November

Jeg kan ikke særlig godt li’ november. Det er rigtigt, at solopgangene er smukke nu for tiden. Når det ikke er gråt i gråt er det det helt store farvespil på morgenhimlen.

I november bliver det mere stille udenfor. De sidste blade blæser væk, og de nøgne træer rasler ikke længere i vinden. Træerne er stille. Våde blade ligger på vejene og absorberer lydene. Tågen er ofte tung og tæt. Regnen slår jævnligt mod ruden. Kulden bider af og til lidt i næsen om morgenen, men endnu uden frost.

Dagslyset er kortvarigt – og af og til er det så hårdt og skarpt, at jeg må knibe øjnene sammen – eller måske har mine øjne blot vænnet sig til det evindelige mørke? Dagslyset er efterhånden blot forskellige nuancer af gråt.

November er lillejulemåned. Her burde vi være i gang med forberedelserne. Vi fik sat halloweenpynten væk. Det var ikke meget af det, vi nåede at få hængt op – udover en blodig hånd, nogle stearinlys med blod, en masse græskar, spøgelsesguirlande med lys i, en edderkoppeguirlande, to græskar foran døren, et par lanterner i vinduet og et spøgelse i opgangen. Resten blev i kasserne, det må vi arbejde på næste år.

Planen var at førjulepynten skulle op, når halloween blev taget ned, men vi har ikke tid til at gøre noget ved det. Lad os se om vi kan nå det i ugens løb? Måske i morgen?

Novemberlisten

November .. den klemte måned mellem halloween og jul. Jeg ser november som en julemåned. Væk med halloweenpynten, frem med julepynten! Jeg elsker, at julen er på trapperne, men det sætter også lidt pres på.

I november vil jeg

  • Pakke julen ud. Lys på altanen, nisser, kalenderlys ..
  • Lave julekort og fødselsdagsinvitationer hos Vistaprint – de har masser nye designs!
  • Bestille 2022 kalendere til bedsteforældrene med årets bedste billeder – også altid hos Vistaprint!
  • Bage småkager med min veninde og hendes børn 🍪🥮🤎
  • Til foredrag hos Lahme
  • Middag på Mahalle med min veninde og en gang til med min mand 🥳
  • Insistere på et normalt liv i en unormal tid
  • Stemme til kommunalvalget. Det er SÅ vigtigt, for kommunalpolitikerne har direkte indflydelse på din og min hverdag.
  • Til lægen med mine evindelige hoste og smertende lunger og med min smertefulde hæl
  • Drapere mindst 1.000 lys på altanen 💡
  • Gå 10.000 skridt om dagen og styrketræne 3x om ugen. Det holder hårdt. Det er hårdt, og det gør sygt ondt i min hæl.
  • Blive bedre til at urgesurfe. Jeg KAN godt surfe videre uden at kaste mig over diverse snacks. I morgen er det slut 🙊 (citat: Christiane F)
  • Brunch med gode venner
  • Starte på lederkursus 📖💡
November

Bo centralt i Amsterdam

Vi har jo været i Amsterdam sammen, før vi fik barn – tilbage i 2007. Dengang boede vi ved Saparthipark, som ligger i det trendy kvarter de Pijp. Dengang var det dog ikke særlig trendy. Vi oplevede det ikke som specielt centralt, da vi skulle gå 1/2 times tid, uanset hvor vi skulle hen. Derfor valgte vi denne gang et hotel helt centralt placeret på Damrak nær Central stationen og den meget centrale plads Dam. Før vi ankom var vi en smule bekymrede; et hotel nær en hovedbanegård – det kan være virkelig skidt..

Vi boede på Hotel Victoria Park Plaza, som er perfekt placeret, når man skal udforske Amsterdam.

Heldigvis viste det sig, at hotellets placering viste sig at være et genialt valg af flere årsager – dels er Damrak livligt og meget centralt i Amsterdam, så man kan nemt gå derfra, når man skal ud i byen. Det mest geniale er dog, at nærmest alle byens tram-linjer kører ud fra central stationens forplads, hvilket lå et par minutters gang fra vores hotel. Det betyder, at man på nul-komma-fem kan komme med en tram eller metro hvorhen man vil – og det er nemt at komme ‘hjem’ igen, for alle trams og metroer kører til central stationen.

