The Alley Berlin

Vi gik flere gange forbi en enorm kø til et lille undseeligt sted i Neue Schönhauser Strasse, omtrent 50 meter fra vores lejlighed. Vi spottede en masse mennesker med forskellige former for boba tea, der så meget lækre ud. Og det er lige os, så efter en god gåtur rundt i byen i det milde vejr 1. Januar tog vi plads bagest i køen ved The Alley.

Vi bestilte hver vores Brown Sugar Deerioca Creme Brulee og en Snow Strawberry Lulu til knægten. Jøsses .. det er good stuff. Superlækkert:

Dejligt cremet med en smag af karamelliseret brunt sukker, vanilje, creme brulee og de lækre bouncy tapiokaperler, som jeg foretrækker frem for boblerne i bubble tea. Tapioka perler er massive, mens boblerne indeholder saft. Blandt tapiokaperlerne var der også små cremede bidder af creme brulee.

Jeg foretrækker den afkølet uden is, men det er en smagssag om man vil have den med is i. Jeg tænker, at kulden stjæler lidt af smagen.

Hvad synes andre ..

Januarlisten

I januar vil jeg gerne blive i Berlin. Punktum. Det var så dén liste!

Nå, ikke? Nytåret og årets første dage tilbringer vi nemlig i Berlin. Selvom det er den ferie, jeg har glædet mig mindst til (pga usikkerhed omkring coronarestriktioner) – og derfor også forberedt mig mindst til – så mistænker jeg, at når ferien er ved at slutte, så har Berlin tryllebundet mig igen.

Her er de ting, jeg glæder mig til – og så lidt om det der helbred, som giver lidt knas her i 49-års alderen:

  • Jeg vil nyde det forbudte fyrværkeri over Berlin ved midnat, jeg vil skåle i lyserød sekt fra Søstrene Grene og spise Pfannkuchen med fyld.
  • Jeg vil sige tak for det gamle år. Jeg er især glad for, at det er slut, og at eftertankens lyserøde skær nu kan sænke sig over minderne fra året. Om 20 år vil jeg nok tænke, at det var et OK år. Eller måske ikke …
  • Vi starter året med brunch på Spreegold, og årets første og vigtigste beslutning for mig er; Shakshuka eller Trejo Mexican Egg Bowl?
  • Vi skal på den blå legeplads i Weinbergsparken. Knægten er næsten vokset fra legepladser, men det er jeg ikke. Jeg elsker at sidde der på legepladsen med udkig til Berlins tage og fjernsynstårnet. Minderne står i kø. Knægtens absolutte yndlingslegeplads. Når jeg sidder der, går tiden ikke så hurtigt, og jeg kan for et øjeblik føle det som om jeg har en tumling øverst oppe i klatrestativet. Deroppe hvor det suger i maven på både mor og barn.
  • Og så afslutter vi årets første dag med en middag på Yumcha Heroes. Masser af dumplings og rolls lavet af de bedste. Absolut favoritsted.
  • Så er der læring på programmet: 2 dage med hjemmeskole for knægten, før det går løs med rigtig skole.
  • Jeg skal selv i skole (Ledelses i Praksis), og jeg skal aflevere oplæg til eksamensopgave senest 4. januar.
  • Sidst på måneden skal jeg til aflevere eksamensopgave og til mundtlig eksamen. Gys!!!

Helbred:

  • Jeg holdt pause fra fitnesscenteret i december for at undgå smitte op mod vores tur til Berlin, men nu er det vigtigere at reducere rumpettens størrelse.
  • Jeg har læst mere om astma, og en af de udløsende faktorer er faktisk overvægt. Jeg troede, at det var omvendt – altså at jeg har svært ved at træne høj intensitet (fx løb) pga. astmaen. Det er meget motiverende, at jeg måske kan tabe mig og få det bedre med min astma.
  • Min hælspore skal jeg have bestilt tid til hos en ortopædkirurg.
  • Min skulderskade er ikke blevet en dyt bedre. Det er formentlig en skade på en sene, men jeg vil se at bestille en tid i februar.

Schnitzelfest hos Schnitzelei i Berlin Mitte

Min mand holder meget af en god wiener schnitzel, og jeg er ikke den store fan (fik et helt livs ration af skamstegte tørre schnitzler som barn) – men det hører bare til, når man er i Tyskland om vinteren. Så jeg fandt frem til Schnitzelei. Dem er der to af i Berlin – og så er de i familie med Nola’s i Weinbergsparken, hvor vi spiste for længe siden. Dengang vores søn sov i klapvognen.

