At få konstateret astma

I november fik jeg konstateret astma. På sin vis måske ikke den store overraskelse, men alligevel et kæmpestort chok for mig. Symptomerne var der jo. Jeg gik bare ud fra, at jeg var en svagpisser i særdeles dårlig form, og at det er derfor, at jeg hiver efter vejret. På løbebåndet føltes det som en kombination af at få en kniv i ryggen og have ild i brystet efter 2 minutter. Så jeg gjorde som jeg altid gør, når jeg er i dårlig form: Jeg træner ekstra hårdt. Smerte er jo et tegn på svaghed!

Hårdt presset bestilte jeg tid hos lægen. Fine røntgenbilleder. Men lungetesten .. epic fail. Jeg gik hjem fra lægen med en recept på astmamedicin. Jeg havde ingen spørgsmål, for mit hoved var HELT tomt. Jeg holdt det ud i strakt arm. Distancerede mig fra det. Det er jo ikke noget særligt.

Og knaldede realiteten mig så hårdt som en teglsten i panden: Du har en kronisk sygdom, dine lunger kæmper for at få luft. Farvel til at føle sig rask, sund og stærk – goddag kronisk sygdom og medicin hver dag. Arj men .. fuck! Denial er ikke en vej ud. Jeg er nødt til at ta’ det seriøst.

Der er ikke den store forskel, andet end at jeg før følte mig som svæklingsmølf, nu føler jeg mig som svæklingsmølf.. Jeg kan ikke mærke forskel på før og efter medicin.

Lige bortset fra at medicinen giver mig knastørre læber, tør mund, tør hals og ekstra hoste. De første par uger smadrede medicinen min stemme fuldstændig. Jeg kunne ikke genkende min egen stemme i de første 2-3 uger. Da jeg startede på lederkursus, måtte jeg starte med at forklare, at min hæse stemme og min hoste skyldtes astmamedicin – ikke Corona.

Jeg har prøvet at træne et par gange, siden jeg kom på medicin. Jeg har byttet løbebåndet ud (af hensyn til mine hælsporer), og jeg gav den så en skalle på en ellipse trainer i stedet. Den første gang var det ret fedt, og det føltes bedre, men i sidste uge var ellipse traineren ved at ta’ livet af mig efter få minutter.

Skal til kontrol i næste uge. Jeg tager min medicin, som jeg skal, jeg har ikke glemt den en eneste gang. Det er måske bare en fase.

Status på styrketræning

Jeg vejer mig jo hver morgen, det har jeg altid gjort, og nu står jeg og glor på det samme tal hver eneste morgen. Jeg har tabt mig ca. 1 kilo. Det er skideflot. Altså, ikke-ironisk ment.

Selvom det er småt, så er det godt. Jeg er tilfreds. Jeg er i gang med at ommøblere min krop, og jeg forventer ikke noget lynhurtigt trylle-vægttab med denne metode. Faktisk havde jeg forventet, at min vægt ville stige med 2-3 kilo, så at jeg har tabt mig 1 kilo er 3-4 kilo bedre end forventet.

Det lyder som en virkelig dårlig plan det der, Gitte. Fra overvægtig til endnu mere overvægtig. Ja. Og nej. Hverken vægten eller BMI er særlig præcis rettesnore for min indsats.

Så .. hvad fanden har du gang i?

  • Hård styrketræning af de store muskelgrupper
  • Full body program 3x om ugen for at maksimere den forbrændende effekt
  • 3 minutters løb på løbebånd som opvarmning
  • Øget indtag af protein i form af kylling, kød, proteindrik, hytteost, tun etc.
  • Mandler og edamamebønner i stedet for deep dive i slikskuffen
  • 10.000 skridt om dagen

Jeg har trænet tung styrketræning, da jeg var yngre, og dengang var det let for mig at holde vægten. Så holdt jeg op med det, og har løbet som min primære vej til vægttab. Løb gør mig tyndere, men ikke stærkere. Tværtimod har jeg bakset med alle mulige skader.

Jeg har brug for at skifte metode.

Jeg har brug for styrke og større muskler til at leve livet. Jeg oplever disse fordele allerede nu ved styrketræning:

  • Følelsen i kroppen; næsten fra første gang jeg løfter en tung håndvægt, frigives der lykke i min krop (endorfiner), og jeg føler mig levende, smukkere og uovervindelig.
  • Jeg føler mig slankere, selvom tallene ikke er med mig.
  • Efter en måned strammer mine jakker over ryggen. Mine skuldre er blevet bredere, og min ryg er mere rank, og jeg er derfor blevet højere.
  • Jeg sover bedre, når jeg har trænet – men jeg er også mere træt om aftenen nu.
  • Det er lettere at spise mindre, for det er som om kroppen er vågnet, og nu siger fra overfor overspisning.
  • Jeg har omsider mindre ondt i mine fødder og i mine knæ, når jeg står op om morgenen.
  • Jeg er blevet mere robust; jeg har den der følelse af råstyrke i min krop nu. En følelse af “hvem ka’? JEG kan!” bor i mit sind.
  • Min hud er blevet klarere og renere. Mine øjne er klarere, og når mit blik mødes i spejlet til træning, ser jeg power derinde.
  • Mine menstruationer har været mindre smertefulde (7-9-13)
  • Min migræne er stort set udeblevet den seneste måneds tid (7-9-13)

Jeg havde dog forventet, at mine cravings ville aftage, men de er der fortsat. Det er irriterende.

