Første stik: Verden er i farver igen!

Jeg fik min første vaccine i aften. SÅ vildt! Omsider! Endelig! At Long last! Jeg havde sommerfugle i maven, og det var nærmest surreelt at stå der i køen og vente på min tur. Kom nu, kom nu, kom NU!!

Det var så fin en oplevelse – ja, måske nærmest lidt kedelig. Vaccination på samlebånd – ja, så har jeg oplevet det med! Heldigvis havde jeg en veninde med, og det var så fedt at kramme hende bagefter!

Min tid lå midt i Melodi Grand Prix, og det så vi sammen med gode venner. Midt i det hele brød vi op og kørte til vaccination, hvorefter vi kørte tilbage og hyggede os til ud på de små timer. Den bedste aften siden i torsdag 😀

NU er der lys for enden af tunnelen!

Vaccination Walk

Verden er i farver (igen)

I går var vi til den første koncert i noget, der føles som årevis. Jeg har længtes efter denne dag. Følelsen af frihed, høre god musik i venners lag, slå håret ud og bare lytte. I går var det Lis Sørensen, og det var den bedste koncert. Tænk, at noget så simpelt som at gå ud og gå til koncert rører mig til tårer.

Livet kom
Og tog mig tilbage igen
Aldrig vil jeg glemme
Havets blå
Verden er i farver nu

– Lis Sørensen

Ja, verden var pludselig i farver igen. Mens vi sad og ventede, tjekkede jeg lige ind på vacciner.dk – og endelig ENDELIG kunne jeg bestille tid. Jeg var ved at tabe telefonen og råbte op til min ven fra samme årgang (72) “bestil tid – bestil tid – det er os nu”, mens jeg febrilsk bladrede ned over datoerne.

22. maj var den tidligste tid. Der var kun 3 ledige tider. Jeg klikkede klikkede på en tid, som forsvandt, og så forsvandt nr 2 også, og jeg hamrede min fede finger ned på nr 3 tid og fik den! Det er i overmorgen!

Med 2. tid samme dag som vores ferie starter. Det ku’ være mere optimalt, men det kunne også være meget værre. I samme øjeblik gik Lis Sørensen på scenen og gav et brag af en koncert. Og pludselig PLUDSELIG var verden i farver igen!

Med vaccinen ryster vi os fri af Coronaens svøbe, og vi kan gå til koncerter og rejser og kramme og drikke vin med gode venner.

Tæt på ækvator

Langt væk fra månen

Tæt tæt på solen

Sidder vi nu

Og glor på pelikaner

Døde vulkaner

Og ved vi lever lige nu og her

– Lis Sørensen

Det sjove er, at jeg ikke var den store Lis Sørensen fan. Altså, jeg kender hendes sange, kan synge med på de fleste, og de er del af mit soundtrack. Men jeg blev fan af hende dér på Halvandet. Hun synger så godt, hun giver sig selv, og hendes tekster rammer mig.

Hun sang sin nye sang “Isbjerg” om klimaforandringerne, hold nu kæft en smuk sang, og hun sang den med en intensitet, så jeg fik gåsehud.

Hun fortalte om, når de kørte på ferie i 70erne ved havet. Bilen var fyldt hunde, kaniner, pakkenelliker og hende og hendes bror på bagsædet. Bilen var fyldt med røg, og når de dristede sig til at åbne et vindue, blev de bedt om at lukke det, for ellers fik mor træk. Træk var noget af det farligste, man vidste i 70’erne. Det var meget vigtigt at undgå træk, meget farligere end røg 😅 Det er fuldstændig som jeg kender det fra bagsædet i mine forældres bil.

En lille løbetur senere

Øj, jeg var morgenmuggen tidligere. Det er jeg inderst inde stadig, men nu løb jeg 2×1 minut og gik 28 minutter ude i det solbeskinnede lysegrønne forår. Det gav lidt mere humør. Løb er altid en god idé, når hjernen nedsmelter.

Det er hårdt. Jeg er stadig i gang med løbeprogrammets uge 1, hvor jeg skal løbe 2×1 minut. Efter 1 minuts løb må jeg stoppe, jeg hoster af anstrengelse, hiver efter vejret og må have hovedet nedad. Det er så hårdt.

Uge 1 er den hårdeste uge i hele programmet. Jeg har gentaget uge 1 i en måneds tid nu. Nu går jeg snart videre til uge 2. På ugens sidste dag (søndag) skal jeg løbe 2 minutter nonstop. En Marathon for mig, og jeg ved, at det er min vilje, der skal trække mig igennem. Det bliver med blodsmag i munden, lunger der næsten hostes ud og et hamrende hjerte. Men jeg ved, at jeg kan 🤘

I næste uge går jeg videre til uge 2 efter en måneds tilvænning på uge 1. Man skal gå langsomt frem, når man er ældre, overvægtig og har en historik med overbelastningsskader. Det her skal fungere.

