18. December – die Weihnachtsgurke

Da vi var forbi den tyske juleminister Kathe Wohlfahrts butik på julemarkedet i Berlin sidste år, købte jeg en lille smilende saltagurk med nissehue på. Den er lavet i glas, pyntet med glimmer og var helt perfekt til vores juletræ, tænkte jeg.

Jeg kendte ikke historien om saltagurken på juletræet, men det viser sig, at det ikke bare er en sød saltagurk. Det er en sød saltagurk med en historie og en tradition:

I USA mener man, at die Weihnachtsgurke er en tradition med tyske rødder. Udfordringen ved den historie er, at ingen tyskere kender agurketraditionen! Det er altså en amerikansk tradition, som amerikanerne tror er tysk, men som i virkeligheden er … amerikansk!

Kort fortalt, hænger man agurken på juletræet som det sidste, når man har pyntet sit juletræ. Agurken skal være godt gemt på træet. Den kan være skinnende eller mat; den kan være med glimmer på eller med en lille nissehue.

Uanset agurkens udseende går traditionen ud på, at det barn, der finder agurken som den første om julemorgen, er sikret held og lykke i det kommende år og ikke mindst; vinder en særlig gave. Lidt som vores mandelgave, bare med en glas-agurk på juletræet 🥒🥒

Alt dette anede jeg ikke noget om, da jeg stod i Kathe Wohlfahrts julebutik under udsalget lige efter jul sidste år i Berlin. Jeg syntes bare, at den lille smilende agurk med nissehue og glimmer ville være det perfekte pynt på vores juletræ 🎄🥒

Tærtefugl

Tærtefugl
Tærtefugl fra Le Creuset

Se lige, hvad man kan købe (i USA) til sin tærtebagning. Altså til tærter og pies med dej-låg. Man kan nemlig risikere, at dej-låget revner, fordi dampen fra tærtefyldet forsøger at komme ud.

Det er slut med revnede dej-låg med en tærtefugl. Tærtefuglen er en gammel – og sikkert amerikansk opfindelse, som fungerer som en lille skorsten, der leder fugten kontrolleret op af tærten, mens den bages.

Jeg laver sjældent (læs: aldrig) tærter med dej-låg, men jeg gad godt eje sådan en lille nuttet tærtefugl. Bare fordi den er nuttet.

Og helt sikkert også fordi det ville kræve en tur i Broadway Panhandler.

Happy V-dag!

Sidder og venter på, at NC falder helt i søvn, mens jeg surfer lidt på nettet. Han pjevser lidt, når gulvet knirker, men om lidt sover han, og så er det tid til lidt Valentines-hygge for mor og far.

Vi har allerede spist god fransk take-out mad, og vi har også fået pepsi max til. Uuuuha, fint skal det være. Men sådan er vi … bevares, vi holder da af rødvin, men når alt kommer til alt vil vi tit hellere have et glas cola til sådan en middag. Lidt heldigt er det jo, at vi begge har det sådan, så den ene ikke sidder og surmuler over, at den anden ikke gider dele en flaske vin.

I går så jeg lidt af Sex the City the Movie i TV. Den har jeg ikke set siden vi så den i biografen i New York i 2008. Da vi havde set filmen trådte vi direkte ud på Broadway i den hede aftenluft. Det var bare en magisk oplevelse, fordi filmen er en hyldest til New York. Og dagen efter var vi i Bryant Park og stod på gaden lige der hvor Big får chaufføren til at vende bilen, og hvor Carrie klasker ham oveni hovedet med sine hvide roser, der går i tusind stykker.

Og vi tossede rundt på New York Library på Fifth Avenue ved 42. gade, hvor brylluppet mellem Carrie og Big skulle have stået. Det var en magisk tur. Det var før vi fik børn, og der går lang tid før vi igen tosser så sorgløst rundt i New Yorks gader. Mmmmmm …. dejlige skønne skøre minder 🙂

 

Red Velvet i København!

Jeg må og skal snart til København igen – det går da bare overhovedet ikke, at der nærmest går flere år mellem at jeg kommer ind til byen. Og nu har jeg fået en ny grund til at tage derind – nemlig cupcakes!

Det er vist ingen hemmelighed, at siden jeg flere gange sad udenfor Magnolia Bakery i Bleecker St, NY og mæskede mig i Red Velvet Cupcakes, så har jeg været solgt.

Jeg drømte om, at min bryllupskage skulle være en Red Velvet kage – lagvis og med kridhvid frosting. Når man så skar i kagen, ville den afsløre sit smukke blodrøde indre!

Det blev dog for bøvlet at flyve kagen ind fra NY … som om vi overvejede det for real … så vi fik en anden lækker og super smuk bryllupskage med smukke håndlavede marcipanroser på.

Men nu behøver jeg ikke at tage helt til Bleecker St … jeg kan bare tage ind i Sværtegade og besøge Agnes’ Cupcakes. Der har de Red Velvet Cupcakes. Mon de er lige så gode som i NY? Det håber jeg .. uhmm!!

Skatter – skaaatter .. hvornår kører vi?

I ♥ NY!

Min taske forsvandt i C21 – ingen stjal den, jeg gik simpelthen bare fra den, fordi jeg så nogle fede billige sko, jeg også måtte prøve. Totalt tåbeligt. Og så var tasken væk. Loooong gone! Farvel pas, farvel mobilos, farvel helt nyt dyrt kamera, farvel mange penge, farvel drømmeferie! Panikken bredte sig, jeg var grædefærdig.

Vi fik fat i Security, der spærrede alle dørene i C21 (!), og vi blev fulgt ned til Lost & Found, hvor de allerede havde fået min taske indleveret! Jeg tjekkede indholdet. ALT var der!

En sød og betænksom ekspedient havde set tasken ligge efterladt, han havde straks taget den med og var gået direkte ned i kælderen til Lost & Found og indleveret den. Jeg fik hans navn, og jeg gik tilbage til den afdeling, hvor jeg havde mistet tasken for at give ham en reward og et kram, men jeg fandt ham desværre aldrig.

Vel tilbage i Danmark skrev jeg en mail til Century 21st, hvor jeg nævnte hans navn, samt den excellente service og hjælp, vi havde fået den eftermiddag. Jeg håber, at han har fået en big bonus!

Det var bare aldrig sket i Magasin, og derfor elsker jeg NY. Folk er så søde og betænksomme!