En ny træningsplan

Da jeg kom hjem fra sommerferien, måtte jeg sande, at jeg havde taget 7 1/2 kilo på på 6 måneder og vejede 92,8 kilo. Da jeg er 176 cm, betyder det et (for mig) rekordhøjt BMI på 30, dvs. svært overvægtig.

Det er 2 måneder siden, og jeg har tabt mig omkring 1 kilo. Jeg er ikke på klassisk crashkur, selvom det er fristende at gøre noget hårdt og effektivt .. med kortvarig effekt. Jeg må prøve en anden vej end at spise Nupo og løbetræne. Mine knæ og mine fødder gør ondt hver morgen, selvom jeg blot løber 3-4 minutter et par gange om ugen eller går 10.000 skridt. Det er logisk, for jo tungere jeg er, jo hårdere er belastningen på mine knæ og fødder. Det mærker jeg tydeligt.

Jeg må finde en anden vej.

Da jeg var yngre og udelukkende styrketrænede, havde jeg ikke problemer med at holde vægten. En ferie eller en måneds træningspause betød ikke 2-5-7 kilos vægtforøgelse. Den metode havde jeg glemt og erstattet med noget, jeg troede, var mere effektivt; nemlig løb og kalorierestriktioner.

Dengang anbefalede jeg andre at styrketræne 3x om ugen frem for timevis af spinning. Hvorfor? Fordi det var sindssygt effektivt og gjorde mig glad i låget. Vil mine råd fra dengang hjælpe mig i dag?

– yngre version af mig

Min plan: Større muskler ᗒ højere forbrænding.

Den lidt længere version: Ved at spise mere end på en slankekur og træne tung styrketræning, gav jeg mine muskler energi, protein og næring nok til at vokse. Når mine muskler bliver større, øges min forbrænding – også i de uger, hvor jeg ikke når at træne.

– min nye plan

Hvorfor løb/kalorierestriktion ikke virker for mig: Når jeg løber og sørger for at spise så få kalorier som muligt, bygger jeg ikke muskler op. I min alder nedbrydes mit muskelvæv i forvejen med et par procent om året. Det fortsætter, indtil min muskelmasse er halveret, når jeg fylder 80.

Mindre slappe muskler øger belastningen på led og sener med skader til følge. Jeg taber mig ikke for alvor af at løbe rundt og spise mindre. Det er en kortsigtet løsning, og jeg bakser med skader konstant. Inflammation i hoften, hælsporer, skinnebensbetændelse og ondt i knæet.

Selv når jeg har løbet i 12 uger og typisk har tabt mig 10 kilo, så tager jeg på, så snart jeg holder pause. Det skyldes, at min krop genetisk er bygget til at kæmpe for at bevare mine depoter, så jeg ikke dør af sult. Det var praktisk i stenalderen, men virkelig upraktisk nu.

Så tung styrketræning er planen. 3x om ugen en time, hele kroppen.

Og hvordan går det så med den plan?

Det går rigtig godt. Målet er 3x styrketræning om ugen, og jeg ligger nok på et gennemsnit på 2x om ugen. De sidste 2 uger kun 1x, så jeg er ikke helt tilfreds. Men det er ok her i starten med ekstra tid til restitution. Jeg kan mærke, at jeg skal bruge lidt ekstra tid til at restituere i fht. da jeg var yngre.

Jeg kan allerede mærke, at jeg er blevet bredere over skuldre/ryg, for mine jakker strammer. Det er altid det første, der sker: at mine jakker revner i ryggen 😅 Så ved jeg, at jeg har gang i noget godt.

Jeg ser ikke muskuløs ud overhovedet. Jeg er bare en tyk midaldrende dame, der river jern. Men jeg har øjenkontakt med den tykke dame i spejlet i fitness, og jeg er glad for det, jeg ser. Hun er stærk, hun kæmper, og hun har et fast blik. Hun ved, at hun er på rette vej.

Augustlisten

Bedre sent end aldrig .. august er i fuld gang. Jeg har været tilbage på kontoret i en evighed. August er snart godt brugt. For at være ærlig så er det blevet efterår, sommeren er allerede langt borte.

Jeg synes godt, at man de sidste uger har kunnet mærke, at efteråret står for døren og puster køligt gennem brevsprækken. Og nu er det så kommet ind ad døren og har blæst sandaler og sommerkjoler langt væk. “Sommervejret rammer et lav(tryks)punkt” siger meteorologerne i dag.

