Nedluk igen. Fjerde bølge.

Nedluk igen. Fjerde bølge. Præcis som alle andre er jeg tyndslidt. Selvom vi måske ikke alle bliver syge af corona, så er vi nu møre og sprøde – og måske er det i virkeligheden det, vi burde tale om: Hvor meget det sygdomsfokus fucker med vores hjerner. Måske er det den egentlige trussel mod vores helbred.

I tidligere bølger ramte Corona ikke vores børn. Denne gang er det børnene, der bliver smittet og driver smitten. Jeg siger altid; jeg kan klare alt – bare det ikke rammer mit barn. Det rammer ham hårdt denne gang, og jeg kan næsten ikke være i det. Jeg kan mærke, at andre forældre har det på samme måde.

Men selvom vi har det på samme måde, så er der denne gang intet fælleskab. Fordi mit barn kan smitte dit og dit barn kan smitte mit .. vi er alle ramt af frygt og reagerer forskelligt i vores måde at beskytte os og vores børn. Og det driver kiler midt ned i venskaber, i familier og ikke mindst i det forældresammenhold, som normalt findes i klasserne i skolerne.

Mennesker, man gik ud fra, at man delte normer og værdier med, stikker pludselig fuldstændig af. Og de føler sikkert, at jeg stikker af. Det går begge veje.

Hver dag kigger jeg mit barn i øjnene og vurderer hvert eneste host, snøft og varm pande. Sygdom is all around us. Sygdom er alt vi taler om. Hver eneste dag tager vi stilling til, om vi er symptomfrie. Flere gange hver uge må ungerne lægge krop til tests og spørgsmål.

Vores fokus er på vores barns trivsel, og vi mener, at en så normal skolegang og hverdag som muligt er vigtigt for hans trivsel. Det er første prio.

På trods af smitteudbrud i hans klasse, prøvede vi at bakke op omkring normale skoledage. Med langt flere næsten daglige tests, men op og afsted i skole hver morgen. Han er vaccineret, og vi er ikke utrygge ved at følge myndighedernes anbefaling om, at nære kontakter fortsat må gå i skole, men skal testes på 4. og 6. dagen. Vi kan jo ikke holde ham hjemme indtil april, når vejret bliver bedre, og smitten falder igen. Indtil da er det bare test, test, test igen og igen. Han klarede sig 7-9-13 usmittet gennem smitteudbruddet i klassen, som har varet 3 uger.

Knægten kom glad hjem fra lejrskole med en taske fuld af gode oplevelser. Et par af hans klassekammerater fik desværre corona med hjem. Det bredte sig som ringe vandet, og frygten bredte sig. Klassen var ramt af et smitteudbrud. De blev isoleret, og det var okay i starten. Der poppede konstant nye smittetilfælde op. Frygten bredte sig, og der blev diskuteret ihærdigt på aula omkring hvorvidt myndighederne og skolen gør nok. Børn blev holdt hjemme fra skole, og undervisningen gik nærmest i stå for både de få, der var i skole og dem, der var hjemme. Siden midten af November har vores drengs skolegang været meget påvirket; de har været 3-8 børn i skole i hele perioden, og nu skal de så i hjemmeskole 🥺

Vores søn har accepteret det og tager det i strakt arm, selvom der har været mange vikartimer.. Undervejs var vi nødt til at forklare/forsvare på Aula, at vi valgte at følge myndighedernes anbefalinger og ikke lave særregler.

Vi prøver at få en hverdag til at hænge sammen. Bevare optimismen og den bid af normalitet, der trods alt fortsat er. 7 børn i klassen testede positive på 3 uger. Vi blev testet hver/hveranden dag. Holdt pause med fritidsaktiviteter og krydsede fingre for, at knægten gik fri. Det gjorde han. Men jeg har det lidt som om vi har løbet en marathon.

Ugur Sahin skrev i dag et citat af Gandhi “The enemy is fear. We think it is hate, but it is really fear.”

Jeg er enig. Jeg har valgt ikke at være bange. Og det er egentlig løgn, for jeg er sgu da også bange. Ikke så meget for corona, men for det summen af det hele gør ved os. Som jeg ser det, er vi nødt til at stå sammen, stole på hinanden og på myndighederne. Følge de regler og anvisninger, vi får. Stå sammen og forstå, at årsagen til, at folks handlinger nogle gange stikker helt af – er frygt. Frygt er et af de stærkeste instinkter, vi har.

