“Nu lukker de ikke skolen, vel, mor?”

Jeg orkede ikke endnu et pressemøde og alle de mange forklaringer. Uanset hvor pænt man pakker den ind, så stinker en lort bare så meget! Vores søn går heldigvis i 4. klasse, så han er i skole igen. Det er så godt. Han er så glad for at se sine venner igen. Når man er…

Julehumør i Coronaens skygge

Nu bliver dagene længere, men de er stadig alt for korte, og nætterne er lange og urolige. Jeg sover ikke godt for tiden. Min hjerne kværner. Jeg arbejder meget med accept af vilkårene, og det går det ikke skidegodt med. Overgangsalder & Coronaobsession Mit overskud er ikke særlig stort, for jeg har været igennem en…

Forkølelse = forkælelse i en Coronatid 🦠

Efter en lang uge hjemme med forkølelse er vores store knægt tilbage på banen. Han har ikke været særlig syg, men jeg synes, at det er en dårlig ide at sende et forkølet barn i skole især nu. Dels af hensyn til at smitte kammerater og lærere, men også især for at undgå, at han…

Subject to change

Det eneste, der virker på coronavanviddet, er tid. Bunken med Coronadage tæller nu mere end et 1/2 år. Ved at vende et kalenderblad ad gangen, ta’ en dag ad gangen og bare lade dagene passere, så bliver det en smule mere spiseligt. Jeg er ikke fan af det planløse liv, hvor vi ikke ved, om…

Mine ønsker for 2🦠2🦠 – opdateret i den nye CoVirkelighed dag 70

Det lyder måske som om jeg (i forlængelse af mit nylige indlæg med min ønskeseddel fra jul sidste år) nu også publicerer mine nytårsforsætter fra dengang.. Men nej, det er ikke de gamle nytårsforsætter, der følger her. Der er gået 5 1/2 måned siden nytårsaften – det føles som et helt andet liv. Face it,…

Tilbage til skolen, sort of – ny CoVirkelighed dag 33

På mandag starter knægten i skole efter 40 dages Corona-break. Han kan ikke få armene ned! Skolen har været lukket i 40 dage – det svarer til en sommerferie, så første skoledag er faktisk lige så spændende som første skoledag efter sommerferien. Vores søn glæder sig helt vildt. Han har godt forstået, at det er…

To make each day count! Ny CoVirkelighed dag 16

Forleden sagde min mand “du må ta’ nogle billeder af hjemmeskolen, for det her vil vores søn kunne huske resten af sit liv” Det gumlede jeg lidt på. Ikke meget Instahygge hos os, tværtimod frustrationer, modstand og råberi. Faktisk er det SÅ klogt sagt! Denne tid er unik og kommer aldrig tilbage. Forhåbentlig. Men nu…

Så kører hjemmeskolen i den nye CoVirkelighed på dag 6

Mors skøre skole kører overraskende godt på denne tirsdag. Knægten kalder den Mors Skrappe Skole, men tro mig; den er mere skør end skrap! Fremover følger vi knægtens normale skoleskema. Det kender han. Det er tilrettelagt efter 3. klasses niveau. Ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken! Det betød idræt i 1 1/2 time…

Fanget! Når grænserne lukkes i en ny CoVirkelighed dag 3

Vi vågnede op til endnu en ændret virkelighed. Af en eller anden grund mener regeringen, at Corona er noget, der kommer fra ikke-danske borgere. Derfor lukker grænserne i dag lørdag klokken 12. Bom. Jeg er barn af 90’erne og åbne grænser og fri bevægelighed er for mig supervigtigt. Det er en tilkæmpet rettighed, som jeg…

Skiftetid

Det har været nogle hårde uger. Jeg havde sidste dag i fredags på mit job gennem 7 1/2 år. Jeg starter på mit nye job på mandag, og jeg glæder mig, samtidig med, at jeg har sommerfugle i maven. Det er ikke blot et nyt job, men en ny karriere, nyt fag, ny retning. Helt…

Ventetid

Jeg har fået en stor mulighed lige inden jul. En mulighed for at prøve noget nyt og lære et nyt håndværk af de bedste. Jeg har sagt ja, og nu går jeg og venter på at komme i gang. Jeg glæder mig til at lære igen, glæder mig til at prøve mig selv af. Jeg…

Full speed ahead .. lige ind i væggen 🤟🏽

Så er jeg endelig tilbage for fuld styrke efter ferie, jul og træningspause – plus lidt vinterblues og hovedpine. Skrev jeg i onsdags. Da det gik godt. Jinx! Nu kører hverdagen i store træk igen .. afsted med os, burde jeg måske tilføje, for det er det, der sker. 2 timers transport om dagen, 8-9timers…

Hvert skridt jeg tager er et skridt tilbage til mig selv 🩰

Mit hoved var ved at eksplodere tirsdag morgen. Jeg dykkede ned under dynen, småsov til klokken 11. Det hjalp. Jeg stod op, spiste den birchermüsli, som min mand havde lavet til mig og sad og våndede mig i sofaen. Vejret var trøstesløst, men jeg fandt røjserne frem, stort tørklæde og en frakke, og så gik…