Stor

Det er SÅ vildt, at knægten er vokset ud af børnetøjsafdelingen. Jeg ved ikke, om jeg er klar. Mit lille barn. Han er nu blot 3 centimeter mindre end jeg, og hans stemme er blevet dyb. Det er sket nærmest overnight. Jeg havde måske forestillet mig, at det ville ske mere glidende.

Han afviser at gå arm i arm med mig. Det startede han med i London i marts. Han vil heller ikke kysses eller kærtegnes eller nusses offentligt.

Herhjemme er han lidt mere large, men ofte krammer han mig og puffer mig ud af døren på samme tid. Og det kan han let, fordi han er så stor og stærk. Så står jeg der med en lukket dør mellem mig og det menneske, jeg har været allernærmest på i hele mit liv. Det gør ondt, samtidig med at det føles helt rigtigt.

Samtidig dukker følelsen op af, at han er ved at ændre sig mentalt. Jeg mærker en alvor, en dybde, en følsomhed og en eftertænksomhed, som han ikke har haft før. Jeg fornemmer også smerte og sårbarhed, når der er knas med vennerne.

Og hvor det tidligere var nok at kramme ham og fortælle ham, at alt bliver godt, så er der nu en grænse for, hvor tæt han vil lade mig komme. Samtidig er det heller ikke længere os derhjemme, der er hans referencegruppe. Det, vi siger om ham, tæller ikke så meget som omgivelsernes vurdering.

Bifaldet er for længst forbi
Og dit hjerte er tungt som bly
Alle retter på dig
Du ser forladt ud
Og du ser så trist ud
Kom i mine arme, slip det ud
Tro mig, jeg har været, hvor du er
Og jeg ved, hvad det gør ved dig


Men når du griner, så kan jeg se dig
Med alle dine farver, dine ar, bag dine mure
ja, jeg ser dig
Lad dem ikke ramme dig
Ved du slet ikke, hvor skøn du er?


Jeg ser din stolthed og din vrede
Dit store hjerte, dit løvemod
Jeg elsker din måde at gå på
Og den måde du ser på mig på
Hvordan du lægger hovedet på skrå
Du ser altid, hvordan jeg har det
Du ved, hvor vi end er, er jeg dit hjem
Og du ved, hvad det gør ved mig
Hvis du griner nu

Hvert en prik i dit ansigt
er så perfekt, helt tilfældigt
Der er ikke noget smukkere end dig
Og jeg vil have det præcis på den måde
Alle bekymringerne og alt guldet
Jeg har aldrig ønsket noget lignende
Som alle dine farver og alle dine ar
Ved du slet ikke, hvor skøn du er?

– Sarah Connor

Boganbefaling ❤️ “Bolsjefilosofi og andre leveråd”

Jeg så på et tidspunkt et rørende interview med Marie Brixtofte, og da Mofibo foreslog mig hendes bog “Bolsjefilosofi og andre leveråd”, trykkede jeg på play.

Så på mine gåture læste Marie selv bogen højt for mig. Da jeg var cirka halvvejs i bogen, var jeg klar over, at denne bog er vigtig for mig. Jeg skrev jeg bogen på min ønskeseddel til min 49 års fødselsdag. Jeg var så heldig at få den af min mand ❤️

Det er en så fantastisk bog. Sideløbende med at jeg har lyttet, har jeg også læst i min hard copy og highlightet det, jeg skal huske. Og det er ikke så lidt, for det er en klog bog.

På sin vis er det en lommepsykolog-ven, jeg har fået mig dér. Lommepsykolog lyder måske lidt nedladende, men det er ikke ment sådan. Bogen rummer nemlig viden og indsigt på et højt plan, gjort lettilgængelig, letforståelig og ikke mindst let at implementere. Der er klare anvisninger på små tweaks med stor effekt.

Marie Brixtofte som person, og med den rygsæk hun bærer med sig, giver bogen et ekstra niveau af troværdighed for mig. Hun har testet sine egne råd og viden på egen krop og sind, og hun byder ind med personlige beretninger. Det er ikke bare teori.

Jeg er virkelig begejstret! Jeg har nu læst bogen, men jeg er langt fra færdig med den. Den kommer til at leve med mig, og den kommer til at hjælpe og påvirke mig og mine. Det er nemlig det, den kan. Bolsjefilosofi er faktisk bare en god ven med en masse indsigt – og hvem kan ikke bruge en bolsjefilosofisk ven?