Jeg vil ikke lade min frygt styre mig/os. Jeg synes, at det er noget mærkelig noget at lære sit barn, at hvis der er noget, han er bange for, så skal han bare lade være med det. Lade være med at gå i skole fx. Derfor går han i skole, og når han er bekymret for at blive smittet, så snakker vi om det. Han ved godt, at han er så godt beskyttet som muligt med vaccine, god hygiejne og udluftning. Skulle han teste positiv en dag, så tager vi den derfra. Han ved godt, at han ikke nødvendigvis bliver syg. Det vigtigste er, at man isolerer sig og ikke smitter andre.

https://www.linkedin.com/posts/ugur-sahin-65905917_biontech-pfizer-omicron-activity-6875135903816265729-HAwJ

12 år!? TOLV?

I dag fylder vores søn 12 år. Altså – TOLV! Det er 12 år siden jeg fødte ham. Det fatter jeg minus af – og så alligevel. For den unge mand er ved at overtage den bløde drengekrop. Han har brede skuldre og stærke arme, der kan kramme SÅ hårdt. Han kender ikke helt sine begrænsninger. Hans sko er så store som mine. Bukserne er den største børnestørrelse: 164/13-14 år. Underbukserne er købt i herreafdelingen.

Ved siden af står et pr stolte forældre, der ikke forstår, hvor tiden blev af. Teenager om lidt, 5. klasse ..

Tillykke med de 12, skattemus!

Smeltet morhjerte

Det bedste ved mors dag er, at jeg har min søn ❤ Han ringede forleden nede fra Normal, hvor han stod sammen med to venner og spurgte: “Hvilken hårfarve bruger du?” – det kunne jeg ikke huske, og så spurgte jeg hvorfor. Han svarede “det er snart mors dag, noob” og lagde på.

På Mors Dag kom han så superstolt hen til mig med 2 lækre pakker chokolade, som han har købt til mig – og en smuk buket blomster OG et stort kram. Det er 10 gange bedre end hårfarve. Han var SÅ stolt, for han havde helt selv købt chokoladen. Og jeg er så stolt og glad for, at netop han er min søn ❤

Nåede ikke at ta’ foto, før jeg smagte 🤷🏻‍♀️
Se de smukke blomster 🌸

“Nu lukker de ikke skolen, vel, mor?”

Jeg orkede ikke endnu et pressemøde og alle de mange forklaringer. Uanset hvor pænt man pakker den ind, så stinker en lort bare så meget!

Vores søn går heldigvis i 4. klasse, så han er i skole igen. Det er så godt. Han er så glad for at se sine venner igen. Når man er enebarn er skolen ekstra vigtig.

Da vi spiste, kiggede han på mig og sagde “nu lukker de ikke skolen, vel, mor?” og jeg kunne heldigvis svare nej til det.

Han er så glad for at være tilbage. Han og hans venner gør alt, hvad der bliver sagt, for de har fået at vide, at hvis de ikke gør det, så lukker skolen igen.

Det er et stort ansvar på en lille person.

Extended version – Corona lockdown #2

Vi vidste det egentlig godt, men i går blev det officielt; Corona lockdown og hjemmeskole til 7. Februar. Hele 3 … T R E uger endnu 🥺

I vores nabolande går det ikke meget bedre. Angela Merkel sagde det i klartekst i går, at hvis de ikke forlænger lockdown i Tyskland, vil incidensen være tidoblet til påske pga den engelske mutation. Det er det, vi kigger på. Tallene fra især London og Irland er heftige. Så det er, som det er. Et f##king vilkår.

Dyb indånding .. og så fortælle knægten, at han må holde ud 3 uger endnu. Det ramte ham. Han er enebarn, og hjemmeskole er enormt ensomt, selvom han er online med sine drenge. Han glæder sig til at komme tilbage til hverdagen.

