Nye tips til turen til Gardasøen

Jeg fik disse tips fra en på facebook, som har boet 20 år ved Gardasøen. Der er flere spændende adresser på listen, så jeg tænker, at der er noget at kigge nærmere på.

På altanen i Berlin

I sommer sad jeg på altanen i Berlin med udsigt til Dom og det nye slot og læste bogen Heimat. Jeg læste den i små bidder, og jeg blev hurtigt bidt af den.

En enkelt gang måtte jeg lægge den fra mig og ta’ en pause. Dens ord ramte mig. Eller også var det kombinationen af at være lige her i Berlin – og så bogens ord. Bogen er både vild og blid, og den ramte mig. Jeg bærer ikke rundt på skam over mine bedsteforældres gerninger. Men det gør mange tyskere, og Nora har sat sig for at finde ud af sin families fortid for at få afklaring og ro i forhold til den skam, hun bærer på. Det er der kommet denne fine bog ud af.

Skammen er nedarvet, og man taler ikke om dengang. Det er en arvesynd, som man bærer videre. Først nu begynder forfattere som Nora Krug at kigge på den tid og forsøger at ta’ sin familiehistorie ud af mørket og forsøger at forstå hvorfor. En serie som ‘Unsere Mütter, unsere Väter’ er et udtryk på yngre generationers nysgerrighed efter at forstå hvorfor.

Efter at jeg har læst bogen, forstår jeg bedre mine (få) tyske venner. At nogle af dem får kvalme, når de ser de store slotte og bygninger, der bygges i Berlin, at de ikke bryder sig om deres nationalsang og ikke kunne drømme om at bruge deres flag til fødselsdage eller på juletræet.

Heimat er en fint illustreret bog – den ligner lidt en ufarlig børnebog med sine illustrationer, men den rammer hårdt. Det er en stærk fortælling om Nora Krigs søgen efter sin tyske identitet i skammen efter 2. verdenskrig, som hun har arvet efter sine bedsteforældre.

Prøv at overføre det til dit eget liv – tænk, hvis du skulle bære videre på skammen fra dine bedsteforældre og på samme måde lade den gennemsyre dit liv 50 år efter.

Det er det, Nora Krug gør. Selvom hun er født i 70’erne, bærer hun og mange andre tyskere på en knugende skam over deres fædrelands rædselsvækkende handlinger under det nazistiske styre i 2. verdenskrig. Selv efter at have boet mange år i USA, møder hun stadigvæk foragt på grund af sit tyske ophav og accent, og hun forstår det jo godt, bedre end folk tror, for hun har det på samme måde med sit land.

Nora Krug indser som voksen efter at have boet i USA i 17 år, at hun – for at vide hvem hun virkelig er – bliver nødt til at afdække sin families historie under Tysklands nazistiske styre. Med sine betagende illustrationer og sensible fortælleform er “Heimat” en original fortælling om når ens identitet fyldes af skyld og skam over sit historiske ophav.

Min læseplads i Berlin

Hawaii Beach bar på Ishøj Strand – Ka’nalu

Vi skulle til Ishøj denne søndag morgen for at få knægten vaccineret, og så var det jo oplagt at spise brunch et lokalt sted. Men hvor?

Helt ude ved Ishøj strand, lidt længere ude end Arken, ligger der en Hawaii Beach bar ved navn Ka’nalu. Ejeren beskriver Ka’nalu som en paddleboard & beach café. Caféen ligger helt ude i klitterne ved Ishøj strand i nogle lidt 80’er agtige hytter.

De har et righoldigt udvalg af kaffe, te, kage, brunch, toasted sandwich, superfood bowls, is, snacks m.m. Og så sælger de regnslag både til mennesker og hunde, samt andre spændende ting som Vild Nord kollagenpulver, Five Minute Journal fra Mindly og ikke mindst Danmarks lækreste romkugler. Dertil kommer deres kagemontre, som er fyldt med de lækreste hjemmelavede kager.