Rømø i maj

Efter en skøn morgenmad satte vi kursen mod Rømø. Fra Agerskov er der kun 1/2 times kørsel, så det var en kort køretur gennem et landskab, der blev mere og mere fladt.

Vi kørte over dæmningen til Rømø og gjorde holdt ved en p-plads cirka midtvejs. Det var lavvande, og fugle med lange tynde buede næb og lange spøjse helt tynde ben pilkede rundt og stab deres næb ned i det våde sand. Der lå østersskaller langs stranden. Vi kunne se mange kilometer væk til begge sider – det var helt fladt og åbent.

Vi stoppede ved Tønnisgaard, som er et naturcenter, som huser en udstilling om Vadehavet, skov, marsk, mose, hvalfangst. Men der var lukket, for St. Bededagsferien er åbenbart udenfor sæsonen. Vi hilste på deres to godmodige heste og så det store hvalkranie, der ligger udenfor. Kommer du imidlertid i sæsonen, så er Tønnisgaard omdrejningspunkt for en masse spændende aktiviteter!

Derefter kørte vi videre mod syd og kom til Sct. Clemens Kirke. Kirken stammer fra 1200-tallet og er en fin hvid kirke uden de klassiske ‘takker’ på tårnet. På kirkegården ved kirken opdagede vi, at engelske og tyske soldater fra 2. verdenskrig ligger begravet side om side. Kirken ligger smukt på en lynghede, og en ganske kort gåtur derfra ligger den smukkeste gamle brandstation, som stadig er i brug.

Fra brandstationen fortsatte vi til Rømø bageri og Pandekagehuset

Hos Rømø bageren købte vi kammerjunker, biscotti og vaniljekranse. De så så lækre ud, men var faktisk ikke særlig gode. Kammerjunkerne er helt bløde og kan ikke smuldres i koldskålen (de smager til gengæld godt), biscottiene var gummiagtige og bløde – og vaniljekransene smagte ikke rigtig af noget.

Vi købte et glas honning hos Erling Atzen til bedstefar og fortsatte til Havnebyen, hvor vi stoppede hos Pandekagehuset. Det kan jeg klart anbefale. Knægten fik en frisklavet pandekage, og vi delte en flok churros. Jeg fik en lækker Macchiato til.

Spanskrør
Pandekage med kanel og jordbærmarmelade

Jeg købte et par helt sorte Sslomonsko i en sportsoutlet på hovedgaden i Havnebyen. Der var nogle hyggelige butikker. Det er ikke det kønneste bymiljø, men alligevel meget hyggeligt.

Vi fortsatte videre ud til Sønderstranden …

Maj-listen

Vi startede maj med en mini-kroferie i Agerskov, hvor vi tilbragte 2 nætter og et par dage i skønne Sønderjylland. Mere om det!

Her er listen over nogle af de ting, vi skal i løbet af maj:

  • På udflugt til Rømø, Vadehavet og Møgeltønder
  • Spille ludo og Uno, læse De 5 og lave foto-årbog
  • Sove længe
  • Spise god mad
  • Spise rugbrødslagkage
  • Træne ankler – genstarte træningsprogrammet
  • Holde fast i at løbe et par minutter et par gange om ugen
  • Få en vaccine og indtil da (prøve at) tøjle min galopperende vaccinemisundelse 🧑‍🎤💉
  • Læse “Hvis vi ikke taler om det” og møde Leonora Christina Skov i den lokale boghandel
  • Læse “Kapløbet om vaccinen
  • Fastlægge de sidste detaljer i sommerferien og krydse fingre for EU Coronapasset
Tidevand på vej ind på Rømø

Op på hesten igen 🐴

Disclaimer: Langt whiner-indlæg om tidlig overgangsalder.. Når jeg sover og spiser godt, har jeg altid haft masser af overskud – og når jeg i perioder ikke forkæler mig selv med sund mad og rigelig søvn, så har jeg altid kunnet performe alligevel. Jeg har altid kunnet knokle mange timer om dagen, men nu er det som om jeg har ramt en mur.

30% af mit liv er minusdage

Grænsen for min formåen har flyttet sig. Det er som om min krop sætter ud. Jeg løber tør for energi, uanset om jeg sover 7-8-9 timer. Jeg orker ingenting, og når min cyklus kun er på 24 dage, så er det kun 17 dage hver måned, hvor jeg rent faktisk er rimelig velfungerende. Dvs. 30% af tiden er minusdage for mig. Det er altså meget!

Efter mange år hvor jeg intet har mærket til min menstruation, så er jeg nu begyndt at få kraftige smerter og migræne under menstruationen. Jeg har svært ved at sove og svært ved at fungere normalt. Jeg er overfølsom og pirrelig et par dage op til, hvor jeg er parat til at opgive alt. Og jeg mener: A L T. Min selvtillid styrtdykker, og jeg er parat til at råbe P I K og skride fra det hele. Men et par dage efter er alt ok igen. Psykisk, i hvert fald.

