Nedluk igen. Fjerde bølge.

Nedluk igen. Fjerde bølge. Præcis som alle andre er jeg tyndslidt. Selvom vi måske ikke alle bliver syge af corona, så er vi nu møre og sprøde – og måske er det i virkeligheden det, vi burde tale om: Hvor meget det sygdomsfokus fucker med vores hjerner. Måske er det den egentlige trussel mod vores helbred.

I tidligere bølger ramte Corona ikke vores børn. Denne gang er det børnene, der bliver smittet og driver smitten. Jeg siger altid; jeg kan klare alt – bare det ikke rammer mit barn. Det rammer ham hårdt denne gang, og jeg kan næsten ikke være i det. Jeg kan mærke, at andre forældre har det på samme måde.

Men selvom vi har det på samme måde, så er der denne gang intet fælleskab. Fordi mit barn kan smitte dit og dit barn kan smitte mit .. vi er alle ramt af frygt og reagerer forskelligt i vores måde at beskytte os og vores børn. Og det driver kiler midt ned i venskaber, i familier og ikke mindst i det forældresammenhold, som normalt findes i klasserne i skolerne.

Mennesker, man gik ud fra, at man delte normer og værdier med, stikker pludselig fuldstændig af. Og de føler sikkert, at jeg stikker af. Det går begge veje.

Hver dag kigger jeg mit barn i øjnene og vurderer hvert eneste host, snøft og varm pande. Sygdom is all around us. Sygdom er alt vi taler om. Hver eneste dag tager vi stilling til, om vi er symptomfrie. Flere gange hver uge må ungerne lægge krop til tests og spørgsmål.

Vores fokus er på vores barns trivsel, og vi mener, at en så normal skolegang og hverdag som muligt er vigtigt for hans trivsel. Det er første prio.

På trods af smitteudbrud i hans klasse, prøvede vi at bakke op omkring normale skoledage. Med langt flere næsten daglige tests, men op og afsted i skole hver morgen. Han er vaccineret, og vi er ikke utrygge ved at følge myndighedernes anbefaling om, at nære kontakter fortsat må gå i skole, men skal testes på 4. og 6. dagen. Vi kan jo ikke holde ham hjemme indtil april, når vejret bliver bedre, og smitten falder igen. Indtil da er det bare test, test, test igen og igen. Han klarede sig 7-9-13 usmittet gennem smitteudbruddet i klassen, som har varet 3 uger.

Knægten kom glad hjem fra lejrskole med en taske fuld af gode oplevelser. Et par af hans klassekammerater fik desværre corona med hjem. Det bredte sig som ringe vandet, og frygten bredte sig. Klassen var ramt af et smitteudbrud. De blev isoleret, og det var okay i starten. Der poppede konstant nye smittetilfælde op. Frygten bredte sig, og der blev diskuteret ihærdigt på aula omkring hvorvidt myndighederne og skolen gør nok. Børn blev holdt hjemme fra skole, og undervisningen gik nærmest i stå for både de få, der var i skole og dem, der var hjemme. Siden midten af November har vores drengs skolegang været meget påvirket; de har været 3-8 børn i skole i hele perioden, og nu skal de så i hjemmeskole 🥺

Vores søn har accepteret det og tager det i strakt arm, selvom der har været mange vikartimer.. Undervejs var vi nødt til at forklare/forsvare på Aula, at vi valgte at følge myndighedernes anbefalinger og ikke lave særregler.

Vi prøver at få en hverdag til at hænge sammen. Bevare optimismen og den bid af normalitet, der trods alt fortsat er. 7 børn i klassen testede positive på 3 uger. Vi blev testet hver/hveranden dag. Holdt pause med fritidsaktiviteter og krydsede fingre for, at knægten gik fri. Det gjorde han. Men jeg har det lidt som om vi har løbet en marathon.

Ugur Sahin skrev i dag et citat af Gandhi “The enemy is fear. We think it is hate, but it is really fear.”

Jeg er enig. Jeg har valgt ikke at være bange. Og det er egentlig løgn, for jeg er sgu da også bange. Ikke så meget for corona, men for det summen af det hele gør ved os. Som jeg ser det, er vi nødt til at stå sammen, stole på hinanden og på myndighederne. Følge de regler og anvisninger, vi får. Stå sammen og forstå, at årsagen til, at folks handlinger nogle gange stikker helt af – er frygt. Frygt er et af de stærkeste instinkter, vi har.