Gris eller kalv? Wienerschnitzel er altid kalvekød. Schnitzel Wiener Art er gris. Vi overholder nok ikke helt dén regel herhjemme i DK, men syd for grænsen skulle den være god nok 😅

Vi kom for sent ud af døren og var nødt til at ta’ en taxa. Schnitzelei ligger i en baggård, og vi blev sat af ved Chausseestrasse 8 og gik ind i den pågældende baggård – og der lå den hyggeligste restaurant og lyste op i mørket.

Efter at have vist Coronapas og billed-id blev vi vist på plads og fik en lille alkoholfri velkomstdrink baseret på øl. Også vores søn.

Knægten bestilte wiener schnitzel, jeg bestilte jægerschnitzel og min mand fik bayrisk schnitzel.

Den bayriske schnitzel var en Schwäbisch-Hallisches schnitzel af gris marineret med sød sennep og peberrod, stegt i hjemmelavet panering baseret på brød, serveret med en varm kartoffelsalat med bacon.

Min jægerschnitzel var et stykke tyndt skåret Simmenthaler Weide-Roastbeef med champignonflødesauce og spätzle.

Wienerschnitzlen var en tynd kalveschnitzel stegt i hjemmelavet panering baseret på brødkrummer med stegte kartofler.

Det var supergod mad – og der var nok af den! Selvom schnitzlerne ser gigantiske ud, skal man lige ta’ med, at de er banket tyndt ud. De gør en del ud af, at deres panering er hjemmelavet og baseret på brødkrummer. Det er ikke en overdrivelse – deres panering sidder lige i skabet.

Selvom jeg mest er til grøn og ikke så meget til brun mad, så er jeg begejstret for maden på Schnitzelei. Min jægerschnitzel var mør og smagte vildt godt. Jeg elsker spätzle og champignon-flødesauce…

Bagefter gik vi hjem gennem det gamle jødiske kvarter, forbi synagogen, Mon Bijou park, Hackescher Markt …

Decemberlisten

I December har vi fokus på julehygge, og listen er lang. I December har min mand også fødselsdag, og denne gang er landet ikke lukket ned (endnu?), så vi kan i år hylde ham, som han fortjener. Håber jeg. Man ved jo aldrig med Corona i håret.. I december er planen, at vi skal ..

  • Fejre og hylde min mand med dejlige julegaver, gæster og hygge
  • Sætte full speed på julebagningen; vi er faktisk lidt på forkant med pebernødder og brunkager – men vi mangler at bage Snefnug, pebernødder og brænde mandler ..
  • Lave en plan over julen og ikke mindst se at få pyntet op til jul (der hænger vi igen i år i bremsen), få skaffet et træ, få det pyntet og smidt ud 25/12.
  • Få forfattet nogle knaldgode ønskesedler på Ønskeskyen – det er så brandsmart, at man kan reservere gaver på hinandens lister, så man undgår dobbeltgængere under træet. Fed app – som også kan tilgås på computeren som website. Love it!
  • Spise julemüsli
  • Styr på julegaverne – sørge for at få det hele bestilt online i år. Hey Amazon, vi er på vej 😀
  • Forberede eksamen på ledelseskursus i januar – jeg skal aflevere problemformulering inden jul. Det forekom som en supergod ide at læse Ledelse i Praksis, men jeg burde have tjekket timingen… Skolegang, lektier og eksamen rimer ikke på jul.
  • Navigere i smitteudbruddet i knægtens klasse, som startede i slutningen af november på deres lejrskole. Det gælder om at holde hovedet koldt, læse op på regler for nære kontakter og så følge dem. Vi bakker op omkring en så normal skolegang som muligt, selvom smitten breder sig i klassen. Det handler om IKKE at gå i panik og (prøve hårdt på at) være det her center af ro, som gør, at knægten tør gå i skole og tør stole på, at han er beskyttet af sin vaccine.
  • Prøve at bevare optimismen i endnu en coronaramt jul. Det er ikke den store overraskelse, at Corona breder sig i skolen. Det var jo det, der blev varslet i sommer, men som jeg ikke rigtig tog notits af. Vi sørgede for, at knægten blev vaccineret, så snart han blev 12 år og 1 uge, så vi fik handlet i tide. Ellers har jeg fuld-ignoreret alle dystermulerne, og nu er det her så.
  • Både mand og barn skal gå lucia. Det niver i morhjertet, for det er formentlig sidste gang, at knægten går lucia (medmindre han følger i sin fars fodspor og via sit job på et tidspunkt får mulighed for at glæde ældre mennesker med et smukt luciaoptog).
  • …..