Vi valgte hver en Morningshine Plate til 139,- Platten bestod af en lækker hjemmebagt og helt nybagt grovbolle, en skive ristet rugbrød, en smørbagt croissant, smør, rabarber kompot, et par skiver mild ost, brie, chili hummus, skyr med hjemmelavet sprødristet granola & rabarber kompot, 1/2 avocado, et blødkogt æg og 1/2 grape m/myntesukker.

Det var helt fantastisk. Kaffen (flat white) var superlækker, og vores lemonade m/lemongrass, ingefær og hyldeblomst var perlende kold, dejlig syrlig og frisk.

Og bagefter gik vi de 50 meter ned til strandkanten og kiggede ud over bugten.

Augustlisten

Bedre sent end aldrig .. august er i fuld gang. Jeg har været tilbage på kontoret i en evighed. August er snart godt brugt. For at være ærlig så er det blevet efterår, sommeren er allerede langt borte.

Jeg synes godt, at man de sidste uger har kunnet mærke, at efteråret står for døren og puster køligt gennem brevsprækken. Og nu er det så kommet ind ad døren og har blæst sandaler og sommerkjoler langt væk. “Sommervejret rammer et lav(tryks)punkt” siger meteorologerne i dag.

I august har vi masser af ting på tapetet:

  • Få styr på hverdagen igen. Efter et par uger med undtagelsestilstand, så er taskerne nu på plads i kælderen, tøjet er vasket rent, hytten er rengjort og klar til at blive gjort beskidt igen.
  • Vi prøver at forberede præteenageren på en hverdag med skole, men det er ikke noget, han umiddelbart har brug for. Mener han.

Læsestof

  • Jeg er halvvejs igennem ‘Hvis ikke vi taler om det’ – jeg er grebet af Leonora Christina Skous fortælling om hendes rejse fra ung til voksen. Også i min familie taler vi ikke om tingene. Jeg har prøvet, men når en samtale kræver to parter, er det svært. Når man mødes af et ‘jeg er uenig, og jeg vil ikke tale om det’, så står man der. Uforløst. Gulvtæppet i mit barndomshjem ligger i loftshøjde, så meget er der efterhånden fejet ind under det.
  • Bagefter vil jeg læse ‘Why the Germans do it better’. Der er en måned til det tyske valg, og det kommer til at have stor betydning for os i DK, hvem der vinder magten, så det er rette tid til lidt opkvalificering.

Sundhed

  • Få vores nattesøvn. Det gør så stor en forskel at have sovet nok. For mig er det simpelthen nødvendigt. Jeg bliver et bedre menneske af at sove. For alle.
  • Jeg har meldt mig ind i træningscentret igen, for jeg er nemlig færdigvaccineret. Jeg skal af med ferieflæsket. Med mit kendskab til fitnessbranchens marketing-årshjul, så får jeg et godt tilbud i min mailboks en af de første dage i august. Tjek, den kom som kaldet.
  • Jeg træner nu 3 gange om ugen. Tung styrketræning og forfra på løbeprogrammet. Jeg øger min vægt hver gang, så jeg er tilfreds. Fx Incline Dumbell Press har jeg øget fra 6 til 10 kg på 3 uger. Mit mål er at kunne løfte 18 kilo igen, men det tager år at nå dertil. If ever.
  • Jeg snupper en måned med delvis Nupo-kur. Jeg erstatter min frokost med Nupo, og forsager (næsten) alle snacks, undtagen mandler og edamamebønner. Det skulle gerne i løbet af et par uger reducere min appetit, hvorefter jeg ikke er grovsulten 2 timer efter et måltid længere.
  • Det tager 21-29 dage at bryde en vane, og Nupo er for mig den perfekte makker til at bryde feriens madvaner med.

