Hænger i bremsen

Jeg er træt for tiden. Rigtig træt. Corona fylder mit hoved, reducerer min båndbredde og ødelægger mine drømme. Uden drømme mister vi fremtiden. Det er kritisk.

Jeg synes, at tingene driller. Mest på job. Småting. Jeg gør mit bedste, men er jo ikke den bedste. Jeg er stadig ny i job, er ved at lære, og det er spændende, udfordrende og sjovt. Og svært.

Mine forventninger til mig selv er høje. Jeg kunne alt i mit gamle job, havde masser af erfaring og havde prøvet det meste.

Nu er jeg 49 år. For et år siden valgte jeg at starte forfra. Uheldigvis var det et nanosekund, inden CoVid19 ramte os. En helt ny situation, en kæmpe opbremsning, nyt job og en ny karrierevej.

Jeg skiftede fra marketing til rekruttering 11 dage før nedluk. Det er hårdt, spændende, frustrerende og fantastisk. Men mest hårdt lige nu. For min selvtillid.

Denne uge har ikke været den bedste, og jeg tvivler på mig selv. Kan jeg overhovedet noget? Jeg har brug for at gå i hi og slikke mine sår. Som jeg så selv kradser i, fordi jeg ikke har tålmodighed med mig selv. Jeg vil kunne min metier NU. Ikke om 5-10 sager eller om 1 år, men NU.

Hvor længe gik der, før jeg havde fod på marketing? 20 år? 25? Og der var stadig nye ting, der dukkede op. Så er det jo naivt at tro, at jeg kan rekruttering på 9 måneder. Ro på!

Fredag morgen

Vågnede op i morges med et rødt sviende øje, der løb i vand. Ethvert forsøg på at se bare nogenlunde frisk ud mislykkede fuldstændigt.

Jeg ringede til lægen og fik en tid 11:45. Fint, det er noteret. Jeg har egentlig ikke tid, men det er midt i frokosten. Lægen ringede klokken 11 og spurgte, hvor jeg blev af. Jeg trampede hårdere i pedalerne for at komme hurtigere frem.

Lægen kiggede på mit øje. Hun sagde ikke noget, kiggede igen og sagde ‘lige et øjeblik, jeg skal lige tale med en kollega’. Hun var væk i 5 minutter, hvor jeg overvejede hvad hulen hun mon havde fået øje på.

Hun kom tilbage og fortalte mig, at det formentlig er en rift på hornhinden. Jeg fik øjendråber, som jeg skal dryppe med 4x om dagen.

Jeg gik på apoteket, og så opdagede jeg, HVOR sindssygt belastende kombinationen af briller og mundbind er.

Endelig weekend!

Sidst på dagen var det endelig weekend. Jeg orker intet. Jeg er fladmast og glæder mig til at lande i sofaen og se de sidste afsnit af The Innocense Files. Superinteressant, uhyggeligt og skræmmende indblik i en del af det amerikanske samfund, man ikke ofte ser. Samfundets blinde øje.

Minusdag

Jeg startede dagen med en løbetur, hvor jeg undervejs tænkte w h a t t h e f * c k .. Det var meget hårdere at løbe end normalt. Jeg holdt pause midtvejs og gik et minuts tid eller to. Min krop har åbenbart en dårlig morgen. Endomondo var dog ikke helt enig i at det måtte være pivringe dagsform; for trods pausen midtvejs løb jeg 3 km 1/2 minut hurtigere end jeg plejer – ? 🤷🏻‍♀️

Senere på dagen fik jeg det mærkeligt. Jeg havde ondt i brystet/maven, oppe under ribbene. Jeg var tæt på at besvime over morgenkaffen, da jeg stod op og vendte et par ting med nogle kolleger. Der var lige et øjeblik, hvor jeg mærkede, at lyden forsvandt, det susede for mine ører, jeg blev mat, min krop slappede ufrivilligt meget af. Jeg lænede mig op af væggen, og så gik det over igen.

Jeg undrede mig, for jeg går normalt ikke rundt og nærbesvimer. Jeg har godt nok lavt blodtryk, og besvimelser kan være en ting i forhold til det, men det har aldrig været et problem for mig.

Jeg nævnte det for sygeplejersken i forbindelse med, at jeg bestilte tid til undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen på onsdag. Hun spurgte, om jeg havde fået noget at drikke. Det kunne jeg ikke lige frem svare klart ja til. En lille smule vand, mens jeg løb, 3 kopper kaffe, men intet vand de første 5 vågne timer. Med andre ord; ret meget kaffe, en portion bircher müsli, en meget hård løbetur, en nærbesvimelse ved halvti-tiden. Det kan jeg godt gøre bedre.