Jeg fik aldrig ramt ‘udgiv’ knappen på dette indlæg, før vi var halvvejs gennem december. Julen er nærmest trængt i baggrunden af en ny coronavariant, der hedder omikron. Dystermulerne står i kø med alle deres smittetal, restriktioner, trusler om restriktioner, prognoser og pis.

Jeg orker ikke mere corona; jeg er mør, ømskindet og irritabel. Præcis som resten af verden. Det er svært at bevare optimismen. Især smitte blandt børn er noget, der udløser frygt, og frygt gør uforudsigelige ting ved folk. Vores reaktionsmønstre er ikke som normalt, og selv blandt mennesker, man ellers deler fælles formål med, skilles vandene. Det er svært at navigere i, og det føles som verden er gået fra forstanden.

Jeg var så heldig at få 3. stik i lørdags, så den sag er i orden. Knægten er i hjemmeskole, og bortset fra et mindre uheld med en smeltet plasticpose på en tændt kogeplade, så er det gået godt den første dag. Jeg glæder mig til jul, men jeg er også nervøs for om det kommer til at gå efter planen. Og hvordan mon det bliver med nytår i Berlin?

Julemüsli med småkagestjerner, kanel, æble og hvid chokoladestjerner .. dumt, kun at købe 50 gram ..

At blive ældre burde være helt almindeligt

At blive ældre er helt almindeligt .. men det er det ikke. Sex & the City er tilbage .. Just like that. Jeg er spændt på den nye serie. Jeg var vild med SATC i 00’erne. Det er et univers, jeg voksede fra, og som tiden også er løbet fra. Så det er spændende at se, om de formår at genopfinde serien og ramme noget i tiden.

Denne gang handler omtalen ikke om serien. Eller tøjet eller handlingen. Det handler om alder og udseende. Mændene i serien er naturligvis blevet gråhårede, men gys! Kvinderne ser jo lige så gamle ud!

Vent. Lige. Et. Øjeblik. 20 år ændrer os alle. Mænd OG kvinder. Tror du mig ikke, så ring mig op om 20 år, mens du står foran et spejl med et 20 år gammelt foto af dig selv.

Derfor er det komisk og tragisk, at vi stadig falder i fælden og forventer, at det er en nogle-og-tredive-årig Carrie, der valser over skærmen 20 år senere. Med den respons kan jeg godt forstå, at ABBA sender nogle avatarer ud for at gi’ koncert.

Det er fint at undres og blive påvirket af, at man selv, ens veninder og idoler bliver ældre. Men man fletter næbbet. ‘Gud, hvor ser du gammel ud’ har aldrig hjulpet nogen til selv at opdage, at man ser gammel ud.

For tro mig, vi ved det godt. Aldring er udenfor vores kontrol. At blive ældre er ikke nemt og smertefrit. Jeg synes af og til, at det gør ondt at stå ansigt til ansigt med et ansigt, jeg ikke altid helt genkender. Som er ældre end jeg husker. For den unge kvinde er stadig indeni, men huden er krøllet og kroppen gør ondt. Og den unge kvinde indeni har masser at gi’! Hun er mere end bare gammel. Der er talent, erfaring og power. Kig ordentligt efter!

Rijsttafel i Amsterdam

Vi har planlagt det her siden vi var i Amsterdam sidste gang for 13-14 år siden; at sætte tænderne i et rijsttafel.

I Danmark var der ofte ristaffel på menuen i 80’erne, når det skulle være eksotisk. Så knappede man en Uncle Bens sur/sød sauce (eller karrysauce) op, stegte kylling, og så hældte man dåseananas, kokosmel, bananskiver og peanuts i små skåle. Det er ikke helt det samme i Nederlandene (som Holland hedder nu, efter de skiftede navn).

Rijsttafel i Nederlandene består af op til 40 små retter. Ordet betyder egentlig risbord, og det er en fri fortolkning af en indonesisk menu med mange mindre retter.

Vi fik ikke 40 retter, men en 10-12 skønne retter. Vi valgte Kuning Rijsttafel € 27,50 pr person (bestilles til hele bordet).