Mad

  • Vi har spist på Avobaren. Gæt hvad vi fik. Ja – avocado! Vi skal tilbage dertil! SÅ godt! Jeg elsker nemlig avocado, selvom det er så meget mainstream.

Fun stuff

  • Vi skal se Ternet Ninja 2. Selvfølgelig skal vi det! Glæder mig til at komme i biografen igen 📽
  • Vi skal i Sommerland Sjælland sidst på måneden. Det bliver sjovt!
  • Kigge fremad – hvis ikke vi kommer til New York i oktober, så kommer vi til Berlin til nytår. Vi skal se at få bestilt ❤
Avobaren

Tilbage til hverdagen

Altså, jeg tænker, at det her er noget, jeg fortrænger hvert år. Hvor HÅRDT det er at vende tilbage til hverdagen. Mit kaffeindtag er på 3 dage steget med 800%, min nattesøvn er ikke-eksisterende, mit stressniveau er tårnhøjt, og selvom neglene er lakerede, så er det med det alleryderste af neglene, at jeg har klaret mig igennem de første uger. Glemt er alle forsætterne om at starte i fin stil med ro og zen over hele linien.

OK. Det er også ambitiøst:

  • Skolestart: 5. klasse kombineret med præteenager med omvendt døgnrytme
  • Vægtreduktion og træningsstart oveni
  • Vigtige præsentationer på job
  • Insisterende imposterfølelse og stress over stadig at føle mig ny i job
  • Følelsen af at jeg ikke nød ferien nok. I nat ærgrede jeg mig over, at jeg ikke nød vores pitstops på rastepladserne ned gennem Europa nok!
  • Og ikke et ord om Corona .. still here, still not welcome!
Minder fra Grasse ❤

Københavnertur // kaffe, manga & Smask

Efter vores skønne morgenmåltid og lækker kaffe på Avobaren kørte vi til Kbh og parkerede lige foran Den Kinesiske Købmand på Nørre Voldgade.

Vores søn elsker ramen, og det er det helt rigtige sted at købe den slags. Udvalget er STORT! Så vi købte forskellige typer ramen, bubble tea og et kit til at lave Laksa med 🍜

Vi gik ned ad Nørregade med kurs mod Faraos Cigarer. Og så opstod kaffetrangen igen – heldigvis/tilfældigvis lå Democratic Coffee lige foran os ☕️😅 udover 2 fænomenale flat white købte vi en croissant til knægten. Jeg fik kun en bid af den, men kunne sagtens have spist den hele. Den var perfekt, så sprød 🥐

Vi gik i Arnold Busck og kiggede lidt på rejsebøger. Jeg købte en om New York – så er vi lissom på vej, ik? 🗽

Vi gik i Faraos Cigarer og kiggede på mangabøger. Knægten fandt en Naruto, som han ‘mangler’. Det er et fascinerende univers, men det er lidt underligt, at det er større i Tyskland og Frankrig. I Tyskland har boghandlere miniafdelinger mangabøger og merchandise, men det er ikke tilfældet – endnu – i Danmark. Faraos Cigarer sidder på den del – sammen med Animerch og Fantask. Og boghandlerne misser måske en gylden mulighed for at fange ipad-generationen 🤷🏻‍♀️

Derefter gik vi på Smask. Min mand og søn himlede op om nogle fantastiske sandwiches, de har set på Facebook. Ejeren var der, og det er hans videoer, de åbenbart har set. Han bød os velkommen og præsenterede den sandwich, han stod og lavede. Det var en Nachos Fiesta, og den så god ud! Vi bestilte en mage til – med kylling, creme fraiche, tortilla chips, cheddar, guacamole og salsa.

