Corona – var det dét?!

Efter de 4 obligatoriske dage med Coronakarantæne sammen med sønnen er vi nu tilbage blandt mennesker. Jeg har lidt løbenæse og lidt hoste, men jeg føler mig generelt genoplivet. Og lettet og forundret over, at det bare var det. Er det det, vi har frygtet i to stive år? Ejj, jeg ved godt, at vi er vaccinerede, og vi har fået den mildeste version, men alligevel .. Det er ikke engang så slemt som en almindelig forkølelse. Jeg er glad og lettet over, at det er overstået både for min søn og jeg. Ingen tests i 12 uger. Og til den tid er det forår!

Ingen bekymring for en kæp i hjulet på vores mange forårsplaner:

  • Min 50 års fødselsdag
  • Overnatning og morgenmad i en af Rørvig Centrets hyggelige hytter
  • En tur til London
  • Ud at flyve for første gang i 2 1/2 år!
  • Sarah Connor koncert i Berlin
  • Aha koncert
  • Duran Duran koncert
  • Påskeferie i sommerhus

Min mand testede positiv på en kviktest i morges, så nu skal han PCR testes og gennem en uges tid med corona. Krydser fingre for, at han slipper så let som os. Knægten var i skole i dag, og jeg var tilbage på job efter at have arbejdet hjemme i sidste uge.

Sådan kom jeg gennem corona:

  • Forvent ingen eller lette symptomer. Hvorfor? Fordi man i vid udstrækning får de symptomer, man forventer. Ja, det er dokumenteret!
  • Sov kun om natten. Oprethold en normal hverdagsrutine. Stå op, ta’ bad, make up på og arbejd. Bevar fokus på noget andet.
  • Sørg for at sove lidt længere; normalt står jeg op 5:35 – men jeg sov til mellem 7-7:45.
  • Hold fødderne varme.
  • Jeg drak rigeligt vand, samt rigeligt Echinaforce hver dag.
  • Jeg huskede mine fiskeoliepiller og min daglige Berocca med appelsinsmag. Berocca indeholder et kompleks af Vitamin B2, B3, B5, B12, Vitamin C, zink og magnesium, som tilsammen modvirker træthed (jeg spiser dem primært for deres effekt på min hud).
  • Og så ellers bland selv slik fra Laberlarven.dk 🍬🍭
  • Sørg for at have smertestillende piller nok. Jeg spiste 2 flu-piller fra Boots den ene dag, hvor det var værst – de er verdensklasse!

Et positivt mindset 🦠

Vinterferie! Knægten glædede sig til at game, sove og gentage. Jeg var bare glad for, at det var weekend. Jeg var træt ovenpå en hård uge, og jeg var øm efter 4x træning i ugens løb, senest lørdag eftermiddag. Jeg er for alvor kommet i gang, min krop reagerer så fint på at blive udfordret med tunge vægte.

Søndag var knægten i bio med en god ven, og på hjemvejen var vi lige et sving forbi testcenteret for at få en rutinetest. Vi blev testet alle tre, og vi grinede af, at Corona jo ikke bider på os. Jinx, knægtens test var positiv. Min mand og jeg var negative. Ind og bestille tid til PCR – vi fik lynbørge en tid allerede et par timer senere!

Mandag morgen var der svar: Knægten er utvivlsomt positiv. Syg er han ikke. Lidt snottet, men ellers ikke nogen symptomer. Både min kvik- og PCR test søndag var negativ, men jeg havde en smule kriller i halsen, og jeg var begyndt at hoste lidt igen efter en lille uges pause. Hoste er jo Coronasymptomer, så jeg tænkte, at det ville være rettidig omhu at arbejde hjemme i arbejds-hygge-iso sammen med knægten. Mandag havde jeg en supergo’ hjemmearbejdsdag, jeg følte mig ikke syg. Sidst på dagen havde jeg tid til en PCR test igen.

Tirsdag morgen tog jeg en hjemmetest – først en runde med vatpinden i halsen og derefter i næsen. Bum, den var positiv efter bare 6-7 minutter. Jeg var ikke synderlig overrasket, for jeg hoster og har en let irriteret hals, men det er langt fra så slemt som fx halsbetændelse.