Jeg vil ikke lade min frygt styre mig/os. Jeg synes, at det er noget mærkelig noget at lære sit barn, at hvis der er noget, han er bange for, så skal han bare lade være med det. Lade være med at gå i skole fx. Derfor går han i skole, og når han er bekymret for at blive smittet, så snakker vi om det. Han ved godt, at han er så godt beskyttet som muligt med vaccine, god hygiejne og udluftning. Skulle han teste positiv en dag, så tager vi den derfra. Han ved godt, at han ikke nødvendigvis bliver syg. Det vigtigste er, at man isolerer sig og ikke smitter andre.

https://www.linkedin.com/posts/ugur-sahin-65905917_biontech-pfizer-omicron-activity-6875135903816265729-HAwJ

Augustlisten

Bedre sent end aldrig .. august er i fuld gang. Jeg har været tilbage på kontoret i en evighed. August er snart godt brugt. For at være ærlig så er det blevet efterår, sommeren er allerede langt borte.

Jeg synes godt, at man de sidste uger har kunnet mærke, at efteråret står for døren og puster køligt gennem brevsprækken. Og nu er det så kommet ind ad døren og har blæst sandaler og sommerkjoler langt væk. “Sommervejret rammer et lav(tryks)punkt” siger meteorologerne i dag.

I august har vi masser af ting på tapetet:

  • Få styr på hverdagen igen. Efter et par uger med undtagelsestilstand, så er taskerne nu på plads i kælderen, tøjet er vasket rent, hytten er rengjort og klar til at blive gjort beskidt igen.
  • Vi prøver at forberede præteenageren på en hverdag med skole, men det er ikke noget, han umiddelbart har brug for. Mener han.

Læsestof

  • Jeg er halvvejs igennem ‘Hvis ikke vi taler om det’ – jeg er grebet af Leonora Christina Skous fortælling om hendes rejse fra ung til voksen. Også i min familie taler vi ikke om tingene. Jeg har prøvet, men når en samtale kræver to parter, er det svært. Når man mødes af et ‘jeg er uenig, og jeg vil ikke tale om det’, så står man der. Uforløst. Gulvtæppet i mit barndomshjem ligger i loftshøjde, så meget er der efterhånden fejet ind under det.
  • Bagefter vil jeg læse ‘Why the Germans do it better’. Der er en måned til det tyske valg, og det kommer til at have stor betydning for os i DK, hvem der vinder magten, så det er rette tid til lidt opkvalificering.

Sundhed

  • Få vores nattesøvn. Det gør så stor en forskel at have sovet nok. For mig er det simpelthen nødvendigt. Jeg bliver et bedre menneske af at sove. For alle.
  • Jeg har meldt mig ind i træningscentret igen, for jeg er nemlig færdigvaccineret. Jeg skal af med ferieflæsket. Med mit kendskab til fitnessbranchens marketing-årshjul, så får jeg et godt tilbud i min mailboks en af de første dage i august. Tjek, den kom som kaldet.
  • Jeg træner nu 3 gange om ugen. Tung styrketræning og forfra på løbeprogrammet. Jeg øger min vægt hver gang, så jeg er tilfreds. Fx Incline Dumbell Press har jeg øget fra 6 til 10 kg på 3 uger. Mit mål er at kunne løfte 18 kilo igen, men det tager år at nå dertil. If ever.
  • Jeg snupper en måned med delvis Nupo-kur. Jeg erstatter min frokost med Nupo, og forsager (næsten) alle snacks, undtagen mandler og edamamebønner. Det skulle gerne i løbet af et par uger reducere min appetit, hvorefter jeg ikke er grovsulten 2 timer efter et måltid længere.
  • Det tager 21-29 dage at bryde en vane, og Nupo er for mig den perfekte makker til at bryde feriens madvaner med.

Mad

  • Vi har spist på Avobaren. Gæt hvad vi fik. Ja – avocado! Vi skal tilbage dertil! SÅ godt! Jeg elsker nemlig avocado, selvom det er så meget mainstream.

Fun stuff

  • Vi skal se Ternet Ninja 2. Selvfølgelig skal vi det! Glæder mig til at komme i biografen igen 📽
  • Vi skal i Sommerland Sjælland sidst på måneden. Det bliver sjovt!
  • Kigge fremad – hvis ikke vi kommer til New York i oktober, så kommer vi til Berlin til nytår. Vi skal se at få bestilt ❤
Avobaren

Københavnertur // kaffe, manga & Smask

Efter vores skønne morgenmåltid og lækker kaffe på Avobaren kørte vi til Kbh og parkerede lige foran Den Kinesiske Købmand på Nørre Voldgade.