Psykisk er jeg begyndt at frygte de 30% – den uges tid, som jeg kan rive ud af kalenderen. Jeg er begyndt at planlægge efter det. Så få vigtige møder som muligt, helst ingen aftaler, for jeg ved ikke, om jeg kan, og jeg vil ikke presse mig selv. Jeg kan som regel godt – med Panodil og Ipren i max dosis, så går det lige. Sådan har det ikke været før. Det er tiltagende, og det er ikke særlig fedt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op.

Oveni det ligger hele Corona’en ovenikøbet og stjæler energi, fordi alt det gode og sjove (fx ferier, fødselsdage og oplevelser) er suget ud af livet.

Ondt over det hele

Jeg har ondt i fødder, hofter, ryg og mellem skulderbladene. Jeg har fået skader pga løb, og det mærker jeg i det øjeblik, jeg sætter fødderne på gulvet om morgenen – AV! Dertil de kraftige menstruationssmerter (3 dage hver måned) og migræne (1-3 dage pr måned). Jeg er gået fra ikke at have ondt til altid at have ondt et eller andet sted.

Forleden var det min højre skinnebensknogle, der gjorde sindssygt ondt og holdt mig vågen den halve nat. Det er gået væk igen, men hvad gik det ud på? Jeg har også restless legs, men magnesium hver dag holder det rimeligt nede.

Stolt?

Jeg ikke særlig stolt af mig selv længere. Det er som om jeg har mistet kontrollen over min krop. Jeg kan ikke længere genkende den og dens signaler. Jeg kan ikke identificere mig med, at det altid gør ondt et eller andet sted. At der er så meget, jeg ikke kan. Så til hverdag ignorerer jeg det. Når det er slemt dæmper jeg det med ipren og panodil.

Jeg er blevet det, jeg svor, at jeg ikke ville. En begrænset svag whining bitch.

Udsigt til overgangsalder ?

Meget af ovenstående skyldes sikkert, at min krop er under ombygning. Jeg er 49. Der er overgang forude. Den største ombygning siden puberteten, tænker jeg. Jeg er total udmattet, træt af at have ondt og godt på vej til at blive seriøst overvægtig.

Min krop tåler ikke det samme som tidligere, og det vækker en enorm vrede i mig. Hvis det ikke var, fordi jeg er udmattet, så ville jeg bide tænderne sammen, træne hårdt, løbe mere, spise mindre og kæmpe mig ud af det. Men jeg kan simpelthen ikke. Jeg orker det ikke.

Sick and tired of being sick and tired

Det er lidt som om, at mit liv er gået i stå. Jeg er træt af at ligge på sofaen og falde i søvn inden 21. Jeg er træt af at have ondt, være i underskud, i dårligt humør og i dårlig form. Det er så langt fra mig som person og slet ikke sådan jeg havde forestillet mig mit liv. Hvad hvis det kun bliver værre herfra?

Det er sådan, det skal være

Jeg vil have et aktivt liv. Jeg vil være i stand til at gå 10.000 skridt om dagen, jeg vil have mere overskud og slippe for at have ondt. Det synes jeg egentlig ikke er ambitiøst, men som jeg har det er det MEGET ambitiøst.

Hvad gør jeg?

  • Jeg fortsætter med at træne mine ankler, så jeg kan gå 10.000 skridt uden at få ondt
  • Jeg fortsætter med løbeprogrammet for ældre og overvægtige på laveste blus (jeg løber pt 2 minutter 3 gange om ugen – yay)
  • Jeg spiser sundt det meste af tiden og forsøger at få min nattesøvn
  • Håber på, at det bliver bedre ..

April listen

I april vil jeg glemme rent, at det var vinter ..

  • Nyde de sidste dage af påsken
  • Krydse fingre for forår og nul april-sne
  • Finde overskud til at løbe 2 gange om ugen x2 minutter
  • Droppe vinterfrakken og finde et sted i solen
  • Læse Marie Brixtoftes ‘Kun når det regner’ – den er hård og virkelig rørende
  • Gå ture – nå 10.000 skridt måske 3 dage om ugen
  • Spise stenbiderrogn
  • Svaske gulv med vores nye Combowasher, der både støvsuger og vasker ( = svasker!) på én gang. Den er genial!
  • Gulvsvaskeren larmer, men den bagatel klarer mine nye grønne AirPods Max med noise reduction
  • 12 års bryllupsdag – T O L V! Det kan vi forhåbentlig fejre med en middag. Måske udendørs, man ved jo aldrig med de restriktioner ?!
  • Mit drømmescenarie er middag på Rørvig Kro – præcis som for 12 år siden – og noget med rabarber 💞
  • Nyde de 60% af måneden, hvor jeg er rimelig normaltfungerende – uden menstruationssmerter, PMS og migræne. De sidste 30% af tiden skal bare overstås. Overgangsalder stinker.
  • Har jeg nævnt, at sne og frost IKKE står på listen?