Han sagde, at han ville ønske, at han kunne resette 4. klasse. Han vil gerne ta’ 4. klasse en gang til, når det her er forbi. Altså, med alle hans venner og lærere. Det er helt i tråd med andre unge, som også er demotiverede og ønsker at starte forfra på deres uddannelse. Det niver …

Vi ønsker alle sammen, at ungerne kan komme tilbage til skolen, til deres venner, til livet … Så vi kniber balderne sammen herhjemme og holder os for os selv, så længe det er nødvendigt.

( – og ja, de siger 3 uger endnu, men jeg tror, at knægten tidligst er tilbage i (nød)skole efter vinterferien. Måske bliver det efter påske. Dét håber jeg virkelig ikke .. )

Januarlisten

Så er vi igang med den første hverdag i den første uge i det nye år. Aldrig har et år set så lovende ud, aldrig har forventningerne været så høje og aldrig har et år underleveret så kraftigt. I hvert fald på de 4 første dage. Men det skal nok komme. Det bliver bedre. Det er jeg sikker på!

Jeg er ikke den store januar-fan, så jeg har generelt ikke store forventninger til januar. Det er et spørgsmål om overlevelse.

Medmindre vi altså kan rejse væk. Lige i dag, for et år siden, rejste vi til Gran Canaria. Med charterfly til all inclusive buffet, pool og solskin. Det var før verden gik af lave. Hold nu kæft, det var godt! Og det bliver det igen!

(det er anden gang, jeg skriver det – jeg prøver virkelig at overbevise mig selv om at det bliver godt igen. For det gør det!)

I januar i år har vi – af gode grunde – ikke nogen planer. Vi holder os for os selv, og selvom vi prøver, så er det svært at holde modet oppe. Men al den afstand er en investering i oplevelser senere hen.. I januar vil jeg gå en ekstra mil for at …

  • få hjemmearbejdspladsen til at fungere bedst muligt sammen med hjemmeskolen på Teams.
  • droppe hjemmearbejdspladsen efter krav fra knægten
  • ringe kold kanvas, selvom jeg hellere vil køres over. Det er sådan, jeg får kunder, så det er nødvendigt. Jeg KAN godt, og jeg gør det, selvom alle mulige andre aktiviteter er meget mere tillokkende. Hvis du ikke selv har prøvet at ringe kold kanvas, så vil jeg bare sige dig, at det er svært. Respektfuldt shout out til telesælgere herfra!
  • få hjemmeskolen til at fungere uden gråd, skænderier og tænders gnidslen. Det skal være sjovt og hyggeligt at lære, og så er det meget muligt, at det ikke er i dette kvartal, at indlæringen topper. Det går nok.
  • indse at i 4. klasse skal mor ikke blande sig. Mor skal gå på arbejde.
  • spise mine D-vitaminer hver dag for at undgå at gå for meget i sort. Har du set de nye anbefalinger for indtag af D-vitamin? Fødevarestyrelsen anbefaler nu, at alle tager et tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret. Vi har gjort det i årevis. Det er så godt.
  • fralægge mig alle julens uvaner. Jeg er konstant slik- og saltsyg. Jeg bliver sulten inden klokken 10 nu, for mavesækken har været vant til rigelig god mad.
  • tabe de samme 3 kilo, som jeg har tabt adskillige gange før.
  • lave mine øvelser hver anden dag. Måske kan jeg komme af med smerterne i mine hæle, svang, ankler, skinneben og venstre hofte?
  • krydse fingre for, at vi får knækket kurven, så biografer, butikker, restauranter og caféer åbner igen meget snart. Så skal vi i bio, ud og spise og shoppe ❤
  • booke sommerferie i Sydfrankrig
  • drømme om & krydse fingre for, at vi kan ta’ flyveren til Berlin på min fødselsdag (28/2) og spise shakshuka på Spreegold, tjekke det nye slot ud, køre med den nye U-bahn, voldshoppe i Primark, nyde en kaffe hos Father Carpenter og spise dumplings på YumchaHeroes, før vi springer på flyveren hjem fra den nye BER ❤
  • læse lidt mere om barnets udvikling i 11 års alderen. Vi er nemlig midt i et præ-teenage-tigerspring, og det mærkes af og til tydeligt. Rart at vide, at det er normalt 😵
  • juble på sidelinien, når min mand, min far og mine svigerforældre bliver vaccineret. Selv lyder det til, at jeg skal smøge ærmet op inden sommeren er omme (jf pressemødet 5/1 😵 )
Photo by Olya Kobruseva on Pexels.com