Spændende hvordan det udvikler sig. Og ja, min PCR test mandag aften viste sig også at være positiv, så nu går vi officielt i iso 😀

Vi startede med at fouragere på Laberlarven og på Motatos – for smagssansen er bestemt ikke røget endnu 😀

Sikke et cirkus!!

Februarlisten

Februar starter så fint med, at vi smider mundbindet. Det ser lysere ud. Det ved jeg egentlig ikke, om man kan sige, men jeg har besluttet mig til, at det her pis med corona er slut. Jeg er ikke en af dem, der føler mig utryg uden mundbind. Jeg føler mig lidt nøgen. På den gode måde. Men jeg nyder det!

I februar vil jeg nyde det sidste bid af 40’erne. Jeg bliver 50 på månedens sidste dag, og nu hvor jeg har bestået min eksamen i mandags, er jeg ved at få ro i hovedet til at tænke lidt over, hvordan det skal fejres.

  • Jeg vil lægge planer i februar
  • Jeg vil træne mere intensivt og hårdere 4x om ugen
  • Fråde i nogle lækre Fastelavnsboller
  • Udveksle julegaver med min far (tak, corona)
  • Lysfestival i København
  • Vinter-Tivoli ❄️
  • Fejre min 50 års fødselsdag
  • Planlægge martsturen til London 🇬🇧

Oh so angry chicken – Berlin

Vi skulle bare lige ha’ en lille snack nytårsdag. Vi er mange gange gået forbi Oh so angry chicken – og nu skulle det være! Det var 14C varmt, så vi kunne snildt sidde udenfor.

Vi bestilte en box med chicken bites, dressing, fritter og kimchi. Det var voldsomt lækkert. Knasende sprøde chicken bites, lækker saftig kylling i god kvalitet, gode fritter og fantastisk temperamentsfuld kimchi.

Så var vi klar til årets sidste aften 😅

Besøg den vrede kylling på Rosa Lux Strasse eller Oranienstrasse. Selve stedet er meget lille og har et fantastisk funky design. Priserne er lave, og der er smæk på smagen 🥬🌶

Oh so Angry Chickens hjemmeside.

The Alley Berlin

Vi gik flere gange forbi en enorm kø til et lille undseeligt sted i Neue Schönhauser Strasse, omtrent 50 meter fra vores lejlighed. Vi spottede en masse mennesker med forskellige former for boba tea, der så meget lækre ud. Og det er lige os, så efter en god gåtur rundt i byen i det milde vejr 1. Januar tog vi plads bagest i køen ved The Alley.

Vi bestilte hver vores Brown Sugar Deerioca Creme Brulee og en Snow Strawberry Lulu til knægten. Jøsses .. det er good stuff. Superlækkert:

Dejligt cremet med en smag af karamelliseret brunt sukker, vanilje, creme brulee og de lækre bouncy tapiokaperler, som jeg foretrækker frem for boblerne i bubble tea. Tapioka perler er massive, mens boblerne indeholder saft. Blandt tapiokaperlerne var der også små cremede bidder af creme brulee.

Jeg foretrækker den afkølet uden is, men det er en smagssag om man vil have den med is i. Jeg tænker, at kulden stjæler lidt af smagen.

Hvad synes andre ..

Schnitzelfest hos Schnitzelei i Berlin Mitte

Min mand holder meget af en god wiener schnitzel, og jeg er ikke den store fan (fik et helt livs ration af skamstegte tørre schnitzler som barn) – men det hører bare til, når man er i Tyskland om vinteren. Så jeg fandt frem til Schnitzelei. Dem er der to af i Berlin – og så er de i familie med Nola’s i Weinbergsparken, hvor vi spiste for længe siden. Dengang vores søn sov i klapvognen.

