Dann feiern wir’ne fette Party in Berliiin!!

Vækkeuret ringede meeeget tidligt lørdag morgen, men jeg var nærmest ikke træt. Jeg var glad i låget! Vi skal med morgenflyveren til Berlin!!! Vi skal til koncert i Mercedes Benz Arena med Sarah Connor i aften, og jeg glæder mig så meget – det er julegaven fra min mand tilbage i 2020, der nu skal sættes ind på great moments-kontoen.

Restriktionerne bortfaldt i går i Tyskland. Dvs ikke noget med at vise pas og Coronapas for at komme i tøjbutikker og ud at spise. Kun mundbind i offentlig transport. Ellers ikke.

Den første koncert i årevis. Vildt! Hold nu OP, jeg glæder mig ❤️

På altanen i Berlin

I sommer sad jeg på altanen i Berlin med udsigt til Dom og det nye slot og læste bogen Heimat. Jeg læste den i små bidder, og jeg blev hurtigt bidt af den.

En enkelt gang måtte jeg lægge den fra mig og ta’ en pause. Dens ord ramte mig. Eller også var det kombinationen af at være lige her i Berlin – og så bogens ord. Bogen er både vild og blid, og den ramte mig. Jeg bærer ikke rundt på skam over mine bedsteforældres gerninger. Men det gør mange tyskere, og Nora har sat sig for at finde ud af sin families fortid for at få afklaring og ro i forhold til den skam, hun bærer på. Det er der kommet denne fine bog ud af.

Skammen er nedarvet, og man taler ikke om dengang. Det er en arvesynd, som man bærer videre. Først nu begynder forfattere som Nora Krug at kigge på den tid og forsøger at ta’ sin familiehistorie ud af mørket og forsøger at forstå hvorfor. En serie som ‘Unsere Mütter, unsere Väter’ er et udtryk på yngre generationers nysgerrighed efter at forstå hvorfor.

Efter at jeg har læst bogen, forstår jeg bedre mine (få) tyske venner. At nogle af dem får kvalme, når de ser de store slotte og bygninger, der bygges i Berlin, at de ikke bryder sig om deres nationalsang og ikke kunne drømme om at bruge deres flag til fødselsdage eller på juletræet.

Heimat er en fint illustreret bog – den ligner lidt en ufarlig børnebog med sine illustrationer, men den rammer hårdt. Det er en stærk fortælling om Nora Krigs søgen efter sin tyske identitet i skammen efter 2. verdenskrig, som hun har arvet efter sine bedsteforældre.

Prøv at overføre det til dit eget liv – tænk, hvis du skulle bære videre på skammen fra dine bedsteforældre og på samme måde lade den gennemsyre dit liv 50 år efter.

Det er det, Nora Krug gør. Selvom hun er født i 70’erne, bærer hun og mange andre tyskere på en knugende skam over deres fædrelands rædselsvækkende handlinger under det nazistiske styre i 2. verdenskrig. Selv efter at have boet mange år i USA, møder hun stadigvæk foragt på grund af sit tyske ophav og accent, og hun forstår det jo godt, bedre end folk tror, for hun har det på samme måde med sit land.

Nora Krug indser som voksen efter at have boet i USA i 17 år, at hun – for at vide hvem hun virkelig er – bliver nødt til at afdække sin families historie under Tysklands nazistiske styre. Med sine betagende illustrationer og sensible fortælleform er “Heimat” en original fortælling om når ens identitet fyldes af skyld og skam over sit historiske ophav.

Min læseplads i Berlin

Oh so angry chicken – Berlin

Vi skulle bare lige ha’ en lille snack nytårsdag. Vi er mange gange gået forbi Oh so angry chicken – og nu skulle det være! Det var 14C varmt, så vi kunne snildt sidde udenfor.

Vi bestilte en box med chicken bites, dressing, fritter og kimchi. Det var voldsomt lækkert. Knasende sprøde chicken bites, lækker saftig kylling i god kvalitet, gode fritter og fantastisk temperamentsfuld kimchi.