I august har vi masser af ting på tapetet:

  • Få styr på hverdagen igen. Efter et par uger med undtagelsestilstand, så er taskerne nu på plads i kælderen, tøjet er vasket rent, hytten er rengjort og klar til at blive gjort beskidt igen.
  • Vi prøver at forberede præteenageren på en hverdag med skole, men det er ikke noget, han umiddelbart har brug for. Mener han.

Læsestof

  • Jeg er halvvejs igennem ‘Hvis ikke vi taler om det’ – jeg er grebet af Leonora Christina Skous fortælling om hendes rejse fra ung til voksen. Også i min familie taler vi ikke om tingene. Jeg har prøvet, men når en samtale kræver to parter, er det svært. Når man mødes af et ‘jeg er uenig, og jeg vil ikke tale om det’, så står man der. Uforløst. Gulvtæppet i mit barndomshjem ligger i loftshøjde, så meget er der efterhånden fejet ind under det.
  • Bagefter vil jeg læse ‘Why the Germans do it better’. Der er en måned til det tyske valg, og det kommer til at have stor betydning for os i DK, hvem der vinder magten, så det er rette tid til lidt opkvalificering.

Sundhed

  • Få vores nattesøvn. Det gør så stor en forskel at have sovet nok. For mig er det simpelthen nødvendigt. Jeg bliver et bedre menneske af at sove. For alle.
  • Jeg har meldt mig ind i træningscentret igen, for jeg er nemlig færdigvaccineret. Jeg skal af med ferieflæsket. Med mit kendskab til fitnessbranchens marketing-årshjul, så får jeg et godt tilbud i min mailboks en af de første dage i august. Tjek, den kom som kaldet.
  • Jeg træner nu 3 gange om ugen. Tung styrketræning og forfra på løbeprogrammet. Jeg øger min vægt hver gang, så jeg er tilfreds. Fx Incline Dumbell Press har jeg øget fra 6 til 10 kg på 3 uger. Mit mål er at kunne løfte 18 kilo igen, men det tager år at nå dertil. If ever.
  • Jeg snupper en måned med delvis Nupo-kur. Jeg erstatter min frokost med Nupo, og forsager (næsten) alle snacks, undtagen mandler og edamamebønner. Det skulle gerne i løbet af et par uger reducere min appetit, hvorefter jeg ikke er grovsulten 2 timer efter et måltid længere.
  • Det tager 21-29 dage at bryde en vane, og Nupo er for mig den perfekte makker til at bryde feriens madvaner med.

Mad

  • Vi har spist på Avobaren. Gæt hvad vi fik. Ja – avocado! Vi skal tilbage dertil! SÅ godt! Jeg elsker nemlig avocado, selvom det er så meget mainstream.

Fun stuff

  • Vi skal se Ternet Ninja 2. Selvfølgelig skal vi det! Glæder mig til at komme i biografen igen 📽
  • Vi skal i Sommerland Sjælland sidst på måneden. Det bliver sjovt!
  • Kigge fremad – hvis ikke vi kommer til New York i oktober, så kommer vi til Berlin til nytår. Vi skal se at få bestilt ❤
Avobaren

En lille løbetur senere

Øj, jeg var morgenmuggen tidligere. Det er jeg inderst inde stadig, men nu løb jeg 2×1 minut og gik 28 minutter ude i det solbeskinnede lysegrønne forår. Det gav lidt mere humør. Løb er altid en god idé, når hjernen nedsmelter.

Det er hårdt. Jeg er stadig i gang med løbeprogrammets uge 1, hvor jeg skal løbe 2×1 minut. Efter 1 minuts løb må jeg stoppe, jeg hoster af anstrengelse, hiver efter vejret og må have hovedet nedad. Det er så hårdt.

Uge 1 er den hårdeste uge i hele programmet. Jeg har gentaget uge 1 i en måneds tid nu. Nu går jeg snart videre til uge 2. På ugens sidste dag (søndag) skal jeg løbe 2 minutter nonstop. En Marathon for mig, og jeg ved, at det er min vilje, der skal trække mig igennem. Det bliver med blodsmag i munden, lunger der næsten hostes ud og et hamrende hjerte. Men jeg ved, at jeg kan 🤘

I næste uge går jeg videre til uge 2 efter en måneds tilvænning på uge 1. Man skal gå langsomt frem, når man er ældre, overvægtig og har en historik med overbelastningsskader. Det her skal fungere.

Op på hesten igen 🐴

Disclaimer: Langt whiner-indlæg om tidlig overgangsalder.. Når jeg sover og spiser godt, har jeg altid haft masser af overskud – og når jeg i perioder ikke forkæler mig selv med sund mad og rigelig søvn, så har jeg altid kunnet performe alligevel. Jeg har altid kunnet knokle mange timer om dagen, men nu er det som om jeg har ramt en mur.