Jeg sørgede for at tanke op på vand derefter. Efter jeg havde spist frokost, var jeg lige til at lægge på hylden; min krop summede af træthed. Det blev bedre, da jeg fik aftensmad og slappede af resten af aftenen. Nu har jeg det nærmest normalt.

Meget mærkeligt, synes jeg. Men nu får jeg lige tjekket min blodprocent og blodtryk på onsdag, når jeg alligevel er hos lægen.

Vi fik lækre Quinoa Bowls til aftensmad, og det virkede beroligende på min krop.

Alligevel kunne jeg ikke sove, for hvergang min puls faldt, tænkte jeg ‘nu dør jeg!’ og så var jeg lysvågen. Til sidst lå jeg blot og lyttede jeg til mit hjerteslag, for sålænge det slår er jeg jo i live, og tilsidst faldt jeg åbenbart i søvn.

Her til morgen havde jeg ikke længere trykken i brystet (hvilket typisk er min tyktarm), det var lørdag og alt er godt igen!

Septemberlisten

Her på kanten af september er det fantastisk dejligt vejr, og jeg håber, at det fortsætter. Vi har en del planer i september – og jeg ville ønske, at jeg kunne undlade at nævne Corona, but that bitch is here to stay.

Det er dag #1 i efteråret. Jeg er ikke klar. Som i SLET ikke klar. Jeg vil have mere sommer, mere sol på skindet… Bevares, det er da hyggeligt at sidde i en mørk stue, pivfryse og sippe te, men who are we egentlig kidding? – det er jo som fangen, der fatter kærlighed for fængselscellen!

Jeg tror, at det bliver en laaang vinter (og det har jeg allerede sagt til mine omgivelser 100 gange i denne uge). Hvergang en af os har det mindste kradsen i halsen eller snot i næsen, skal vi isolere os, vente 2-4 dage på at blive testet og yderligere 2-3 dage på svar. Vores søn har normalt løbenæse fra november til marts… så jeg ser på ingen måde frem til vinter.

Men lige nu er det jo ‘kun’ efterår 🍂🍁🐿 September ligger blank og ubrugt foran os, og vi har ikke de store planer. Ingen udlandsrejser, ingen koncerter eller store oplevelser. Mest hverdag, en stor fest og ellers mindre sammenkomster ❤️

  • Jeg vil fortsætte med at løbe om morgenen, indtil jeg intet kan se i mørket.
  • Jeg vil cykle mere; snuppe en omvej, når vejret og tiden er til det.
  • Jeg vil sigte mod at få 10.000 skridt på bogen hver dag
  • Jeg vil fokusere på at undgå snacking. Det går bedre, men hvorfor har jeg trang til at spise alt inklusiv bordpladen sidst på dagen? Jeg prøver at holde mig til ærter – men nu er ærterne tit melede. Kan edamame redde mig? Tyggegummi, tandpasta? Kontaktlim på læberne?
  • Forældremøde med kun en forælder pr barn. Det er meget sjovere at deltage i og ikke mindst evaluere forældremøder sammen med min mand. Kunne man mødes på Zoom i stedet?
  • Skolefoto og frisør – ungen har pt en solmoden høstak på hovedet. Skolefotoet skal jo være årets julegave, så håret skal være pænt inden fotoshoot.
  • Her gik man og troede, at SFK var billigere end SFO. Men det viser sig, at barnet skal have (gen)opfyldt sin konto flere gange om måneden til Cup Noodles, iste, snacks og fredags slush ice..
  • Samme dag som forældremødet fra 18-20, er det velkomstarrangement i SFK fra 17-19 (!) og frisør kl 16, for skolefoto er dagen efter. Resten af september bliver roligere, tænker jeg?
  • Vi skal holde minifødselsdag for knægten, og vi skal selv til en lille familiefødselsdag i nærmeste familie.
  • Jeg skulle mødes med mine gamle kolleger, men det er pt aflyst. Jeg mødes i stedet med min tidligere kontor-roomie til en tur, en snak og lidt mad.
  • Jeg plejer også at mødes med mine veninder fra gymnasiet – vi aflyste i marts, i juni og nu har vi talt om at ses. Vi taler om en middag ude måske allerede i september?
  • Min veninde bliver 50 år, og det er med stor fest og overnatning. Det bliver årets eneste fest, som det ser ud nu. Hvis reglerne da ikke ændres?
  • Jeg skal sælge sager og rydde ud. Big time. Kæmpestor prioritet i september!
  • Vi skal til Rørvig og aflevere sidste del af gaven til min fars 80 års fødselsdag. Det er den fineste maxi pixibog med fotos fra hans 80 års fø’s i juli. Takket være Pixums supergode app fik jeg lavet en fed hardback bog på 1/2 time for 213 kroner. SÅ fedt! Jeg tror, at min far bliver SÅ glad for den ❤️
  • Jeg vil lufte ud. Meget mere end normalt. Hjemme og på job og hvor jeg ellers befinder mig. Den 4. Coronaregel burde være udluftning. Rigtig kraftig gennemtræk sender de små aerosoler ud af vinduet. Aerosolerne kan indeholde virus og kan hænge i luften i 3 timer. Ikke fedt når efteråret står for døren. Opdateret 8/9 – læs mere om udluftning her
  • Jeg vil gå i gang med Pixum-fotobogen for 2020. Det mærkeligste år i vores liv.