Så var vi klar til årets sidste aften 😅

Besøg den vrede kylling på Rosa Lux Strasse eller Oranienstrasse. Selve stedet er meget lille og har et fantastisk funky design. Priserne er lave, og der er smæk på smagen 🥬🌶

Oh so Angry Chickens hjemmeside.

The Alley Berlin

Vi gik flere gange forbi en enorm kø til et lille undseeligt sted i Neue Schönhauser Strasse, omtrent 50 meter fra vores lejlighed. Vi spottede en masse mennesker med forskellige former for boba tea, der så meget lækre ud. Og det er lige os, så efter en god gåtur rundt i byen i det milde vejr 1. Januar tog vi plads bagest i køen ved The Alley.

Vi bestilte hver vores Brown Sugar Deerioca Creme Brulee og en Snow Strawberry Lulu til knægten. Jøsses .. det er good stuff. Superlækkert:

Dejligt cremet med en smag af karamelliseret brunt sukker, vanilje, creme brulee og de lækre bouncy tapiokaperler, som jeg foretrækker frem for boblerne i bubble tea. Tapioka perler er massive, mens boblerne indeholder saft. Blandt tapiokaperlerne var der også små cremede bidder af creme brulee.

Jeg foretrækker den afkølet uden is, men det er en smagssag om man vil have den med is i. Jeg tænker, at kulden stjæler lidt af smagen.

Hvad synes andre ..

Schnitzelfest hos Schnitzelei i Berlin Mitte

Min mand holder meget af en god wiener schnitzel, og jeg er ikke den store fan (fik et helt livs ration af skamstegte tørre schnitzler som barn) – men det hører bare til, når man er i Tyskland om vinteren. Så jeg fandt frem til Schnitzelei. Dem er der to af i Berlin – og så er de i familie med Nola’s i Weinbergsparken, hvor vi spiste for længe siden. Dengang vores søn sov i klapvognen.

Gris eller kalv? Wienerschnitzel er altid kalvekød. Schnitzel Wiener Art er gris. Vi overholder nok ikke helt dén regel herhjemme i DK, men syd for grænsen skulle den være god nok 😅

Vi kom for sent ud af døren og var nødt til at ta’ en taxa. Schnitzelei ligger i en baggård, og vi blev sat af ved Chausseestrasse 8 og gik ind i den pågældende baggård – og der lå den hyggeligste restaurant og lyste op i mørket.

Efter at have vist Coronapas og billed-id blev vi vist på plads og fik en lille alkoholfri velkomstdrink baseret på øl. Også vores søn.

Knægten bestilte wiener schnitzel, jeg bestilte jægerschnitzel og min mand fik bayrisk schnitzel.

Den bayriske schnitzel var en Schwäbisch-Hallisches schnitzel af gris marineret med sød sennep og peberrod, stegt i hjemmelavet panering baseret på brød, serveret med en varm kartoffelsalat med bacon.

Min jægerschnitzel var et stykke tyndt skåret Simmenthaler Weide-Roastbeef med champignonflødesauce og spätzle.

Wienerschnitzlen var en tynd kalveschnitzel stegt i hjemmelavet panering baseret på brødkrummer med stegte kartofler.

Det var supergod mad – og der var nok af den! Selvom schnitzlerne ser gigantiske ud, skal man lige ta’ med, at de er banket tyndt ud. De gør en del ud af, at deres panering er hjemmelavet og baseret på brødkrummer. Det er ikke en overdrivelse – deres panering sidder lige i skabet.

Selvom jeg mest er til grøn og ikke så meget til brun mad, så er jeg begejstret for maden på Schnitzelei. Min jægerschnitzel var mør og smagte vildt godt. Jeg elsker spätzle og champignon-flødesauce…

Bagefter gik vi hjem gennem det gamle jødiske kvarter, forbi synagogen, Mon Bijou park, Hackescher Markt …

Berlin – Israel t/r

Berlin: Her til aften var vi en tur i Israel – og hvilken tur! Vi besøgte restauranten Night Kitchen, der ligger i det jødiske kvarter i Mitte i en baggård kaldet Heckmann-Höfe, på Oranienburgerstrasse.

“Vi er ikke en normal restaurant. Her vælger man en masse forskellige retter. De kommer så ind på samme tid, og så deler hele bordet herlighederne”.