Forkølelse = forkælelse i en Coronatid 🦠

Efter en lang uge hjemme med forkølelse er vores store knægt tilbage på banen. Han har ikke været særlig syg, men jeg synes, at det er en dårlig ide at sende et forkølet barn i skole især nu. Dels af hensyn til at smitte kammerater og lærere, men også især for at undgå, at han får puttet Coronavirus op i næsen, når han tørrer snot væk. Det første tilfælde af Corona på hans skole blev nemlig konstateret ugen inden, og vores kommune er nu i rød, så smitten er ‘derude’.

Derfor var han hjemme hele sidste uge med sin snotnæse. Bortset fra en del snot var han frisk og glad. Ingen feber, ingen hoste, kun snot. Han nød at slappe af og se masser af film på Disney Plus, samt game med sine venner.

Hans kammerater havde ‘flex-uge’ i sidste uge, dvs. en slags tema-uge, hvor det normale skema er ude af drift. De skulle lave en 5 minutters præsentation af et selvvalgt emne fra jernalderen. Den lavede han torsdag-fredag, og så var han på omgangshøjde med sine kammerater.

Han var IKKE glad for at skulle i skole i morges, men han kom afsted i god tid, og så var den uge i gang!

Subject to change

Det eneste, der virker på coronavanviddet, er tid. Bunken med Coronadage tæller nu mere end et 1/2 år. Ved at vende et kalenderblad ad gangen, ta’ en dag ad gangen og bare lade dagene passere, så bliver det en smule mere spiseligt.

Jeg er ikke fan af det planløse liv, hvor vi ikke ved, om vi kan fortsætte med vores hverdag uden alt for mange restriktioner. Vores søns 11-års fødselsdag, aflyst. Familiefødselsdag i lørdags, aflyst. Arrangement med tidligere kolleger, aflyst. Møder på job, aflyst/udskudt. Koncerter udskudt. Rejser, som vi dårligt tør booke. Alle planer er ‘subject to change‘ – altså foreløbige aftaler, hvoraf hovedparten ikke bliver til noget, hvis man dømmer ud fra eftermiddagens pressemøde.

Det, vi har sværest ved, er, at alle vores drømme og planer om rejser er sat på stand-by. Vi kan ikke planlægge. Vi venter bare på, at tiden går, og tingene bliver bedre. Min mand bookede en forlænget weekend i Prag i oktober, for tallene så fine ud i Tjekkiet. Bemærk, datid, for så eksploderede smitten, og nu er Tjekkiet på UMs sorte liste.

Jeg langer ikke ud efter nogen, jeg er bare sur på Corona. Gi’ mig mit liv tilbage!

På den anden side af Corona, så vil jeg

  • Rejse mere
  • Samle oplevelser
  • Gå til koncerter
  • Fejre alle de runde fødselsdage i min vennekreds
  • Gi’ hånden til alle, jeg møder – på morfarmåden med begge hænder
  • Kramme alle, jeg kender og også dem, jeg kun kender lidt, til de er blå i ansigterne
Photo by Caio on Pexels.com

Varm, varmere, skolestart ☀️

Det er skørt det her.. Årets varmeste dag er samtidig den sidste dag i skoleferien, og de næste 2 uger bliver sommerlige!

Vi er skoleklar – altså alt det praktiske er på plads; fyldt penalhus, opladet skole-ipad, fyldt madkasse, håndsprit, håndcreme, drikkedunken ligger halvt fyldt i fryseren… Knægten er ikke klar. Han orker ikke mere Coronaskole, hvor al sjov er pillet ud og erstattet med regler, og hvor han ikke må være sammen med dem, han vil. Han glæder sig til at se sine venner fra klassen men håber på, at han nu også må lege med sine venner fra andre klasser .. Hvad siger man til det?