Under enhver plus-liste bør følge en minus-liste:

  • Jeg vil undgå Corona. Det betyder undgå at pille mig i ansigtet. Undgå menneskemængder. Undgå steder med stillestående luft. Undgå at komme for tæt på andre, men opprioritere nærhed på sociale medier og andre steder, hvor afstand er muligt ❤
  • Jeg vil undgå at blive den lille indebrændte dansker, der peger fingre ad andre og er fuldstændig uudholdelig. Hun er derinde, og Corona får det værste frem i hende.
Gælder også om efteråret; afstand, hygiejne, ansigtsmaske

Go’morgen mandag!

Vækkeuret ringede 5:35. Mandag morgen. Jeg var smadret. Fuldstændig smadret. Mandag, onsdag og fredag er løbedage, og da jeg arbejder hjemme i dag, hvorfor så ikke løbe en tur allerede inden 6:30? Søndagens regnvejr sluttede jo med en regnbue – og solen tittede frem her tidligt mandag morgen. Så .. afsted med mig klokken 6:30!

Furesøen for enden af løbeturen

Løbeturen var virkelig hård, men det glemte jeg lidt igen, for turen var så smuk. Vejret var fantastisk. Sol, blå himmel og den der snert af sensommer i luften. Jeg er gået lidt tilbage i løbeprogrammet; holdt 2 ugers løbepause, så jeg er i uge 10/12 uger igen. Det passer vist meget godt!

Overalt tindrede millioner af dråber som diamanter i morgensolen. Der var helt stille, og jeg var kun i selskab med et par ænder og en snog, der også var på morgenløbetur.

Jeg kom hjem tids nok til at ønske min mand god dag. Jeg tog 1/2 times morgengymnastik, et bad og så sad jeg ellers klar med kaffe, morgenmad og arbejde kl. 8:15. Knægten vågnede først ved 10-tiden. Han nyder virkelig skoleferie kombineret med mine hjemmearbejdsdage.

Ny CoVirkelighed dag 89 – status på Coronakiloene

I morgen vender jeg for alvor tilbage til hverdagen efter 89 dage med selvisolering, hjemmeskole, påskeferie, hjemmearbejde, løb, lange gåture i naturen, online kurser og onlinemøder. Det skal blive godt at få gang i en rigtig hverdag igen og få nogle inputs udefra.

Omvendt er det også svært. Når man går så længe hjemme, så mister man (jeg!) nogle social skills, tror jeg. Jeg er nervøs for at komme tilbage til hverdagen. Nervøs? Wtf? I går farvede jeg hår, og her til formiddag var jeg til frisøren og fik klippet ca. 10 cm fuglerede ud af mit hår. Det pyntede at komme af med Coronafrisuren! Jeg er klar, hverdag!

Farvel til Coronakiloene

Jeg har tabt mig 5,7 kilo i løbet af Corona timeout’en. Jeg startede med at tage 3,7 kilo på, og så vejede jeg 93,7 kilo. Så meget har jeg aldrig vejet før, så for mig var det simpelthen et wakeup-call.

Det har været en virkelig sej kamp at tabe de 5,7 kilo. Jeg har gået lange ture – cirka 10 km på alle hverdage og 10.000 skridt lør/søndag. Jeg løber 3x om ugen – nu løber jeg cirka 3 km hver gang. Jeg spiser Nupo til frokost til hverdag, når jeg er alene hjemme. Ærter er min favoritsnack, alt andet prøver jeg at holde på et minimum. Jeg tager lidt på hver weekend takket være morgenboller og rigtig frokost. De fleste uger når jeg at tabe det igen før næste weekend. Det er dog det samme kilo, jeg har kæmpet med i et par uger nu. Det mellem 89 og 88. Det vil ikke rigtig af…

Jeg ved ærligt talt ikke, om jeg kan holde vægten, når jeg begynder at arbejde igen. Jeg vil jo gerne tabe mig 8-10 kilo endnu, men jeg er lidt mismodig omkring det projekt. Jeg mærker tydeligt, at overgangsalderen er rundt om hjørnet (eller er den her?), og min forbrænding er braget fuldstændig i gulvet. Det, jeg har gjort tidligere, virker ikke længere for mig – nemlig at sænke kalorieindtaget og skrue op for motionen. Så .. ja, det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal stille op med ?