Hotel Victoria Park Plaza var en suveræn base; vores værelse havde 3 balkoner med udsigt til centralstationen på den ene side og til Damrak og de smukke klassiske Amsterdamhuse på den anden side af kanalen. Vores værelse var stort og fedt indrettet. Der var kaffemaskine, køleskab og rigeligt med necessities. Sengen var god, og mørklægningsgardinerne var topeffektive, så vi sov rigtig godt.

Victoria Hotel – vores værelse lå på 1. sal på hjørnet af bygningen 🙂

På hotellet er der desuden spa, pool og træningsfaciliteter. Vi bookede hver dag tid til pool i hotellets app, og det fungerede upåklageligt fra hotellets side. De fleste gæster overholdt deres tider, så der var ikke mere end de tilladte 6 personer i poolen ad gangen. Men det var kun nogle danske børnefamilier, der ignorerede pool-reglerne, og blev hængende væsentlig længere end deres slottid på 1/2 time. Det betød, at der et par gange var alt for mange i poolen. Det var irriterende, for poolen var ikke stor nok til, at man kan være 10-12 mennesker uden at være i vejen for hinanden. Men c’est la vie.

Morgenmaden på hotellet var superlækker, og restauranten var rigtig hyggelig med god plads mellem bordene. Man kunne bestille skræddersyede æg – fx omelet med tomat, ost og løg. Da vi var der, var der ikke påkrævet mundbind andre steder end i offentlig transport, så ingen mundbind på restauranter eller på hotellet. Vi spiste typisk ml 9 og 9:30, for fra 9:30 var der lang kø til restauranten.

En anden fed feature var, at man havde nøglen til værelset (samt elevatoren og toiletterne i lobbyen) på mobilen. Det fungerer supersmidigt, når man lige får gennemskuet, hvilken vej telefonen skal holdes foran låsen 🙂

Rijsttafel i Amsterdam

Vi har planlagt det her siden vi var i Amsterdam sidste gang for 13-14 år siden; at sætte tænderne i et rijsttafel.

I Danmark var der ofte ristaffel på menuen i 80’erne, når det skulle være eksotisk. Så knappede man en Uncle Bens sur/sød sauce (eller karrysauce) op, stegte kylling, og så hældte man dåseananas, kokosmel, bananskiver og peanuts i små skåle. Det er ikke helt det samme i Nederlandene (som Holland hedder nu, efter de skiftede navn).

Rijsttafel i Nederlandene består af op til 40 små retter. Ordet betyder egentlig risbord, og det er en fri fortolkning af en indonesisk menu med mange mindre retter.

Vi fik ikke 40 retter, men en 10-12 skønne retter. Vi valgte Kuning Rijsttafel € 27,50 pr person (bestilles til hele bordet).

  • Nasi kuning Yellow Safran rice
  • Daging rendang 🌶 Tenderly stewed beef in sumatran coconut sauce
  • Tahu Tempeh Blado 🌶 Tofu with soyabean cake in a gravy chili coconut sauce
  • Ayam Rujak Chicken in a light spicy gravy lemongrass chili coconut sauce
  • Ayam madu Fried chicken in a honey sauce
  • Salat Manga Mango salad
  • Ayam goreng kering Deep fried chicken with chili sauce
  • Jagung kacang panjang Stir fried baby corn with long beans
  • Emping Nut crackers
  • Sate Sapi skewer of beef served in soyasauce
  • Sayur Lodeh Vegetables in coconut milk
  • Sambal Goreng Telor 🌶 Boiled egg in spicy coconut sauce
  • Spiced grated coconut
  • Acar Ketimun Cucumber salad

Mr. Stacks vegan pancakes

Vi var lidt skeptiske omkring Mr. Stacks … veganske pandekager stablet med masser af fyld. Mon det kan mere end blot at se fantastisk ud på Instagram?

Svaret er ja ❤️🥞

Det smagte fantastisk! Det kan jeg klart anbefale; 3 saftige bløde lækre pandekager, frisk frugt og bær, samt lækker sauce.

Vi bestilte en Cinnamon rollercoaster stack, som består af 3 pandekager, jordbær, blåbær, kiwi, appelsin, cotton candy, Vanilla cream cheese glaze, kanel frosting, pecan nødder og hindbær coulis.

Jeg fik en Lucky Jasmin milk tea med vanilje og bobaperler.

Lækreste middag på Mana Mana i de Pijp, Amsterdam

Som de fleste storbyer tilbyder Amsterdam mad fra alle verdenshjørner. Vi besluttede os her til aften at kaste os ud i det køkken, som vi måske holder allermest af; nemlig det mellemøstlige køkken.