Måske skal jeg nævne, at man ikke behøver at have haft en kaotisk opvækst for at få noget godt ud af bogen.

I løbet af sådan en gennemsnitsopvækst (som min) i et parcelhus i Birkerød i 80erne blev der puttet lidt af hvert ned i min rygsæk. Der er ikke lutter lagkage i min rygsæk. Udover en masse gode ting, så ligger også bl.a. mindreværd, skam, konfliktskyhed, autoritetstro, usikkerhed, dårlig selvtillid, impostersyndrom samt en form for spiseforstyrrelse i min rygsæk.

Bogen har hjulpet mig til at forholde mig til min bagage. Jeg kan måske komme overens med, at det er der, og at det er mit ansvar at bruge det – eller blot bære det med videre uden at det skal få lov til at styre mit liv. Den tanke kan jeg godt li’.

Bolsjefilosofi og andre leveråd er en bog om vores rygsæk, den usynlige rygsæk med alle vores erfaringer og summen af vores liv. Hvordan vi selv har ansvaret for den, også selvom den blev pakket af vores forfædre og vores forældre. Vi valgte ikke selv, hvad der blev pakket ned i rygsækken, men vi vælger selv, hvordan vi vil bruge det, der ligger dernede.

Bogen tager fat i nogle af de ting, mange af os bøvler med i livet. Det kan være temaer som ængstelighed, ensomhed, dårlig samvittighed, lavt selvværd og sorg. Som læser får du en hel buffet af fiduser, finter, modeller, redskaber og værktøjer, som alle fungerer som en vejviser til et bedre liv med færre benspænd.

I et sprudlende, letlæseligt og dybt personligt sprog videregiver Marie Brixtofte livsvigtige, eksistentielle erfaringer fra såvel sin opvækst som fra sin psykolog- praksis. Der er nye vinkler at hente for alle, og det er ikke kun unge og voksne med en vis dysfunktionel baggrund, der vil finde guldkorn på hver eneste side af denne væsentlige bog om at udfordre sin skæbne og forandre sin tilgang til måden at leve sit liv på.

– omtale af Marie Brixtoftes bog “Bolsjefilosofi og andre leveråd”

Sænk ambitionsniveauet

Det føles angstprovokerende og kontroversielt i en verden af perfektionister at slå ud med armene og ganske enkelt sænke ambitionerne. Men det er det eneste rigtige for os i en situation som denne: Coronaramt hjemmeskole kombineret med lockdown, tyndslidte forældre toppet med fuldtidsarbejde. Jeg har indgået en aftale med min indre chief whip om at sænke ambitionsniveauet.

Learning fra hjemmeskole i lockdown #1

Min erfaring fra første lockdown er, at i takt med at jeg sænkede ambitionerne, gled arbejdet og hjemmeskolen bedre. Trivslen steg og jo mere lærte vores søn, samtidig med at jeg faktisk fik arbejdet. Det med indlæringen er i øvrigt et faktum, for det blev undersøgt; vores søns klasse ligger lidt over niveau med 3. klasser tidligere år. Selvom de altså var i hjemmeskole i en måneds tid og derefter fik nødundervisning resten af skoleåret.

Hjemmeskole oveni en Coronaramt hverdag er lidt som at lave en julemiddag mit alles hver eneste dag .. det ville jeg jo aldrig byde hverken min familie eller mig selv

Det svarer nogenlunde til at lave en julemiddag hver dag. Der er fuld fart på alle blus, og hverken rødkål, brune kartofler, sauce, and eller flæskesteg må futte af. Det er nok grunden til, at det kun er jul én gang om året. Hvis det var jul hver dag, ville vi automatisk sænke ambitionsniveauet. Vi ville ikke lave mad en hel dag hver dag .. og da slet ikke på 4 blus og i 2 ovne på samme tid.

Så hvorfor er det så lige, at jeg alligevel tænkte, at det var det, jeg havde tænkt mig at gøre? Jeg kan ikke engang multitaske! Intet bliver særlig godt, når jeg laver flere ting på en gang. Min erfaring fra lockdown #1 i marts er, at ingen trives særlig godt, for vores hjem blev et minefelt fyldt med mine frustrationer, dårlige samvittighed og underskud. Normalt når man har en dårlig dag, går man hjem og slapper af og lader op. Men der er man jo allerede. I værste fald kan der ske det, at hjemmet ophører med at være et hjem, men bliver skole/arbejdsplads/kampplads. Not good.