Hænger i bremsen

Jeg er træt for tiden. Rigtig træt. Corona fylder mit hoved, reducerer min båndbredde og ødelægger mine drømme. Uden drømme mister vi fremtiden. Det er kritisk.

Jeg synes, at tingene driller. Mest på job. Småting. Jeg gør mit bedste, men er jo ikke den bedste. Jeg er stadig ny i job, er ved at lære, og det er spændende, udfordrende og sjovt. Og svært.

Mine forventninger til mig selv er høje. Jeg kunne alt i mit gamle job, havde masser af erfaring og havde prøvet det meste.

Nu er jeg 49 år. For et år siden valgte jeg at starte forfra. Uheldigvis var det et nanosekund, inden CoVid19 ramte os. En helt ny situation, en kæmpe opbremsning, nyt job og en ny karrierevej.

Jeg skiftede fra marketing til rekruttering 11 dage før nedluk. Det er hårdt, spændende, frustrerende og fantastisk. Men mest hårdt lige nu. For min selvtillid.

Denne uge har ikke været den bedste, og jeg tvivler på mig selv. Kan jeg overhovedet noget? Jeg har brug for at gå i hi og slikke mine sår. Som jeg så selv kradser i, fordi jeg ikke har tålmodighed med mig selv. Jeg vil kunne min metier NU. Ikke om 5-10 sager eller om 1 år, men NU.

Hvor længe gik der, før jeg havde fod på marketing? 20 år? 25? Og der var stadig nye ting, der dukkede op. Så er det jo naivt at tro, at jeg kan rekruttering på 9 måneder. Ro på!

Fredag morgen

Vågnede op i morges med et rødt sviende øje, der løb i vand. Ethvert forsøg på at se bare nogenlunde frisk ud mislykkede fuldstændigt.

Jeg ringede til lægen og fik en tid 11:45. Fint, det er noteret. Jeg har egentlig ikke tid, men det er midt i frokosten. Lægen ringede klokken 11 og spurgte, hvor jeg blev af. Jeg trampede hårdere i pedalerne for at komme hurtigere frem.

Lægen kiggede på mit øje. Hun sagde ikke noget, kiggede igen og sagde ‘lige et øjeblik, jeg skal lige tale med en kollega’. Hun var væk i 5 minutter, hvor jeg overvejede hvad hulen hun mon havde fået øje på.

Hun kom tilbage og fortalte mig, at det formentlig er en rift på hornhinden. Jeg fik øjendråber, som jeg skal dryppe med 4x om dagen.

Jeg gik på apoteket, og så opdagede jeg, HVOR sindssygt belastende kombinationen af briller og mundbind er.

Endelig weekend!

Sidst på dagen var det endelig weekend. Jeg orker intet. Jeg er fladmast og glæder mig til at lande i sofaen og se de sidste afsnit af The Innocense Files. Superinteressant, uhyggeligt og skræmmende indblik i en del af det amerikanske samfund, man ikke ofte ser. Samfundets blinde øje.

PISkeferie .. ?

Det her indlæg har taget mig lidt tid at skrive, for det er surt at konstatere, at vi som familie har spildt optjente feriedage og 7.300 kroner på en påskeferie, der går over i historien som vores værste ferie.

Vi skulle have sparet pengene og være blevet hjemme. Det er den korte version. Det stod helt klart, da vi kørte hjem i snestormen i påskemandag. Og det værste er, at hvis vi havde taget os tid til at overveje det forinden, så ville vi have kunnet tænke os frem til, at det ville blive sådan. Men vi glædede os og vores forventninger var helt oppe.

Coronanedlukningen gør, at alt det med oplevelser er begrænset. Det var et vilkår, men ikke et vilkår vi for alvor havde tænkt konsekvenserne igennem af, inden vi tog afsted. Vi bookede sommerhuset, før restriktionerne blev forlænget, dengang det så lysere ud. Men så blev restriktionerne forlænget, og man kan ikke afbestille et sommerhus. Javist, vi fangede krabber, gik ture, løb ture, spillede minigolf, Uno og Olsen, og vi besøgte nogle jættestuer. Fint nok. Alle andre oplevelser var lukket ned.

Normalt spiser vi ofte ude på vores ferier, men det var lukket ned – og det vidste vi godt i forvejen. Jeg ved simpelthen ikke, hvad vi havde forestillet os. Vi hentede take away burgers i en termoboks en enkelt gang. Vi hentede også noget afkølet persisk mad, som sikkert havde smagt godt, mens det var frisklavet. Det var da udmærket. Vi var ved at græde af glæde over at kunne få en virkelig god flat white på Odden.

Udlejningssommerhus med indbyggede overraskelser

Så er der det med udlejningssommerhuse .. der er altid nogle indbyggede overraskelser. Jeg forventer, at der i et sommerhus, der udlejes i starten af lunefulde april, er både varme, mobildækning og internet – præcis som jeg forventer koldt og varmt vand og et tag over hovedet. Det er the basics. Hygiejnefaktor.