Har du idioter i dit liv?

Her til morgen deltog jeg i et online foredrag af den svenske forfatter Thomas Erikson, som er kendt for sine bøger “Omgivet af idioter” og “Omgivet af psykopater”. Jeg har læst begge bøgerne for nylig, og jeg er virkelig begejstret. Jeg kan virkelig anbefale dig at læse bøgerne – for mig har det været meget lærerigt, interessant, tankevækkende og samtidig sjovt.

Jeg er for nylig blevet certificeret i Extended DISC Basic, og det var på uddannelsen, jeg lærte bøgerne at kende. Bøgerne er nemlig baseret på teorien bag DISC-personanalysen, som kan anvendes på en måde, så du lærer at afkode både dig selv, dine kolleger, venner, mand, børn, politikere og andre ved hjælp af de fire personprofiler – rød, grøn, gul og blå. Jeg bruger DISC profilen i mit arbejde med kandidater, men jeg har også oplevet, at jeg får glæde af teorien i mit privatliv. Det havde jeg ikke lige set komme.

Jeg har fået ny selvindsigt, og det er ikke udelukkende af den hyggelige slags. Udover at få øje for mine styrker, har jeg fået øjnene op for nogle af de svagheder, som også ligger i min adfærdsstil. Nu har mine svagheder fået navne. Nu hvor jeg kender dem, owner jeg dem, for de er en del af mig. Jeg er mere bevidst om dem, så jeg kan overkomme dem eller komme udenom dem.

Min konklusion er, at der ikke findes idioter. Ja, det er en stor ting for mig at sige – husk på, at jeg råber af fjernsynet, når visse idioter toner frem. Men nu forstår jeg bedre, hvor de kommer fra og hvorfor de handler og siger, som de gør – takket være teorien.

Ved at kende teorien, kan jeg møde andre (farver) bedre ved at tilpasse min egen adfærd. Jeg øver mig i at blive bedre til at forudse mine og andres adfærdsmønstre fx under stress eller i en Coronakrise. Og der er især “Omgivet af idioter” en god kilde til indsigt – og det er også den bog, jeg vil anbefale dig at starte med.

Bøgerne er baseret på DISC-personanalysen, som kan anvendes på en måde, så du lærer at afkode både dig selv, dine kolleger, venner, mand, børn og andre ved hjælp af de fire personprofiler – rød, grøn, gul og blå.

se mere her

Mine ønsker for 2🦠2🦠 – opdateret i den nye CoVirkelighed dag 70

Det lyder måske som om jeg (i forlængelse af mit nylige indlæg med min ønskeseddel fra jul sidste år) nu også publicerer mine nytårsforsætter fra dengang.. Men nej, det er ikke de gamle nytårsforsætter, der følger her.

Der er gået 5 1/2 måned siden nytårsaften – det føles som et helt andet liv. Face it, det var også et helt andet liv.

Nu har jeg nogle helt andre ønsker for 2020 end for 5 1/2 måned siden. Mine ønsker for 2020 er ting, jeg ikke tidligere satte på ønskesedlen, fordi det nærmest bare var selvfølgeligheder.

Mine ønsker for 2🦠2🦠:

  • At kunne kramme mine venner, veninder og alle mulige andre igen uden at stå der og blafre kejtet overfor hinanden.
  • At snakke sammen, kramme, være tæt på hinanden og spise middag sammen.
  • At kunne gå til koncerter og fredagsrock og ud at spise og fulde sig uden Coronabekymringer.
  • At kunne forlade landet. Det betyder SÅ meget for mig. Jeg er ufri, og det trykker mig hver eneste dag. Jeg vil have Europa uden grænser tilbage.
  • At komme på den planlagte sommerferie til Italien, Frankrig og Berlin. Det ønsker jeg mig hårdt. Jeg kan ikke lave en plan b, for der er intet alternativ.
  • At gå på arbejde i pænt arbejdstøj, holde møder, give hånd og se hinanden i øjnene.
  • At kunne gå med fingerringe igen uden at gå kraftigt på kompromis med hygiejnen.
  • At få lange negle igen og ta’ neglelak på uden at bekymre mig om at det er virkelig klamt og uhygiejnisk 🧑🏽
  • At undgå bebrejdende blikke i supermarkedet, når jeg fejlfortolker andre og kommer for tæt på ved en fejl.
  • At slippe for håndsprit i hele skoletasken inklusiv under coveret på skoleipad’en 🤭
  • Slippe for selvbestaltede politibetjente👮🏽 også min egen ..
  • At knægten alligevel kan komme på lejrskole, selvom det i 3. klasse kun er en enkelt overnatning.
  • At undgå at obsesse over ‘åh, 1 meter’ og ‘husk at holde til højre’ og ‘ikke for tæt på’ osv.
  • At åbne vores hjem for legeaftaler, madgrupper og soveaftaler.
  • At kunne gå i biografen igen. Vi skal se Trolls 2 .. jeg fik billetter i fødselsdagsgave. Med popcorn og bland-selv-slik.
  • At slippe for at stinke af tequila, hver gang jeg har været i Føtex. Deres håndsprit stinker som tequila, og jeg har ikke de bedste minder om den duft 🤮
  • At komme i fitnesscenter igen og nyde det uden at det bliver noget med bacilleskræk og virusfrygt
  • Jeg ønsker en ny regering – eller i det mindste en åben regering, der ikke kommunikerer som Trump. Jeg vil gerne have en regering, der ikke er faktaresistent, samt virker bedrevidende og nedladende i sin kommunikation. Som ikke anser sig selv for at være bedre og klogere end alle os andre.
  • Jeg savner en kritisk opposition og kritiske medier, der fungerer som vagthund overfor en regering, der indfører deres partipolitik under dække af at det er til vores fælles bedste pga Corona’en. Meget muligt, men vi bør stadig være kritiske.
  • Jeg vil have mine borgerrettigheder tilbage; forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, bevægelsesfrihed, rejsefrihed, behandlingsgaranti .. Regeringen har frataget os alle disse rettigheder, og det bekymrer mig, at folk virker så ligeglade. Men regeringen svarer ikke på hvorfor, hvor længe og hvornår vi får vores rettigheder tilbage – og det er skræmmende!
  • Ytringsfriheden vil jeg også have tilbage .. den røg sig nemlig også en tur, da store dele af Danmarks Radios samfundsdækning blev lukket ned efter ordre fra Statsministeriet.

Hvor kommer motivationen egentlig fra?

“Motiveret medarbejder søges” .. giver det overhovedet mening? Jeg er motiveret for forskellige ting med jævne mellemrum, men ikke konstant. Hvad mener du kommer først; motivation eller handling?

Jeg troede, at motivationen kom forud for handlingen. Men nu står det mig klart, at det er omvendt. Og det er faktisk rart at vide, for jeg er sjældent motiveret på forhånd til at træne – og jeg bliver superirriteret på mig selv over min manglende motivation. Sløve banan!! Men jeg oplever, at når jeg omsætter tanken til handling, så blusser motivationen op, fx når jeg har snøret mine løbesko, så kommer jeg altid afsted.

Det er nok de færreste, der kommer helt over i motionscentret og tager hjem igen uden at træne. Når løbeskoene er snøret, kommer man også afsted. Det er det samme med rengøring, opvask og oprydning; det sværeste er at komme igang, men så dukker motivationen op, når man kommer i gang og ser en forskel.

Så hvorfor er det, at vi stadig forventer, at motivationen bare dukker op uden handling? At folk bare går rundt og er motiverede? Der skal en handling til. Man er nødt til at foretage sig noget, før motivationen dukker op.

Præcis som du ikke går rundt og er glad eller sur hele tiden, så går du heller ikke rundt og er motiveret konstant. Motivation er en følelse, der opstår, når den bliver vakt af en handling.

Jeg har aldrig tænkt over motivation sådan. Jeg troede, at enten er man motiveret eller også er man ikke. Men man kan blive motiveret, alene ved at handle … Glem peptalks, gør noget i stedet for!

Et hav af kurser – perfekt til din nye CoVirkelighed dag 69

For et par uger siden tilmeldte jeg mig LinkedIn Premium, hvilket inkluderer fri adgang til LinkedIn Learning, hvor der ligger et hav af kurser lige til at gå til. Det koster 200 kr pr måned (første måned gratis).

I sidste uge tog jeg kurset Personal Branding med Chelsea Krost. Indtil videre er jeg super happy med det, jeg har lært – det er inspirerende, og jeg er nu igang med de tilhørende hjemmeopgaver. Kurset er direkte relevant for mig i min nye karriere, da det gælder om for mig at tilpasse og bygge mit brand qua mit karriereskifte.