Hjemmeskole med mor? .. nej, ellers tak, du gamle!

Heldigvis nedlagde vores søn veto. På årets første skoledag bad han os holde os væk, fordi vi er pinlige, og fordi han ikke har brug for os. Jeg havde ellers forberedt mig på at arbejde hjemmefra side om side med ham ved spisebordet, men NUL! Det nægtede han. Jeg var skeptisk og mistroisk og lurede på ham. En 11-årig digital native i 4. klasse alene hjemme med hjemmeskole ..?

Jeg har fuldstændig undervurderet ham. Han styrer selv tjek-ind til timer, tid i break out rooms med arbejdsgrupper, dialog med læreren, frokostpause… Han kender klassereglerne på Teams, forstår at række hånden op, osv. Han kører Teams via Ipad eller sin gamer pc.

Takket være skolen, lærerne og dygtige unger er det muligt

Det geniale er nemlig, at skolen uddannede ungerne i at anvende Teams allerede i efteråret, da de kunne se skriften på væggen. Det er intet mindre end genialt. Ungerne arbejder i app’s, som de kender fra skolen, og som allerede er installerede og testede.

Forældreengagement er ikke nødvendigt, vi er simpelthen blevet faset ud – præcis som det skal være i 4. klasse. JA – jeg har sendt ros til knægtens lærere – de er verdensklasse ❤

Status på hjemmeskole uge 1

Status efter en uge er, at knægten deltager i alle sine timer, han får læst, får løst opgaver både alene og i grupper. Han er del af sin klasse, han er social. Han har sine drenge, sit team og et formål hver dag. Han er i dialog med sine lærere. Han oplever, at vi tror på ham. Stoler på, at han gør det, han skal – og at vi tror på, at han kan.

For mig er det vigtig læring for ham. Det er (også)det, det handler om. Og det gør, at vi nu begge går på arbejde, og han hjemmeskoler sig selv derhjemme. For nu er det okay. To uger går nok. Men vi glæder os til at komme ud på den anden side ❤

Nåja, det er også vigtig læring for mig 😀

Septemberlisten

Her på kanten af september er det fantastisk dejligt vejr, og jeg håber, at det fortsætter. Vi har en del planer i september – og jeg ville ønske, at jeg kunne undlade at nævne Corona, but that bitch is here to stay.

Det er dag #1 i efteråret. Jeg er ikke klar. Som i SLET ikke klar. Jeg vil have mere sommer, mere sol på skindet… Bevares, det er da hyggeligt at sidde i en mørk stue, pivfryse og sippe te, men who are we egentlig kidding? – det er jo som fangen, der fatter kærlighed for fængselscellen!

Jeg tror, at det bliver en laaang vinter (og det har jeg allerede sagt til mine omgivelser 100 gange i denne uge). Hvergang en af os har det mindste kradsen i halsen eller snot i næsen, skal vi isolere os, vente 2-4 dage på at blive testet og yderligere 2-3 dage på svar. Vores søn har normalt løbenæse fra november til marts… så jeg ser på ingen måde frem til vinter.

Men lige nu er det jo ‘kun’ efterår 🍂🍁🐿 September ligger blank og ubrugt foran os, og vi har ikke de store planer. Ingen udlandsrejser, ingen koncerter eller store oplevelser. Mest hverdag, en stor fest og ellers mindre sammenkomster ❤️