Hygge som i gamle dage – uden internet og mobildækning

Vi kunne ikke streame nogen form for film, vi kunne ikke læse nyheder på mobilen og knap nok tale i telefon, så ringe var forbindelsen til omverden. Internettet virkede ikke inde i huset, men var noget bedre i annekset. Det betød, at vores søn var der, hvor internettet var. Nemlig i det andet hus.

Jeg prøvede ihærdigt at lave den fotobog, som vi havde planlagt at færdiggøre i påsken, men svartiderne var så lange på nettet, at jeg tilsidst blev edderspændt hidsig. Min mand opgav alt digitalt og kastede sig over sine bøger. Vi havde forestillet os, at vi i det mindste var sammen i det samme sommerhus.

Men så kan vi jo altid hygge os sammen over en god film

Vi havde faktisk plan B klar, i tilfælde af svigtende internet, for vi havde planlagt at hygge os sammen med et par film, så vi havde go’e gammeldaws DVD’er med. Der stod nemlig i beskrivelsen, at der var DVD i huset. Det var der bare ikke. DVD afspilleren var boret ind i væggen i annekset, så vi ikke kunne flytte den ind i huset. Så dér røg vores planer om at hygge os sammen om en god film. Jeg magtede ikke at sidde i et iskoldt anneks under et bjerg kolde dyner i en kold seng, for .. nej, der var ingen sofa der foran DVD’en.

Og så er det jo altid dejligt med frisk luft og en gåtur ved havet

Lunefuldt og drilsk Aprilvejr er jo noget, man burde ta’ med i sine planer. Men ikke os. Påskeferien startede jo så fint med sol og forårsvarme, men i løbet af ugen ændrede vejret sig fra dejlige +17C og solskin til isnende -2C og snestorm.

De fleste dage blæste en iskold kuling ind fra havet, og det var simpelthen SÅ koldt at gå langs stranden. De ture vi gik, var iskolde og blev kortere end normalt. Det var på ingen måde vejr til at opholde sig længe udendørs, udover den første dag, hvor det til gengæld var fantastisk at sidde i solen i en solkrog og nyde varmen.

Efter en kold gåtur kan vi hygge os i et varmt sommerhus

Varmepumpen kunne slet ikke varme huset op. Der var fodkoldt i stuen, selvom der 25C om kinderne. Vi kunne ikke have varmepumpen tændt om natten, fordi den fik husets vægge til at brumme som en fiskekutter. Der var hverken en hyggelig brændeovn eller en effektiv radiator i stuen. Der var bare k-k-koldt! Har jeg i øvrigt nævnt, at huset var udstyret med sommerdyner?

Heldigvis sover man godt med al den friske luft

Det bliver et nej herfra. Min søvnkvalitet lå mellem 65 og 75%. Normalt mellem 85-98%. Varmepumpen lød som en fiskekutter i væggen lige bag min hovedpude, hver gang den gik i gang. Og nogen (spøgefugle) har sat en alarm i husets termometer til at ringe klokken 00:55 hver nat.

En nat vågnede jeg ved, at nogen/noget skrabede kraftigt på hushjørnet. Formentlig den råbuk, der intensivt stangede løs på havens træer og buske for at skrælle huden af sit nye gevir. Hyggeligt, men det var godt, at jeg ikke havde et gevær den nat klokken 3.

Efter en god nats søvn er det godt med godt morgenbrød

Godt morgenbrød er en absolut mangelvare i den landsdel. Der er begrænset adgang til forskellige former for kernefri bakeoff-løsninger fra diverse supermarkeder. Det kræver, at man er på pletten inden 8.

Vi måtte forhåndsbestille (og betale) til hele ferien for at sikre os morgenbrød. Bageren i Svinninge er en gammeldags bager, og det udvalg, der blev transporteret til Odden, var de mest klassiske kernefri og (efter min mening) kedelige varianter.

Hvorfor bestilte I ikke varer på Nemlig?

Normalt er det hyggeligt at handle i de lokale butikker, men al hyggen var som støvsuget bort af ekstrem Coronafrygt dyppet i et tykt lag indestængt frustration over alle de andre. Lange køer på gågaden, kø udenfor Netto, varemangel og tomme hylder, samt vrede medborgere.

“Hvorfor bestilte I ikke varer på Nemlig?” spurgte min veninde i telefonen efter ferien. Det har jeg faktisk ikke noget godt svar på. Dårlig forberedelse. Og det opsummerer vist meget godt, hvorfor vores påskeferie ikke blev, som vi forventede.

Påske i Odsherred

Nu nærmer tiden sig .. det er sommertid, det er påske, og vi skal i sommerhus om få dage.

Det bliver en anderledes påske end normalt, men det er ok for nu. Fokus er på stille dage, hygge, ture langs stranden og god mad.