Jeg tog også et kort kursus i at skrive artikler til LinkedIn. Det var superfint. Jeg har nemlig sommerfugle i maven i fht. at skrive på LinkedIn – det er jo et super professionelt sted, og man gider jo ikke blamere sig ved at lægge en artikel op, hvor man fremstår som en noob, vel? Nå, det er der ingen fare for sker, for jeg lægger først en artikel op, når jeg er klar. Nu er jeg nærmere målet og mangler kun sidste del af kurset.

Det fine ved LinkedIn learning er, at man kan downloade en app og så tage kurser på den måde. Også. Der er simpelthen ikke andet for end at komme i gang. Der er kurser i tegning – hvad med at gå igang med en 21 dages tegnechallenge? Jeg har allerede tegnet en kat 😀

Jeg elskede at tegne som barn, men det er ikke noget, jeg bruger tid på længere. Egentlig vil jeg gerne anvende mine evner for at tegne til grafisk facilitering på arbejde, men jeg er aldrig nået dertil. Powerpoint og Infographics er min foretrukne goto-måde at præsentere på, for det er så let og convenient. Nu starter jeg på et kursus i grafisk facilitering i morgen. Det bliver godt, tænker jeg.

Da verden blev syg – ny CoVirkelighed dag

Da verden lukkede ned, havde vi travlt med alle de ting, der hører hverdagen til. Påskeferien var booket, sommerferien var bestilt og er delvist betalt. Vi havde store rejseplaner for 2021 på tegnebrættet. Kalenderen var fyldt med fødselsdage, Duran Duran koncert i Stockholm, vi havde aftaler med gode venner, madgrupper, parkour skoleafslutning …

Uden varsel blev verden syg. Den lille usynlige lortevirus er bedøvende ligeglad med alle vores planer og drømme. Ligeglad med vores sommerferie i Norditalien, Sydfrankrig og Berlin, med min venindes bryllup i maj, vores venners datters drømmerejse til Galapagos, vores 11 års bryllupsdag, vores traditionelle hvedekomsammen på torsdag, dronningens 80 års fødselsdag, vores hverdag, vores jobs og vores søns skolegang.

Nu er vores kalender en lang perlerække af aflysninger. Alle vores planer hænger og flagrer i luften som luftkasteller – kan vi mon ta’ på sommerferie som planlagt – og hvad er plan B? Det er en ond drøm, lidt som Alice i Eventyrland:

Alice: Vil du fortælle mig, hvilken vej jeg skal gå herfra?
Filurkatten: Det afhænger af, hvor du vil hen
Alice: Det er lige meget
Filurkatten: Så betyder det heller ikke noget, hvilken vej du går!

Jeg ved ikke, om vi skal holde fast i sommerferieplanerne. Jeg ved ikke, om vi overhovedet har dét valg. Jeg ved ikke, hvor vi skal hen – præcis som Alice, så jeg ved ikke om vi er på rette vej.

Hvad bliver det næste? Hvornår slutter alt dette? Hvornår kan vi leve normalt igen og få vores frihed tilbage? Hvordan bliver det bagefter? Bliver vores samfund fuldstændig smadret af den efterfølgende økonomiske krise – og her mener jeg også i et europæisk perspektiv?

Jeg har brug for at kunne drømme og lægge planer. Uden drømme og planer har jeg ingen retning, intet mål. Så er jeg bare. Her.

Nogle dage er det sværere end andre. Jeg har aldrig følt mig så ufri og indespærret som nu, hvor vi ikke kan rejse ud. Vi skulle ikke nogensteder før i slutningen af maj og på sommerferie i slutningen af juni. Nu har vi ikke engang muligheden for at finde en billig flybillet og skride.

I stedet vil jeg kontakte hotellet, vi har booket i Stockholm 31. maj og hotellet i Sydfrankrig, hvor vi skal (?) hen midt i juli. Øv. Det stinker SÅ meget.

Nye veje til brainfood i en ny CoVirkelighed på dag 41

Jeg startede på mit nye job 2. marts, og som bekendt lukkede DK ned 11. marts. Jeg nåede hele 6 vidunderlige, inspirerende og fantastiske arbejdsdage på mit nye job plus 2 mindblowing kursusdage i adfærdsanalyse.

Et job, som jeg har glædet mig ufattelig meget til at starte på, da det for mig er et vildt karriereskifte og en drøm, der går i opfyldelse. Jeg var brand manager – og nu er jeg headhunter. I stedet for at sælge fødevarer, er min vision at få relationen menneske + virksomhed = højere enhed. Når man er glad på sit job, føles det ikke som et job, og man bidrager langt mere til virksomheden. Det er det, jeg vil bidrage til.