  • Nasi kuning Yellow Safran rice
  • Daging rendang 🌶 Tenderly stewed beef in sumatran coconut sauce
  • Tahu Tempeh Blado 🌶 Tofu with soyabean cake in a gravy chili coconut sauce
  • Ayam Rujak Chicken in a light spicy gravy lemongrass chili coconut sauce
  • Ayam madu Fried chicken in a honey sauce
  • Salat Manga Mango salad
  • Ayam goreng kering Deep fried chicken with chili sauce
  • Jagung kacang panjang Stir fried baby corn with long beans
  • Emping Nut crackers
  • Sate Sapi skewer of beef served in soyasauce
  • Sayur Lodeh Vegetables in coconut milk
  • Sambal Goreng Telor 🌶 Boiled egg in spicy coconut sauce
  • Spiced grated coconut
  • Acar Ketimun Cucumber salad

Mr. Stacks vegan pancakes

Vi var lidt skeptiske omkring Mr. Stacks … veganske pandekager stablet med masser af fyld. Mon det kan mere end blot at se fantastisk ud på Instagram?

Svaret er ja ❤️🥞

Det smagte fantastisk! Det kan jeg klart anbefale; 3 saftige bløde lækre pandekager, frisk frugt og bær, samt lækker sauce.

Vi bestilte en Cinnamon rollercoaster stack, som består af 3 pandekager, jordbær, blåbær, kiwi, appelsin, cotton candy, Vanilla cream cheese glaze, kanel frosting, pecan nødder og hindbær coulis.

Jeg fik en Lucky Jasmin milk tea med vanilje og bobaperler.

Lækreste middag på Mana Mana i de Pijp, Amsterdam

Som de fleste storbyer tilbyder Amsterdam mad fra alle verdenshjørner. Vi besluttede os her til aften at kaste os ud i det køkken, som vi måske holder allermest af; nemlig det mellemøstlige køkken.

Vi besøgte restauranten Mana Mana i de Pijp, som er det hippe område med mange spændende butikker, caféer og restauranter. Kvarteret er levende, og der er en fed vibe.

Vi valgte nogle forskellige retter, som vi delte. Det endte med at blive nærmest rent vegetarisk, og det gjorde ingenting. Der er så meget fest og farver i grøntsagerne i Mana Manas mellemøstlige køkken, at vi ikke savner kød overhovedet.

Mana Manas signaturret er psykedeliske blomkål. Vi nærlæste beskrivelsen: Ingen cannabis, ingen magiske svampe – bare stegt krydret blomkål. Det smagte fantastisk! Hvis jeg skulle fremhæve en enkelt ting blandt de fantastiske retter, så må det blive deres baba ganoush, som jeg aldrig har smagt bedre.

Her er de retter, vi valgte:

  • Hummus serveret med pitabrød og falafel
  • Psykedeliske blomkål bestående af friskstegte blomkål med et hemmelige krydderi. Serveret med tahin, tomatsauce og grapefrugtsaft.
  • Israelsk salat med friskhakkede tomater, løg, agurker og mynte. Serveret med valnødder, rucola og en hemmelig ingrediens.
  • Baba ganoush med granatæblekerner, mandler og persille
  • Dessert: Knafeh med smør, gedeost, pistacienødder og appelsinblomstvand

I desserten var der inde i midten let smeltet gedeost. Den smagte lidt for kraftigt af ged til mig, så den sprang vi over. Resten af desserten var himmelsk. Sprød, sød, krydret, knasende.

Hawaii Beach bar på Ishøj Strand – Ka’nalu

Vi skulle til Ishøj denne søndag morgen for at få knægten vaccineret, og så var det jo oplagt at spise brunch et lokalt sted. Men hvor?

Helt ude ved Ishøj strand, lidt længere ude end Arken, ligger der en Hawaii Beach bar ved navn Ka’nalu. Ejeren beskriver Ka’nalu som en paddleboard & beach café. Caféen ligger helt ude i klitterne ved Ishøj strand i nogle lidt 80’er agtige hytter.

De har et righoldigt udvalg af kaffe, te, kage, brunch, toasted sandwich, superfood bowls, is, snacks m.m. Og så sælger de regnslag både til mennesker og hunde, samt andre spændende ting som Vild Nord kollagenpulver, Five Minute Journal fra Mindly og ikke mindst Danmarks lækreste romkugler. Dertil kommer deres kagemontre, som er fyldt med de lækreste hjemmelavede kager.