  • Jeg vil fortsætte med at løbe om morgenen, indtil jeg intet kan se i mørket.
  • Jeg vil cykle mere; snuppe en omvej, når vejret og tiden er til det.
  • Jeg vil sigte mod at få 10.000 skridt på bogen hver dag
  • Jeg vil fokusere på at undgå snacking. Det går bedre, men hvorfor har jeg trang til at spise alt inklusiv bordpladen sidst på dagen? Jeg prøver at holde mig til ærter – men nu er ærterne tit melede. Kan edamame redde mig? Tyggegummi, tandpasta? Kontaktlim på læberne?
  • Forældremøde med kun en forælder pr barn. Det er meget sjovere at deltage i og ikke mindst evaluere forældremøder sammen med min mand. Kunne man mødes på Zoom i stedet?
  • Skolefoto og frisør – ungen har pt en solmoden høstak på hovedet. Skolefotoet skal jo være årets julegave, så håret skal være pænt inden fotoshoot.
  • Her gik man og troede, at SFK var billigere end SFO. Men det viser sig, at barnet skal have (gen)opfyldt sin konto flere gange om måneden til Cup Noodles, iste, snacks og fredags slush ice..
  • Samme dag som forældremødet fra 18-20, er det velkomstarrangement i SFK fra 17-19 (!) og frisør kl 16, for skolefoto er dagen efter. Resten af september bliver roligere, tænker jeg?
  • Vi skal holde minifødselsdag for knægten, og vi skal selv til en lille familiefødselsdag i nærmeste familie.
  • Jeg skulle mødes med mine gamle kolleger, men det er pt aflyst. Jeg mødes i stedet med min tidligere kontor-roomie til en tur, en snak og lidt mad.
  • Jeg plejer også at mødes med mine veninder fra gymnasiet – vi aflyste i marts, i juni og nu har vi talt om at ses. Vi taler om en middag ude måske allerede i september?
  • Min veninde bliver 50 år, og det er med stor fest og overnatning. Det bliver årets eneste fest, som det ser ud nu. Hvis reglerne da ikke ændres?
  • Jeg skal sælge sager og rydde ud. Big time. Kæmpestor prioritet i september!
  • Vi skal til Rørvig og aflevere sidste del af gaven til min fars 80 års fødselsdag. Det er den fineste maxi pixibog med fotos fra hans 80 års fø’s i juli. Takket være Pixums supergode app fik jeg lavet en fed hardback bog på 1/2 time for 213 kroner. SÅ fedt! Jeg tror, at min far bliver SÅ glad for den ❤️
  • Jeg vil lufte ud. Meget mere end normalt. Hjemme og på job og hvor jeg ellers befinder mig. Den 4. Coronaregel burde være udluftning. Rigtig kraftig gennemtræk sender de små aerosoler ud af vinduet. Aerosolerne kan indeholde virus og kan hænge i luften i 3 timer. Ikke fedt når efteråret står for døren. Opdateret 8/9 – læs mere om udluftning her
  • Jeg vil gå i gang med Pixum-fotobogen for 2020. Det mærkeligste år i vores liv.

Under enhver plus-liste bør følge en minus-liste:

  • Jeg vil undgå Corona. Det betyder undgå at pille mig i ansigtet. Undgå menneskemængder. Undgå steder med stillestående luft. Undgå at komme for tæt på andre, men opprioritere nærhed på sociale medier og andre steder, hvor afstand er muligt ❤
  • Jeg vil undgå at blive den lille indebrændte dansker, der peger fingre ad andre og er fuldstændig uudholdelig. Hun er derinde, og Corona får det værste frem i hende.
Gælder også om efteråret; afstand, hygiejne, ansigtsmaske

11 års bryllupsdag i skyggen af en ny CoVirkelighed dag 45

På denne lørdag for 11 år siden blev vi gift. Vejret var præcis så smukt som i dag, og i dag havde også været den perfekte dag at blive gift på. Lige bortset fra, at Corona’en gør det umuligt at holde et bryllup som det, vi havde med masser af gæster, kirkehøjtidelighed, stor middag og fest.

Det ville have knust os at aflyse eller udsætte som brudepar i dag er nødt til. Jeg var gravid med termin i juli. Vi ville giftes inden vi blev forældre. Vi kunne ikke have udskudt brylluppet og have fået det på den måde, vi drømte om.

Vi kørte forbi en kirke lørdag eftermiddag, idet en begravelse var slut, og bedemanden kørte bort med afdøde. Der stod en lille flok og knugede hinanden, mens præsten stod 2 meter væk. Mit hjerte græd for dem. Det gør mig så ondt, at de ikke kan invitere alle dem de vil med. Jeg ved, hvad det betød for mig, da jeg var med til at sænke min mor i jorden, og jeg følte, at verden stoppede .. da jeg så vendte mig om var kirkegården fyldt med familie, venner og bekendte på alle stier i alle retninger. Jeg var ikke alene. Det gav mig håb.

Vi fejrede vores 11 års bryllupsdag hjemme med lækkert sushi fra den lokale i Virum og en flaske meeeget lækker vin, som min mand har købt med hjem til en særlig lejlighed fra Alsace.

Sushi fra Aii i Virum
Lækker vino fra Alsace

Driving home for Christmas 🎄

Første juledag skal vi selvfølgelig slappe af, før vi i løbet af eftermiddagen kører vi til Rørvig og holder jul med min far. Han laver juleoksefilet med julebearnaise, og vi har dessert med.

