Nedluk igen. Fjerde bølge.

Nedluk igen. Fjerde bølge. Præcis som alle andre er jeg tyndslidt. Selvom vi måske ikke alle bliver syge af corona, så er vi nu møre og sprøde – og måske er det i virkeligheden det, vi burde tale om: Hvor meget det sygdomsfokus fucker med vores hjerner. Måske er det den egentlige trussel mod vores helbred.

I tidligere bølger ramte Corona ikke vores børn. Denne gang er det børnene, der bliver smittet og driver smitten. Jeg siger altid; jeg kan klare alt – bare det ikke rammer mit barn. Det rammer ham hårdt denne gang, og jeg kan næsten ikke være i det. Jeg kan mærke, at andre forældre har det på samme måde.

Men selvom vi har det på samme måde, så er der denne gang intet fælleskab. Fordi mit barn kan smitte dit og dit barn kan smitte mit .. vi er alle ramt af frygt og reagerer forskelligt i vores måde at beskytte os og vores børn. Og det driver kiler midt ned i venskaber, i familier og ikke mindst i det forældresammenhold, som normalt findes i klasserne i skolerne.

Mennesker, man gik ud fra, at man delte normer og værdier med, stikker pludselig fuldstændig af. Og de føler sikkert, at jeg stikker af. Det går begge veje.

Hver dag kigger jeg mit barn i øjnene og vurderer hvert eneste host, snøft og varm pande. Sygdom is all around us. Sygdom er alt vi taler om. Hver eneste dag tager vi stilling til, om vi er symptomfrie. Flere gange hver uge må ungerne lægge krop til tests og spørgsmål.

Vores fokus er på vores barns trivsel, og vi mener, at en så normal skolegang og hverdag som muligt er vigtigt for hans trivsel. Det er første prio.

På trods af smitteudbrud i hans klasse, prøvede vi at bakke op omkring normale skoledage. Med langt flere næsten daglige tests, men op og afsted i skole hver morgen. Han er vaccineret, og vi er ikke utrygge ved at følge myndighedernes anbefaling om, at nære kontakter fortsat må gå i skole, men skal testes på 4. og 6. dagen. Vi kan jo ikke holde ham hjemme indtil april, når vejret bliver bedre, og smitten falder igen. Indtil da er det bare test, test, test igen og igen. Han klarede sig 7-9-13 usmittet gennem smitteudbruddet i klassen, som har varet 3 uger.

Knægten kom glad hjem fra lejrskole med en taske fuld af gode oplevelser. Et par af hans klassekammerater fik desværre corona med hjem. Det bredte sig som ringe vandet, og frygten bredte sig. Klassen var ramt af et smitteudbrud. De blev isoleret, og det var okay i starten. Der poppede konstant nye smittetilfælde op. Frygten bredte sig, og der blev diskuteret ihærdigt på aula omkring hvorvidt myndighederne og skolen gør nok. Børn blev holdt hjemme fra skole, og undervisningen gik nærmest i stå for både de få, der var i skole og dem, der var hjemme. Siden midten af November har vores drengs skolegang været meget påvirket; de har været 3-8 børn i skole i hele perioden, og nu skal de så i hjemmeskole 🥺

Vores søn har accepteret det og tager det i strakt arm, selvom der har været mange vikartimer.. Undervejs var vi nødt til at forklare/forsvare på Aula, at vi valgte at følge myndighedernes anbefalinger og ikke lave særregler.

Vi prøver at få en hverdag til at hænge sammen. Bevare optimismen og den bid af normalitet, der trods alt fortsat er. 7 børn i klassen testede positive på 3 uger. Vi blev testet hver/hveranden dag. Holdt pause med fritidsaktiviteter og krydsede fingre for, at knægten gik fri. Det gjorde han. Men jeg har det lidt som om vi har løbet en marathon.

Ugur Sahin skrev i dag et citat af Gandhi “The enemy is fear. We think it is hate, but it is really fear.”

Jeg er enig. Jeg har valgt ikke at være bange. Og det er egentlig løgn, for jeg er sgu da også bange. Ikke så meget for corona, men for det summen af det hele gør ved os. Som jeg ser det, er vi nødt til at stå sammen, stole på hinanden og på myndighederne. Følge de regler og anvisninger, vi får. Stå sammen og forstå, at årsagen til, at folks handlinger nogle gange stikker helt af – er frygt. Frygt er et af de stærkeste instinkter, vi har.