30% af mit liv er minusdage

Grænsen for min formåen har flyttet sig. Det er som om min krop sætter ud. Jeg løber tør for energi, uanset om jeg sover 7-8-9 timer. Jeg orker ingenting, og når min cyklus kun er på 24 dage, så er det kun 17 dage hver måned, hvor jeg rent faktisk er rimelig velfungerende. Dvs. 30% af tiden er minusdage for mig. Det er altså meget!

Efter mange år hvor jeg intet har mærket til min menstruation, så er jeg nu begyndt at få kraftige smerter og migræne under menstruationen. Jeg har svært ved at sove og svært ved at fungere normalt. Jeg er overfølsom og pirrelig et par dage op til, hvor jeg er parat til at opgive alt. Og jeg mener: A L T. Min selvtillid styrtdykker, og jeg er parat til at råbe P I K og skride fra det hele. Men et par dage efter er alt ok igen. Psykisk, i hvert fald.

Psykisk er jeg begyndt at frygte de 30% – den uges tid, som jeg kan rive ud af kalenderen. Jeg er begyndt at planlægge efter det. Så få vigtige møder som muligt, helst ingen aftaler, for jeg ved ikke, om jeg kan, og jeg vil ikke presse mig selv. Jeg kan som regel godt – med Panodil og Ipren i max dosis, så går det lige. Sådan har det ikke været før. Det er tiltagende, og det er ikke særlig fedt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op.

Oveni det ligger hele Corona’en ovenikøbet og stjæler energi, fordi alt det gode og sjove (fx ferier, fødselsdage og oplevelser) er suget ud af livet.

Ondt over det hele

Jeg har ondt i fødder, hofter, ryg og mellem skulderbladene. Jeg har fået skader pga løb, og det mærker jeg i det øjeblik, jeg sætter fødderne på gulvet om morgenen – AV! Dertil de kraftige menstruationssmerter (3 dage hver måned) og migræne (1-3 dage pr måned). Jeg er gået fra ikke at have ondt til altid at have ondt et eller andet sted.

Forleden var det min højre skinnebensknogle, der gjorde sindssygt ondt og holdt mig vågen den halve nat. Det er gået væk igen, men hvad gik det ud på? Jeg har også restless legs, men magnesium hver dag holder det rimeligt nede.

Stolt?

Jeg ikke særlig stolt af mig selv længere. Det er som om jeg har mistet kontrollen over min krop. Jeg kan ikke længere genkende den og dens signaler. Jeg kan ikke identificere mig med, at det altid gør ondt et eller andet sted. At der er så meget, jeg ikke kan. Så til hverdag ignorerer jeg det. Når det er slemt dæmper jeg det med ipren og panodil.

Jeg er blevet det, jeg svor, at jeg ikke ville. En begrænset svag whining bitch.

Udsigt til overgangsalder ?

Meget af ovenstående skyldes sikkert, at min krop er under ombygning. Jeg er 49. Der er overgang forude. Den største ombygning siden puberteten, tænker jeg. Jeg er total udmattet, træt af at have ondt og godt på vej til at blive seriøst overvægtig.

Min krop tåler ikke det samme som tidligere, og det vækker en enorm vrede i mig. Hvis det ikke var, fordi jeg er udmattet, så ville jeg bide tænderne sammen, træne hårdt, løbe mere, spise mindre og kæmpe mig ud af det. Men jeg kan simpelthen ikke. Jeg orker det ikke.

Sick and tired of being sick and tired

Det er lidt som om, at mit liv er gået i stå. Jeg er træt af at ligge på sofaen og falde i søvn inden 21. Jeg er træt af at have ondt, være i underskud, i dårligt humør og i dårlig form. Det er så langt fra mig som person og slet ikke sådan jeg havde forestillet mig mit liv. Hvad hvis det kun bliver værre herfra?

Det er sådan, det skal være

Jeg vil have et aktivt liv. Jeg vil være i stand til at gå 10.000 skridt om dagen, jeg vil have mere overskud og slippe for at have ondt. Det synes jeg egentlig ikke er ambitiøst, men som jeg har det er det MEGET ambitiøst.

Hvad gør jeg?

  • Jeg fortsætter med at træne mine ankler, så jeg kan gå 10.000 skridt uden at få ondt
  • Jeg fortsætter med løbeprogrammet for ældre og overvægtige på laveste blus (jeg løber pt 2 minutter 3 gange om ugen – yay)
  • Jeg spiser sundt det meste af tiden og forsøger at få min nattesøvn
  • Håber på, at det bliver bedre ..