Vores søn elsker ramen, og det er det helt rigtige sted at købe den slags. Udvalget er STORT! Så vi købte forskellige typer ramen, bubble tea og et kit til at lave Laksa med 🍜

Vi gik ned ad Nørregade med kurs mod Faraos Cigarer. Og så opstod kaffetrangen igen – heldigvis/tilfældigvis lå Democratic Coffee lige foran os ☕️😅 udover 2 fænomenale flat white købte vi en croissant til knægten. Jeg fik kun en bid af den, men kunne sagtens have spist den hele. Den var perfekt, så sprød 🥐

Vi gik i Arnold Busck og kiggede lidt på rejsebøger. Jeg købte en om New York – så er vi lissom på vej, ik? 🗽

Vi gik i Faraos Cigarer og kiggede på mangabøger. Knægten fandt en Naruto, som han ‘mangler’. Det er et fascinerende univers, men det er lidt underligt, at det er større i Tyskland og Frankrig. I Tyskland har boghandlere miniafdelinger mangabøger og merchandise, men det er ikke tilfældet – endnu – i Danmark. Faraos Cigarer sidder på den del – sammen med Animerch og Fantask. Og boghandlerne misser måske en gylden mulighed for at fange ipad-generationen 🤷🏻‍♀️

Derefter gik vi på Smask. Min mand og søn himlede op om nogle fantastiske sandwiches, de har set på Facebook. Ejeren var der, og det er hans videoer, de åbenbart har set. Han bød os velkommen og præsenterede den sandwich, han stod og lavede. Det var en Nachos Fiesta, og den så god ud! Vi bestilte en mage til – med kylling, creme fraiche, tortilla chips, cheddar, guacamole og salsa.

Sandwichen var gigantisk. Hele Livgarden købte sandwiches der, mens vi var der. Livgarden er åbenbart bygget på Smask 💪🏽😅💂‍♀️

Mere end en håndfuld 😍

Og så kørte vi ellers retur til forstaden igen. Sommerferien er forbi for vores søn, hverdagen begynder igen – og det er sorgens dag, som min svigerfar siger: Det er slut med de lyse nætter ☀️

12 år!? TOLV?

I dag fylder vores søn 12 år. Altså – TOLV! Det er 12 år siden jeg fødte ham. Det fatter jeg minus af – og så alligevel. For den unge mand er ved at overtage den bløde drengekrop. Han har brede skuldre og stærke arme, der kan kramme SÅ hårdt. Han kender ikke helt sine begrænsninger. Hans sko er så store som mine. Bukserne er den største børnestørrelse: 164/13-14 år. Underbukserne er købt i herreafdelingen.

Ved siden af står et pr stolte forældre, der ikke forstår, hvor tiden blev af. Teenager om lidt, 5. klasse ..

Tillykke med de 12, skattemus!

“Nu lukker de ikke skolen, vel, mor?”

Jeg orkede ikke endnu et pressemøde og alle de mange forklaringer. Uanset hvor pænt man pakker den ind, så stinker en lort bare så meget!

Vores søn går heldigvis i 4. klasse, så han er i skole igen. Det er så godt. Han er så glad for at se sine venner igen. Når man er enebarn er skolen ekstra vigtig.

Da vi spiste, kiggede han på mig og sagde “nu lukker de ikke skolen, vel, mor?” og jeg kunne heldigvis svare nej til det.

Han er så glad for at være tilbage. Han og hans venner gør alt, hvad der bliver sagt, for de har fået at vide, at hvis de ikke gør det, så lukker skolen igen.

Det er et stort ansvar på en lille person.

På glatis ⛸

I 1986 var isen på den nærliggende sø sikker i en hel måned. Det var den bedste måned i min barndom. Jeg skøjtede hver dag, og jeg fandt ud af, at jeg rent faktisk var god til noget sport. Sport var ellers forbundet med nederlag for mig indtil da, men når jeg skøjtede, fungerede min krop perfekt. Jeg faldt ikke over mine egne fødder eller knæ – at danse på skøjter var legende let og fantastisk.

Med den følelse i kroppen var jeg her – 35 år senere – fast besluttet på at stå på skøjter igen. Jeg lånte min venindes 40 år gamle meget slatne skøjter, ekviperede sønnen med et par Bauer ishockeyskøjter købt på Reshopper, pakkede en taske med varm chokolade, marshmellows og gifler – og SÅ satte vi kursen mod min barndoms sø.

Sønnen var hurtigt afsted, for han fangede lynhurtigt teknikken. Hans skøjter var perfekte til ham. De støttede hans ankler perfekt, og de var skarpt slebne. Wusj, afsted!