Jeg vil ikke lade min frygt styre mig/os. Jeg synes, at det er noget mærkelig noget at lære sit barn, at hvis der er noget, han er bange for, så skal han bare lade være med det. Lade være med at gå i skole fx. Derfor går han i skole, og når han er bekymret for at blive smittet, så snakker vi om det. Han ved godt, at han er så godt beskyttet som muligt med vaccine, god hygiejne og udluftning. Skulle han teste positiv en dag, så tager vi den derfra. Han ved godt, at han ikke nødvendigvis bliver syg. Det vigtigste er, at man isolerer sig og ikke smitter andre.

https://www.linkedin.com/posts/ugur-sahin-65905917_biontech-pfizer-omicron-activity-6875135903816265729-HAwJ

Når kvinder spiller dumme

At spille dum er den absolut bedste måde at redde sig ud af en en ubehagelig situation. Det finder man hurtigt ud af som barn. På et tidspunkt holder de fleste op med at anvende dén strategi, men i mit voksne liv har jeg oplevet, at især kvinder har en tendens til at spille lykkeligt uvidende, ignorante eller ganske enkelt dumme, for at redde sig ud af en ubehagelig situation.

Jeg har det svært med, når kvinder spiller dummere end de er – mest fordi det er så let at gennemskue. Jeg prøver også selv at undgå det, men det værste er, at det er enormt effektivt! Der er en hårfin linje mellem at spille dum for at bevare den gode stemning og at spille dum, fordi du nægter at tage ansvar og ejerskab for din skyld i et problem. For at redde din egen røv, ganske enkelt.

Når jeg gjorde noget galt som barn, spilede jeg øjnene op, lagde hovedet på skrå, smilede afvæbnende og forklarede helt dumt – gerne med lidt trutmund – at det anede jeg simpelthen ikke var forkert. Nogle gange virkede det, andre gange var søforklaringen simpelthen for tyk.

Når man (tilsyneladende) ikke ved noget om noget, kan man jo ikke bebrejdes for det, man har gjort galt. Det er en supereffektiv måde at fralægge sig ansvaret på. En anden beslægtet strategi er at skyde skylden på en anden ‘… men Barbara sagde, jeg skulle’ og så stille sit mest uskyldige fjæs op og håbe på, at de voksne hopper på den.

Begge dele er effektivt, for det afsporer hele situationen og kan afmontere problemet. Man kan undgå at få skylden, hvis ens omgivelser hopper på ens tilsyneladende dumhed.

For modtageren af sådan en historie er det voldsomt enerverende at få sådan en historie bundet på ærmet. Når nogen løber fra sit ansvar under dække af dumhed og falsk uvidenhed, så får man en lort serveret, som bare lugter og ærgrer en. Man kan endda selv ende op med ansvaret.

Alternativet? Man står sig bedst ved at stå ved sine fejl uden at bortforklare og dække sig ind under dumhed. Face the music. Lev med det. På den måde er det mere sandsynligt, at ens troværdighed forbliver intakt, trods man har fejlet. Man har en bedre chance for at klinke skårene og bevare relationen, når man tager ansvaret.

Det modsatte er bare utroværdigt ..

Augustlisten

Bedre sent end aldrig .. august er i fuld gang. Jeg har været tilbage på kontoret i en evighed. August er snart godt brugt. For at være ærlig så er det blevet efterår, sommeren er allerede langt borte.

Jeg synes godt, at man de sidste uger har kunnet mærke, at efteråret står for døren og puster køligt gennem brevsprækken. Og nu er det så kommet ind ad døren og har blæst sandaler og sommerkjoler langt væk. “Sommervejret rammer et lav(tryks)punkt” siger meteorologerne i dag.

I august har vi masser af ting på tapetet:

  • Få styr på hverdagen igen. Efter et par uger med undtagelsestilstand, så er taskerne nu på plads i kælderen, tøjet er vasket rent, hytten er rengjort og klar til at blive gjort beskidt igen.
  • Vi prøver at forberede præteenageren på en hverdag med skole, men det er ikke noget, han umiddelbart har brug for. Mener han.