I morgen går det løs i 4. klasse. Jeg er sikker på, at det bliver godt ❤️

Morgenmad i haven – sommerferie dag 2

Vi sov, indtil vi vågnede af os selv på sommerferiens første morgen, og så gik vi i gang med at få morgenmaden på bordet. Knægten slog øjnene op, sprang ud af sengen og satte kurs mod trampolinen. Vi havde købt trøffelpølse med hjemmefra – altså italiensk salami med store chunks af sorte trøfler. Manden min kørte efter morgenbrød; der er ingen bager i nærheden, så det var det nærmeste supermarked med Gebäck.

I mellemtiden opdagede vi, at tusindvis af mælkebøttelignende blomster (mon vi er ude i en tidlig høstbost?) var sprunget ud i det høje græs på græsplænen. Aftenen forinden var der ingen blomster i det høje græs på plænen, men nu var der tusindvis knæhøje gule blomster, der frejdigt lyste plænen op.

Hvad er det lige, der står på jeres morgenbord? Hvidvin? Sprut?

Den grønne flaske er Rochester Ginger shots. The original with the kick of two very angry mules, som der står på flasken. Det er korrekte, det er absolut den bedste. Alle andre er kopier. Den er uden spiritus, trods den grønne flaske. Opbevares ved stuetemperatur og drikkes om morgenen. Jeg garanterer dig, at dine pupiller udvider sig, når du drikker et shot. På den gode måde. Så er man vågen!

Den blue juice er Innocent Blue Spark. Jeg elsker farven – den er skør og minder om den meget korte periode i 90’erne, hvor man kunne få blå sodavand. Tilmed smager Blue Spark vildt godt (det gjorde den blå sodavand ikke, vel nok derfor forsvandt den fra markedet). Juicen har en supergod smag og indeholder æble, guava, kokosvand, samt spirulina (spirulina er knaldgrønt, men blandet med æble og guava giver det blåt 🙂 ).

Intet morgenbord uden kaffe

Men morgenmad uden kaffe … det går altså ikke. Jeg kæmpede en hel del for at lave kaffe i vores lejede sommerhus. Jeg opdagede, at kanden i kaffemaskinen havde en smadret tud. Jeg turde ikke lave kaffe i den af frygt for at få glassplinter i kaffen. Jeg fandt heldigvis en gammel Bodum french press kande bagerst i et skab, og så brugte jeg den. For at finde ud af hvor meget vand den kunne indeholde, så fandt jeg et decilitermål frem og målte kandens indhold i det. Jeg satte decilitermålet fra mig med vand i, og kort tid efter var der vand på køkkenbordet og på gulvet. Der var hul i decilitermålet … jeg blev helt ærligt lidt træt.

Det blev kun værre, da jeg opdagede kogekedlen. Den stod på komfuret og lignede en af dem, man sætter på en kogeplade til den hyler. Det var dog ikke tilfældet; det var en førstegenerations elektrisk kogekedel, der tog 100 år om at koge. Derefter slog sikringen fra, og så gik der laaang tid, før man kunne tænde den igen. Seriøst??!

Nå, men det lykkedes at få lavet supergo’ stempelkaffe, og vi spiste i haven i en lille lækker lækrog. Det var så dejligt. Det var køligt og overskyet, men mens vi spiste kom solen frem bag skyerne. Jeg nød en fantastisk mad med trøffelpølsen og en lækker jordbærmad. Jordbærmadder er smagen af dansk sommerferie for mig ❤

Efter morgenmaden spillede manden og knægten fodbold i haven. Det var super hyggeligt, men vi havde en aftale i Rørvig, hvor vi skulle mødes på minigolfen til en dyst med gode venner.

Minigolf, regn, kulde & is – sommerferie dag 2

Sidst på formiddagen kørte vi til Rørvig for at spille minigolf med gode venner. Vejret så lidt tvivlsomt ud, og de havde lovet regn. Det begyndte at regne lidt efter vi havde spillet et par huller. Cirka midtvejs på banen begyndte det at regne så meget, at ejeren kom hen til os og sagde, at vi var meget velkomne til at spille færdig dagen efter. Vi takkede ja til det, og så gik vi over vejen til Rørvig Kro, men vi kom desværre for sent til deres frokostservering.