Vi valgte hver en Morningshine Plate til 139,- Platten bestod af en lækker hjemmebagt og helt nybagt grovbolle, en skive ristet rugbrød, en smørbagt croissant, smør, rabarber kompot, et par skiver mild ost, brie, chili hummus, skyr med hjemmelavet sprødristet granola & rabarber kompot, 1/2 avocado, et blødkogt æg og 1/2 grape m/myntesukker.

Det var helt fantastisk. Kaffen (flat white) var superlækker, og vores lemonade m/lemongrass, ingefær og hyldeblomst var perlende kold, dejlig syrlig og frisk.

Og bagefter gik vi de 50 meter ned til strandkanten og kiggede ud over bugten.

Københavnertur // kaffe, manga & Smask

Efter vores skønne morgenmåltid og lækker kaffe på Avobaren kørte vi til Kbh og parkerede lige foran Den Kinesiske Købmand på Nørre Voldgade.

Vores søn elsker ramen, og det er det helt rigtige sted at købe den slags. Udvalget er STORT! Så vi købte forskellige typer ramen, bubble tea og et kit til at lave Laksa med 🍜

Vi gik ned ad Nørregade med kurs mod Faraos Cigarer. Og så opstod kaffetrangen igen – heldigvis/tilfældigvis lå Democratic Coffee lige foran os ☕️😅 udover 2 fænomenale flat white købte vi en croissant til knægten. Jeg fik kun en bid af den, men kunne sagtens have spist den hele. Den var perfekt, så sprød 🥐

Vi gik i Arnold Busck og kiggede lidt på rejsebøger. Jeg købte en om New York – så er vi lissom på vej, ik? 🗽

Vi gik i Faraos Cigarer og kiggede på mangabøger. Knægten fandt en Naruto, som han ‘mangler’. Det er et fascinerende univers, men det er lidt underligt, at det er større i Tyskland og Frankrig. I Tyskland har boghandlere miniafdelinger mangabøger og merchandise, men det er ikke tilfældet – endnu – i Danmark. Faraos Cigarer sidder på den del – sammen med Animerch og Fantask. Og boghandlerne misser måske en gylden mulighed for at fange ipad-generationen 🤷🏻‍♀️

Derefter gik vi på Smask. Min mand og søn himlede op om nogle fantastiske sandwiches, de har set på Facebook. Ejeren var der, og det er hans videoer, de åbenbart har set. Han bød os velkommen og præsenterede den sandwich, han stod og lavede. Det var en Nachos Fiesta, og den så god ud! Vi bestilte en mage til – med kylling, creme fraiche, tortilla chips, cheddar, guacamole og salsa.

Sandwichen var gigantisk. Hele Livgarden købte sandwiches der, mens vi var der. Livgarden er åbenbart bygget på Smask 💪🏽😅💂‍♀️

Mere end en håndfuld 😍

Og så kørte vi ellers retur til forstaden igen. Sommerferien er forbi for vores søn, hverdagen begynder igen – og det er sorgens dag, som min svigerfar siger: Det er slut med de lyse nætter ☀️

Københavnertur // på Avobar 🥑💚🌱

Jeg elsker avocado, så en af mine veninders billeder fra Avobaren fik mine tænder til at løbe i vand.

To klik, og så havde jeg bestilt bord til os søndag morgen. Sommerferiens sidste dag 😭

Det var altså tid til, at forstadsfruen med familie indledte en københavnertur – som altså gik til Frederiksberg 😅

Avobaren ligger nemlig på Falkoner Alle nær Frederiksberg Centret. Min gamle hood. Memory lane. Det er efterhånden mange år siden. Længe før denne avoperle åbnede 🥑

Hos Avobaren serverer de et spændende udvalg af vegetariske og veganske retter. Maden er lavet på friske råvarer, og der er fokus på den gode smag. På menuen er der både lækre morgenmadsbowls og en hønsesalat med trøffel, avo-madder, avo-fritter, smoothies, juices og desserter. Og damn good coffee ☕️

Stedet er meget Berlin i sit udtryk. Man får fornemmelsen af, at der står en person bag, som har en passion for avocadoer og god grøn mad af de bedste råvarer. Vi fik en personlig og meget venlig velkomst. Det er fedt, når man får tips om de forskellige retter og får at vide hvilke der er særlig gode.