Februarlisten

Februar er en herlig kort måned, og samtidig er det vinterens sidste måned, lyset vender så småt tilbage .. jeg har fødselsdag på månedens sidste dag. Jeg er et sommerbarn, der ved en fejl er født i februar, for februar er absolut ikke min kop te. Det bedste ved februar er, at den er kort 😜

  • Jeg vil starte med at fræse ned på Sophienholm og se lys-udstillingen inden 7. Februar
  • Jeg vil til Copenhagen Light Festival. App’en er downloadet herfra!
  • Jeg vil også gå en aftentur med min familie langs Københavns havn i mørket og nyde lysene fra Lysfestivallen
  • Jeg vil se “It’s a sin” på HBO. Soundtracket er amazing, London i 80’erne var kun noget, jeg drømte om. Og så ramte AIDS.
  • Vi skal fejre Valentines dag med ekstra god mad udefra – men hvorfra?
  • Vi vil sige ja til alle drengens legeaftaler (med dem fra klassen), når nu han starter i skole igen.
  • Og jeg vil finde en bragende god take away middag til min fødselsdag, nu hvor en endagstur til Berlin og Yumcha Heroes er definitivt ude af billedet 😦
  • Jeg skal se at få lavet en ønskeseddel 🎁
  • Læse “Yngre med årene færdig”
  • Lave mine øvelser hver anden dag i håb om, at jeg snart kan stå ud af sengen om morgenen uden at smertende fødder er det første, jeg oplever
  • Få mere motion ind i min hverdag og kombinere det med at ..
  • gå flere skridt og samle penge ind her og dermed ..
  • nyde frosten og solen, mens den er her 🙂
  • prøve at lave en chia kokos pudding og se om det smager godt – ?
  • spise mindre slik, lige bortset fra det gode slik fra Sømods bolcher. Købte en bøtte online, de er SÅ fantastisk! Ønsker mig en bøtte fyldt med dejlige dameskrå til min fødselsdag!
Umuligt at vælge mellem Sømods fantastiske bolcher – 1 af hver, måske?

Løbepause – skadet :(

Mine skønne løbeture. De har været en fantastisk hjælp til at holde humøret oppe. Jeg holder meget af mine mørke løbeture om morgenen, når det er helt stille og mørkt. Desværre er jeg blevet skadet og er nødt til at vente på, at det bliver bedre.

Skadet & løbepause

Fredag 9. Oktober fik jeg smerter i min venstre fod, mens jeg løb. Det var anderledes end noget, jeg har prøvet før, så jeg prøvede at gå lidt, så løb jeg lidt, og tilsidst måtte jeg bare konstatere, at det ikke var forbigående. Jeg havde ondt fra anklen og op ad forsiden af skinnebenet. Om mandagen prøvede jeg at løbe igen, men det var det samme; efter et par kilometer begyndte det igen. Jeg har ikke løbet siden.

Desværre kan jeg først få en tid 9. November (præcis 1 måned efter det skete) hos en fysioterapeut, der kan se på min skade – og forhåbentlig kan fortælle mig:

1) hvad det er
2) hvor længe jeg skal holde pause
3) hvordan jeg genoptræner og
4) hvordan jeg undgår samme rod igen

Status efter 3 uger

Nu har jeg snart holdt 3 ugers pause, og det går bedre. Smerterne på forsiden af skinnebenet dukker kun op, når jeg går ned ad trappe – samt på dage hvor jeg går meget (og når op på 10.000 skridt), men det er blevet bedre. Nu føles det som en forstuvet ankel. Det gør mest ondt på ydersiden af anklen, lige under knoglen. Men det er småting. SÅ ondt gør det ikke. På en skala fra 1-10, så ligger smerten på en 2’er.

Morgenløb

Hælspore

Jeg gik ud fra, at pausen også ville gavne min hælspore, som har været i kraftig bedring over de sidste 2 måneder.. Hælsporen var næsten gået væk i starten af oktober, men efter 3 ugers løbepause er den begyndt at krampe op om aftenen.

Måske hænger det sammen med, at jeg ikke laver mine hæløvelser længere. Dem lavede jeg nemlig, når jeg løb, men nu løber jeg jo ikke lige for tiden, og så glemmer jeg det. Jeg må prøve at huske at få lavet de øvelser, så min hælspore ikke forværres af min løbepause.

Nye løbesko

Før jeg blev skadet, havde jeg bestilt tid hos Løberen i Lyngby til et par nye løbesko, for jeg har en mistanke om, at mine løbesko ikke korrigerer min pronation særlig godt (jeg er både kalveknæet, har knæk-ankel og er platfodet). På Ipad’en i butikken så jeg hvordan jeg løber i mine gamle løbesko: Mine ankler vælter indad ved hvert eneste skridt. Så kan jeg bedre forstå, at senen på indersiden af foden/skinnebenet er presset – !! Jeg købte et par nye korrigerende løbesko fra Nike, og så besluttede jeg mig for at holde en træningspause. Når jeg så er skadesfri, har jeg nogle supergode løbesko at glæde mig til.

Mandag morgen blues

Jeg vågnede lidt før vækkeuret, og jeg vidste straks, at det var løbedag. Og mandag! Jeg stod op, satte øjne (aka kontaktlinser) i hovedet og snørrede løbeskoene. Ud af døren med mig.