Og så kom Corona’en på tværs og satte en ny dagsorden. Og hvad gør jeg så for at få det bedste ud af det?

Giv hjernen noget at cykle på

Allerede den første mandag i den nye CoVirkelighed begyndte jeg at spekulere på, hvordan jeg skulle holde hjernen frisk (og undgå at gå ned med hyttefeber). Udover at det var topfrustrerende, så følte jeg samtidig, at her var en gylden chance til dygtiggørelse, som jeg ikke måtte spilde.

I den første uges tid deltog jeg i onlinekurser og webinars omkring LinkedIn Recruiter, som jeg skal bruge i mit arbejde. Samtidig med udbyggede jeg mit netværk, og jeg kom i dialog med mange nye mennesker. Jeg tilbragte virkelig mange timer på LinkedIn de første uger af Corona-krisen.

Og så skete der noget .. I mit LinkedIn feed dukkede denne video op nærmest som kaldet. Jeg sprang på – og det har jeg ikke fortrudt. I løbet af de første 14 dages Corona-lockdown deltog jeg i en række 30 minutters inspirationstalks indenfor en række emner, som er relevante for mig i mit nye job:

  • Lær at sælge med LinkedIn peptalk
  • Undgå frygt med telefonen til salg
  • Sådan bruger du Instagram til at skabe salg og forretning med
  • Købscoaching – få kunderne til at vælge dig
  • De 3 trin til dit første indlæg på LinkedIn

Det fik jeg med

Jeg har fået en masse tips og tricks med, som giver ro i maven i fht. salg via LinkedIn, købscoaching og telefonsalg. Og så er der det med at lave et indlæg på LinkedIn. GYS! Det er som at ta’ tøjet af uden at trække gardinerne for. Men nu gør jeg det snart alligevel (altså deler en artikel på LinkedIn), for jeg har fået lidt værktøj i kassen nu og ro i maven. Insta – jeg elsker Insta, og nu har jeg fået ny indsigt i at anvende Insta professionelt. Det er så cool!

Og du kan også være med!

Det er virkelig stort, at Jacob Elton deler, og jeg vil gerne sige tak ved at dele videre. Jeg kan kun varmt anbefale dig at lægge vejen forbi hans LinkedIn profil. Du kan nemlig også være med!

Humørkurve fra ny CoVirkelighed dag 41

Jeg har overvejet at tegne en humørkurve i excel og rate mit humør i Coronatiden dag for dag.

Min humørkurve mest af alt ligner dolomitterne; stejlt op, stejlt ned, uforudsigelig og meget ujævn. Jeg synes, at det er virkelig svært at være tvunget i eksil. Siden i går er jeg nu den eneste hjemme hos os. Knægten er i skole, og manden har arbejdet hele vejen som del af nødberedskabet.

Nu sidder jeg her helt alene og taler med mig selv og prøver at arbejde. Uden at tømme køkkenet for alt muligt spiseligt. Hvilket er ret svært, for jeg sidder jo nærmest i køkkenet og arbejder.

Det lange forår – en ny CoVirkelighed dag 47

Jeg fulgte knægten i skole her til morgen. Og hvad så nu? Jeg gik en tur langs Furesøen, og nu sidder jeg her igen med mig selv som selskab. Eller burde man indføre ordet selvskab i denne skøre tid?

Jeg kom til at tænke på Den Lange Vinter, som er en af Laura-bøgerne. Den handler om den lange vinter i 1880-81 i Dakota, da Laura var 14 år. Vinteren varede i 7 måneder, kulden faldt til minus 40-50 grader. Den ekstreme vinter medførte fødevaremangel og sult i den lille ensomt beliggende by, hun boede i med sin familie.

Da jeg var barn syntes jeg, at det var den keeeedeligste bog i serien, fordi det bare er vinter hele tiden. Det er mørkt, koldt, der bliver mindre og mindre at spise. De oplever nærmest intet i 7 måneder.

De får et forvarsel om hvor slem vinteren bliver, da en indianer advarer dem om at vinteren vil vare syv måner.

Da jeg læste bogen som voksen var det en anden oplevelse. I 7 måneder kan de ikke komme ud af huset pga livsfarlige snestorme og ekstrem kulde, men de formår at opfinde løsninger, der virker for at skabe lys uden lampeolie, få varme uden brænde og bage brød af grønne hvedekerner.