Læsestof

  • Jeg er halvvejs igennem ‘Hvis ikke vi taler om det’ – jeg er grebet af Leonora Christina Skous fortælling om hendes rejse fra ung til voksen. Også i min familie taler vi ikke om tingene. Jeg har prøvet, men når en samtale kræver to parter, er det svært. Når man mødes af et ‘jeg er uenig, og jeg vil ikke tale om det’, så står man der. Uforløst. Gulvtæppet i mit barndomshjem ligger i loftshøjde, så meget er der efterhånden fejet ind under det.
  • Bagefter vil jeg læse ‘Why the Germans do it better’. Der er en måned til det tyske valg, og det kommer til at have stor betydning for os i DK, hvem der vinder magten, så det er rette tid til lidt opkvalificering.

Sundhed

  • Få vores nattesøvn. Det gør så stor en forskel at have sovet nok. For mig er det simpelthen nødvendigt. Jeg bliver et bedre menneske af at sove. For alle.
  • Jeg har meldt mig ind i træningscentret igen, for jeg er nemlig færdigvaccineret. Jeg skal af med ferieflæsket. Med mit kendskab til fitnessbranchens marketing-årshjul, så får jeg et godt tilbud i min mailboks en af de første dage i august. Tjek, den kom som kaldet.
  • Jeg træner nu 3 gange om ugen. Tung styrketræning og forfra på løbeprogrammet. Jeg øger min vægt hver gang, så jeg er tilfreds. Fx Incline Dumbell Press har jeg øget fra 6 til 10 kg på 3 uger. Mit mål er at kunne løfte 18 kilo igen, men det tager år at nå dertil. If ever.
  • Jeg snupper en måned med delvis Nupo-kur. Jeg erstatter min frokost med Nupo, og forsager (næsten) alle snacks, undtagen mandler og edamamebønner. Det skulle gerne i løbet af et par uger reducere min appetit, hvorefter jeg ikke er grovsulten 2 timer efter et måltid længere.
  • Det tager 21-29 dage at bryde en vane, og Nupo er for mig den perfekte makker til at bryde feriens madvaner med.

Mad

  • Vi har spist på Avobaren. Gæt hvad vi fik. Ja – avocado! Vi skal tilbage dertil! SÅ godt! Jeg elsker nemlig avocado, selvom det er så meget mainstream.

Fun stuff

  • Vi skal se Ternet Ninja 2. Selvfølgelig skal vi det! Glæder mig til at komme i biografen igen 📽
  • Vi skal i Sommerland Sjælland sidst på måneden. Det bliver sjovt!
  • Kigge fremad – hvis ikke vi kommer til New York i oktober, så kommer vi til Berlin til nytår. Vi skal se at få bestilt ❤
Avobaren

Københavnertur // kaffe, manga & Smask

Efter vores skønne morgenmåltid og lækker kaffe på Avobaren kørte vi til Kbh og parkerede lige foran Den Kinesiske Købmand på Nørre Voldgade.

Vores søn elsker ramen, og det er det helt rigtige sted at købe den slags. Udvalget er STORT! Så vi købte forskellige typer ramen, bubble tea og et kit til at lave Laksa med 🍜

Vi gik ned ad Nørregade med kurs mod Faraos Cigarer. Og så opstod kaffetrangen igen – heldigvis/tilfældigvis lå Democratic Coffee lige foran os ☕️😅 udover 2 fænomenale flat white købte vi en croissant til knægten. Jeg fik kun en bid af den, men kunne sagtens have spist den hele. Den var perfekt, så sprød 🥐

Vi gik i Arnold Busck og kiggede lidt på rejsebøger. Jeg købte en om New York – så er vi lissom på vej, ik? 🗽

Vi gik i Faraos Cigarer og kiggede på mangabøger. Knægten fandt en Naruto, som han ‘mangler’. Det er et fascinerende univers, men det er lidt underligt, at det er større i Tyskland og Frankrig. I Tyskland har boghandlere miniafdelinger mangabøger og merchandise, men det er ikke tilfældet – endnu – i Danmark. Faraos Cigarer sidder på den del – sammen med Animerch og Fantask. Og boghandlerne misser måske en gylden mulighed for at fange ipad-generationen 🤷🏻‍♀️

Derefter gik vi på Smask. Min mand og søn himlede op om nogle fantastiske sandwiches, de har set på Facebook. Ejeren var der, og det er hans videoer, de åbenbart har set. Han bød os velkommen og præsenterede den sandwich, han stod og lavede. Det var en Nachos Fiesta, og den så god ud! Vi bestilte en mage til – med kylling, creme fraiche, tortilla chips, cheddar, guacamole og salsa.