Brrr, det var koldt, klokken var 6:15, luften var kold og frisk mod mine bare arme, men det var lyst. Altså, ikke lyst-lyst, men det var en lysere tone af mørk end i fredags, hvor det var buldermørkt. Månen lyste blegt fra en blåsort himmel, og jeg kunne se træernes konturer.

Jeg pilede afsted med tændt lygte gennem de nedfaldne blade. Det var vindstille, og jeg tænker, at det ikke varer længe, før det bliver frostvejr.

På vej hjem fra løbetur lige før daggry

Hjem i bad. Det varme vand gjorde nærmest ondt på mine iskolde arme. Må finde en langærmet løbebluse frem til på onsdag, tænker jeg 🥶

Afsted på cykel til job, og så er ugen i gang!

Septemberlisten

Her på kanten af september er det fantastisk dejligt vejr, og jeg håber, at det fortsætter. Vi har en del planer i september – og jeg ville ønske, at jeg kunne undlade at nævne Corona, but that bitch is here to stay.

Det er dag #1 i efteråret. Jeg er ikke klar. Som i SLET ikke klar. Jeg vil have mere sommer, mere sol på skindet… Bevares, det er da hyggeligt at sidde i en mørk stue, pivfryse og sippe te, men who are we egentlig kidding? – det er jo som fangen, der fatter kærlighed for fængselscellen!

Jeg tror, at det bliver en laaang vinter (og det har jeg allerede sagt til mine omgivelser 100 gange i denne uge). Hvergang en af os har det mindste kradsen i halsen eller snot i næsen, skal vi isolere os, vente 2-4 dage på at blive testet og yderligere 2-3 dage på svar. Vores søn har normalt løbenæse fra november til marts… så jeg ser på ingen måde frem til vinter.

Men lige nu er det jo ‘kun’ efterår 🍂🍁🐿 September ligger blank og ubrugt foran os, og vi har ikke de store planer. Ingen udlandsrejser, ingen koncerter eller store oplevelser. Mest hverdag, en stor fest og ellers mindre sammenkomster ❤️

  • Jeg vil fortsætte med at løbe om morgenen, indtil jeg intet kan se i mørket.
  • Jeg vil cykle mere; snuppe en omvej, når vejret og tiden er til det.
  • Jeg vil sigte mod at få 10.000 skridt på bogen hver dag
  • Jeg vil fokusere på at undgå snacking. Det går bedre, men hvorfor har jeg trang til at spise alt inklusiv bordpladen sidst på dagen? Jeg prøver at holde mig til ærter – men nu er ærterne tit melede. Kan edamame redde mig? Tyggegummi, tandpasta? Kontaktlim på læberne?
  • Forældremøde med kun en forælder pr barn. Det er meget sjovere at deltage i og ikke mindst evaluere forældremøder sammen med min mand. Kunne man mødes på Zoom i stedet?
  • Skolefoto og frisør – ungen har pt en solmoden høstak på hovedet. Skolefotoet skal jo være årets julegave, så håret skal være pænt inden fotoshoot.
  • Her gik man og troede, at SFK var billigere end SFO. Men det viser sig, at barnet skal have (gen)opfyldt sin konto flere gange om måneden til Cup Noodles, iste, snacks og fredags slush ice..
  • Samme dag som forældremødet fra 18-20, er det velkomstarrangement i SFK fra 17-19 (!) og frisør kl 16, for skolefoto er dagen efter. Resten af september bliver roligere, tænker jeg?
  • Vi skal holde minifødselsdag for knægten, og vi skal selv til en lille familiefødselsdag i nærmeste familie.
  • Jeg skulle mødes med mine gamle kolleger, men det er pt aflyst. Jeg mødes i stedet med min tidligere kontor-roomie til en tur, en snak og lidt mad.
  • Jeg plejer også at mødes med mine veninder fra gymnasiet – vi aflyste i marts, i juni og nu har vi talt om at ses. Vi taler om en middag ude måske allerede i september?
  • Min veninde bliver 50 år, og det er med stor fest og overnatning. Det bliver årets eneste fest, som det ser ud nu. Hvis reglerne da ikke ændres?
  • Jeg skal sælge sager og rydde ud. Big time. Kæmpestor prioritet i september!
  • Vi skal til Rørvig og aflevere sidste del af gaven til min fars 80 års fødselsdag. Det er den fineste maxi pixibog med fotos fra hans 80 års fø’s i juli. Takket være Pixums supergode app fik jeg lavet en fed hardback bog på 1/2 time for 213 kroner. SÅ fedt! Jeg tror, at min far bliver SÅ glad for den ❤️
  • Jeg vil lufte ud. Meget mere end normalt. Hjemme og på job og hvor jeg ellers befinder mig. Den 4. Coronaregel burde være udluftning. Rigtig kraftig gennemtræk sender de små aerosoler ud af vinduet. Aerosolerne kan indeholde virus og kan hænge i luften i 3 timer. Ikke fedt når efteråret står for døren. Opdateret 8/9 – læs mere om udluftning her
  • Jeg vil gå i gang med Pixum-fotobogen for 2020. Det mærkeligste år i vores liv.