Vi tog på Rørvig havn, hvor vi spiste på Rørvig Fiskebistro. Vi valgte optimistisk at sætte os udenfor, og det fortrød vi. Det regnede og blæsten var bitterlig kold. Vi fik fat i nogle tæpper, men det var alligevel koldt. Selvom det var koldt, så var maden virkelig god. Jeg fik en super lækker rejemad med friskpillede rejer und alles. Så snart vi havde spist, kørte vi hvert til sit med en aftale om at spille videre dagen efter (mandag 29. juni) i håb om, at vejret var bedre.

På hjemvejen stoppede vi i ishuset Is à Bella ved Rørvig Streetfood i Nykøbing. Deres is viste sig at være vanedannende, og heldigvis kan man sidde indenfor i regnvejr. Det gjorde vi.

Isabella v/Rørvig Streetfood på Rørvigvej i Nykøbing Sjælland

Da vi kom hjem, klarede det lidt op, og vi gik en tur langs stranden. Der var skumtoppe på Sejerøbugten, og det blæste køligt. Det var slet ikke varmt længere, al varmen fra dagen før, var forsvundet. Solnedgangen var smuk, men foregår ved den anden strand langs Kattegat, som ligger på den anden side.

Hygge på broen

Gensyn med Bornholm

I weekenden var vi på Bornholm. Jeg var sidst på Bornholm engang i 70’erne, og jeg husker kun brudstykker. Som at der kom GRISE på stranden, og at vi var ved at køre i havnen i Svaneke – og så fik vi en Fanta med sugerør i Brændesgårdshaven.

Vi skulle besøge gode venner i sommerhus ved Dueodde fra fredag til søndag. Lørdag skulle vi se Hammershus og bl.a. en rundkirke. Søndag var planen en tur til Christiansø.

Billeder først, ord følger senere!

Vi er hjemme igen i hverdagen 22:50 efter en hæsblæsende weekend på Bornholm i gode venners sommerhus. Jeg MÅ i seng. Arbejde i morgen.

Her er lidt blå billeder fra en hel fantastisk blå lørdag på Bornholm. Vi var SÅ heldige med vejret ☀️

Vi flytter ind i sommerhuset – sommerferie dag 1

Det tog os en time og et kvarter, så var vi på ferie. Jeg nåede nærmest ikke at få sjælen med på den korte tur, men vi havde alt andet med; bilen var i hvert fald fyldt! Nøglen hentede vi i nøgleboksen på selve huset, så vi slap for en omvej og kø ved et udleveringssted.

Vi havde først huset fra 15:30, så lørdagen var nærmest gået, før vi kunne flytte ind. Vi var der præcis 15:30! Huset så lækkert ud som det lå der i solen med grønne træer og knaldblå himmel. Et sort træhus med hvide vinduer. Helt klassisk.

Det var supervarmt, da vi ankom, så vi skyndte os at pakke bilen ud og stille vores ting strategiske steder uden at pakke ud. Knægten løb rundt om huset om til trampolinen.

Vi kiggede os omkring i huset og i haven imens. Det så fint ud, bortset fra, at der kun var et familiesoveværelse. Alle mand i ét rum. Der var dobbeltseng og køjeseng i fodenden. Den havde jeg ikke lige set på billederne.

På terrassen stod 2 solsenge og inviterede til en lur i solen. Jeg lagde mig kækt i den ene – og det sagde et brag, og så lå jeg noget længere nede end forventet 😅 Jeg opdagede på den hårde måde, at solsengen var nødtørftigt lappet sammen med malertape. Jeg er mere en sulfede end en sylfide, så det var da et slaw til selvtilliden 😉

Nå, der gik ikke længe, før jeg glemte det og hoppede i bikini’en, for vi greb nemlig badetøjet og skyndte os til stranden kun 400 meter væk. Turen derned gik forbi et par huse og så ud på en eng med lyng, revling, marehalm og enkelte træer. Havet glimtede blåt.

Der var så mange sten på stranden, og det gjorde sygt ondt i fødderne at gå på dem. Lidt som at træde på en legoklods x 500. Vi grinede, ømmede os og humpede rundt for at reducere smerten. Der var sten et godt stykke ud i vandet, men der var ryddet en smal sti, så vi kunne gå rimelig smertefrit ud i vandet. 5 meter ude var der blød sandbund, og vandet var krystalklart.

Vandet var over 20C og så lækkert! Vi badede længe, og så var den dag gået. Det var spisetid, og feriens første måltid havde vi planlagt til Haveje på Gudmindrup Strand.