Jeg forelskede mig i deres falafelbowl med tabouleh, sweet potato humus, avocado og syltet lilla spidskål. Deres falafler er hjemmelavede og drøngode, fik jeg at vide. Tjek, den ta’r jeg! Jeg elsker nemlig hjemmelavede sprøde falafler 😍

Falafel Bowl med tabouleh, sweet potato humus, avocado og syltet lilla spidskål

Og så ville jeg have en forestsmoothie (spinat, ananas, avocado, kiwi, banan, mynte og kokosmælk). Når du køber en forestsmoothie, støtter du organisationen @forestsmoothie . Pengene går til plantning af træer og bevaring af eksisterende områder i regnskoven 🌱

forestsmoothie 🌱

Det hele var vildt godt! Så lækker mad! Mine falafler var friske, varme, sprøde og godt krydrede. Smoothien var så god og rich. Vi fik også vafler med pistacie-avocado-is. Det gav en lækker fed is. Vaflerne er de klassiske søde sprøde danske, ikke de fluffy hollandske. Jeg holder af begge typer, men nok mest de danske vafler 🧇

Og så var vi ellers klar til at udforske Københavns mangabutikker med vores store passionerede mangamaniac 🇯🇵

Vafler med avo-pistacie-is og hindbærflødeskum 🥑

Se menu her. Wir müssen zurück, som man siger 🥑🌱 💚

Grønt gør mig glad i låget 💚

Første stop: Alsace

Vi tog hjemmefra ved 5-tiden og var ved vores hotel i Ribeauville i Alsace ved 19:30-tiden. Vi havde tilbagelagt 1046 km og havde været undervejs i 14 timer og 15 minutter, så vi var møre men glade, da vi nåede Ribeauvillé.

Vi spottede straks storke på markerne og på tagene. Det er så fascinerende og hyggelige fugle – og der er så mange af dem i Alsace!

Vi tjekkede ind på Hotel la Tour, som ligger ud til det hyggelige torv i Ribeauvillé. Vores værelse var stort og luftigt med store vinduer ud til torvet og med kig til både borg og bjerg.

Imidlertid var det spisetid, og min mand kendte et godt sted. Der var alt desværre optaget, men han kendte også et andet godt sted – Den Hvide Hest – Restaurant Au Cheval Blanc.

Til at starte med fik jeg en fantastisk silkeblød hjemmerøget laks med kikærtesalat, tomater, agurk med koriander og en delikat sauce verde. Jøsses!

Jeg gik derefter efter en af mine franske yndlingsretter; husets hjemmerørte tartare du boeuf med de lækreste knasende sprøde håndskårne frites og dugfrisk grøn salat.

Jeg synes, at jeg havde valgt det helt rigtige, men kiggede alligevel langt efter min mands forret. Han fik nemlig silkeblød foie gras med hjemmebagt brioche og rabarberchutney. Til hovedret gik han all in og fik Choucroute, som er en lokal ret bestående af surkål og tre slags svinekød: flæsk, hamburgerryg og pølser.

Knægten fik frisklavet ravioli fyldt med pesto og pinjekerner i en cremet sauce. Han spiste alle – undtagen 2, som vi spiste. Så lækkert!

Vi gik lidt rundt i byen bagefter og kiggede efter storke. Det var en varm aften – både temperatur og humør var højere end derhjemme 😅

Ribeauvillé er en hyggelig by, men man kan godt se, at nedlukningen har været hård ved butikslivet. Gaderne var præget af tomme butikker. Til gengæld var de i fuld sving med at restaurere mange af de gamle huse.

Vi faldt hurtigt i søvn og gik en god nats søvn. Efter en lækker fransk morgenmad med croissanter, baguettes og abrikosmarmelade var vi klar til at tilbagelægge de sidste 795 km/10 timer i bil på de franske motorveje. Næste stop: Cote d’Azur 🏖☀️⛱👙

Tivolitur

Vi havde taget fri på knægtens 12 års fødselsdag. Knægten havde selv lagt planen: Far skal lave brunch, vi skal i Tivoli og have burgers på Sally’s Diner.

Så vi tog i Tivoli. Midt i højsæsonen, midt i sommerferien – men en fødselsdag kan man jo ikke sådan flytte! Der var den længste kø, jeg nogensinde har set, ved hovedindgangen. Uanset om man skulle købe billet eller havde årskort, skulle man stå i samme kø. Vi gik rundt om hjørnet og tog den anden indgang – her var der bedre styr på det, vi stod i kø i 1/2 times tid, og det gik relativt hurtigt med at vise Coronapas og scanne årskortet.