Vi besøgte restauranten Mana Mana i de Pijp, som er det hippe område med mange spændende butikker, caféer og restauranter. Kvarteret er levende, og der er en fed vibe.

Vi valgte nogle forskellige retter, som vi delte. Det endte med at blive nærmest rent vegetarisk, og det gjorde ingenting. Der er så meget fest og farver i grøntsagerne i Mana Manas mellemøstlige køkken, at vi ikke savner kød overhovedet.

Mana Manas signaturret er psykedeliske blomkål. Vi nærlæste beskrivelsen: Ingen cannabis, ingen magiske svampe – bare stegt krydret blomkål. Det smagte fantastisk! Hvis jeg skulle fremhæve en enkelt ting blandt de fantastiske retter, så må det blive deres baba ganoush, som jeg aldrig har smagt bedre.

Her er de retter, vi valgte:

  • Hummus serveret med pitabrød og falafel
  • Psykedeliske blomkål bestående af friskstegte blomkål med et hemmelige krydderi. Serveret med tahin, tomatsauce og grapefrugtsaft.
  • Israelsk salat med friskhakkede tomater, løg, agurker og mynte. Serveret med valnødder, rucola og en hemmelig ingrediens.
  • Baba ganoush med granatæblekerner, mandler og persille
  • Dessert: Knafeh med smør, gedeost, pistacienødder og appelsinblomstvand

I desserten var der inde i midten let smeltet gedeost. Den smagte lidt for kraftigt af ged til mig, så den sprang vi over. Resten af desserten var himmelsk. Sprød, sød, krydret, knasende.

Oktoberlisten

Oktober er mørke, regn og indendørs(u)hygge. Både den hyggeligste og mest uhyggelige måned på året. Der er edderådme længe til sommer, og som den lille sommerfugl jeg er, så føles mørket og kulden dræbende. Bladene visner på træerne, og vinden bærer de døde blade rundt.

Jeg savner varme og sol. Jeg fryser konstant nu. Jeg har lyst til at sove, at gå i hi og vågne op, når solens stråler varmer mig igen. Jeg nyder de stjålne øjeblikke, hvor solen lyser gyldent. Og jeg drikker rigtig meget te.

I oktober vil jeg

  • spise mine d-vitaminer og få en influenzavaccine
  • nyde solens gyldne stråler, mens jeg går mine 10.000 skridt hver dag – jeg længes efter sommer SÅ meget!
  • binge Kastanjemanden – gys, den har jeg glædet mig til – og vi så den på 2 aftener! Du må se den. Den er så god, og den er så mørk. Sindssygt smukt filmet i efterårsDanmark.
  • træne 3 gange om ugen. Lige pt når jeg ca. 2 gange om ugen. Det er lige i underkanten for at opnå den effekt, jeg går efter, så jeg må stramme balderne.
  • undgå panik, når vægten stiger eller står stille. Hold fast, jeg er på rette vej. Det tager tid at bygge muskler og tabe sig med styrketræning.
  • køre til Amsterdam, og jeg glæder mig som et lille barn. Efterår, gule blade, Amsterdam, kanaler, snedige caféer, spændende oplevelser, pandekager, vafler, kagekrymmel på franskbrød …
  • bestille borde til spændende middage i Amsterdam; Ramen-Ya, The Pantry, Sampurna ..
  • besøge Anne Franks hus. Mit tredje besøg bliver det til, og samtidig er det vores søns første besøg i Amsterdam og Anne Franks hus.
  • vi læser Anne Franks Dagbog om aftenen, så knægten er klædt på og kender sin Anne forinden. Han synes, at det lød kedeligt at læse en piges dagbog, men efter 2-3 aftener var han alligevel betaget. Det er sådan hendes dagbog er. Den kryber ind under huden på selv tvære pre-teens 😉
  • vi har kobberbryllup i slutningen af oktober – nej, vent? Vi har talt forkert? Jeg flyttede jo bare for nylig sammen med min kæreste, gjorde jeg ikke?
  • fejre halloween på månedens sidste dage 🎃👻👻
  • tænde lys på min mors grav på hendes 80 års fødselsdag. I takt med at jeg nærmer mig den alder, hun havde, da hun døde, så går det op for mig, hvor hæsligt det må have været for hende at sige livet farvel. Ganske hæsligt ..

Nåja, oktober blev 11 dage gammel før jeg nåede at færdiggøre dette indlæg. Den sidste uge har jeg kunnet flænse ud af kalenderen. Ren overlevelse.