Sandwichen var gigantisk. Hele Livgarden købte sandwiches der, mens vi var der. Livgarden er åbenbart bygget på Smask 💪🏽😅💂‍♀️

Mere end en håndfuld 😍

Og så kørte vi ellers retur til forstaden igen. Sommerferien er forbi for vores søn, hverdagen begynder igen – og det er sorgens dag, som min svigerfar siger: Det er slut med de lyse nætter ☀️

Tivolitur

Vi havde taget fri på knægtens 12 års fødselsdag. Knægten havde selv lagt planen: Far skal lave brunch, vi skal i Tivoli og have burgers på Sally’s Diner.

Så vi tog i Tivoli. Midt i højsæsonen, midt i sommerferien – men en fødselsdag kan man jo ikke sådan flytte! Der var den længste kø, jeg nogensinde har set, ved hovedindgangen. Uanset om man skulle købe billet eller havde årskort, skulle man stå i samme kø. Vi gik rundt om hjørnet og tog den anden indgang – her var der bedre styr på det, vi stod i kø i 1/2 times tid, og det gik relativt hurtigt med at vise Coronapas og scanne årskortet.

Knægten har wild card, så vi startede med at stå i kø for at trække hans turpas i en af de meget få automater. Vi købte også nogle billetter, for det kan ikke betale sig med to turpas til os voksne (490kr), fordi de lukker for mange ind, hvilket kraftigt begrænser antallet af ture, man kan nå på de travle dage i højsæsonen. Geheimtipp: Man behøver ikke at købe billetter, for man kan betale med Dankort i forlystelserne 😅

I løbet af eftermiddagen nåede vi at prøve Den Flyvende Kuffert, Galejen og Minen, som alle koster 60 kr pr person, dvs. billetter for i alt kr. 360. En besparelse på kr. 130 i fht. 2 almindelige turpas. Vi kunne måske have presset en eller to forlystelser mere ind, men SÅ sjovt er det heller ikke at stå i kø en hel eftermiddag.

Vi gik en runde for at se på haven og på mylderet af mennesker. Der var sindssygt mange mennesker, men det er jo også højsæson.

Efter 1 1/2 år med afstand er det befriende at se, hvor hurtigt alt det med afstand er fuldstændig glemt. Jeg har hele tiden rystet på hovedet af dem, der sagde, at vores adfærd aldrig vil blive den samme igen efter Corona. Ta’ i Tivoli og se – vi mennesker er flokdyr, og der skal mere til for at ændre vores adfærd.

Hvordan var jeres Tivolitur?

Jeg synes faktisk ikke, at det var så sjovt at være i Tivoli denne gang. Jeg synes, at haven mister sin magi, når der er for mange mennesker på alt for lidt plads. Det, der skulle være sjovt, drukner i køer og puffen og masen. Samtidig er det hundedyrt! En af fordelene ved årskortet er forsvundet, nemlig at man undgår betalingskøen.

Når man køber drikkevarer, får man et glas med 5 kroners pant på. På papiret en god idé, men i praksis not so much. Vi gik rundt i haven med vores glas i lang tid, før vi fandt en automat, der fungerede. Flertallet af automaterne var enten fyldte eller fungerede ikke. Desuden var automaterne møgbeskidte, klistrede og ulækre. Superklam løsning, og mange smider da også glassene i skraldespanden.

Det er Tivolis velsignelse og forbandelse på samme tid, at det ligger midt i byen og ikke kan udvide. Helt forståeligt har de fyldt alt for mange forlystelser ind på alt for lidt plads for at maksimere indtjeningen. Der kommer ikke færre mennesker i Tivoli i fremtiden, og det virker lidt som Tivoli er ved at blive kvalt i sin egen succes.