– Night Kitchen

Dette oplyste vores søde og kompetente tjener os om, da vi havde sat os til bords og havde registreret os på Corona-listen i Luca-app’en, som man skal her i landet under Corona. Som sagt – så gjort. Vores tænder løb i vand allerede mens vi læste menuen. This is good.

Vi startede med det smukke helt friskbagte Challahbrød. Det er et traditionelt jødisk brød bestående af æg, vand, gær, hvedemel, salt og honning. Brødet drysses med sesam og flettes.

Challah brød med tahin, za’atar pesto og z’hug

Til brødet fik vi tahin, Za’atar pesto og Z’hug. Perfekt blanding til det lækre søde bløde brød. Za’atar urten er en krydderurt, der minder om oregano, men som er mere kompleks og krydret i sin smag. Perfekt til en pesto. En Za’atar pesto er en lækker krydret pesto som fx kan bestå af blancherede mandler, hvidløg, za’atar blade (eller krydderiblanding), sumak, citron og olivenolie.

Z’hug er en stærkt krydret sauce, som skal doseres sparsomt for sarte sjæle. Den får nemlig sin gennemslagskraft fra bl.a. jalapenos og hvidløg.

Tomatcarpaccio med labneh, frisk oregano og olivenpulver

Tomatcarpaccio’en var tyndt skårne marinerede solmodne tomatskiver med toppe af cremet labneh (friskost), olivenolie og oreganoblade på. Der var croutoner på, og det sorte fnuller er olivenpulver, altså tørrede sorte oliven. Forestil dig, at du fjerner vandet fra oliven og tørrer dem nænsomt – smagen bliver utrolig intens i pulveret.

Sprød blomkålssambal: Sprøde blomkål, urter, rødløg, radiser, linser og sort linsepuré

Denne ret forventede jeg mig ikke ret meget af. Blomkål er ikke lige mig. Jeg har et blomkålstraume fra 80erne, hvor blomkål først var spiseligt efter 25 minutter i kogende letsaltet vand. Men jeg er vokset op på den forkerte breddegrad, for denne her sprøde blomkål er lige mig. Sprøde krydrede blomkål, spinat, lækker dressing på en bund af en krydret sort linsepuré. You got me.

Aubergine tabouleh med bulgur, tahin, granatæble, sellerivinaigrette og frø- og nøddemix.

Jeg har elsket tabouleh siden jeg fik det første gang som barn hos min veninde med libanesiske rødder. Jeg har lavet det en milliard gange til veninder, til frokost og så videre. Min absolutte goto-favoritsalat. Og den kan varieres i det uendelige. Vi fik en grøn tabouleh med persille, mynte og agurk og nødder/kerner i en syrlig dressing. Lige under tabouleh’en gemte der sig baba ghannouge – krydret bagte auberginemash. Den sorte splash er den lækreste tahin-dressing.

Dessert: Malabi mælkbudding med vanije, pæresirup, rosenvand, pistacienødder, revet kokos og basilikumfrø

Til dessert valgte vi Malabi, som er israelsk mælkebudding. Her er den rørt med vanilje, tilsat pæresirup, rosenvand, pistacienødder, revet kokos og basilikumfrø. Det gav en fantastisk silkeblød dessert, hvor de forskellige smagsnoter tydeligt kunne identificeres.

Hjemmelavet limonade med tranebær og solbær

Jeg glemte vist at nævne, at vi til maden fik husets limonade med tranebær og solbær. Vi sad udenfor i baggården og kiggede på livet. Det var en hed sommeraften, og det luftede let. Solen forsvandt bag synagogen, og vi var glade og mætte, da vi satte kursen hjemad. Det var første gang, vi spiste på Night Kitchen, men absolut ikke den sidste.

Et godt tip er at gå forbi tidligere på dagen eller dagen før for at bestille bord. Der er rift om bordene. Især under Corona, fordi der pt ikke er krav om test eller Coronapas udendørs. Tjek altid op på de gældende reglerberlin.de

Se mere om Night Kitchen her og på Instagram. Night Kitchen finder du i baggården Heckmann Höfe på Oranienburger Strasse, nær synagogen. Du finder også Night Kitchen i Tel Aviv.