Jeg stod fint på skøjter. Jeg løb ikke ligefrem på skøjter. Jeg har nok udviklet mig til tilskuer 😅 Men jeg prøvede. Jeg skøjtede lige så stille rundt, fik fornemmelsen af det – og ønskede mig et par andre og mere stabile skøjter. Jeg strammede snørebåndene endnu mere for at stabilisere mine ankler – og prøvede igen. Det var lidt bedre, for så vrikkede mine ankler ikke helt så meget. Men efter kort tid gjorde mine fødder djævelsk ondt, jeg svedte af anstrengelse, og det var da også blevet tid til varm kakao med marshmellows på søbredden lige der i solen, hvor man kunne sidde med åben jakke ☕️

Men jeg gjorde det! Jeg stod på skøjter! Jeg slog mig ikke halvt fordærvet! Jeg kan godt! Og jeg ville kunne gøre det bedre med et par gode skøjter og masser af øvelse. Næste gang der er is på søerne, skal jeg have et par nye skøjter med mere støtte, ⛸

Januarlisten

Så er vi igang med den første hverdag i den første uge i det nye år. Aldrig har et år set så lovende ud, aldrig har forventningerne været så høje og aldrig har et år underleveret så kraftigt. I hvert fald på de 4 første dage. Men det skal nok komme. Det bliver bedre. Det er jeg sikker på!

Jeg er ikke den store januar-fan, så jeg har generelt ikke store forventninger til januar. Det er et spørgsmål om overlevelse.

Medmindre vi altså kan rejse væk. Lige i dag, for et år siden, rejste vi til Gran Canaria. Med charterfly til all inclusive buffet, pool og solskin. Det var før verden gik af lave. Hold nu kæft, det var godt! Og det bliver det igen!

(det er anden gang, jeg skriver det – jeg prøver virkelig at overbevise mig selv om at det bliver godt igen. For det gør det!)

I januar i år har vi – af gode grunde – ikke nogen planer. Vi holder os for os selv, og selvom vi prøver, så er det svært at holde modet oppe. Men al den afstand er en investering i oplevelser senere hen.. I januar vil jeg gå en ekstra mil for at …

  • få hjemmearbejdspladsen til at fungere bedst muligt sammen med hjemmeskolen på Teams.
  • droppe hjemmearbejdspladsen efter krav fra knægten
  • ringe kold kanvas, selvom jeg hellere vil køres over. Det er sådan, jeg får kunder, så det er nødvendigt. Jeg KAN godt, og jeg gør det, selvom alle mulige andre aktiviteter er meget mere tillokkende. Hvis du ikke selv har prøvet at ringe kold kanvas, så vil jeg bare sige dig, at det er svært. Respektfuldt shout out til telesælgere herfra!
  • få hjemmeskolen til at fungere uden gråd, skænderier og tænders gnidslen. Det skal være sjovt og hyggeligt at lære, og så er det meget muligt, at det ikke er i dette kvartal, at indlæringen topper. Det går nok.
  • indse at i 4. klasse skal mor ikke blande sig. Mor skal gå på arbejde.
  • spise mine D-vitaminer hver dag for at undgå at gå for meget i sort. Har du set de nye anbefalinger for indtag af D-vitamin? Fødevarestyrelsen anbefaler nu, at alle tager et tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret. Vi har gjort det i årevis. Det er så godt.
  • fralægge mig alle julens uvaner. Jeg er konstant slik- og saltsyg. Jeg bliver sulten inden klokken 10 nu, for mavesækken har været vant til rigelig god mad.
  • tabe de samme 3 kilo, som jeg har tabt adskillige gange før.
  • lave mine øvelser hver anden dag. Måske kan jeg komme af med smerterne i mine hæle, svang, ankler, skinneben og venstre hofte?
  • krydse fingre for, at vi får knækket kurven, så biografer, butikker, restauranter og caféer åbner igen meget snart. Så skal vi i bio, ud og spise og shoppe ❤
  • booke sommerferie i Sydfrankrig
  • drømme om & krydse fingre for, at vi kan ta’ flyveren til Berlin på min fødselsdag (28/2) og spise shakshuka på Spreegold, tjekke det nye slot ud, køre med den nye U-bahn, voldshoppe i Primark, nyde en kaffe hos Father Carpenter og spise dumplings på YumchaHeroes, før vi springer på flyveren hjem fra den nye BER ❤
  • læse lidt mere om barnets udvikling i 11 års alderen. Vi er nemlig midt i et præ-teenage-tigerspring, og det mærkes af og til tydeligt. Rart at vide, at det er normalt 😵
  • juble på sidelinien, når min mand, min far og mine svigerforældre bliver vaccineret. Selv lyder det til, at jeg skal smøge ærmet op inden sommeren er omme (jf pressemødet 5/1 😵 )
Photo by Olya Kobruseva on Pexels.com

Minder fra juleaften 2020

Juleaften er overstået, og vi dovner lidt, før vi skal afsted på julebesøg hos min far her første juledag.