Under enhver plus-liste bør følge en minus-liste:

  • Jeg vil undgå Corona. Det betyder undgå at pille mig i ansigtet. Undgå menneskemængder. Undgå steder med stillestående luft. Undgå at komme for tæt på andre, men opprioritere nærhed på sociale medier og andre steder, hvor afstand er muligt ❤
  • Jeg vil undgå at blive den lille indebrændte dansker, der peger fingre ad andre og er fuldstændig uudholdelig. Hun er derinde, og Corona får det værste frem i hende.
Gælder også om efteråret; afstand, hygiejne, ansigtsmaske

Go’morgen mandag!

Vækkeuret ringede 5:35. Mandag morgen. Jeg var smadret. Fuldstændig smadret. Mandag, onsdag og fredag er løbedage, og da jeg arbejder hjemme i dag, hvorfor så ikke løbe en tur allerede inden 6:30? Søndagens regnvejr sluttede jo med en regnbue – og solen tittede frem her tidligt mandag morgen. Så .. afsted med mig klokken 6:30!

Furesøen for enden af løbeturen

Løbeturen var virkelig hård, men det glemte jeg lidt igen, for turen var så smuk. Vejret var fantastisk. Sol, blå himmel og den der snert af sensommer i luften. Jeg er gået lidt tilbage i løbeprogrammet; holdt 2 ugers løbepause, så jeg er i uge 10/12 uger igen. Det passer vist meget godt!

Overalt tindrede millioner af dråber som diamanter i morgensolen. Der var helt stille, og jeg var kun i selskab med et par ænder og en snog, der også var på morgenløbetur.

Jeg kom hjem tids nok til at ønske min mand god dag. Jeg tog 1/2 times morgengymnastik, et bad og så sad jeg ellers klar med kaffe, morgenmad og arbejde kl. 8:15. Knægten vågnede først ved 10-tiden. Han nyder virkelig skoleferie kombineret med mine hjemmearbejdsdage.

Om kap med ræven

Fredag aften løb jeg først klokken 18 i håb om, at det var blevet lidt mindre lummert. Det var det bare slet ikke. Jeg skulle løbe 32 minutter, og sveden haglede allerede af mig, før jeg kom ud af døren! Det var skønt og helt fantastisk at løbe i den lumre, tordentunge, fugtige luft i mosen. Ingen andre var ude. Bare mig.

Jeg løb langs mosen, og pludselig opdagede jeg, at der løb en ræv foran mig. Den dalrede lige så stille afsted midt på stien 40-50 meter foran mig. Jeg satte farten op for bedre at kunne se den. Den stoppede op og kiggede bagud på mig og luntede videre. Den stoppede jævnligt op og så på mig – nærmest som for at se om jeg stadig var med. Lidt som om den tænkte ‘kom nu!’ 🦊

Den forsvandt i et spring ind det høje græs, da der kom en pige løbende mod os. Jeg så den ikke igen, men jeg var så glad for at have set den lille ræv 🦊 Det er noget helt særligt!

Min & rævens sti

Ny CoVirkelighed dag 89 – status på Coronakiloene

I morgen vender jeg for alvor tilbage til hverdagen efter 89 dage med selvisolering, hjemmeskole, påskeferie, hjemmearbejde, løb, lange gåture i naturen, online kurser og onlinemøder. Det skal blive godt at få gang i en rigtig hverdag igen og få nogle inputs udefra.

Omvendt er det også svært. Når man går så længe hjemme, så mister man (jeg!) nogle social skills, tror jeg. Jeg er nervøs for at komme tilbage til hverdagen. Nervøs? Wtf? I går farvede jeg hår, og her til formiddag var jeg til frisøren og fik klippet ca. 10 cm fuglerede ud af mit hår. Det pyntede at komme af med Coronafrisuren! Jeg er klar, hverdag!

Farvel til Coronakiloene

Jeg har tabt mig 5,7 kilo i løbet af Corona timeout’en. Jeg startede med at tage 3,7 kilo på, og så vejede jeg 93,7 kilo. Så meget har jeg aldrig vejet før, så for mig var det simpelthen et wakeup-call.