Vi har sjovt nok købt dessert fra Rørvigdesserter i vores lokale Irma i sidste uge til at tage med (retur) til Rørvig. På den måde slipper vi for at skulle stå og lave dessert dagen derpå. Vi valgte Chokoladedrøn – hovedsaglig fordi det jo er Chokoladedrøn, men også fordi den kan holde sig til 26/12.

Vi har en stor pose stående klar ved døren fyldt med julegaver. Vi bliver klar efter 1/2 dags afslapning ovenpå en fantastisk hyggelig juleaften med min mands skønne familie i går. Jeg er dog stadig lidt træt og vender mig om på skjoldet lidt endnu.

Selvom vejret ikke er så festligt, har jeg det som Chris Rea i ‘Driving home for Christmas‘. Vi glæder os!

Vinter 2009/10

Gamle Ole!

Det her indlæg skrev jeg i april. Jeg udgav det aldrig. Det føles meget personligt, og jeg er et andet sted i dag.

…….

Jeg er tæt på ‘gamle Ole’, når jeg springer på badevægten. Der var engang hvor der stod 65 hver morgen. Det var dengang jeg følte mig tyk.

Nu kan jeg godt se på min tøjstørrelse (46) og på vægten, at jeg er tyk, men jeg følte mig faktisk ikke tyk. Datid.

Lige indtil jeg fik en bemærkning omkring min vægt sidste sommer: “Det klæder dig, at du har tabt dig. Da jeg så dig i sommer var du bekymrende stor

🐳

Jeg lignede med andre ord en hval i sommer? WTF? Fed og forædt? Jeg kiggede tilbage på fotos fra den dag, og det slog mig hvor glad, jeg ser ud.

Paradokset er, at jeg er langt mere usund og stresset nu, end jeg var lige efter sommerferien, hvor jeg var glad, rund, peberkagebrun og afslappet.

Er der nogensinde nogen, der er blevet slank af at få at vide, at man er bekymrende stor?

Hvad skal det til for? Jeg blev både vred og såret over bemærkningen, men jeg formåede at få sagt fra overfor det. Det er da noget mærkeligt noget, at min vægt og udseende er et debatemne.

Spis gift

Alligevel virker den dumme bemærkning som gift på mig. Min trøstespisning er nået nye højder siden da. I mange år har jeg ikke trøstespist. Nu spiser jeg alt, der ikke er hammer- og nagelfast, når jeg er stresset, træt eller frustreret.

Det var ellers ikke længere min vægt, jeg bekymrede mig om, det var mere mit velbefindende. Men bemærkningen lyder som et ekko i mit hovede. Jeg hører slet ikke det kompliment, som kommentaren også indeholdt udover en svineren: at jeg ikke længere var så bekymrende stor som i sommer.

Jeg stirrer på tallet på min vægt hver morgen, og det bliver ikke mindre af at blive nidstirret, skulle jeg hilse at sige.

🐳

Jeg er begyndt at gå ture i weekenden. 45 minutter ad gangen.

Gå? Men er det ikke kedeligt og noget for gamle damer? Jo x2. Det er forholdsvis kedeligt, men så er det ikke værre. Naturen er smuk, jeg bliver glad i låget, klar i hovedet, og det føles dejligt i kroppen.

Jeg ville hellere træne, men min krop siger fra. Jeg har inflammation i en slimsæk i hoften, som provokeres af koblingen i bilen. Og da jeg kører til job hver dag er det ikke en skade, jeg kan få til at gå væk. Det er værst de dage hvor jeg kører meget i kø, så jeg forsøger at styre udenom myldretiden om eftermiddagen.

Jeg laver øvelser hver morgen i brusebadet og hver aften på gulvet. Det hjælper til at holde smerten på et tåleligt niveau. Jeg har fået blokader, ultralyd, akupunktur .. uden den store effekt. Det har været meget slemt, men nu halter jeg ikke længere, jeg har ikke længere ondt, hvergang jeg rejser mig, smerten er blevet til at holde ud.

For det gør ondt hver dag, det jager og niver og føles som et sår, der springer op eller nok snarere som væv, der revner, når jeg belaster det forkert eller for meget ved fx at gå op ad bakke med lange skridt. Det forhindrer mig i at løbe og andre former for konditionstræning, for løb, hop og vægtbæring (fx at løfte vægte eller en tung pose) forværrer det. Når jeg cykler, får jeg tillige ondt i knæene. Heldigvis kan jeg gå, så det gør jeg.