Vi fik set både det svenske og det danske Disney juleshow, mens vi spiste guf og drak kaffe. Det var så hyggeligt. Jeg synes, at det svenske juleshow er lige lidt bedre end det danske .. elsker Anders And som ornitolog, Julemandens Værksted, Campingferie med Anders, Mickey og Fedtmule og ikke mindst Tyren Ferdinand ❤️

Hör du, lille Ferdinand, varfor lekar inte du med dom andra små tjurerna – och stångas du med?”

Jag trivs bättre här då jag kan sitta under min kork-ek och lukta på blommorna!”

Julemaden blev perfekt med små undtagelser. Min mands minutplan holdt 100, og både and og flæskesteg blev perfekt stegt. Flæskesværene blev sprøde med lidt grill. Ovnen slukkede uventet to gange undervejs, men vi opdagede det heldigvis og fik den genstartet.

Juleanden 🦆

Jeg stod for de brunede kartofler, men allerede da jeg skulle pille dem, kunne jeg mærke, at det langt fra var nye kartofler. De var umulige at pille, og skrællen tog det yderste lag kartoffel med. De brune kartofler fik derfor et lidt løjerligt fnulret look, men smagte ellers fint.

Ris a’la manden sad lige i skabet, og vi spiste lunede hjemmebragte Amarenakirsebær til. Dem køber vi hvert år i Italien og tager med hjem ❤️

Vi gik ikke om juletræet i år, og vi sang ikke julesange – men det var også det eneste, vi ændrede på juleaften. Det føltes lidt tomt at gå direkte til gaverne under det fine juletræ, men næste år tager vi dobbelt så mange sange og dobbelt så lang en tur, tænker jeg 🎄

Den første pakke, knægten fangede under træet var til ham selv – og det var den største af alle gaverne; en PS5! Han var ovenud glad for sine gaver, og han glæder sig til, at Ps5’eren kommer hjem i det nye år!

Jeg fik også så fine gaver. Det bedste er koncertbilletter til Sarah Connor i Berlin i april 2022. Nuii, hvor jeg glæder mig ❤️

Mine julegaver ❤️

Forkølelse = forkælelse i en Coronatid 🦠

Efter en lang uge hjemme med forkølelse er vores store knægt tilbage på banen. Han har ikke været særlig syg, men jeg synes, at det er en dårlig ide at sende et forkølet barn i skole især nu. Dels af hensyn til at smitte kammerater og lærere, men også især for at undgå, at han får puttet Coronavirus op i næsen, når han tørrer snot væk. Det første tilfælde af Corona på hans skole blev nemlig konstateret ugen inden, og vores kommune er nu i rød, så smitten er ‘derude’.

Derfor var han hjemme hele sidste uge med sin snotnæse. Bortset fra en del snot var han frisk og glad. Ingen feber, ingen hoste, kun snot. Han nød at slappe af og se masser af film på Disney Plus, samt game med sine venner.

Hans kammerater havde ‘flex-uge’ i sidste uge, dvs. en slags tema-uge, hvor det normale skema er ude af drift. De skulle lave en 5 minutters præsentation af et selvvalgt emne fra jernalderen. Den lavede han torsdag-fredag, og så var han på omgangshøjde med sine kammerater.

Han var IKKE glad for at skulle i skole i morges, men han kom afsted i god tid, og så var den uge i gang!

Septemberlisten

Her på kanten af september er det fantastisk dejligt vejr, og jeg håber, at det fortsætter. Vi har en del planer i september – og jeg ville ønske, at jeg kunne undlade at nævne Corona, but that bitch is here to stay.

Det er dag #1 i efteråret. Jeg er ikke klar. Som i SLET ikke klar. Jeg vil have mere sommer, mere sol på skindet… Bevares, det er da hyggeligt at sidde i en mørk stue, pivfryse og sippe te, men who are we egentlig kidding? – det er jo som fangen, der fatter kærlighed for fængselscellen!

Jeg tror, at det bliver en laaang vinter (og det har jeg allerede sagt til mine omgivelser 100 gange i denne uge). Hvergang en af os har det mindste kradsen i halsen eller snot i næsen, skal vi isolere os, vente 2-4 dage på at blive testet og yderligere 2-3 dage på svar. Vores søn har normalt løbenæse fra november til marts… så jeg ser på ingen måde frem til vinter.