Nå, men det betyder jo også, at vi er ved at lave en liste over det, vi skal:

  • hente smørrebrød hos Ostebørsen i Nykøbing Sj. Det er verdensklasse, smurt med kærlighed ❤️
  • til Haveje og have saltkaramel-is og måske en burger 🍔
  • besøge Rørvig Streetfood og have is fra Is A Bella 🍨🍧 og se på noget mad 🍲
  • hente persisk frokost fra Havnebyens Kaffebar
  • hente grønt og forårsruller på Birkemosegaard
  • nyde lokale sager fra Lokalkompagniet
  • skulle der være plads til mere, så skal vi sætte punktum med en Rørvig Dessert 😅 🥮
  • hente fisk både hos Rørvig Fisk og hos fiskehandleren på Odden 🐟 Begge er fænomenale til fisk – men skal jeg fremhæve noget, så er det den varmrøgede laks fra Rørvig 🥰
  • på Café Maarbjergaard, fordi deres salater ser fantastiske ud 🌱🥗
  • ha’ en Rørvigburger på hjemvejen
  • kigge lidt rundt i Geopark Odsherred – vi skal forbi et par jættestuer.
  • en tur til Lumsås; dels er udsigten, møllen og stranden fin. Jeg har tilbragt flere påskeferier i Lumsis hos mine forældres gode venner fra Holland.
  • det var i Lumsås missilet landede. Det glemmer jeg aldrig; synet af det smadrede hus og de flænsede træer. Vores venners hus var ok, men en platte var faldet ned fra væggen! Hvis du ikke har set miniserien om missilet, så se den her.
  • gå ture langs havet og nyde forårssolen i ansigtet
  • pynte op til påske med påsketræ og det hele
  • have besøg af gode venner, og vi skal besøge min far
  • sidde udenfor og drikke varme drikke i en lun solstribe (de lover 17C i hvert fald én dag)
  • lave vores fotobog for 2020 færdig.
  • prøve og se, om jeg kan løbe 2×1 minut 3 gange i feriens løb og se, hvad kroppen siger til det
  • se Star Wars sammen, og vi skal spille Uno og Ludo og Olsen og ellers bare råhygge os sammen i sommerhuset – det er i virkeligheden det primære ❤

Sommerhuset har vi lejet gennem Feriepartner Odsherred. Det er dem, vi altid vender tilbage til, fordi servicen er bedst hver gang, og huset svarer til billederne. Nøglen er i huset, når vi kommer, så vi skal ikke køre en omvej for at hente/aflevere nøglen. Kæmpestort plus.

Ny CoVirkelighed dag 89 – status på Coronakiloene

I morgen vender jeg for alvor tilbage til hverdagen efter 89 dage med selvisolering, hjemmeskole, påskeferie, hjemmearbejde, løb, lange gåture i naturen, online kurser og onlinemøder. Det skal blive godt at få gang i en rigtig hverdag igen og få nogle inputs udefra.

Omvendt er det også svært. Når man går så længe hjemme, så mister man (jeg!) nogle social skills, tror jeg. Jeg er nervøs for at komme tilbage til hverdagen. Nervøs? Wtf? I går farvede jeg hår, og her til formiddag var jeg til frisøren og fik klippet ca. 10 cm fuglerede ud af mit hår. Det pyntede at komme af med Coronafrisuren! Jeg er klar, hverdag!

Farvel til Coronakiloene

Jeg har tabt mig 5,7 kilo i løbet af Corona timeout’en. Jeg startede med at tage 3,7 kilo på, og så vejede jeg 93,7 kilo. Så meget har jeg aldrig vejet før, så for mig var det simpelthen et wakeup-call.

Det har været en virkelig sej kamp at tabe de 5,7 kilo. Jeg har gået lange ture – cirka 10 km på alle hverdage og 10.000 skridt lør/søndag. Jeg løber 3x om ugen – nu løber jeg cirka 3 km hver gang. Jeg spiser Nupo til frokost til hverdag, når jeg er alene hjemme. Ærter er min favoritsnack, alt andet prøver jeg at holde på et minimum. Jeg tager lidt på hver weekend takket være morgenboller og rigtig frokost. De fleste uger når jeg at tabe det igen før næste weekend. Det er dog det samme kilo, jeg har kæmpet med i et par uger nu. Det mellem 89 og 88. Det vil ikke rigtig af…

Jeg ved ærligt talt ikke, om jeg kan holde vægten, når jeg begynder at arbejde igen. Jeg vil jo gerne tabe mig 8-10 kilo endnu, men jeg er lidt mismodig omkring det projekt. Jeg mærker tydeligt, at overgangsalderen er rundt om hjørnet (eller er den her?), og min forbrænding er braget fuldstændig i gulvet. Det, jeg har gjort tidligere, virker ikke længere for mig – nemlig at sænke kalorieindtaget og skrue op for motionen. Så .. ja, det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal stille op med ?

