16 dage. I dag skinnede den kort og uventet. På tredje juledag begynder de at vaccinere i Tyskland, og mon ikke vi kommer med i samme omgang?

Julesmåkager: Florlette snefnug, der smelter på tungen

Hvert eneste år håber vi på en hvid jul, men det sker bare så sjældent .. i år ligger chancen for hvid jul nu på bare 7%. Snefnug er noget, vi må drømme om – eller også skal vi ta’ sagen i egen hånd og bage en hel snestorm af sprøde søde snefnug. Præcis som rigtige snefnug smelter de her ovnbagte snefnug straks på tungen. De er knasende sprøde og smager dejligt af vanilje. Og så er de lette at lave 🙂

Snefnug

  • 250 g blødt smør
  • 100 g flormelis
  • 120 g mel
  • 200 g majsstivelse
  • 1 spsk vaniljesukker med top
  • 1 spsk vand
  • Flormelis til pynt

Sigt og bland flormelis, mel og majsstivelse og tilsæt vaniljen. Pisk smørret, til det er skummende, og tilsæt de tørre ingredienser og rør grundigt sammen med håndmikser. Dejen ser helt fnulret og tør ud. Stil håndmikseren væk, vask hænder og tilsæt 1 spsk vand til dejen. Saml dejen og ælt den til en glat dej, der trilles til en stor kugle. Sæt den indpakket på køl i 1 times tid.

Rul dejen til kugler i kirsebærstørrelse og sæt dem på bagepapir på en bageplade med 5 cm afstand. Tryk kagerne lidt flade med en gaffel.

Småkagerne bages i en forvarmet ovn ved 170°C i 11-13 minutter midt i ovnen. Lad småkagerne køle af og drys dem med flormelis.

Intet er så galt, at det ikke er godt for noget

Skolen skrev på Intra, at de har forlænget juleferien, så den starter allerede næste fredag. Vores omstillingsparate afkom fik julelys i øjnene og jublede.

Og så tilbød han hurtigt, at “han da også kunne gå på juleferie nu, hvis det kunne hjælpe?”

Premiere

Jeg skyndte mig hjem, så jeg kunne nå premieren klokken 16 på YouTube. Jeg nåede hjem tids nok til nedtællingen ..

Nedtælling

Men hvilken premiere? Jeg er jo vild med en tysk sangerinde ved navn Sarah Connor. Hun er helt fantastisk, hendes sangtekster rammer mig lige i hjertet. Hun har bl.a. lavet en række sange til sine børn. Sange, som siger alt det, jeg også har på hjerte.

Hun har lavet en sang om 2020. Hun synger “es ist vorbei – bye-bye” om det her forbandede år. Jeg kan kun tilslutte mig; jeg vil være sammen med mine venner, drikke af samme glas, være tæt sammen, rejse langt væk, jeg vil synge og danse og glemme al det pis med afstand!

Det er en superfed sang, hun har gjort det igen; skrevet en sang, der rammer mig lige i hjertet – jeg elsker den sgu ❤️

Se videoen lige her ❤️

Anden bølge og lockdown

Selv for en julenisse som mig er det i øjeblikket svært at trodse den Covid-blues, der ligger som en tung dyne over det hele. Det eneste, der hjælper, er at sove. Og at holde mig i gang…

I gang med at læse, med at bage pebernødder, med at lave brændte mandler, holde et øje på risengrøden, skrive julekort og se de 2 skønne julekalendere hver dag.

Alligevel er jeg momentant gået fuldstændig kold på det hele ovenpå mandagens pressemøde og deraf følgende meget lange detaljerede instruks omkring julen.

Jeg er nødt til at trække vejret dybt og skifte fokus. NU.

Jeg mangler at

  • bage pletter .. tyske superlækre småkager, som jeg så på en blog
  • skrive julekort
  • lave en portion brune kartofler inden jul for at øve mig
  • lave en guirlande med slikstokke
  • købe julegaver

Vi må droppe

  • Fødselsdagsbrunch på Nimb
  • At se Druk i biografen
  • Fødselsdagsmiddag på Søllerød Kro
  • Julebrunch med gode venner
  • Bagedag i godt selskab
  • Julebesøg
  • de 2 ture i Tivoli, vi har planlagt 🥺

Vi ved ikke om

  • om vores nytårsophold med brunch, middag og overnatning i Kbh bliver til noget

Lad os nu bare grave os ned og få det overstået!