Men lige nu er det jo ‘kun’ efterår 🍂🍁🐿 September ligger blank og ubrugt foran os, og vi har ikke de store planer. Ingen udlandsrejser, ingen koncerter eller store oplevelser. Mest hverdag, en stor fest og ellers mindre sammenkomster ❤️

  • Jeg vil fortsætte med at løbe om morgenen, indtil jeg intet kan se i mørket.
  • Jeg vil cykle mere; snuppe en omvej, når vejret og tiden er til det.
  • Jeg vil sigte mod at få 10.000 skridt på bogen hver dag
  • Jeg vil fokusere på at undgå snacking. Det går bedre, men hvorfor har jeg trang til at spise alt inklusiv bordpladen sidst på dagen? Jeg prøver at holde mig til ærter – men nu er ærterne tit melede. Kan edamame redde mig? Tyggegummi, tandpasta? Kontaktlim på læberne?
  • Forældremøde med kun en forælder pr barn. Det er meget sjovere at deltage i og ikke mindst evaluere forældremøder sammen med min mand. Kunne man mødes på Zoom i stedet?
  • Skolefoto og frisør – ungen har pt en solmoden høstak på hovedet. Skolefotoet skal jo være årets julegave, så håret skal være pænt inden fotoshoot.
  • Her gik man og troede, at SFK var billigere end SFO. Men det viser sig, at barnet skal have (gen)opfyldt sin konto flere gange om måneden til Cup Noodles, iste, snacks og fredags slush ice..
  • Samme dag som forældremødet fra 18-20, er det velkomstarrangement i SFK fra 17-19 (!) og frisør kl 16, for skolefoto er dagen efter. Resten af september bliver roligere, tænker jeg?
  • Vi skal holde minifødselsdag for knægten, og vi skal selv til en lille familiefødselsdag i nærmeste familie.
  • Jeg skulle mødes med mine gamle kolleger, men det er pt aflyst. Jeg mødes i stedet med min tidligere kontor-roomie til en tur, en snak og lidt mad.
  • Jeg plejer også at mødes med mine veninder fra gymnasiet – vi aflyste i marts, i juni og nu har vi talt om at ses. Vi taler om en middag ude måske allerede i september?
  • Min veninde bliver 50 år, og det er med stor fest og overnatning. Det bliver årets eneste fest, som det ser ud nu. Hvis reglerne da ikke ændres?
  • Jeg skal sælge sager og rydde ud. Big time. Kæmpestor prioritet i september!
  • Vi skal til Rørvig og aflevere sidste del af gaven til min fars 80 års fødselsdag. Det er den fineste maxi pixibog med fotos fra hans 80 års fø’s i juli. Takket være Pixums supergode app fik jeg lavet en fed hardback bog på 1/2 time for 213 kroner. SÅ fedt! Jeg tror, at min far bliver SÅ glad for den ❤️
  • Jeg vil lufte ud. Meget mere end normalt. Hjemme og på job og hvor jeg ellers befinder mig. Den 4. Coronaregel burde være udluftning. Rigtig kraftig gennemtræk sender de små aerosoler ud af vinduet. Aerosolerne kan indeholde virus og kan hænge i luften i 3 timer. Ikke fedt når efteråret står for døren. Opdateret 8/9 – læs mere om udluftning her
  • Jeg vil gå i gang med Pixum-fotobogen for 2020. Det mærkeligste år i vores liv.

Under enhver plus-liste bør følge en minus-liste:

  • Jeg vil undgå Corona. Det betyder undgå at pille mig i ansigtet. Undgå menneskemængder. Undgå steder med stillestående luft. Undgå at komme for tæt på andre, men opprioritere nærhed på sociale medier og andre steder, hvor afstand er muligt ❤
  • Jeg vil undgå at blive den lille indebrændte dansker, der peger fingre ad andre og er fuldstændig uudholdelig. Hun er derinde, og Corona får det værste frem i hende.
Gælder også om efteråret; afstand, hygiejne, ansigtsmaske

Endelig i Italien – sommerferie dag 10

Vi stod op i Würzburg med SÅ meget rejsefeber i blodet! Senere i dag lander vi i poolen i Italien. Den ferie, vi bestilte i vinter, afbestilte igen pga Corona og så bestilte igen, da regeringen ombestemte sig igen.