Gris eller kalv? Wienerschnitzel er altid kalvekød. Schnitzel Wiener Art er gris. Vi overholder nok ikke helt dén regel herhjemme i DK, men syd for grænsen skulle den være god nok 😅

Vi kom for sent ud af døren og var nødt til at ta’ en taxa. Schnitzelei ligger i en baggård, og vi blev sat af ved Chausseestrasse 8 og gik ind i den pågældende baggård – og der lå den hyggeligste restaurant og lyste op i mørket.

Efter at have vist Coronapas og billed-id blev vi vist på plads og fik en lille alkoholfri velkomstdrink baseret på øl. Også vores søn.

Knægten bestilte wiener schnitzel, jeg bestilte jægerschnitzel og min mand fik bayrisk schnitzel.

Den bayriske schnitzel var en Schwäbisch-Hallisches schnitzel af gris marineret med sød sennep og peberrod, stegt i hjemmelavet panering baseret på brød, serveret med en varm kartoffelsalat med bacon.

Min jægerschnitzel var et stykke tyndt skåret Simmenthaler Weide-Roastbeef med champignonflødesauce og spätzle.

Wienerschnitzlen var en tynd kalveschnitzel stegt i hjemmelavet panering baseret på brødkrummer med stegte kartofler.

Det var supergod mad – og der var nok af den! Selvom schnitzlerne ser gigantiske ud, skal man lige ta’ med, at de er banket tyndt ud. De gør en del ud af, at deres panering er hjemmelavet og baseret på brødkrummer. Det er ikke en overdrivelse – deres panering sidder lige i skabet.

Selvom jeg mest er til grøn og ikke så meget til brun mad, så er jeg begejstret for maden på Schnitzelei. Min jægerschnitzel var mør og smagte vildt godt. Jeg elsker spätzle og champignon-flødesauce…

Bagefter gik vi hjem gennem det gamle jødiske kvarter, forbi synagogen, Mon Bijou park, Hackescher Markt …

Decemberlisten

I December har vi fokus på julehygge, og listen er lang. I December har min mand også fødselsdag, og denne gang er landet ikke lukket ned (endnu?), så vi kan i år hylde ham, som han fortjener. Håber jeg. Man ved jo aldrig med Corona i håret.. I december er planen, at vi skal ..

  • Fejre og hylde min mand med dejlige julegaver, gæster og hygge
  • Sætte full speed på julebagningen; vi er faktisk lidt på forkant med pebernødder og brunkager – men vi mangler at bage Snefnug, pebernødder og brænde mandler ..
  • Lave en plan over julen og ikke mindst se at få pyntet op til jul (der hænger vi igen i år i bremsen), få skaffet et træ, få det pyntet og smidt ud 25/12.
  • Få forfattet nogle knaldgode ønskesedler på Ønskeskyen – det er så brandsmart, at man kan reservere gaver på hinandens lister, så man undgår dobbeltgængere under træet. Fed app – som også kan tilgås på computeren som website. Love it!
  • Spise julemüsli
  • Styr på julegaverne – sørge for at få det hele bestilt online i år. Hey Amazon, vi er på vej 😀
  • Forberede eksamen på ledelseskursus i januar – jeg skal aflevere problemformulering inden jul. Det forekom som en supergod ide at læse Ledelse i Praksis, men jeg burde have tjekket timingen… Skolegang, lektier og eksamen rimer ikke på jul.
  • Navigere i smitteudbruddet i knægtens klasse, som startede i slutningen af november på deres lejrskole. Det gælder om at holde hovedet koldt, læse op på regler for nære kontakter og så følge dem. Vi bakker op omkring en så normal skolegang som muligt, selvom smitten breder sig i klassen. Det handler om IKKE at gå i panik og (prøve hårdt på at) være det her center af ro, som gør, at knægten tør gå i skole og tør stole på, at han er beskyttet af sin vaccine.
  • Prøve at bevare optimismen i endnu en coronaramt jul. Det er ikke den store overraskelse, at Corona breder sig i skolen. Det var jo det, der blev varslet i sommer, men som jeg ikke rigtig tog notits af. Vi sørgede for, at knægten blev vaccineret, så snart han blev 12 år og 1 uge, så vi fik handlet i tide. Ellers har jeg fuld-ignoreret alle dystermulerne, og nu er det her så.
  • Både mand og barn skal gå lucia. Det niver i morhjertet, for det er formentlig sidste gang, at knægten går lucia (medmindre han følger i sin fars fodspor og via sit job på et tidspunkt får mulighed for at glæde ældre mennesker med et smukt luciaoptog).
  • …..