Coronatips til bilferien 2021

For at være helt ærlig så havde jeg svært ved at glæde mig til sommerferien i år. Faktisk troede jeg ikke helt på, at vi kom afsted. Med alle de restriktioner, særregler og begrænsninger, der ændrede sig konstant i de forskellige lande op til vores afrejse 28. Juni.

Vi havde besluttet os til at holde fast i vores plan og køre i fuld fart mod muren. Ikke noget med at gå i panik og revidere planer. Vi forventede en masse bøvl, lange køer og rigid kontrol af Coronatests og -pas ved alle grænser, hoteller og restauranter. Virkeligheden viste sig at blive helt anderledes.

Ro på!

Efter 3 uger ved rivieraen, ved Gardasøen og til slut i Berlin, så ved jeg nu ét og andet. Og her er mit råd: Ro på. Reglerne er værre på papiret end i virkeligheden.

Inden afrejse

  • Hold dig opdateret via EUs reopen website (der er også en app, men websitet er bedre)
  • Vi udfyldte og indsendte Person Locator Form’en, som Italien kræver. Print og ta’ den med.
  • Vi udfyldte og indsendte franske tro og love erklæring. Vi udfyldte begge forms og havde dem med, men vi viste dem ikke nogen stedet.
  • Download Luca-app’en til brug i Tyskland på caféer, restauranter, hoteller, museer etc. I app’en kan du desuden finde gratis teststeder.
  • Du behøver ikke købe FFP2 mundbind hjemmefra. De fås overalt i Tyskland og er meget billigere.
  • Det er også en god idé at downloade de forskellige Smittestop-apps fx Tysklands Corona Warn App, Italiens Immuni og Frankrigs TousAntiCovid, som du så aktiverer, når du er i det pågældende land. De virker som vores Smittestop app og advarer dig, hvis du har været nær en smittet. Husk at skifte over til vores egen Smittestop, når du kommer hjem.
  • Tilmeld dig Danskerlisten i det land, du befinder dig i, så får du push-meddelelser, når der kommer ændringer i rejsevejledningen.

Hvordan fungerer det med tests?

Der kræves ofte negativ test eller gyldigt Coronapas, når man krydser en grænse. Det er en regel, så det skal man selvfølgelig overholde. Det er lidt som at ha’ kørekortet med, selvom man ikke viser det til nogen.

Min mand er vaccineret, og jeg var delvis vaccineret de første 14 dage af vores ferie, og fuldt vaccineret den sidste uge. Vores søn er 11 år og ikke vaccineret.

Når det så er sagt, så kan det være umuligt at blive testet fx i visse dele af Sydfrankrig. Vi kørte rundt til flere apoteker dagen før vores afrejse til Italien, og det kunne ikke lade sig gøre. Turistinformationen trak på skuldrene – efter de havde ringet forgæves rundt til en lang række apoteker for os – og sagde undskyldende “typical French”.

Vi købte selvtests undervejs, og på den måde kan man altid tjekke op på sin status, når man ikke kan blive testet formelt. Det vigtigste er ikke at kunne fremvise et negativt testresultat men at begrænse smitten. Myndighederne kan altid henvise til et teststed, når/hvis de kræver et testresultat.

På hele vores tur på 3 uger viste vi ikke test nogen steder – hverken i Frankrig, Italien, Østrig eller Tyskland. Vi viste Coronapas 2 gange i Berlin, og det kunne vi have undgået ved at have valgt et bord udendørs. Vi blev aldrig afkrævet test på vores søn på 11 år.

FFP2 mundbind?

I Tyskland er det på papiret kun FFP2 masker, som må anvendes. Ikke de lyseblå, vi kender hjemmefra. Virkeligheden er dog en anden. I Berlin er de lyseblå mundbind langt mere udbredt, selv blandt personalet i tog/bus og politiet. Vi brugte derfor de lyseblå mundbind på vores ferie. De er langt mere behagelige i 32C varme end FFP2.