Morgenmad på hotellet var superfin Coronastyle med små serveringer i Weck-glas. Meget delikat alternativ til buffet. Jeg tænker, at det kommer vi til at se mere af i fremtiden? Det er lækrere, mere hygiejnisk, man overspiser ikke og kasserer helt sikkert også mindre mad. Måske gjaldt det ikke lige os på denne morgen – for vi var sultne og skulle tanke op til en lang køretur på cirka 7 timer, 660 km igennem 3 lande.

Morgenmad på Ghotel i Würzburg

Dagen gik med en lang køretur uden bilkøer gennem Sydtyskland via Østrig og Brennerpasset til Sydtirol, forbi Dolomitterne til Gardasøen og Bardolino. Vi var landede i poolen ved 19-tiden. Det var SÅ herligt ☀️

Endelig poolside i Italien!
Lav sol & lange skygger ved poolen
Aaaah, endelig hjemme/fremme …

Da vi havde badet, tog vi tøj på og gik langs søen de 750 meter hen til vores favoritpizzarestaurant, Le Palafitte. Min favoritpizza fårs kun om sommeren; Pizza Estate hedder den – eller på dansk Sommerpizza 🍕

Pizza ESTATE: Pomodoro, mozzarella, pomodorini freschi, basilico a fine cottura, mozzarelline

– Le Palafitte
Sommerpizza 🍕 Pizza Estate på Palafitte
Semifredo 🤩
Lakeside 🌺

Det var helt fantastisk at komme til Italien. Knægten svømmede, dykkede og jublede af glæde. Han krammede os på skift og lo. Det var helt fantastisk. Det lykkedes os trods Corona, trods regeringens slingrekurs at komme hertil. Det betyder alverden for os at være her. Det er et af de bedste steder i verden ❤️☀️

– Mandag 6. Juli 2020 / sommerferie dag 10

Hej Hannover! Sommerferie dag 8+9

Vi ankom i god tid til Hannover. God tid, tænker du måske – til hvad? Jeg ville så gerne nå Primark inden lukketid – og det lykkedes! I Hannover ligger Tysklands største Primark på knap 9000 m2.

Vi checkede hurtigt ind på vores lidt mærkværdige hotel Ana Arthotel. Det er centralt placeret og med udsigt til rådhuset og rådhuspladsen. Det virkede som om det var lukket. Lyset var slukket, men der dukkede en op i receptionen.

Vores værelse var pænt stort, og der var et pænt badeværelse. Der var tordnende varmt, så vi åbnede alle vinduerne. Solen var på vej frem, og det var vel omkring 27C.

Hannover er kendt som en af Tysklands kedeligste byer. Det er nok lidt ufortjent, for der er brandgode shoppingmuligheder i city, men derudover har vi ikke rigtig spottet det fede ved byen. Endnu ?

Det er en universitetsby, og der var mange unge mennesker på gaden. Vejret var godt, vi var på ferie, så humøret var højt!

Hannover blev kraftigt bombet under krigen, og det er kun hist og her, at der er gamle bygninger. Nær vores hotel stod resterne af en udbombet kirke, Aegidienkirche fra 1100-tallet, som er et mindesmærke. Der er desuden en gammel bydel, hvor man samlede de oprindelige huse, som overlevede bombardementerne. Ja, du læser rigtigt; man flyttede de gamle huse sammen og skabte en gammel bydel Altstadt.

Vi havde udsigt til Neues Rathaus – det nye rådhus, som er fra 1913. Vi så det kun fra vinduet – det lignede en domkirke (se foto) og havde et klokketårn med klokker, der jævnligt bimler – nærmest natten lang. Rådhuset skulle efter sigende være en af Tysklands 80 største seværdigheder. En anden gang må vi udforske det 😅 og måske også nogle af de andre seværdigheder i Hannover.

Til gengæld er centrum bygget op med store brede gågader med udendørsservering og store butikker. Det er den del, vi kender.

Hotellet lå meget centralt; vi gik ned ad Osterstraße mod city og nåede Primark på små 10 minutter. På med masken og på hovedet i Primark. Det var fantastisk – der skal meget mere end en maske til at forstyrre min fornøjelse ved at købe lækkert billigt tøj til knægten, der nu er avanceret til str 13/14 år 🤷🏻‍♀️ og lækkert tøj til mig selv 😅

Da jeg havde tømt Primark, gik vi på Blockhouse am Kröpcke. Vejret var oplagt til at sidde udendørs, og vi havde lyst til bøf og salat. Vi tog masker på, fik anvist bord og så af med maskerne igen, da vi sad ned.

Vi fik en bøf, bagt kartoffel, hvidløgsbrød og en lækker tysk salat med syrlig dressing. Det var supergodt; vores bøffer var stegt præcis som vi ønskede dem (medium-rare) – og dejligt møre.