Men on a positive note: Ovenpå sådan en weekend er det simpelthen den skønneste mandag nogensinde! Den sidste uges tid og især vores weekend blev disruptet af helvedeshosten, meget kraftig tandpine, søvnmangel, febervildelse, stakåndethed, manglende energi og ondt i lungerne. To Coronatests kom ud negative som forventet.

Alt det, jeg IKKE havde ønsket mig, samlet i én weekend. Jeg havde i mit stille sind forberedt mig på, at jeg stadig var syg mandag, men det var som om det lettede i løbet af natten. Jeg har sovet storartet i nat. Jeg føler mig stærk efter en lille uge, hvor jeg har følt mig svækket og affældig, så jeg er sikker på, at det er på vej væk.

Tandpinen er også stort set væk, og det kan jo sagtens skyldes, at det ikke var tandpine, men tryk fra snot i bihulerne. Nu har jeg en tid hos tandlægen i morgen 08:00, så jeg kan få tjekket mit tandsæt just in case. Jeg magter ikke at stå i Amsterdam i næste uge med tandpine, hvis det vender tilbage.

Status på styrketræning

Jeg vejer mig jo hver morgen, det har jeg altid gjort, og nu står jeg og glor på det samme tal hver eneste morgen. Jeg har tabt mig ca. 1 kilo. Det er skideflot. Altså, ikke-ironisk ment.

Selvom det er småt, så er det godt. Jeg er tilfreds. Jeg er i gang med at ommøblere min krop, og jeg forventer ikke noget lynhurtigt trylle-vægttab med denne metode. Faktisk havde jeg forventet, at min vægt ville stige med 2-3 kilo, så at jeg har tabt mig 1 kilo er 3-4 kilo bedre end forventet.

Det lyder som en virkelig dårlig plan det der, Gitte. Fra overvægtig til endnu mere overvægtig. Ja. Og nej. Hverken vægten eller BMI er særlig præcis rettesnore for min indsats.

Så .. hvad fanden har du gang i?

  • Hård styrketræning af de store muskelgrupper
  • Full body program 3x om ugen for at maksimere den forbrændende effekt
  • 3 minutters løb på løbebånd som opvarmning
  • Øget indtag af protein i form af kylling, kød, proteindrik, hytteost, tun etc.
  • Mandler og edamamebønner i stedet for deep dive i slikskuffen
  • 10.000 skridt om dagen

Jeg har trænet tung styrketræning, da jeg var yngre, og dengang var det let for mig at holde vægten. Så holdt jeg op med det, og har løbet som min primære vej til vægttab. Løb gør mig tyndere, men ikke stærkere. Tværtimod har jeg bakset med alle mulige skader.

Jeg har brug for at skifte metode.

Jeg har brug for styrke og større muskler til at leve livet. Jeg oplever disse fordele allerede nu ved styrketræning:

  • Følelsen i kroppen; næsten fra første gang jeg løfter en tung håndvægt, frigives der lykke i min krop (endorfiner), og jeg føler mig levende, smukkere og uovervindelig.
  • Jeg føler mig slankere, selvom tallene ikke er med mig.
  • Efter en måned strammer mine jakker over ryggen. Mine skuldre er blevet bredere, og min ryg er mere rank, og jeg er derfor blevet højere.
  • Jeg sover bedre, når jeg har trænet – men jeg er også mere træt om aftenen nu.
  • Det er lettere at spise mindre, for det er som om kroppen er vågnet, og nu siger fra overfor overspisning.
  • Jeg har omsider mindre ondt i mine fødder og i mine knæ, når jeg står op om morgenen.
  • Jeg er blevet mere robust; jeg har den der følelse af råstyrke i min krop nu. En følelse af “hvem ka’? JEG kan!” bor i mit sind.
  • Min hud er blevet klarere og renere. Mine øjne er klarere, og når mit blik mødes i spejlet til træning, ser jeg power derinde.
  • Mine menstruationer har været mindre smertefulde (7-9-13)
  • Min migræne er stort set udeblevet den seneste måneds tid (7-9-13)

Jeg havde dog forventet, at mine cravings ville aftage, men de er der fortsat. Det er irriterende.