Konklusion efter 3 uger i Europa

Efter 3 uger i Europa er vi ved at være hjemme igen. Meget af det, vi frygtede omkring rigide regler og besvær, blev slet ikke til virkelighed. Jeg håber, at min beretning vil være med til at give dig ro i maven, hvis du overvejer en tur sydpå.

Når vi en dag vender tilbage til et liv med mindre Corona og færre regler, så tror jeg, at vi vil sætte pris på de åbne grænser og den lette og ukomplicerede adgang til andre EU lande, som EU står for.

Det glæder jeg mig i hvert fald til – for bekymringerne omkring restriktioner, regler, formularer, tests, gyldighed, coronapas og det løse gjorde, at jeg ikke rigtig kunne glæde mig til denne ferie. Og forventningens glæde er – om ikke den største – så i hvert fald halvdelen af en god sommerferie for mig.

Zoo Berlin

I dag var vi i Zoo Berlin. Det var meget lummert, og solen skinnede fra en diset himmel. Temperaturen lå på 29-30C. Måske ikke det optimale vejr at spadsere rundt i Zoo, men for vores knap så lille dyrenørd på snart 12 år er det et af feriens højdepunkter. Et andet plejer at være Gardaland, men det droppede vi igen i år pga. CoVid19.

Vi købte billetter online til fredag kl 12-16. Man skal ikke gå med mundbind i Zoo, da det er en udendørsforanstaltning. Ellers var jeg omkommet i dén hede.

Vi startede hos Pandaerne – de to pandaunger var meget livlige og helt vildt nuttede.

3 x Panda
Ulven kiggede forbi
Isbjørn svømmede i sit bassin

Vi kom meget tæt på dyrene denne gang. De var meget nysgerrige og aktive, så det var spændende.

Vi så endda kasuaren – den farlige fugl fra Sebastian Kleins bog om farlige dyr. Det var et kæmpehit hos vores dyrenørd, og vi stod længe og kiggede på den store løjerlige dinosauragtige fugl med de blå fjer og knold på hovedet.

Til sidst var vi voksne færdige, men dyrenørden insisterede på, at vi SKULLE se gorillaungen på 5 måneder. Det var godt, at han insisterede, for det var den mest bedårende lille skabning, der hang på sin mor og kiggede frækt ud på verden med sine sorte øjne.

Efter små 20.000 skridt i små 30 graders varme var vi møre og tog bussen hjem til hotellet. Vi holdt en kunstpause og lå med stængerne oppe, indtil vi var nødt til at sætte poterne på asfalten igen for at komme ud at spise.

Vi havde booket bord til klokken 20 på Madami blot 750 meter væk. Da vi kom ud af hotellet var det meget kraftigt regnvejr, og vi løb langs bygninger, under parasoller via arkaden i Kaufland over til Rosa Luxemburg Strasse.

Vi fik bord indendørs og skulle vise Coronapas (kun os voksne). Vi bestilte menu #2. Den har vi fået før, og den er fantastisk! Denne gang var det bedre end nogensinde.

Madami menu #2

Ikke alt var som det plejer. Der plejer at være run på. Det var fredag, og restauranten var næsten tom. Deres anden restaurant lige om hjørnet er fortsat lukket pga CoVid19. Udenfor var der ingen ledige pladser, for der kræves ikke Coronapas udendørs. Normalt er der rift om bordene inde og ude.

Junilisten

Juni måned er ren nedtælling. Nedtælling til sommerferie. Det bliver hårdt, men sådan er juni jo. Jeg har mere end fuld plade på jobbet, og det HELE skal lukkes inden 26. juni. Det er målet, og jeg når det. Derudover står måneden på ferieforberedelser og fødselsdagsfejring

  • Bestille FFP2 masker – det er de eneste masker, som er tilladt i Tyskland
  • Fejre vores søns 12 års fødselsdag med familien
  • Bestille og betale de sidste overnatninger på ferien
  • Sidste stik 26. Juni og afsted på sommerferie 27. Juni
  • Forberede ferien i Sydfrankrig; hvad skal vi se og opleve? Har du tips, så fyr dem af i kommentarerne ❤
  • Betale det sidste af ferien i Frankrig. Voucheren fra sidste års aflyste ferie i Frankrig dækker det meste
  • Hvis det bliver solskin, så vil jeg nyde det
  • Jeg vil passe mit løbeprogram
  • Bestille den lyserøde glimmerblazer hjem fra Next, som jeg længe har luret på
  • Bestille Kiko Skin Trainer hjem, så min make up ikke smatter ud i den sommerhede, jeg planlægger at bevæge mig ud i
  • Måske smide mundbindet
  • Fejre midsommer og krydse fingre for mere sol i juni end i maj