Efter mange år med alt for meget træning, for lidt restitution og et æresmedlemskab hos OA, så har jeg stadig lyst til at gi’ fanden i det og bare gi’ den gas med at træne og ignorere svaghed og smerte. Som vi sagde, når vi løftede vægte ‘smerte er svaghed, der forlader kroppen’. Jeg brændte mit lys i begge ender i flere år, og ja, nu er jeg 47 og der er så åbenbart en regning, der skal betales 😒

Første skoledag

Vores store dreng kunne godt klare lidt mere sommerferie. Han er ikke helt klar til at starte i tredje klasse i morgen. Han glæder sig til at se sine venner, men lidt ekstra ferie, det gad han godt.

Det bedste ved ferien har været at være sammen med os, siger han. Han kan bedst li’ feriemor, mens hverdagsmor er lidt mere hard to love. Helt ærligt, så er jeg også fan af feriemor, for hun siger pyt, har let til grin og ser stort på faste sengetider, slår skærmtid fra, hun har ikke nedadvendte mundvige, alt for travlt og er træt hele tiden.

Vi har prøvet at hype skolestarten lidt; han går ikke ned på udstyr. Nye blyanter, nyt penalhus, ny drikkedunk, ny madkasse, nye farveblyanter og nye tuscher. Det interesserer ham ikke rigtig.

Da jeg spurgte ham, om han vil have en ny skoletaske, ville han hellere fortsætte med den han har haft siden 0. klasse. Han valgte den selv i Berlin for mere end 3 år siden, og han er virkelig glad for den stadigvæk.

Han læste nødtvungent en bog i dag, men læselyst .. det har han ikke rigtig endnu. Til gengæld er han begejstret for vores daglige go’nat-læsning. Vi er startet på De 5 og Cirkuskaravanen. “Læs mere, læs mere” siger han hver dag efter et kapitel. Og det gør jeg tit.

Go’nat-læsning er hyggeligt og spændende, og jeg tænker, at han på den måde får indblik i nogle af de fantastiske historier, der findes i bøgerne. Jeg har læst for ham hver aften siden han var lille, og det er hyggeligt for os begge to. Den bedste måde at slutte dagen på med en god historie ❤️

Ren Ebbelykke i Ebbeløkke

Vores store dreng og jeg var færdige med at pakke bilen kl 11 og så kørte vi. Vores hus i Ebbeløkke var først ledigt fra 13:30, men så kunne vi gå til vandet en tur.

Vi tankede Starbucks kaffe og benzin – og så kørte vi; sønnen, larven, Karsten Karse og jeg.

Vi var fremme ved vores hus 12:40, og 12:30 var der kommet en SMS om at huset var klar 😍 På bordet køen pose påskeæg og en påskehilsen fra Feriepartner Odsherred.

Det er 1 time siden. Nu har vi pakket alt ud. Jeg sidder i solen på terrassen med et glas cola, mens solen luner vores dyner ☀️

Det her er præcis det, vi har ventet 3 1/2 måned på. Nu mangler vi bare skatten! Han er på arbejde i dag og i morgen. Vi henter ham ved færgen i Rørvig i morgen aften, og så er påsken for alvor skudt i gang 🥳

Leonidas

Da jeg var lille var min far tit i Bruxelles. Han havde altid spændende sager med hjem; Juvena cremer til min mor, en pakke Frakt* til min bror og jeg – og ikke mindst en æske belgisk chokolade fra Leonidas.

Chokolade fra Leonidas var det bedste, jeg vidste… især de hvide chokolader med kaffecremefyld…

Du bør også møde Manon: Smørcreme med kaffesmag og praline toppet med en hel hasselnød, dækket med tyk hvid chokolade. Mums!! Min y-chokolade 🥰

Min mand skulle til Bruxelles med et par venner i weekenden. Sjovt nok sms’ede han fra en chokoladebutik, hvor han spiste en Manon-lignende chokolade. Helt tilfældigt stod jeg netop udenfor vores chokoladebutik i Virum, så ja, vi har ‘nok’ noget med chokolade 🤗

Jeg foreslog ham at kigge efter Manon fra Leonidas – og ved du hvad? Han tog hele 800g med hjem til os 🤩🥰😍

Det er fuldstændig lige så lækkert som jeg husker det!