Det må give anledning til panderynker på Tivolis hovedkontor. Hvis de prøver deres eget produkt i højsæsonen, vil de opleve, at det nogle gange er et skidt produkt, man får.

Oplevelsen svarer ikke til billederne på hjemmesiden, hvor der stort set ikke er mennesker på nogle af billederne. Selv på deres Instagram er der langt mellem gæsterne, og de få, der er, ser glade ud. Det er præcis den oplevelse, man drømmer om, men virkeligheden er blot ganske anderledes.

Ferielæsning

Mette og jeg er ikke enige om metoden, men alligevel enige om målet: Det bedste for Danmark. Jeg er stolt af vores statsminister, selvom jeg ikke stemmer på hende. Hun gør det godt, på sin måde.

Derfor er denne bog så spændende. Den giver et godt indblik i de politiske processer og den hverdag, der også er, når kameraet er slukket. For der er hverdag og mere end øjet ser. Det er et hårdt liv, hvor jobbet bliver en opgave og et kald. Der er ikke meget tid tilovers til familie og venner. Man er altid på. Altid under luppen. Altid genstand for fortolkninger, kritik og mandagstrænere.

Jeg ville ikke være politiker. Det blev et nej tak fra mig i sin tid. At være med til borgermøder, dele flyers ud, diskutere, landsmøder, valgtilfordnet, hænge plakater op og være med til valgfester – det har jeg prøvet. Der er kort vej til magten for den, der vil og tør. Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke på, om prisen ikke er for høj, fordi forståelsen er for lille.

Når enden er god …

Vi regnede med, at vi kunne se kvartfinalen på en af de 38 kanaler på hotellet. Mais non. Når Frankrig ikke spiller, så sender de ikke nødvendigvis alle kvartfinaler i TV 🙄

Men vi fandt en løsning:

Og når enden er god, er alting godt:

Det skulle have været dén aften

Det skulle have været dén aften, som skulle markere vendepunktet. Efter 1 år med Corona, så havde vi brug for den EM-fest. Vi skulle fejre, at vi nu vender tilbage til livet.

Vi var klar med hot dogs og flag og klappestænger. Vi var tændte, og knægten havde strålende øjne og glædede sig til at se Danmark vinde. De ældre af os tænkte forventningsfuldt ‘1992!’, og der var både glæde og jubel i vores hjerter. Det her er blot starten på en fantastisk sommer.

Vi så vantro til, da kameraet fangede Christian Eriksens blik, da han pludselig og helt uventet lå i græsset. ‘Sluk sluk’ råbte jeg. Vi stirrede åndeløst på panoramaet over Parken, da DR lynhurtigt og resolut skiftede til helikopterview. Det var fuldstændig uventet, ufatteligt og uvirkeligt – og samtidig enormt virkeligt og let at fatte: Det her var alvor.

Jeg trak knægten ind til mig, vi var rådvilde og vantro. Han begyndte at græde, og vi græd, for vi var sikre på, at vi havde vidnet noget helt forfærdeligt. Vi så jo hjertemassage, før de skiftede væk. Vi søgte på nettet, tastede på telefonen med rystende hænder, twitter, googlede .. for at få én ting at vide: At han er okay. At han er i live. At han bare fik det dårligt, og at han lige skal ud til tjek. Inderst inde vidst vi godt, at det var værre.

Der var intet nyt så længe, at håbet sivede ud af os. Vi prøvede at forberede vores søn på det ufattelige. Men det kan man jo ikke, så vi bad bare for Christian Eriksens liv.

De gode nyheder var forløsende, og vi græd af glæde. Han kommer hjem igen til sine børn og til sin kæreste. Kampen, der blev spillet, mistede sin betydning. Den vigtigste kamp vandt Christian Eriksen. På den smukke juniaften blev vi mindet om, hvor skrøbeligt livet er.

Det er også starten på en ny fortælling om fælleskab og kammeratskab ❤️🇩🇰

Rømø i maj

Efter en skøn morgenmad satte vi kursen mod Rømø. Fra Agerskov er der kun 1/2 times kørsel, så det var en kort køretur gennem et landskab, der blev mere og mere fladt.