Vi sov elendigt den nat. Det var tordnende varmt, så vi måtte have åbne vinduer – og der var åbenbart gaderæs udenfor, der blev bremset kraftigt op og sat igang med hvinende dæk – og så var der udrykning og klokkebimlen.

Nå, intet kan slå os ud på ferie – efter en god morgenmad er vi klar igen. Vi gik ned i receptionen. Der var stadig slukket lys. En træt dame udleverede 2 brune poser med morgenmad. Vi måtte be’ om en tredje til vores søn. Vi kunne selv trække kaffe i kaffeautomaten. Oppe på værelset kiggede vi i poserne. En yoghurt, en Corny müslibar, en vand, et æble og en præfabrikeret sandwich. Wtf?!

Jeg tog en bid af min sandwich. Den var våd og slasket. En tår af kaffen afslørede, at det var dårlig automatkaffe. Øv!!!

På Osterstraße spottede vi en gul morgenmadscafe, 7Sundays – og vi valgte at gå derhen. Vi stod i kø udenfor i et kvarters tid, før vi fik et bord indenfor.

Maden så fantastisk ud, da vi fik den, meeen…

På mine Huevos Rancheros var der færdigkøbt guacamole, der smagte af tube. Pandekagerne var ikke frisklavede, men af den type man køber i en pose; tørre, fluffy og smagløse. Min mands æg var underdone 😳 Kaffen var virkelig god. Der duftede ikke af nybagte pandekager, i stedet havde de et ‘samlekøkken’, hvor de fremtryllede Instagrammable retter frem.

Varm, varmere, skolestart ☀️

Det er skørt det her.. Årets varmeste dag er samtidig den sidste dag i skoleferien, og de næste 2 uger bliver sommerlige!

Vi er skoleklar – altså alt det praktiske er på plads; fyldt penalhus, opladet skole-ipad, fyldt madkasse, håndsprit, håndcreme, drikkedunken ligger halvt fyldt i fryseren… Knægten er ikke klar. Han orker ikke mere Coronaskole, hvor al sjov er pillet ud og erstattet med regler, og hvor han ikke må være sammen med dem, han vil. Han glæder sig til at se sine venner fra klassen men håber på, at han nu også må lege med sine venner fra andre klasser .. Hvad siger man til det?

I morgen går det løs i 4. klasse. Jeg er sikker på, at det bliver godt ❤️

Gensyn med Bornholm

I weekenden var vi på Bornholm. Jeg var sidst på Bornholm engang i 70’erne, og jeg husker kun brudstykker. Som at der kom GRISE på stranden, og at vi var ved at køre i havnen i Svaneke – og så fik vi en Fanta med sugerør i Brændesgårdshaven.

Vi skulle besøge gode venner i sommerhus ved Dueodde fra fredag til søndag. Lørdag skulle vi se Hammershus og bl.a. en rundkirke. Søndag var planen en tur til Christiansø.

Billeder først, ord følger senere!

Vi er hjemme igen i hverdagen 22:50 efter en hæsblæsende weekend på Bornholm i gode venners sommerhus. Jeg MÅ i seng. Arbejde i morgen.

Her er lidt blå billeder fra en hel fantastisk blå lørdag på Bornholm. Vi var SÅ heldige med vejret ☀️

Go’morgen mandag!

Vækkeuret ringede 5:35. Mandag morgen. Jeg var smadret. Fuldstændig smadret. Mandag, onsdag og fredag er løbedage, og da jeg arbejder hjemme i dag, hvorfor så ikke løbe en tur allerede inden 6:30? Søndagens regnvejr sluttede jo med en regnbue – og solen tittede frem her tidligt mandag morgen. Så .. afsted med mig klokken 6:30!

Furesøen for enden af løbeturen

Løbeturen var virkelig hård, men det glemte jeg lidt igen, for turen var så smuk. Vejret var fantastisk. Sol, blå himmel og den der snert af sensommer i luften. Jeg er gået lidt tilbage i løbeprogrammet; holdt 2 ugers løbepause, så jeg er i uge 10/12 uger igen. Det passer vist meget godt!

Overalt tindrede millioner af dråber som diamanter i morgensolen. Der var helt stille, og jeg var kun i selskab med et par ænder og en snog, der også var på morgenløbetur.

Jeg kom hjem tids nok til at ønske min mand god dag. Jeg tog 1/2 times morgengymnastik, et bad og så sad jeg ellers klar med kaffe, morgenmad og arbejde kl. 8:15. Knægten vågnede først ved 10-tiden. Han nyder virkelig skoleferie kombineret med mine hjemmearbejdsdage.