Septemberplaner

I September vil jeg

  • lave en plan – og den plan skal indeholde en topliste over rejsemål, gøremål (herhjemme) og selvmål (ting jeg gør for mig selv 😅)
  • fokusere på styrketræning, fremfor løb – og skrive lidt om det her, for måske er det også noget for dig?
  • gøre noget for Afghanistan .. jeg føler mig magtesløs og uendelig trist, når jeg ser reportager fra Afghanistan. Takket være vores fælles historie gennem de sidste 20 år, føler jeg et skæbnefællesskab og et medansvar. Jeg frygter, at de fremskridt og muligheder, de har kæmpet sig til, smuldrer. At mørket sænker sig. Men måske kan jeg gøre en lillebitte forskel; nemlig ved at handle bl.a. afghanske pistacienødder her hos Warfair.
  • vi skal til flere konfirmationer i denne måned. Omsider. De unge mennesker har været så tålmodige, og NU skal det være!
  • nyde de sidste solstråler på altanen sammen med en god bog (håber jeg)
  • .. eller med godt selskab (endnu bedre 🎈)
  • vi skal til Rørvig og spise husmandskost på onsdag – krebinetter 🧆
  • undre mig over, at det er 20 år siden, at vi med vantro vendte blikket mod New York og vidste, at verden aldrig ville blive den samme igen.
  • begynde at lægge Corona bag mig. Jeg trives ikke i en verden, hvor sygdom fylder alt – og hvor det at være sund og rask defineres som et fravær af Corona.
  • jeg har den første date med mine veninder fra gymnasiet i kalenderen – og glædede mig SÅ neget, at jeg var ved at dukke op en uge for tidligt 😅
  • deltage i en mindehøjtidelighed for en person, der stod mig nær som barn. Møde min familie for første gang i mange år. Jeg er nervøs og ked af det og nervøs på samme tid.
  • hanke op i min veninde og deltage i et af Julia Lahmes foredrag om Musali. Jeg er vild med de perleøreringe, som kvinderne i projektet laver. Jeg købte et par grøn-blå for mindst to år siden, og jeg elsker dem højt. Samtidig støtter jeg en kvinde i hendes bestræbelser på at skabe sig og sine børn et godt liv i en svær livssituation i Zambia.
  • jeg er nødt til at sove mere. Jeg er så mør om aftenen inden 21. Jeg har mistet energien til at lave andet end at glo ud i luften. Jeg kan end ikke føre en samtale, fordi min hjerne er øde, og for et grøn-gult sludrechatol er det et tegn på træthed 😆
  • farve hår
  • overveje maden grundigere og vælge sundere og mere proteinholdige madvarer.
Læs resten “Septemberplaner”

Hårdt arbejde gør sjælen sund – søndagstanker

Hårdt arbejde gør sjælen sund, sagde min mormor tit. Det er nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at holde sjælen sund for tiden. Corona’en er kommet for tæt på, og en af dem, vi er allertættest på, er nu i selvisolation, mens vi krydser fingre for, at han ikke er smittet. Det gør, at intet er som det plejer, for det plejer at være hos bedstefar, at vi begynder weekenden.

Min svigermor bor på plejehjem, og hun er testet positiv sammen med mange andre samme sted. Personalet glemte at informere bedstefar om, at hun var blevet testet. Da han besøgte hende på plejehjemmet, fik han intet at vide, og han blev derfor udsat for Coronasmitte. Heldigvis er ingen af dem syge, og vi må krydse fingre for, at de klarer den. Lige nu kan vi ikke stille noget op.

Det er let at finde hårdt arbejde derhjemme, for det er skruen uden ende. Der er altid masser af overdue opgaver i et hjem til 3. Jeg fik vasket alle vores håndklæder, badeforhænget, mit tøj og sønnens tøj. Mens manden støvsugede, fik jeg tørret støv af og ordnet køkken og badeværelser. Jeg ryddede op på sønnens værelse, fik sorteret hans tøj, pakket sommertøj væk og fik sat virkelig mange ting til salg på reshopper og dba. Noget af det blev hurtigt solgt, for det blev afhentet allerede i går aftes – en hvid højstol fra Ilva, 3 t-shirts, et par shorts, noget sandlegetøj er solgt. Selvom vi kun var hjemme, så fik jeg gået 8.650 skridt – der kan man tale om at ta’ en spurt i sit hamsterhjul 😀

Da jeg skulle hænge badeforhænget op i badeværelset, gled jeg i det og faldt. Patetisk. Det ville have være sjovt, hvis det ikke var, fordi jeg knaldede knæet i gulvet, vred om på anklen, slog skulderen og mærkede et pop i ryggen. Det er mest ryggen, der stadig gør ondt.

But why?