Pinsesolen danser ☀️

Pinsen var jo helt fantastisk! Og når pinsesolen danser og temperaturen sniger sig opad, så er der ikke noget dejligere end Danmark. Der er få ting, der er så fantastisk som en sommerdag i Danmark.

Når man bor i lejlighed er det noget med at lægge en plan for at komme ud. Når andre går ud i haven og hygger sig, så er vi nødt til at ta’ på tur. Solen dukker først op på altanen efter frokost. At bo i lejlighed kræver mere planlægning end bare at dalre ud i haven. Sådan er det bare.

Pinsemandag havde vi planlagt at spise brunch i Nærum og derfra køre videre til Rørvig for at besøge min far og dase på hans terrasse, hænge ud på havnen i solen og fange krabber, samt slutte af med en Rørvigburger, før vi kører hjem sidst på dagen.

Vi vågnede heldigvis i god tid, og jeg løb en tur med knægten. Pyyha, jeg havde regnet med, at det var køligt fra morgenstunden, men nænej, mit hoved føltes som om det opsamlede al varmen og hævede op til dobbelt størrelse. Jeg pustede og stønnede, men det gik faktisk supergodt. Jeg fik løbet 26 minutter non stop, og vi endte op ved Jægerhuset ved Furesøen og nød udsigten i et nanosekund, før vi blev hovedmåltid for en folk sultne myg og flygtede ud i solen.

Da vi kom tilbage snuppede jeg et bad og mit hoved føltes som om det fik sin normale størrelse igen. Vi pakkede vores ting og satte kursen mod Le Deux i Nærum, hvor vi sad i deres skønne gårdhave. Det var fuldstændig som at være sydpå. Det var så fint; menukortet bestod af forskellige småretter, så man selv kunne vælge. Jeg var i humør til flat white, avocado med koriander og sesam, samt veggie-deller med chilihummus. Vi delte en frugtkurv og en brødkurv. Det var supergodt, og vi blev dejligt mætte. Det er dejligt svært at bevare pessimismen med god mad i maven og sol i ansigtet.

Vi kørte til Rørvig og drak kaffe hos min far på terrassen under hans markise. Det var fantastisk at sidde der. Den blå himmel var nærmest endnu mere blå end derhjemme over de knaldgrønne træer. Jeg bliver simpelthen så glad i låget i solskinsvejr.

Vi ringede og bestilte 3 Rørvigburgers med en stor portion fritter til 18:30, og så kørte vi ned på Rørvig havn og fangede krabber. Fangstlykken var med os; vi fangede omkring 10 krabatter. Knægten fanger nu krabberne selv med fiskestang, fiskehoved og net – og en lille smule hjælp. Han har lært alle mine tricks, og han går virkelig op i det med liv og sjæl. Som jeg gjorde, da jeg var barn – og stadig gør .. det vokser jeg nok aldrig fra!

Rørvigburgeren er en klassiker fra 90erne, hvor vi var unge og vilde og dulmede vores tømmermænd med en burger. En burger kan smage så djævelsk godt dagen derpå, og den her var noget særligt. Så sad man der med ondt i håret, solskoldede skuldre, med sine venner og en sommerkæreste eller to. Jeg er stadig vild med Rørvigburgeren – det særlige ved den er, at det er en god burger, særligt når man spiser den på stedet, udenfor i solen og med mindet om 90erne frisk i hjernen. Så er det ren Rørviglykke for mig 😍

Nærmest normal mandag i den nye CoVirkelighed dag 68

Vejrudsigten lovede regn i stride strømme på denne mandag i forårets korteste uge. Skyerne var så tunge og mørke, at knægten forlangte, at vi tændte lys over morgenmaden. Ja, det var nødvendigt, det var faktisk tusmørke.

Jeg kørte manden på job og knægten i skole. Vi holdt på p-pladsen i et kvarter, før han gik ind. Børnene må ikke møde for tidligt. Det summede af liv og gensynsglæde ved skolen, for de store børn mødte ind for første gang i dag.

Jeg har savnet jer glade store unger og unge mennesker ❤

Her til eftermiddag har jeg set store skolebørn overalt i kvarteret, og det gik op for mig, at jeg har savnet jer! Det er som om livet er tilbage på villavejene, selv her ude i forstæderne. Her er ikke længere er stille og dødt, når I store unger og unge mennesker går glade rundt i små grupper. Fedt, at I er tilbage ❤

Løbetur ved Løjesø & Agersø

Jeg var ude at løbe 9+8 minutter, og det gik virkelig fint. Jeg er i gang med uge 9 af mit løbeprogram. Sidst på ugen skal jeg løbe non stop 20 (TYVE!) minutter. Men i dag er det altså ‘kun’ 9+8 minutter med 2 minutters gå-break.

Jeg kiggede i Wetter.com-app’en og spottede et ophold i regnen på radaren, så jeg løb næsten hele turen i tørvejr. I dag løb jeg rundt om Løjesø i Rudeskov. Det er den fineste skovsø – der er simpelthen så smukt..