*Frakt .. husker du dem?

Frakt

Hverdagshelte: Vinterferiebillet & bio-apps

Det er altid rart at få noget gratis og billigere. Vi har ikke så mange penge at rutte med, og så er gratis glæder, gode rabatter, tilbud og genbrug sød musik i vores ører. Alt, der kan bidrage til, at vi får flere fælles oplevelser for pengene kan gøre mig glad i låget.

Vinterferiebilletten til Lyngby Storcenter var en af den slags fine små hverdagshelte. For 100 kr fik vi taget et supergodt gratis portrætfoto af knægten plus en farlig masse gaver: Han fik en børnebiobillet, samt en pandekage med sukker. Vi delte en lækker full size knasende sprød croissant fra Brioche Dorée.

Til kaffen i går spiste vi voksne den chokoladestang, som knægten fik fra Svend Michelsen. Det var ikke lige hans smag. Hos Summerbird valgte han sommerfuglen i hvid chokolade, som han stadig har derhjemme. Han fik også et Hama perlesæt, seje klistermærker fra Molo, og en pakke Earl Grey te til faren fra Søstrene Grene. Han fik desuden en Føtex goodie bag med et æble, en müslibar og en æblejuice. Med sådan en vinterferiebillet er det lidt sjovere ikke at skulle andet end i sfo i vinterferien 🙂

Børne-biobilletten brugte vi på at se Ternet Ninja i dag. Min mand havde fået 2 fribilletter på et gavekort, og for ca. 8.000 points kunne vi få gratis popcorn, 2 sodavand og en pose M&Ms, så det var den rene fest for knap så mange penge 🙂

I BioSpil app’en vandt vi en gratis billet til Olsen-banden og 2 måneders gratis film på den danske filmskat. Så skal knægten se Olsenbanden 👍🏼 De næste oplevelser er sikret !

Hverdagshelte er min serie med de ting eller metoder, jeg selv anvender – eller selv påtænker at anvende for at gøre hverdagen bedre, sjovere og lettere.

Glædelig jul – 24/24

Omsider blev det jul! Jeg ønsker dig og dine en dejlig fredelig jul med masser af muntre minder!

Jeg glæder mig til en hyggelig aften og ikke mindst vores søns ansigtsudtryk, når han ser sin gave 🤩

Her er julemiddagen snart på bordet. Jeg skal brune kartofler om lidt 🥳

Julefred 23/24

Egentlig burde det altid være jul på en mandag, så vi har en weekend til at nå det sidste og vigtigste; nemlig at julefreden indfinder sig.

Vi startede dagen med 3 afsnit af Theo i morges. Vi fik lige knebet et par tårer dér 🥺

Mens min mand udveksler gaver og henter and og flæskesteg, så har jeg pakket en fantasillion julegaver ind og har sorteret dem i forskellige poser. For en gangs skyld virker det som om vi har tid nok til de sidste forberedelser inklusiv 2 fødselsdage igår.

Fødselsdagshygge på en mandag – 10/24

Vi fejrede min mands fødselsdag med et lille smut til USA .. sådan føles det på Roskildevej hos Sally’s. Fantastiske burgere og vanvittig gode chocolate milkshakes … og lækre chili cheddar fries, selvom jeg strengt taget ikke kunne spise dem.

Fødselsdag i julens skygge – 9/24

Min mand er et rigtigt julebarn – han er født 14 dage før jul. Måske er det derfor, at han elsker julen så højt? Det er i hvert fald skønt at være gift med ham – også fordi han er et lige så stort jule-øre som jeg 🥰

Vi fejrede ham dagen før dagen med familien til brunch. mit væsentligste bidrag var at lave vafler. Klassiske 70’er vafler.

Real deal 70’er vaffeljern

70’er vafler

Nu er gæsterne gået, og hverdagen trænger sig på igen.

Jeg skal til England tirsdag til torsdag til konference kun med håndbagage med RyanAir. Det er en udfordring, for dels skal al min flydende kosmetik hældes over i små bøtter, og det hele må max fylde 20×20 cm. Dels skal jeg have en ny kuffert – skal hente en via DBA i morgen. Jeg vidste ikke, at man overhovedet kan få så små kufferter: 20x40x55 cm er max-formatet.

Næste udfordring er, at hele molevitten max må veje 10 kg 😳