U5 åbnede i dag i Berlin

Efter 10 år åbnede U5 endelig i Berlin i dag, og man kan nu hoppe på U-Bahn ved Alex og køre under jorden og under Museumsinsel til Brandenburger Tor 🥳 Det glæder jeg mig til at prøve!

Det er så skørt, og så typisk Berlin, at man ikke kan vende ryggen til i 5 minutter, så sker der noget nyt et eller andet sted. Nu er lufthavnen færdig, U5 kører – og slottet er også færdigt, men indvies først næste år. Jeg håber, at vores yndlingssteder stadig er der, når Coronaen slipper taget i Berlin, og alt åbner op. Jeg håber virkelig, men jeg ved også, at det er en hård tid nu, og mange steder vil ikke overleve . Jeg krydser fingre for dig, Berlin ❤

Læs mere om U5.

Ny lufthavn i Berlin – omsider!

13 år efter den planlagte åbningsdato åbner den nye lufthavn i Berlin for alvor på søndag. I går begyndte togene at køre, og stationen under lufthavnen blev indviet. Rent faktisk har togene kørt i årevis for at sikre udskiftning af luften i de lange øde jernbanetunneller.

Det var også i går, at SXF blev til BER – navneændringen fra Schönefeld til BER Berlin er i effekt med vinterflyveplanen. På lørdag lander 2 fly parallelt – et Lufthansa og et easyjet.

Fra 1. November er lufthavnen så i almindelig drift, og forhåbentlig sker det uden problemer.

8. November letter de sidste fly fra Tegel, og den gamle lufthavn takker af efter 72 begivenhedsrige år. Tegel blev bygget på bare 90 dage for at kunne effektuere Luftbroen, da Sovjet prøvede at blokere Vest-Berlin.

Det er et paradoks, at lufthavnen åbner nu, hvor Coronaen har Berlin allerhårdest i sit greb. Jeg glæder mig til, at verden igen åbner op, så vi kan hente vores kuffert ved bagagebåndet i BER og begive os ud på nye eventyr i skønne Berlin ❤

I virkeligheden er det jo sådan, at vi altid har en kuffert stående i Berlin, som Marlene Dietrich sang.

Ich hab noch einen Koffer in Berlin

Deswegen muß ich da nächstens wieder hin

Die Seligkeiten vergangener Zeiten

Sie sind alle immer noch in diesem kleinen Koffer drin

Marlene Dietrich

Julen er aflyst 😢

Vi vidste jo godt, at det bærer den vej, men jeg bliver alligevel helt vildt ked af det, når jeg læser, at julemarkedet på Gendarmenmarkt nu er aflyst. For mig er det julemarked selve essensen af julestemning. Men jeg ved godt, at det ser usandsynligt ud, at vi i år kommer til at fejre nytår i Berlin, som vi har drømt om i et helt år.

Vi plejer at købe 1 styk ‘årets julepynt’ hos Käthe Wohlfahrt, drikke Glühwein, spise grillpølser og Baumkuchen .. Det gør mig virkelig ked af det 😢

Kan nogen genstarte 2020?!

Julen er aflyst
Hvilken skulle jeg vælge, hvis jeg nu kunne komme til Berlin?
Vi har altid en kuffert stående i Berlin ❤

Plan D: Turen går til Jylland – og vi GLÆDER os ❤️

Efterårsferien er lige om hjørnet, og alle vores ferieplaner er igen oppe i luften.

Turen går til Prag, Berlin, Stockholm, Jylland!