Da jeg var barn, gik vi altid tur med hunden rundt om den sø, så for mig er den del af min historie. Jeg nåede 3 gange rundt om søen; 2x i løb og en sidste runde, hvor jeg bare gik og nød udsigten og tog et par billeder …

Jeg gik hen til Agersø, som ligger lidt derfra. Det er en mindre sø, og der kommer færre mennesker, så stien er nærmest ikke eksisterende. Agersø er lige så smuk som Løjesø, men man kan ikke gå hele vejen rundt.

Den uvejsomme sti endte i en af Rudeskovs legendariske moser, og når man kender historierne om hesten, der forsvandt i Rudeskovs moser og den anden hest, der blev reddet op, så ved man godt, at man ikke skal prøve liiige at snige sig igennem mosen – og slet ikke når man er alene. Note to self: Jeg fandt et meget stort blåbærkrat på den fjerneste side af søen. Lige ved siden af mosen, faktisk.

Mindesten fra besættelsen

Ved bredden af Agersø er der et mindesmærke for den 24-årige modstandsmand Ib Laderriere, der blev henrettet ved søen i de sidste dage af besættelsen. Mindestenen ligger på den smukkeste plet ved søen under gamle bøgetræer med grene, der hænger tungt ned til vandoverfladen. Jeg fik kuldegysninger ved tanken om, at så smukt et sted var scene for hans voldsomme død for 75 år siden. Det var ikke tyskerne, der dræbte ham, men derimod vore egne landsmænd, der kæmpede på tysk side.

Lidt derfra på Kongevejen står der i øvrigt en anden mindesten for modstandsmanden Gunnar Alsvold, som blev dræbt af tyskerne i en skudveksling ved en vejspærring på Kongevejen midt i Rude Skov. Hans kammerat afgik ved døden ved Rudegård Stadion længere nede ad Kongevejen i samme skudveksling. Også her er der rejst en mindesten.

Jeg synes, at det er vigtigt, at vi har disse mindesmærker og monumenter, så vi kan holde fast i vores fortid. Det er den type mindesmærker, som de i Berlin er utrolig gode til at indbygge i hverdagen uden at glemme, at livet går videre og skal leves.

Hvordan skal vi mindes livet under Corona?

Bagt Rabarberkompot til topping på birchermüsli

Jeg sidder her i køkkenet til den liflige søde duft af rabarber, der bager i ovnen. Jeg har nemlig fået 2 kilo rabarber af min nabo. Det er rimelig mange rabarbere, skulle jeg hilse og sige! Fordi vi hjælper hende med indkøb og med at slæbe skrald over på affaldspladsen, så får vi resten af hendes fætters flotte rabarbere ❤️

Jeg elsker rabarbersaft, men jeg er ikke fan af alt det sukker, der er nødvendig for at ta’ toppen af rabarberens syrlighed, så denne gang vil jeg prøve at lave rabarbersaft uden sukker. Jeg har set noget Sukrin sødemiddel, der ligner rørsukker. Jeg håber også, at det smager lidt af rørsukker. Det satser jeg på, at jeg kan finde i Føtex og lave saft med. I morgen.

Bagt Rabarberkompot til topping på birchermüsli

I mellemtiden har jeg rørt 300g rabarber, 2 spsk rørsukker og 1/2 tsk Urtekram vanillepulver sammen i en skål og sat det i ovnen i en bradepande beklædt med bagepapir i 30 minutter. Opskriften er superlet, men ikke min: Den er hentet her hos Valdemarsro.

Normalt ville jeg tilsætte atamon og non-oxal til rabarberkompot, men jeg havde ikke noget af det på hylden, så rabarberkompotten blev hældt på glas, mens den var varm og direkte på køl.

Rabarberkompotten skal vi bruge som topping på vores birchermüsli om morgenen. Jeg tror, at det bliver brandgodt, for jeg elsker rabarber.

PS: det blev knaldgodt ovenpå vores overnight birchermüsli. Lidt til den syrlige side, vil nogen måske mene. Jeg synes, at det er dejligt om morgenen, når smagsløgene er jomfruelige efter en lang nats hvile 🙂

Rhubarb don’t mess around 😅

Rhubarb don’t mess around –
Rhubarb don’t bring me down!

– Yazoo “Situation” (…jaja, det var i hvert fald sådan JEG hørte det!)

Store Hvededag

Jeg elsker hveder. Helt hvidt saftigt glutenrigt brød. De bedste kommer fra Emmerys.

Men skal de halveres og

  • Varmes i ovnen?
  • Ristes på brødrister?

Hvad foretrækker du?

Vi spiser god ost og trøffelpølse på – og drikker te til. Det bliver et helt måltid, så vi spiser faktisk hveder til aftensmad. Normalt er min veninde på besøg, men takket være Corona er vi nødt til at begrænse os til os. Næste år gør vi igen som vi plejer ❤️🙏🏼