Jeg fik aldrig ramt ‘udgiv’ knappen på dette indlæg, før vi var halvvejs gennem december. Julen er nærmest trængt i baggrunden af en ny coronavariant, der hedder omikron. Dystermulerne står i kø med alle deres smittetal, restriktioner, trusler om restriktioner, prognoser og pis.

Jeg orker ikke mere corona; jeg er mør, ømskindet og irritabel. Præcis som resten af verden. Det er svært at bevare optimismen. Især smitte blandt børn er noget, der udløser frygt, og frygt gør uforudsigelige ting ved folk. Vores reaktionsmønstre er ikke som normalt, og selv blandt mennesker, man ellers deler fælles formål med, skilles vandene. Det er svært at navigere i, og det føles som verden er gået fra forstanden.

Jeg var så heldig at få 3. stik i lørdags, så den sag er i orden. Knægten er i hjemmeskole, og bortset fra et mindre uheld med en smeltet plasticpose på en tændt kogeplade, så er det gået godt den første dag. Jeg glæder mig til jul, men jeg er også nervøs for om det kommer til at gå efter planen. Og hvordan mon det bliver med nytår i Berlin?

Julemüsli med småkagestjerner, kanel, æble og hvid chokoladestjerner .. dumt, kun at købe 50 gram ..

1. Søndag i advent

Før vi fik set os om var det jul, og så var det 1. Søndag i advent. Og vi befinder os lige i udkanten af et smitteudbrud. Verden er igen gået af lave, og jeg trives ikke med det!

Men det er allerede 1. Søndag i advent!! Det fejrede vi. Vi har fået bagt pebernødder, fint dekorerede brunkager, florlette snefnug og en plade flade vaniljekranse.

Vi har nu 1000 lys på altanen – i år med kulørte lamper. Jeg havde egentlig troet, at det ville være for meget, men det er vildt festligt med kulørte pærer i mørket!

Der er fest og go’ musik – og kulørte lamper!

Nu mangler vi bare at bage lidt flere pebernødder, brændte mandler og så alt det løse, så kører det!

Så.. vi tændte altså vores adventskrans og spiste æbleskiver med vores aftente i søndags. Og knægten fik en mangabog i adventsgave. Den blev han så begejstret for! Lige der med verden lukket ud og med tæt mørke, så føltes det hyggeligt og rart. F##k Corona!

Så går vi til enkebal
Hjemme i vor dansehal
Der er fest og go’ musik
Og kulørte lamper!

November

Jeg kan ikke særlig godt li’ november. Det er rigtigt, at solopgangene er smukke nu for tiden. Når det ikke er gråt i gråt er det det helt store farvespil på morgenhimlen.

I november bliver det mere stille udenfor. De sidste blade blæser væk, og de nøgne træer rasler ikke længere i vinden. Træerne er stille. Våde blade ligger på vejene og absorberer lydene. Tågen er ofte tung og tæt. Regnen slår jævnligt mod ruden. Kulden bider af og til lidt i næsen om morgenen, men endnu uden frost.

Dagslyset er kortvarigt – og af og til er det så hårdt og skarpt, at jeg må knibe øjnene sammen – eller måske har mine øjne blot vænnet sig til det evindelige mørke? Dagslyset er efterhånden blot forskellige nuancer af gråt.

November er lillejulemåned. Her burde vi være i gang med forberedelserne. Vi fik sat halloweenpynten væk. Det var ikke meget af det, vi nåede at få hængt op – udover en blodig hånd, nogle stearinlys med blod, en masse græskar, spøgelsesguirlande med lys i, en edderkoppeguirlande, to græskar foran døren, et par lanterner i vinduet og et spøgelse i opgangen. Resten blev i kasserne, det må vi arbejde på næste år.