Knægten har wild card, så vi startede med at stå i kø for at trække hans turpas i en af de meget få automater. Vi købte også nogle billetter, for det kan ikke betale sig med to turpas til os voksne (490kr), fordi de lukker for mange ind, hvilket kraftigt begrænser antallet af ture, man kan nå på de travle dage i højsæsonen. Geheimtipp: Man behøver ikke at købe billetter, for man kan betale med Dankort i forlystelserne 😅

I løbet af eftermiddagen nåede vi at prøve Den Flyvende Kuffert, Galejen og Minen, som alle koster 60 kr pr person, dvs. billetter for i alt kr. 360. En besparelse på kr. 130 i fht. 2 almindelige turpas. Vi kunne måske have presset en eller to forlystelser mere ind, men SÅ sjovt er det heller ikke at stå i kø en hel eftermiddag.

Vi gik en runde for at se på haven og på mylderet af mennesker. Der var sindssygt mange mennesker, men det er jo også højsæson.

Efter 1 1/2 år med afstand er det befriende at se, hvor hurtigt alt det med afstand er fuldstændig glemt. Jeg har hele tiden rystet på hovedet af dem, der sagde, at vores adfærd aldrig vil blive den samme igen efter Corona. Ta’ i Tivoli og se – vi mennesker er flokdyr, og der skal mere til for at ændre vores adfærd.

Hvordan var jeres Tivolitur?

Jeg synes faktisk ikke, at det var så sjovt at være i Tivoli denne gang. Jeg synes, at haven mister sin magi, når der er for mange mennesker på alt for lidt plads. Det, der skulle være sjovt, drukner i køer og puffen og masen. Samtidig er det hundedyrt! En af fordelene ved årskortet er forsvundet, nemlig at man undgår betalingskøen.

Når man køber drikkevarer, får man et glas med 5 kroners pant på. På papiret en god idé, men i praksis not so much. Vi gik rundt i haven med vores glas i lang tid, før vi fandt en automat, der fungerede. Flertallet af automaterne var enten fyldte eller fungerede ikke. Desuden var automaterne møgbeskidte, klistrede og ulækre. Superklam løsning, og mange smider da også glassene i skraldespanden.

Det er Tivolis velsignelse og forbandelse på samme tid, at det ligger midt i byen og ikke kan udvide. Helt forståeligt har de fyldt alt for mange forlystelser ind på alt for lidt plads for at maksimere indtjeningen. Der kommer ikke færre mennesker i Tivoli i fremtiden, og det virker lidt som Tivoli er ved at blive kvalt i sin egen succes.

Det må give anledning til panderynker på Tivolis hovedkontor. Hvis de prøver deres eget produkt i højsæsonen, vil de opleve, at det nogle gange er et skidt produkt, man får.

Oplevelsen svarer ikke til billederne på hjemmesiden, hvor der stort set ikke er mennesker på nogle af billederne. Selv på deres Instagram er der langt mellem gæsterne, og de få, der er, ser glade ud. Det er præcis den oplevelse, man drømmer om, men virkeligheden er blot ganske anderledes.

12 år!? TOLV?

I dag fylder vores søn 12 år. Altså – TOLV! Det er 12 år siden jeg fødte ham. Det fatter jeg minus af – og så alligevel. For den unge mand er ved at overtage den bløde drengekrop. Han har brede skuldre og stærke arme, der kan kramme SÅ hårdt. Han kender ikke helt sine begrænsninger. Hans sko er så store som mine. Bukserne er den største børnestørrelse: 164/13-14 år. Underbukserne er købt i herreafdelingen.

Ved siden af står et pr stolte forældre, der ikke forstår, hvor tiden blev af. Teenager om lidt, 5. klasse ..

Tillykke med de 12, skattemus!

Coronatips til bilferien 2021

For at være helt ærlig så havde jeg svært ved at glæde mig til sommerferien i år. Faktisk troede jeg ikke helt på, at vi kom afsted. Med alle de restriktioner, særregler og begrænsninger, der ændrede sig konstant i de forskellige lande op til vores afrejse 28. Juni.