Det har været en virkelig sej kamp at tabe de 5,7 kilo. Jeg har gået lange ture – cirka 10 km på alle hverdage og 10.000 skridt lør/søndag. Jeg løber 3x om ugen – nu løber jeg cirka 3 km hver gang. Jeg spiser Nupo til frokost til hverdag, når jeg er alene hjemme. Ærter er min favoritsnack, alt andet prøver jeg at holde på et minimum. Jeg tager lidt på hver weekend takket være morgenboller og rigtig frokost. De fleste uger når jeg at tabe det igen før næste weekend. Det er dog det samme kilo, jeg har kæmpet med i et par uger nu. Det mellem 89 og 88. Det vil ikke rigtig af…

Jeg ved ærligt talt ikke, om jeg kan holde vægten, når jeg begynder at arbejde igen. Jeg vil jo gerne tabe mig 8-10 kilo endnu, men jeg er lidt mismodig omkring det projekt. Jeg mærker tydeligt, at overgangsalderen er rundt om hjørnet (eller er den her?), og min forbrænding er braget fuldstændig i gulvet. Det, jeg har gjort tidligere, virker ikke længere for mig – nemlig at sænke kalorieindtaget og skrue op for motionen. Så .. ja, det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal stille op med ?

Pinsesolen danser ☀️

Pinsen var jo helt fantastisk! Og når pinsesolen danser og temperaturen sniger sig opad, så er der ikke noget dejligere end Danmark. Der er få ting, der er så fantastisk som en sommerdag i Danmark.

Når man bor i lejlighed er det noget med at lægge en plan for at komme ud. Når andre går ud i haven og hygger sig, så er vi nødt til at ta’ på tur. Solen dukker først op på altanen efter frokost. At bo i lejlighed kræver mere planlægning end bare at dalre ud i haven. Sådan er det bare.

Pinsemandag havde vi planlagt at spise brunch i Nærum og derfra køre videre til Rørvig for at besøge min far og dase på hans terrasse, hænge ud på havnen i solen og fange krabber, samt slutte af med en Rørvigburger, før vi kører hjem sidst på dagen.

Vi vågnede heldigvis i god tid, og jeg løb en tur med knægten. Pyyha, jeg havde regnet med, at det var køligt fra morgenstunden, men nænej, mit hoved føltes som om det opsamlede al varmen og hævede op til dobbelt størrelse. Jeg pustede og stønnede, men det gik faktisk supergodt. Jeg fik løbet 26 minutter non stop, og vi endte op ved Jægerhuset ved Furesøen og nød udsigten i et nanosekund, før vi blev hovedmåltid for en folk sultne myg og flygtede ud i solen.

Da vi kom tilbage snuppede jeg et bad og mit hoved føltes som om det fik sin normale størrelse igen. Vi pakkede vores ting og satte kursen mod Le Deux i Nærum, hvor vi sad i deres skønne gårdhave. Det var fuldstændig som at være sydpå. Det var så fint; menukortet bestod af forskellige småretter, så man selv kunne vælge. Jeg var i humør til flat white, avocado med koriander og sesam, samt veggie-deller med chilihummus. Vi delte en frugtkurv og en brødkurv. Det var supergodt, og vi blev dejligt mætte. Det er dejligt svært at bevare pessimismen med god mad i maven og sol i ansigtet.

Vi kørte til Rørvig og drak kaffe hos min far på terrassen under hans markise. Det var fantastisk at sidde der. Den blå himmel var nærmest endnu mere blå end derhjemme over de knaldgrønne træer. Jeg bliver simpelthen så glad i låget i solskinsvejr.

Vi ringede og bestilte 3 Rørvigburgers med en stor portion fritter til 18:30, og så kørte vi ned på Rørvig havn og fangede krabber. Fangstlykken var med os; vi fangede omkring 10 krabatter. Knægten fanger nu krabberne selv med fiskestang, fiskehoved og net – og en lille smule hjælp. Han har lært alle mine tricks, og han går virkelig op i det med liv og sjæl. Som jeg gjorde, da jeg var barn – og stadig gør .. det vokser jeg nok aldrig fra!

Rørvigburgeren er en klassiker fra 90erne, hvor vi var unge og vilde og dulmede vores tømmermænd med en burger. En burger kan smage så djævelsk godt dagen derpå, og den her var noget særligt. Så sad man der med ondt i håret, solskoldede skuldre, med sine venner og en sommerkæreste eller to. Jeg er stadig vild med Rørvigburgeren – det særlige ved den er, at det er en god burger, særligt når man spiser den på stedet, udenfor i solen og med mindet om 90erne frisk i hjernen. Så er det ren Rørviglykke for mig 😍

Status på løbeprogrammet efter uge 9

Jeg løb tredje og sidste løbetur i i løbehrogrammets uge 9 i dag. 20 minutters non stop løb. Det var SÅ hårdt, og jeg overvejede at droppe alt om at løbe. Nogensinde!

Men jeg holdt ud. Jeg fokuserede på stien foran mig, på min vejrtrækning og på at holde tempoet. Og pludselig var de 20 minutter gået, og jeg havde løbet næsten 2,5 km uden pause! Bevares, jeg slår ingen hastighedsrekorder – men det er heller ikke pointen!

Jeg kan nu løbe 20x så lang tid som for 9 uger siden. Da kunne jeg kun løbe 1 minut ad gangen. Det er jeg ret stolt af! Det er en forbedring, der er til at mærke.

Løbeprogram