Planen var at førjulepynten skulle op, når halloween blev taget ned, men vi har ikke tid til at gøre noget ved det. Lad os se om vi kan nå det i ugens løb? Måske i morgen?

Novemberlisten

November .. den klemte måned mellem halloween og jul. Jeg ser november som en julemåned. Væk med halloweenpynten, frem med julepynten! Jeg elsker, at julen er på trapperne, men det sætter også lidt pres på.

I november vil jeg

  • Pakke julen ud. Lys på altanen, nisser, kalenderlys ..
  • Lave julekort og fødselsdagsinvitationer hos Vistaprint – de har masser nye designs!
  • Bestille 2022 kalendere til bedsteforældrene med årets bedste billeder – også altid hos Vistaprint!
  • Bage småkager med min veninde og hendes børn 🍪🥮🤎
  • Til foredrag hos Lahme
  • Middag på Mahalle med min veninde og en gang til med min mand 🥳
  • Insistere på et normalt liv i en unormal tid
  • Stemme til kommunalvalget. Det er SÅ vigtigt, for kommunalpolitikerne har direkte indflydelse på din og min hverdag.
  • Til lægen med mine evindelige hoste og smertende lunger og med min smertefulde hæl
  • Drapere mindst 1.000 lys på altanen 💡
  • Gå 10.000 skridt om dagen og styrketræne 3x om ugen. Det holder hårdt. Det er hårdt, og det gør sygt ondt i min hæl.
  • Blive bedre til at urgesurfe. Jeg KAN godt surfe videre uden at kaste mig over diverse snacks. I morgen er det slut 🙊 (citat: Christiane F)
  • Brunch med gode venner
  • Starte på lederkursus 📖💡
November

På glatis ⛸

I 1986 var isen på den nærliggende sø sikker i en hel måned. Det var den bedste måned i min barndom. Jeg skøjtede hver dag, og jeg fandt ud af, at jeg rent faktisk var god til noget sport. Sport var ellers forbundet med nederlag for mig indtil da, men når jeg skøjtede, fungerede min krop perfekt. Jeg faldt ikke over mine egne fødder eller knæ – at danse på skøjter var legende let og fantastisk.

Med den følelse i kroppen var jeg her – 35 år senere – fast besluttet på at stå på skøjter igen. Jeg lånte min venindes 40 år gamle meget slatne skøjter, ekviperede sønnen med et par Bauer ishockeyskøjter købt på Reshopper, pakkede en taske med varm chokolade, marshmellows og gifler – og SÅ satte vi kursen mod min barndoms sø.

Sønnen var hurtigt afsted, for han fangede lynhurtigt teknikken. Hans skøjter var perfekte til ham. De støttede hans ankler perfekt, og de var skarpt slebne. Wusj, afsted!

Jeg stod fint på skøjter. Jeg løb ikke ligefrem på skøjter. Jeg har nok udviklet mig til tilskuer 😅 Men jeg prøvede. Jeg skøjtede lige så stille rundt, fik fornemmelsen af det – og ønskede mig et par andre og mere stabile skøjter. Jeg strammede snørebåndene endnu mere for at stabilisere mine ankler – og prøvede igen. Det var lidt bedre, for så vrikkede mine ankler ikke helt så meget. Men efter kort tid gjorde mine fødder djævelsk ondt, jeg svedte af anstrengelse, og det var da også blevet tid til varm kakao med marshmellows på søbredden lige der i solen, hvor man kunne sidde med åben jakke ☕️

Men jeg gjorde det! Jeg stod på skøjter! Jeg slog mig ikke halvt fordærvet! Jeg kan godt! Og jeg ville kunne gøre det bedre med et par gode skøjter og masser af øvelse. Næste gang der er is på søerne, skal jeg have et par nye skøjter med mere støtte, ⛸

Isbobler

Vi nåede at lave en serie fine isbobler lørdag morgen, mens solen stod op og frosten bed. Det er lidt svært at sæbeboblerne til at lande på sneen og blive liggende længe nok til, at de fryser til is.

Når boblerne fryser, sker det gradvist; først danner der sig små iskrystaller som løber rundt på boblens overflade. Ligger boblen på sne, så spreder isblomsterne sig nedefra og op.