Vi kørte over dæmningen til Rømø og gjorde holdt ved en p-plads cirka midtvejs. Det var lavvande, og fugle med lange tynde buede næb og lange spøjse helt tynde ben pilkede rundt og stab deres næb ned i det våde sand. Der lå østersskaller langs stranden. Vi kunne se mange kilometer væk til begge sider – det var helt fladt og åbent.

Vi stoppede ved Tønnisgaard, som er et naturcenter, som huser en udstilling om Vadehavet, skov, marsk, mose, hvalfangst. Men der var lukket, for St. Bededagsferien er åbenbart udenfor sæsonen. Vi hilste på deres to godmodige heste og så det store hvalkranie, der ligger udenfor. Kommer du imidlertid i sæsonen, så er Tønnisgaard omdrejningspunkt for en masse spændende aktiviteter!

Derefter kørte vi videre mod syd og kom til Sct. Clemens Kirke. Kirken stammer fra 1200-tallet og er en fin hvid kirke uden de klassiske ‘takker’ på tårnet. På kirkegården ved kirken opdagede vi, at engelske og tyske soldater fra 2. verdenskrig ligger begravet side om side. Kirken ligger smukt på en lynghede, og en ganske kort gåtur derfra ligger den smukkeste gamle brandstation, som stadig er i brug.

Fra brandstationen fortsatte vi til Rømø bageri og Pandekagehuset

Hos Rømø bageren købte vi kammerjunker, biscotti og vaniljekranse. De så så lækre ud, men var faktisk ikke særlig gode. Kammerjunkerne er helt bløde og kan ikke smuldres i koldskålen (de smager til gengæld godt), biscottiene var gummiagtige og bløde – og vaniljekransene smagte ikke rigtig af noget.

Vi købte et glas honning hos Erling Atzen til bedstefar og fortsatte til Havnebyen, hvor vi stoppede hos Pandekagehuset. Det kan jeg klart anbefale. Knægten fik en frisklavet pandekage, og vi delte en flok churros. Jeg fik en lækker Macchiato til.

Spanskrør
Pandekage med kanel og jordbærmarmelade

Jeg købte et par helt sorte Sslomonsko i en sportsoutlet på hovedgaden i Havnebyen. Der var nogle hyggelige butikker. Det er ikke det kønneste bymiljø, men alligevel meget hyggeligt.

Vi fortsatte videre ud til Sønderstranden …

Maj-listen

Vi startede maj med en mini-kroferie i Agerskov, hvor vi tilbragte 2 nætter og et par dage i skønne Sønderjylland. Mere om det!

Her er listen over nogle af de ting, vi skal i løbet af maj:

  • På udflugt til Rømø, Vadehavet og Møgeltønder
  • Spille ludo og Uno, læse De 5 og lave foto-årbog
  • Sove længe
  • Spise god mad
  • Spise rugbrødslagkage
  • Træne ankler – genstarte træningsprogrammet
  • Holde fast i at løbe et par minutter et par gange om ugen
  • Få en vaccine og indtil da (prøve at) tøjle min galopperende vaccinemisundelse 🧑‍🎤💉
  • Læse “Hvis vi ikke taler om det” og møde Leonora Christina Skov i den lokale boghandel
  • Læse “Kapløbet om vaccinen
  • Fastlægge de sidste detaljer i sommerferien og krydse fingre for EU Coronapasset
Tidevand på vej ind på Rømø

Påske i Odsherred

Nu nærmer tiden sig .. det er sommertid, det er påske, og vi skal i sommerhus om få dage.

Det bliver en anderledes påske end normalt, men det er ok for nu. Fokus er på stille dage, hygge, ture langs stranden og god mad.