Vi havde besluttet os til at holde fast i vores plan og køre i fuld fart mod muren. Ikke noget med at gå i panik og revidere planer. Vi forventede en masse bøvl, lange køer og rigid kontrol af Coronatests og -pas ved alle grænser, hoteller og restauranter. Virkeligheden viste sig at blive helt anderledes.

Ro på!

Efter 3 uger ved rivieraen, ved Gardasøen og til slut i Berlin, så ved jeg nu ét og andet. Og her er mit råd: Ro på. Reglerne er værre på papiret end i virkeligheden.

Inden afrejse

  • Hold dig opdateret via EUs reopen website (der er også en app, men websitet er bedre)
  • Vi udfyldte og indsendte Person Locator Form’en, som Italien kræver. Print og ta’ den med.
  • Vi udfyldte og indsendte franske tro og love erklæring. Vi udfyldte begge forms og havde dem med, men vi viste dem ikke nogen stedet.
  • Download Luca-app’en til brug i Tyskland på caféer, restauranter, hoteller, museer etc. I app’en kan du desuden finde gratis teststeder.
  • Du behøver ikke købe FFP2 mundbind hjemmefra. De fås overalt i Tyskland og er meget billigere.
  • Det er også en god idé at downloade de forskellige Smittestop-apps fx Tysklands Corona Warn App, Italiens Immuni og Frankrigs TousAntiCovid, som du så aktiverer, når du er i det pågældende land. De virker som vores Smittestop app og advarer dig, hvis du har været nær en smittet. Husk at skifte over til vores egen Smittestop, når du kommer hjem.
  • Tilmeld dig Danskerlisten i det land, du befinder dig i, så får du push-meddelelser, når der kommer ændringer i rejsevejledningen.

Hvordan fungerer det med tests?

Der kræves ofte negativ test eller gyldigt Coronapas, når man krydser en grænse. Det er en regel, så det skal man selvfølgelig overholde. Det er lidt som at ha’ kørekortet med, selvom man ikke viser det til nogen.

Min mand er vaccineret, og jeg var delvis vaccineret de første 14 dage af vores ferie, og fuldt vaccineret den sidste uge. Vores søn er 11 år og ikke vaccineret.

Når det så er sagt, så kan det være umuligt at blive testet fx i visse dele af Sydfrankrig. Vi kørte rundt til flere apoteker dagen før vores afrejse til Italien, og det kunne ikke lade sig gøre. Turistinformationen trak på skuldrene – efter de havde ringet forgæves rundt til en lang række apoteker for os – og sagde undskyldende “typical French”.

Vi købte selvtests undervejs, og på den måde kan man altid tjekke op på sin status, når man ikke kan blive testet formelt. Det vigtigste er ikke at kunne fremvise et negativt testresultat men at begrænse smitten. Myndighederne kan altid henvise til et teststed, når/hvis de kræver et testresultat.

På hele vores tur på 3 uger viste vi ikke test nogen steder – hverken i Frankrig, Italien, Østrig eller Tyskland. Vi viste Coronapas 2 gange i Berlin, og det kunne vi have undgået ved at have valgt et bord udendørs. Vi blev aldrig afkrævet test på vores søn på 11 år.

FFP2 mundbind?

I Tyskland er det på papiret kun FFP2 masker, som må anvendes. Ikke de lyseblå, vi kender hjemmefra. Virkeligheden er dog en anden. I Berlin er de lyseblå mundbind langt mere udbredt, selv blandt personalet i tog/bus og politiet. Vi brugte derfor de lyseblå mundbind på vores ferie. De er langt mere behagelige i 32C varme end FFP2.

Konklusion efter 3 uger i Europa

Efter 3 uger i Europa er vi ved at være hjemme igen. Meget af det, vi frygtede omkring rigide regler og besvær, blev slet ikke til virkelighed. Jeg håber, at min beretning vil være med til at give dig ro i maven, hvis du overvejer en tur sydpå.

Når vi en dag vender tilbage til et liv med mindre Corona og færre regler, så tror jeg, at vi vil sætte pris på de åbne grænser og den lette og ukomplicerede adgang til andre EU lande, som EU står for.

Det glæder jeg mig i hvert fald til – for bekymringerne omkring restriktioner, regler, formularer, tests, gyldighed, coronapas og det løse gjorde, at jeg ikke rigtig kunne glæde mig til denne ferie. Og forventningens glæde er – om ikke den største – så i hvert fald halvdelen af en god sommerferie for mig.