I denne uge skal jeg genopfinde mig selv. Jeg har brug for at finpudse formen. Jeg har jo skiftet branche, og jeg har brug for at blive helt skarp på beskrivelsen af mit why.

Hvad er dit? Hvorfor står du op om morgenen? Og hvorfor er det så vigtigt? Det er det fordi det handler om passion og drive. Når du ved hvorfor du står op om morgenen, bliver det lettere at komme op.

”People don’t buy what you do.
They buy why you do it.”

Simon Sinek

Hvide Blomster

Jeg købte Sissel-Jo Gazans bog “Hvide Blomster” nærmest i det øjeblik den blev udgivet. Jeg var SÅ spændt på at læse den, for jeg er virkelig glad for Blækhat, Dinosaurens Fjer og ikke mindst hendes Berlin-bøger, som var min way in to hendes forfatterskab.

Hvide Blomster er sådan en bog, jeg ville ønske, at jeg kunne lade være ulæst eller glemme igen! – sådan så jeg kunne læse den helt forfra igen, så jeg igen kan mærke glæden ved at læse den og spændingen ved at vende hvert blad i bogen én gang til. Men nu er den læst, og den er bare så god!

For mig var Hvide Blomster en pageturner. Jeg fik lyst til at ta’ til Samsø og se og møde personerne og stederne fra bogen. Personerne og stederne står lyslevende for mig, takket være de indgående beskrivelser. Jeg kom ind under huden på hovedpersonerne, og de kom i den grad ind under huden på mig.

Jeg vil ikke karakterisere Hvide Blomster som en krimi, for den er så meget mere. Det er en grum coming of age fortælling, hvor vi følger hovedpersonen Jenny fra hun er 13 til hun er voksen. For at blive i blomstersproget, så er hendes start på voksenlivet ikke en dans på roser.

14-årige Jenny vokser op på Samsø i 1993. Hun bor hos sin mor, som er tatovør, ligesom hendes onkel og hendes bedstefar. Hendes kusine, Tessa, er hendes bedste veninde, og hun vokser op i et kaotisk hjem og får en alt andet end god start på sit voksenliv.

Jenny interesserer sig for botanik, for hendes oldefar var en berømt dansk botaniker, og hun har arvet hans store samling af sjældne og ikke mindst af giftige planter.

Jennys fortælling begynder den dag Bettina forsvinder sporløst på Samsø. Den forsvundne pige boede hos Tessas mor, Mona, som plejebarn.

En dag fortæller Tessa Jenny en ubærlig hemmelighed. For første gang nogen sinde har Jenny hemmeligheder for sin mor. Nogenlunde samtidig opdager Jenny, at hendes mor også har sine hemmeligheder. Og hun lyver.

Den australske mand, der bor hos dem, Jack, går ikke kun til hånde i haven. Jenny bliver elektrisk, når han ser på hende med sine blå øjne.

Da Jenny skal på gymnasiet, flytter hun alene til Aarhus. Her opdager hun, at hun har arvet mere fra sin oldefar end et herbarium, for hun har talent for at tegne og får tegneopgaver for Botanisk Institut på Aarhus Universitet.

Hun opdager også, at hun har arvet en kompromisløs retfærdighedssans og en uslukkelig hævntørst fra sin mor.

Sissel-Jo Gazan “Hvide Blomster” 2020

Ikke alle hvide blomster er giftige, men alle giftige blomster er hvide

– Jenny

Sådan har jeg læst bogen:

Jeg har skiftevis læst i selve papirudgaven, samt lyttet henholdsvis læst på Mofibo på mobilen. Det passer perfekt ind i min hverdag at kunne kombinere de 3 muligheder 🤷🏻‍♀️ – og det gør det lettere for mig at læse en bog indenfor en rimelig tid.

Fylla Chocolate i Møgeltønder

Jeg havde læst om Fylla Chocolate på internettet, og da vi drejede ind på p-pladsen for enden af Slotsgade i Møgeltønder, så fik jeg øje på skiltet. ” Yay, der skal vi ind!!”, jublede jeg og spurtede ud af bilen ved udsigten til chokolade. Mand og barn halsede bagefter.

I butikken duftede der himmelsk, og der var masser af fristelser. Vi blev udfordret på kunsten at vælge (fra). Knægten fik øje på en flødebolle, og jeg fik øje på Lakrids-karamel-kuglerne øverst på montren. Vi købte også nogle chokoladekugler med saltkaramel og en stang med lakridsdrys.