Solen skinnede lækkert, men grå skyer var på vej i horisonten. I løbet af søndagen ville vejret slå om til normalt sommervejr med byger, der går og kommer..

– 27. Juni 2020

Gensyn med Westendorf

Vi spiste frokost på Hotel Post i Westendorf. Vi fik den legendariske Wurstsalat med en perlende kold Almdudler til.

Almdudler

Bagefter fik vi en Apfelstrudel og en Milchkaffee. Det var hyggeligt på Hotel Post, men der var nærmest ikke andre end os.

Wurstsalat
Apfelstrudel mit Schlag ❤️

Vi mindedes vores fantastiske ferier i Westendorf med 40C varme, blå himmel, grønne enge og højt solskin. Jeg husker som var det igår, da vores søn legede i haven ved Hotel Post, mens vi sad i kastanietræernes skygge og pustede ud. Jeg husker også regnvejr – meget af det.

Knægten husker kun det gode. Han var ked af det, han ville gerne blive i Westendorf, selvom det regnede. Han begyndte at græde, for han savner vores fantastiske ferier med hygge på vores dejlige værelse, ture med bjergbanen, de mange eventyr med Alpinolino, Timok og Ellmi og masser af svømmeture i hotellets pool og i det nærliggende fribad. Han ønsker sig bare tilbage. Vi krammede ham. Østrig og Westendorf vil altid have en særlig plads i vores hjerter. Altid.

Dengang ❤️

Da vi havde spist frokost, gik vi en runde i byen. Vi var forbi alle de kendte steder og gader. Byen var en skygge af sig selv. Det hjalp heller ikke på det, at regnen tog til. Jeg har aldrig før set så tunge og mørke skyer hænge så lavt over byen. Nærmest symbolsk 😢

Vi gik forbi Hotel Jakobwirt, som har været ramme om vores mange skønne ferier. Der var lukket på ubestemt tid, stod der på skiltet. Lyset var slukket, der var intet liv, stole på bordene i restauranten og ingen blomster i altankasserne.

Hotellet var øde, forladt og trist, og det var ikke kun dér. Byen virkede forladt og øde. De betaler en høj pris for Coronakrisen her. Hele sommersæsonen mister de. Vi kan køre væk fra det og holde ferie et andet sted, men det er jo folks levebrød.

Det er virkelig hårdt at se et sted, vi holder så meget af og har så gode minder fra, i den tilstand. Et eller andet sted håber man jo, at alt bliver som før. At vi en dag kan ta’ tilbage dertil og alt er som før. Men det er tydeligt, at Corona’en koster dyrt her. Der er lukket butikker, caféer og hoteller i regionen, og mange kæmper. Kommer turisterne tilbage? Og hvornår?

Så det niver i hjertet. Og når drengen græder af savn, og han bare vil ha’ sin barndomsferier tilbage, ja så begynder jeg også at græde … så vi sad alle tre og talte om ferierne i Westis, med tårer i øjnene. Åhh…

På gensyn Westendorf ❤️

Hilsen fra Italien ❤️

Åh, Italien .. jeg har savnet dig! Jeg er SÅ lykkelig for at være her, og at opleve, at du er okay 😍

Da vi kom, fik vi den varmeste velkomst af de to søstre, der ejer hotellet. De var overraskede og glade for at se os. Overraskede, fordi vi først afbestilte vores ophold pga. regeringens slingrekurs – og siden bookede igen, da regeringen gav grønt lys.

De er heldigvis okay, søstrene og deres familie. Ingen har været syge her. Siden sidste år har den ene søster fået en datter – og den anden søster venter en dreng til december! Hotellet er også okay, selvom hele forsæsonen blev aflyst – de fik en del afbestillinger og ombookinger til senere på året, men især tyskerne har mod på at rejse ud, og de har booket alle ledige værelser resten af sæsonen. SÅ skønt ❤️

Da vi landede i poolen, føltes det som at blive genfødt. Vandet var lige omkring 30C, og det var så overvældende det hele lige der – så jeg kom til at græde af glæde i poolen. Tænk, at alle er okay her, og vi er her – ! Det er SÅ godt!!!