Efter sommerens faldende kurve følte vi os sikre. Vi havde styr på det, og vi gjorde det rigtige. Vi blev ramt af 2. bølge, og det tog vi ikke superalvorligt. Vi kiggede på stigende positivprocenter; fra 1,2% til nu 2,4%. Min tese i november var, at vi rammer 3000 smittede pr dag efter i jul og nytår, i starten af januar.

Mens vi snorksover herhjemme, har de fleste andre EU-lande bladret i kalenderen og opdaget, at det snart er jul. Julen falder i år den 24/12. Store hjemrejsedag er 19/12. Hvis man skal undgå et smitteboom efter jul, skal man reducere kontakten startende ca. 14 dage før store hjemrejsedag. Det var den 5/12, men vi venter til 9/12. Vi har ikke styr på en skid. Vi vil blæse og have mel i munden. Det er veldokumenteret, at det kan man ikke. I stedet peger vi fingre af hinanden, og frustrationen er tyk. Men vi er i samme båd, hvadenten vi vil det eller ej.

I dag blev igen en af de mærkeligste dage. Jeg er helt udkørt. Nye restriktioner, ny uvished, masser af tanker og frustration. Det værste er, at min mands 50 års fødselsdag på torsdag røg i svinget; ingen brunch på Nimb, ingen biotur, ingen middag på Søllerød Kro.. Han har glædet sig i månedsvis, og det har jeg også. Vores nytårsaften med middag, brunch og overnatning på hotel i Kbh hænger vel også i en tynd tråd.

Men i England er de begyndt at vaccinere mod CoVid19. Der ER en ende på det! Det er altid mørkest lige før daggry. Det er kun denne ene jul. Dette ene forbandede år. Lad os nu bare grave os ned og få det overstået!

Decemberlisten

Julen er forlængst startet, og som jeg talte med min mand om i går, så var vi i god tid med det meste i starten af november – men så er det som om vi går ind i en twilight zone – ZAP – og to minutter efter er vi godt inde i december. Der er nu kun 20 .. T Y V E .. dage til jul!

I december vil jeg

  • undgå at blive smittet med Corona. Det er det vigtigste i december. Og det er tæt på nu. Alt for tæt på. Så endnu mere håndsprit, endnu mere afstand, endnu færre arrangementer – men det er til at leve med, for næste jul skal den have én i røven. It is just this once!
  • bage pebernødder a’la Lagkagehuset sammen med familien – det er verdens bedste pebernødder!
  • fejre min mands 50 års fødselsdag bare os to og prøve at gi’ ham den fedeste fridag
  • nyde for vildt at være gift med en 50-årig, der inviterer på morgenmad på Nimb og middag på Søllerød Kro
  • strø magi ud over hjørnet i vores stue. Der er en lille dør i væggen – hvem mon bor der, og hvem er det mon der kommer krymmel på pølsemadderne?
  • synge fællessang hver fredag med familien – have Kleenex indenfor rækkevidde, for de gamle sange rammer
  • se alle afsnit af 2x julekalendere – jeg har allerede Julefeber! Skal lige lære den dans dér! Dans, eventyr og jul er SÅ meget mig ❤
  • holde puppejul – dvs. kun os i vores lille puppe, jo færre jo bedre
  • genoverveje om vi skal holde fast i vores årlige bagedag og en planlagt julebrunch .. hjertet siger ja, men fornuften nej
  • julehyggen i vores puppe skal være omvendt proportional med antallet af kontaktpunkter
  • fylde julen med julemusik, se Love Actually og Alene Hjemme
  • sørge for at brænde vores 4 (!) kalenderlys ned
  • booke 2 Tivolibesøg – et før jul og et lige før nytår
  • fejre nytår på hotel i København. Det er ikke Berlin, men det er København ❤ Jeg håber ikke, at restriktioner vil forhindre os i at pakke rullekufferten og rejse 20 minutter væk, for jeg glæder mig SÅ meget!
  • glæde mig til 2021 – jeg står gerne først for i vaccinekøen. Jeg tror på det ❤