Det hele var fantastisk! Især Lakrids-karamel-kuglerne er vanedannende. Det blev vi faktisk også advaret om af de søde piger i butikken. Vi købte 4 lakrids-karamel-kugler – men vi skulle have købt alle sammen, opdagede vi, da vi spiste dem søndag aften i Holte. Nuii, de er virkelig gode!! Problemet er, at nu vil vi ha’ flere 😀 ❤

Foto fra Fylla på Facebook

Og hvorfor hedder butikken Fylla? Det er indehaverens navn – læs hendes spændende historie her. Bliv lækkersulten på Instagram og på Facebook, hvor billedet er fra. Find vej.

Gammel nok til kroferie?

Da vi lagde nye planer for vores efterårsferie for 4. gang, valgte vi at ta’ på kroferie i Jylland. Men .. kroferie er det ikke for gamle mennesker? Måske, men vi er jo i slut-40’erne, så vi må heldigvis godt 😉 Men sandheden er, at kroferie fungerer perfekt for børnefamilier, og jeg kan på det varmeste anbefale det. Der er både højt til loftet, gode legepladser og plads i det hele taget.

Når vi valgte kroferie skyldes det 2 ting:

  1. Vi ønskede at få et kærligt kram af den gode gamle danske hygge, den gode mormormad og den særlige kultur, som findes på kroerne – og
  2. Vi ville gerne bo centralt for at opleve så stor en bid af Jylland som muligt på de 4 dage, vi havde til rådighed.

Det er ikke tilfældigt, at kroerne ligger centralt overalt i Danmark, for i middelalderen besluttede kongen, at der langs landevejene skulle ligge en kro for hver 20 kilometer. På den måde kunne man altid på en dagsrejse til hest eller til fods nå frem til en ny tryg overnatning og et godt måltid mad.

Her boede vi!

Vi valgte 2 overnatninger på henholdsvis Hotel Hovborg Kro og Agerskov Kro & Hotel. Hotel Hovborg Kro ligger nær Legoland, Legohouse, Givskud Zoo, Tirpitz etc., mens Agerskov Kro & Hotel ligger centralt i Sønderjylland i forhold til Science Park, Dybbøl Mølle, Vadehavet, Møgeltønder og grænsen.

Sådan boede vi!

På Hovborg fik vi et klassisk værelse med dobbeltseng, opredning, en enkelt stol og et badeværelse. Det var ikke særlig moderne, men det var pænt, rent og velholdt. På Agerskov Kro fik vi en hel familielejlighed med stor stue, køkken/alrum og opredning i ét meget stort rum, et stort soveværelse med skrivebord, samt et kæmpestort badeværelse med boblebad. Det var superhyggeligt – vores lejlighed havde udsigt til en af byens pladser med springvand. Det er helt klart ikke sidste gang, at vi skal til Agerskov.

Og så godt spiste vi!

Maden på begge hoteller er klassisk dansk, godt og der er rigeligt! På Hovborg Kro fik jeg tallerkenbagt laks med purløgscreme og hvide kartofler den første aften – det er altid superlækkert og absolut ikke første og sidste gang, jeg vælger dén. Min mand fik en wienerschnitzel mit alles. Knægten fik røde pølser med pommes og ketchup, og det var han superglad for.

På Agerskov fik vi den første aften en kromenu, som bestod af rejecocktail og dansk bøf med brun sauce, bløde løg og kartofler. Helt klassisk. Dog vil jeg sige, at jeg aldrig har fået stor en hakkebøf før! Jeg kunne faktisk ikke spise hele hakkebøffen. Den var gigantisk, men god. Det var fredag aften, og der var knald på i restauranten i Agerskov. Vi sad i festsalen, og der var liv og glade dage. Superhyggeligt!

Dagen efter spiste vi også på Agerskov Kro efter en lang dag med masser af oplevelser. Vi fik Bøf Bearnaise serveret med bagt kartoffel, pommes frites, broccoli og gulerødder – samt salat. God solid mad. Ja, der var både en kæmpebagekartoffel OG et bjerg af pommes frites til vores bøffer.

Knægten var begejstret, for i Agerskov var der klar suppe med boller på menukortet. Han synes, at det at være på kro i Danmark minder mest om Østrig. Jeg kan godt følge ham; hyggen er den samme, indretningen er old school, og maden er traditionel. Og suppen, som vi får i Østrig, var den samme som på Agerskov. Det var virkelig noget, der faldt i hans smag ❤

Hovborg Kro
Agerskov Kro & Hotel
Bøf Bearnaise med 2x kartofler
Agerskov by night

Halloweenhygge – trick no treat 🎃👻💀

Halloweenhyggen ville vi ikke gå ned på trods Corona. Corona skal ikke vinde den her også; vi tilpasser os som vi har gjort i tusind år.