Vi har afbestilt Prag for længst pga stigende smittetryk, men Berlin er jo altid en god ide, så vi bestilte en forlænget weekend i Berlin. Kort efter lukkede tyskerne ned for danskere fra region Hovedstaden. Og nu stiger smitten i Berlin. Så overvejede vi Stockholm, for det virkede som det sikre kort – indtil i mandags. Nu tænker vi Jylland?

I aftes afbestilte vi så Berlin i næste uge. Bum. I stedet bookede vi to kroophold i Jylland i slutningen af næste uge. Det bliver SÅ godt og hyggeligt!

Vi skal bo på Hovborg Kro – vi har spist der mange gange, når vi har været i Legoland. Der er så hyggeligt, hjemligt og maden er som min mors, mormors og farmors; god, hjertelig og rigelig.

Vi skal også overnatte på Agerskov Kro, hvor min svigerfamilie har en lang historik. Det glæder jeg mig til at opleve og dele med vores søn. Han er noget nedbøjet over, at Berlin er aflyst – og Stockholm, for der var pool på hotellet! Men det her bliver godt, er jeg sikker på!

Efterårsferien nærmer sig

Hjemme hos os er vi mørnede i betrækket som gamle havestole. Vi trænger til ferie. Det er som om weekenderne ikke er lange nok for os lige nu. Søndag er vi for alvor weekendklar. Vi trænger til at rejse væk og være os selv uden oprydning, rengøring, tøjvask, myrer på køkkenbordet, madlavning, madpakker og praktik.

Vi har jo stadig booket en forlænget efterårsweekend i Berlin næste onsdag, men det ser lidt sort ud lige nu. Vi overvejer Stockholm i stedet, og i går købte vi en lille guidebog til Stockholm.

Smukke efterårs-Stockholm .. det er altid godt! Det ville være så fint med en hösthelg i Sthlm og måske en brunch i Djurgårdsbrunnen .. og nyde udsigten fra Mosebacketerrassen …

Nåja, dén plan kuldsejler nok ret hurtigt, for det forlød i dag, at der nu også er stigende smittetal i Stockholm …

Overblik over skrinlagte, nuværende og fremtidige efterårsferieplaner 2020:

  1. Prag – aflyst pga høje smittetal
  2. Berlin – afventer faldende smittetal i hovedstadsregionen lidt endnu ..
  3. Stockholm er en fin plan C, men nu truet af stigende smittetal
  4. Jylland ?!??
Gamla Stan
Berlin

Subject to change

Det eneste, der virker på coronavanviddet, er tid. Bunken med Coronadage tæller nu mere end et 1/2 år. Ved at vende et kalenderblad ad gangen, ta’ en dag ad gangen og bare lade dagene passere, så bliver det en smule mere spiseligt.

Jeg er ikke fan af det planløse liv, hvor vi ikke ved, om vi kan fortsætte med vores hverdag uden alt for mange restriktioner. Vores søns 11-års fødselsdag, aflyst. Familiefødselsdag i lørdags, aflyst. Arrangement med tidligere kolleger, aflyst. Møder på job, aflyst/udskudt. Koncerter udskudt. Rejser, som vi dårligt tør booke. Alle planer er ‘subject to change‘ – altså foreløbige aftaler, hvoraf hovedparten ikke bliver til noget, hvis man dømmer ud fra eftermiddagens pressemøde.

Det, vi har sværest ved, er, at alle vores drømme og planer om rejser er sat på stand-by. Vi kan ikke planlægge. Vi venter bare på, at tiden går, og tingene bliver bedre. Min mand bookede en forlænget weekend i Prag i oktober, for tallene så fine ud i Tjekkiet. Bemærk, datid, for så eksploderede smitten, og nu er Tjekkiet på UMs sorte liste.

Jeg langer ikke ud efter nogen, jeg er bare sur på Corona. Gi’ mig mit liv tilbage!

På den anden side af Corona, så vil jeg

  • Rejse mere
  • Samle oplevelser
  • Gå til koncerter
  • Fejre alle de runde fødselsdage i min vennekreds
  • Gi’ hånden til alle, jeg møder – på morfarmåden med begge hænder
  • Kramme alle, jeg kender og også dem, jeg kun kender lidt, til de er blå i ansigterne
Photo by Caio on Pexels.com