De boede 5 mennesker i et rum, hvor de tilsidst var løbet tør for brænde, lampeolie og mad. Humøret holdes oppe ved at gå i hjemmeskole, lave håndarbejde, synge fællessange og læse bibelvers. Noget der virker bekendt? 😅

Jeg mindes, at Lauras far på et tidspunkt siger, at vinteren ikke kan slå dem. Laura blev helt varm og glad indeni. Der var styr på det.

Den kan ikke slå os

Det er det, jeg tager med mig; at vi klarer den. Corona’en vinder ikke.

Vores søn skal være glad og tryg i sin nye hverdag. Det virker som om at han trives i ‘nødskolen’ som det jo egentligt er.

Hvis Laura kunne klare 7 måneders isolation under meget værre forhold, så klarer vi den også.

Den lange Vinter

En af de ting, som har ændret sig er, at vi i 2020 søger en højere mening med Coronakrisen. At det er moder natur, der fortæller os, at vi skal passe på klimaet eller at vi levede forkert før Corona’en og ikke skal tilbage som vi levede før, eller det er meningen vi skal lære noget af krisen.

Laura og hendes familie accepterede den lange vinter som et vilkår, og de stod det igennem sammen. Da de igen kunne få mel, lampeolie og brænde vendte de ryggen til den måde, de levede på. De vendte hurtigt tilbage til normalen og glædedes endnu mere over de muligheder, de havde.

I 2020 har vi supersvært ved at acceptere, at den slags bare sker uden at der er en overordnet mening med. Virus er et ældgammelt vilkår. Ligesom den ekstremt kolde vinter i 1880-81. Shit happens.

Det er klart, at en sådan krise gør os klogere og giver os erfaring. Og når vi nu sidder i saksen er det nu, vi skal gribe chancen for at at gøre det, vi har sukket efter. Hvem har ikke sukket og mugget i sin travle hverdag “hvis bare jeg havde mere tid”… Det har du nu. Al den tid er her nu. Make every moment count 🥂

Der er forhåbentlig once in a lifetime. For os er det vigtigt at bevare minder for vores søn! Vi har taget billeder af skilte, tomme gader, af min mand og hans kollega med værnemidler, af vores fællessang, vores hyldest til dronningen, af hjemmeskolen, af Skypemøder osv.

Uddrag fra skilteskoven i vores opgang

Og vi ser fremad, min bucketliste ligger lige for i mit hoved – hvad skal du på den anden side? Jeg skal rejse mere! SÅ meget mere! ✈️

Den rette vinkel i videokonferencer – ny CoVirkelighed dag 18

Måltidskasserne fra RetNemt er perfekt udstyr til Zoom/Skype/FaceTime. For .. lad os nu bare være ærlige her; ingen bryder sig om at blive filmet nedefra. Jeg gør i hvert fald ikke.
Med 48 somre på bagen, så er nedefra en vinkel, der gør mig virkelig træt at se på ..

Med Macbooken placeret på en RetNemt kasse på spisebordet er vinklen perfekt. Lige i øjenhøjde. Det fungerer supergodt!

Skypemøde under bordet

Så sidder jeg dér og holder møder i øjenhøjde herhjemme – med hår med fine grå udvoksninger, make-up og øreringe iført en kontoragtig bluse – samt lyserøde leopardhyggebukser og Hello Kitty plyshjemmesko under bordet.

Jeg forestiller mig, at de gør det samme i TV Avisen 😆

5 MacBook stands inkl. 5 måltider 💕

To make each day count! Ny CoVirkelighed dag 16

Forleden sagde min mand “du må ta’ nogle billeder af hjemmeskolen, for det her vil vores søn kunne huske resten af sit liv”

Det gumlede jeg lidt på. Ikke meget Instahygge hos os, tværtimod frustrationer, modstand og råberi.

Faktisk er det SÅ klogt sagt! Denne tid er unik og kommer aldrig tilbage. Forhåbentlig. Men nu hvor vi er her .. det bliver en tid, vi aldrig glemmer. Vi skylder hinanden, at det bliver så godt som muligt.

Så jeg har et valg: Skal min søn huske en hæslig hjemmeskole med skrig og skrål, hvor han er eleven, der ikke gider hjemmeskolen – og jeg er den frustrerede lærer, der hader at være lærer? Nej, vel?

Jeg er moren, der gerne vil lære mit barn ting og sager i den udstrækning det giver mening. Jeg laver ingen foie gras undervisning på vores barn. Derfor når vi ikke det hele på meebook, Matematikfessor, Gyldendal, Grammatip, digipuzzle og hvad de 117 andre platforme hedder. For lærerinden er fyret – og MOREN 😍 tager over!