Nå, men det betyder jo også, at vi er ved at lave en liste over det, vi skal:

  • hente smørrebrød hos Ostebørsen i Nykøbing Sj. Det er verdensklasse, smurt med kærlighed ❤️
  • til Haveje og have saltkaramel-is og måske en burger 🍔
  • besøge Rørvig Streetfood og have is fra Is A Bella 🍨🍧 og se på noget mad 🍲
  • hente persisk frokost fra Havnebyens Kaffebar
  • hente grønt og forårsruller på Birkemosegaard
  • nyde lokale sager fra Lokalkompagniet
  • skulle der være plads til mere, så skal vi sætte punktum med en Rørvig Dessert 😅 🥮
  • hente fisk både hos Rørvig Fisk og hos fiskehandleren på Odden 🐟 Begge er fænomenale til fisk – men skal jeg fremhæve noget, så er det den varmrøgede laks fra Rørvig 🥰
  • på Café Maarbjergaard, fordi deres salater ser fantastiske ud 🌱🥗
  • ha’ en Rørvigburger på hjemvejen
  • kigge lidt rundt i Geopark Odsherred – vi skal forbi et par jættestuer.
  • en tur til Lumsås; dels er udsigten, møllen og stranden fin. Jeg har tilbragt flere påskeferier i Lumsis hos mine forældres gode venner fra Holland.
  • det var i Lumsås missilet landede. Det glemmer jeg aldrig; synet af det smadrede hus og de flænsede træer. Vores venners hus var ok, men en platte var faldet ned fra væggen! Hvis du ikke har set miniserien om missilet, så se den her.
  • gå ture langs havet og nyde forårssolen i ansigtet
  • pynte op til påske med påsketræ og det hele
  • have besøg af gode venner, og vi skal besøge min far
  • sidde udenfor og drikke varme drikke i en lun solstribe (de lover 17C i hvert fald én dag)
  • lave vores fotobog for 2020 færdig.
  • prøve og se, om jeg kan løbe 2×1 minut 3 gange i feriens løb og se, hvad kroppen siger til det
  • se Star Wars sammen, og vi skal spille Uno og Ludo og Olsen og ellers bare råhygge os sammen i sommerhuset – det er i virkeligheden det primære ❤

Sommerhuset har vi lejet gennem Feriepartner Odsherred. Det er dem, vi altid vender tilbage til, fordi servicen er bedst hver gang, og huset svarer til billederne. Nøglen er i huset, når vi kommer, så vi skal ikke køre en omvej for at hente/aflevere nøglen. Kæmpestort plus.

Corona er del af vores liv, hvad enten vi vil eller ej

Efter et år med Corona er det tid til at gøre status. Corona er kommet for at blive. Super ufedt og totalt uønsket!

I løbet af dette ene år er det blevet stigende populært at behandle mennesker som mindreårige børn. At tænke selv og kæmpe for sit liv er ikke (længere) velset. Nej, sæt dig ned og ta’ den med ro, for børnehavestaten passer på dig. Det lyder måske hyggeligt for nogle, men det er (altid) uhyggeligt, når mennesker umyndiggøres.

Vi kan ikke blive ved med at måle vores liv ud fra incidensværdier. Vi kan ikke holde til at sætte vores liv, vores samfund og vores mentale helbred på pause – og på sigt over styr. Corona har været del af vores liv i et år nu. Det er på tide at acceptere Corona som et vilkår. Det går ikke væk.

Vi skal ikke danse med Corona, vi skal leve med det. Det indebærer, at vi skal væk fra tankegangen om, at det går væk. Hvis vi bare holder ud og holder afstand, så går det væk. Men det går ikke væk.

Jeg tror, at det bliver sådan her: Der kommer så mange bølger, at vi holder op med at tælle. Der kommer så mange mutationer, at vi ikke længere bemærker deres navne. Smittetallene tjekker vi ikke længere. Vi skal vaccineres måske 1-2-3 gange om året. Det bliver hverdag, og livet fortsætter.

Lyder det dystopisk? Det er det ikke. Det er livet på godt og ondt. Nu er vi nået dertil, hvor vi skal indrette os på, at Corona er del af vores liv. Vi er nødt til at begynde at leve igen med alle de risici, livet indebærer ❤️

———

Så .. Hvad gør du, når du står i en ny situation? Man starter normalt med en plan og en strategi for, hvordan vi lever med de nye vilkår.

Jeg savner, at regeringen tager ansvar og får lagt en plan. Jeg giver ikke meget for, at de siger, at man ikke kan lægge en plan, for man ved jo ikke, hvordan Corona udvikler sig.