Man kan sikkert indfange boblernes smukke detaljer og farvespil bedre med et kamera, men iPhonens kamera fungerede vældig fint – se selv:

Istid

Det kommer som kaldet, at det netop fryser hårdt og sneer denne vinter. Hver dag er en hverdag. Altid det samme. Ens dage, ægte trummerum. Dag for dag i lockdown. Sommeren ’20 fejlede, da vi mest havde brug for en fantastisk sommer i Danmark og ikke bare en almindelig dødssyg efterårsagtig dansk sommer. Rigtig vinter har vi opgivet for mange år siden, og derfor er sneen og kulden både uventet og overraskende i en tid, hvor alt uventet og overraskende er som suget ud af vores liv.

Nu kommer denne stille vinterpragt ud af det blå og puster is på søerne og sænker farten udenfor. Sneen, isen og kulden sender os i dvale. Jeg bevæger mig langsomt, mens kulden får børnenes hjerter til at slå hurtigere. Mon isen er sikker i dag? 6 cm, 10 cm, 12 cm .. hvornår mon isen når de magiske 13cm? Og er der mon sne nok til at kælke?

Selvom jeg er en sommerpige, så elsker jeg lyden af frost og sne under fødderne. Den krystalklare luft, der gør næsten ondt at indånde. Sollyset, der er så skarpt, at tårerne triller. Kulden, der tager pusten fra mig, og jeg må le, fordi det er så isnende koldt, at min krop får et chok. Det er så vidunderligt og så skørt. Mine fingre bliver døde og valne i handskerne. Mine kinder brænder, når jeg kommer ind i varmen. En velkommen ændring, der som bonus gør mig træt og får søvnen til at blive ekstra dyb og drømmende.

Jeg elsker is om sommeren, men vinter-is kan altså også bare noget helt fantastisk! Det minder mig om min barndom med endeløse timer på isen på den nærmeste sø – nogle af de lykkeligste timer i min barndom.

Prøv lige at se denne hyggelige samling snemænd i Berlin.

Snart sikker ❄️⛸

På badehotel i Jyllinge

Vi kørte til Jyllinge for at gå en tur med gode venner. De har indlogeret sig på badehotel i Jyllinge.

Badehotel og Jyllinge …? Jeg forbinder mest badehoteller med hvidmalet luksus på Vestkysten, men nej, en kort køretur til Jyllinge er nok. Her ligger nemlig Søfryd med udsigt til fjorden.

Pt kan man overnatte og få sin morgenmad serveret på værelset. Det gjorde vores venner, og jeg er misundelig. Det var så hyggeligt!

Den blå time på Søfryd
Udsigt fra Søfryd
Bølger

Se lyset på Sophienholm

Vi opdagede først lørdag, at Sophienholm har udstillet 5 lysværker i parken siden december – og vi drog derfor afsted igen i mørke og kulde for igen at se lyset søndag aften på udstillingens sidste dag.

Lysværkerne drager beskueren ud i parkens mørke og rundt til de særligt udvalgte steder, hvor værkerne er placeret.

Sophienholm.dk

Lysværkerne i mørket gav os en anderledes oplevelse af parkens natur, og vi kom i tanker om fjerne kærestedates på den hyggelige terrasse i sommervarmen. Vi må tilbage til sommer!

Ens sanser bliver skærpet, når man går rundt på skovstier i mørke. Det var hyggeligt at gå der sammen i mørket. Knægten har været til diskofest på Sophienholm i 3. klasse, og det mindedes han pludselig. Han fortalte glad om den dejlige aften med klassen i februar sidste år lige før Corona.

Lysværk i træ – ekstra smukt i mørke og med sne ❄️

Vi gik langs søens stille sorte sølvfarvede vand, under træernes sorte silhouetter mod den mørkeblå aftenhimmel. Vi gik i det kuperede terræn ned ad den stejle snoede trappe, langs søen over broen og op til bilen. Det var en hyggelig og meget kølig ❄️ aftentur efter mørkets frembrud.

4 af de 5 lysværker