Min veninde og hendes to unger kom udklædt til spisetid, hvor der var lange melorme med kogt hjerne aka spaghetti bolo på menuen.

Vi havde købt 4 (!) kilo slik, og vi fyldte spandene op hjemmefra. Reglen var kigge, hilse og videre. Ikke be’ om slik, trick no treat 😅

Vi kørte rundt i år, for der var længere mellem de pyntede huse end normalt. Jeg plottede listen ind i Google Maps, og så kørte vi afsted 🎃

Vi besøgte nogle af de mest uhyggelige steder i kvarteret. Lige overfor bedstefars hus var der pludselig dukket en uhyggelig kirkegård op. Det som ud som om ligene var stået op 👻

Langs kirkegårdsmuren ved Virum Kirke stod 100 græskarhoveder og lyste smukt i mørket.

Ungerne råbte ‘trick, no treat’, og hvor folk var ude, hilste vi på og roste dem for pynten og for at være med trods Corona ❤️ Enkelte steder fik de slik, men det var de færreste steder.

Da vi kørte hjem, sukkede min søn og sagde: “jeg håber, at det bliver normalt næste år”

JA 🎃💀👻🕸🕷!

Løbepause – skadet :(

Mine skønne løbeture. De har været en fantastisk hjælp til at holde humøret oppe. Jeg holder meget af mine mørke løbeture om morgenen, når det er helt stille og mørkt. Desværre er jeg blevet skadet og er nødt til at vente på, at det bliver bedre.

Skadet & løbepause

Fredag 9. Oktober fik jeg smerter i min venstre fod, mens jeg løb. Det var anderledes end noget, jeg har prøvet før, så jeg prøvede at gå lidt, så løb jeg lidt, og tilsidst måtte jeg bare konstatere, at det ikke var forbigående. Jeg havde ondt fra anklen og op ad forsiden af skinnebenet. Om mandagen prøvede jeg at løbe igen, men det var det samme; efter et par kilometer begyndte det igen. Jeg har ikke løbet siden.

Desværre kan jeg først få en tid 9. November (præcis 1 måned efter det skete) hos en fysioterapeut, der kan se på min skade – og forhåbentlig kan fortælle mig:

1) hvad det er
2) hvor længe jeg skal holde pause
3) hvordan jeg genoptræner og
4) hvordan jeg undgår samme rod igen

Status efter 3 uger

Nu har jeg snart holdt 3 ugers pause, og det går bedre. Smerterne på forsiden af skinnebenet dukker kun op, når jeg går ned ad trappe – samt på dage hvor jeg går meget (og når op på 10.000 skridt), men det er blevet bedre. Nu føles det som en forstuvet ankel. Det gør mest ondt på ydersiden af anklen, lige under knoglen. Men det er småting. SÅ ondt gør det ikke. På en skala fra 1-10, så ligger smerten på en 2’er.

Morgenløb

Hælspore

Jeg gik ud fra, at pausen også ville gavne min hælspore, som har været i kraftig bedring over de sidste 2 måneder.. Hælsporen var næsten gået væk i starten af oktober, men efter 3 ugers løbepause er den begyndt at krampe op om aftenen.

Måske hænger det sammen med, at jeg ikke laver mine hæløvelser længere. Dem lavede jeg nemlig, når jeg løb, men nu løber jeg jo ikke lige for tiden, og så glemmer jeg det. Jeg må prøve at huske at få lavet de øvelser, så min hælspore ikke forværres af min løbepause.

Nye løbesko

Før jeg blev skadet, havde jeg bestilt tid hos Løberen i Lyngby til et par nye løbesko, for jeg har en mistanke om, at mine løbesko ikke korrigerer min pronation særlig godt (jeg er både kalveknæet, har knæk-ankel og er platfodet). På Ipad’en i butikken så jeg hvordan jeg løber i mine gamle løbesko: Mine ankler vælter indad ved hvert eneste skridt. Så kan jeg bedre forstå, at senen på indersiden af foden/skinnebenet er presset – !! Jeg købte et par nye korrigerende løbesko fra Nike, og så besluttede jeg mig for at holde en træningspause. Når jeg så er skadesfri, har jeg nogle supergode løbesko at glæde mig til.