Man har aldrig kendt morgendagen – det har Corona ikke ændret på. Alligevel lægger man planer. Selvfølgelig. Det har vi altid gjort som mennesker, og det skal vi blive ved med. Uden visioner, mål og en plan mangler vi mening i livet.

Meningsløshed er noget af det sværeste at bære for mennesker.

På badehotel i Jyllinge

Vi kørte til Jyllinge for at gå en tur med gode venner. De har indlogeret sig på badehotel i Jyllinge.

Badehotel og Jyllinge …? Jeg forbinder mest badehoteller med hvidmalet luksus på Vestkysten, men nej, en kort køretur til Jyllinge er nok. Her ligger nemlig Søfryd med udsigt til fjorden.

Pt kan man overnatte og få sin morgenmad serveret på værelset. Det gjorde vores venner, og jeg er misundelig. Det var så hyggeligt!

Den blå time på Søfryd
Udsigt fra Søfryd
Bølger

Minder fra juleaften 2020

Juleaften er overstået, og vi dovner lidt, før vi skal afsted på julebesøg hos min far her første juledag.

Vi fik set både det svenske og det danske Disney juleshow, mens vi spiste guf og drak kaffe. Det var så hyggeligt. Jeg synes, at det svenske juleshow er lige lidt bedre end det danske .. elsker Anders And som ornitolog, Julemandens Værksted, Campingferie med Anders, Mickey og Fedtmule og ikke mindst Tyren Ferdinand ❤️

Hör du, lille Ferdinand, varfor lekar inte du med dom andra små tjurerna – och stångas du med?”

Jag trivs bättre här då jag kan sitta under min kork-ek och lukta på blommorna!”

Julemaden blev perfekt med små undtagelser. Min mands minutplan holdt 100, og både and og flæskesteg blev perfekt stegt. Flæskesværene blev sprøde med lidt grill. Ovnen slukkede uventet to gange undervejs, men vi opdagede det heldigvis og fik den genstartet.

Juleanden 🦆

Jeg stod for de brunede kartofler, men allerede da jeg skulle pille dem, kunne jeg mærke, at det langt fra var nye kartofler. De var umulige at pille, og skrællen tog det yderste lag kartoffel med. De brune kartofler fik derfor et lidt løjerligt fnulret look, men smagte ellers fint.

Ris a’la manden sad lige i skabet, og vi spiste lunede hjemmebragte Amarenakirsebær til. Dem køber vi hvert år i Italien og tager med hjem ❤️

Vi gik ikke om juletræet i år, og vi sang ikke julesange – men det var også det eneste, vi ændrede på juleaften. Det føltes lidt tomt at gå direkte til gaverne under det fine juletræ, men næste år tager vi dobbelt så mange sange og dobbelt så lang en tur, tænker jeg 🎄

Den første pakke, knægten fangede under træet var til ham selv – og det var den største af alle gaverne; en PS5! Han var ovenud glad for sine gaver, og han glæder sig til, at Ps5’eren kommer hjem i det nye år!

Jeg fik også så fine gaver. Det bedste er koncertbilletter til Sarah Connor i Berlin i april 2022. Nuii, hvor jeg glæder mig ❤️

Mine julegaver ❤️

Klatkager med ris a’la mande

Hvert år smider jeg resten af ris a’la manden ud. Og ærgrer mig! Ingen har lyst til at spise det i dagene efter jul, og til sidst ender der 4-500g ris ala mande i skralderen. Hm.. jeg har før overvejet; mon man kan lave klatkager af ris ala mande?

Nu ved jeg det – det kan man sagtens, og det bliver godt 😋! Jeg havde en rest på 400g ris a’la mande, som jeg rørte op med 2 æg, 140g mel, lidt natron og vaniljesukker.

Klatkagerne blev virkelig lækre. Der er selvfølgelig mandler i, og den slags ‘klumper’ er ikke altid velkomne hos børn, men jeg synes, at det er lækkert med sprøde mandler. Og så spiste jeg dem med resten af amarena kirsebærrene ovenpå. Det fungerer SÅ godt! Mums, siger jeg bare!

Klatkager med resten af ris a’la manden og kirsebærsaucen fra juleaften

Til næste år vil jeg eksperimentere med at erstatte noget af melet med majsstivelse for at få nogle mere fluffy klatkager a’la amerikanske pandekager.