Sandwichen var gigantisk. Hele Livgarden købte sandwiches der, mens vi var der. Livgarden er åbenbart bygget på Smask 💪🏽😅💂‍♀️

Mere end en håndfuld 😍

Og så kørte vi ellers retur til forstaden igen. Sommerferien er forbi for vores søn, hverdagen begynder igen – og det er sorgens dag, som min svigerfar siger: Det er slut med de lyse nætter ☀️

Københavnertur // på Avobar 🥑💚🌱

Jeg elsker avocado, så en af mine veninders billeder fra Avobaren fik mine tænder til at løbe i vand.

To klik, og så havde jeg bestilt bord til os søndag morgen. Sommerferiens sidste dag 😭

Det var altså tid til, at forstadsfruen med familie indledte en københavnertur – som altså gik til Frederiksberg 😅

Avobaren ligger nemlig på Falkoner Alle nær Frederiksberg Centret. Min gamle hood. Memory lane. Det er efterhånden mange år siden. Længe før denne avoperle åbnede 🥑

Hos Avobaren serverer de et spændende udvalg af vegetariske og veganske retter. Maden er lavet på friske råvarer, og der er fokus på den gode smag. På menuen er der både lækre morgenmadsbowls og en hønsesalat med trøffel, avo-madder, avo-fritter, smoothies, juices og desserter. Og damn good coffee ☕️

Stedet er meget Berlin i sit udtryk. Man får fornemmelsen af, at der står en person bag, som har en passion for avocadoer og god grøn mad af de bedste råvarer. Vi fik en personlig og meget venlig velkomst. Det er fedt, når man får tips om de forskellige retter og får at vide hvilke der er særlig gode.

Jeg forelskede mig i deres falafelbowl med tabouleh, sweet potato humus, avocado og syltet lilla spidskål. Deres falafler er hjemmelavede og drøngode, fik jeg at vide. Tjek, den ta’r jeg! Jeg elsker nemlig hjemmelavede sprøde falafler 😍

Falafel Bowl med tabouleh, sweet potato humus, avocado og syltet lilla spidskål

Og så ville jeg have en forestsmoothie (spinat, ananas, avocado, kiwi, banan, mynte og kokosmælk). Når du køber en forestsmoothie, støtter du organisationen @forestsmoothie . Pengene går til plantning af træer og bevaring af eksisterende områder i regnskoven 🌱

forestsmoothie 🌱

Det hele var vildt godt! Så lækker mad! Mine falafler var friske, varme, sprøde og godt krydrede. Smoothien var så god og rich. Vi fik også vafler med pistacie-avocado-is. Det gav en lækker fed is. Vaflerne er de klassiske søde sprøde danske, ikke de fluffy hollandske. Jeg holder af begge typer, men nok mest de danske vafler 🧇

Og så var vi ellers klar til at udforske Københavns mangabutikker med vores store passionerede mangamaniac 🇯🇵

Vafler med avo-pistacie-is og hindbærflødeskum 🥑

Se menu her. Wir müssen zurück, som man siger 🥑🌱 💚

Grønt gør mig glad i låget 💚

Berlin – Israel t/r

Berlin: Her til aften var vi en tur i Israel – og hvilken tur! Vi besøgte restauranten Night Kitchen, der ligger i det jødiske kvarter i Mitte i en baggård kaldet Heckmann-Höfe, på Oranienburgerstrasse.

“Vi er ikke en normal restaurant. Her vælger man en masse forskellige retter. De kommer så ind på samme tid, og så deler hele bordet herlighederne”.

– Night Kitchen

Dette oplyste vores søde og kompetente tjener os om, da vi havde sat os til bords og havde registreret os på Corona-listen i Luca-app’en, som man skal her i landet under Corona. Som sagt – så gjort. Vores tænder løb i vand allerede mens vi læste menuen. This is good.

Vi startede med det smukke helt friskbagte Challahbrød. Det er et traditionelt jødisk brød bestående af æg, vand, gær, hvedemel, salt og honning. Brødet drysses med sesam og flettes.

Challah brød med tahin, za’atar pesto og z’hug

Til brødet fik vi tahin, Za’atar pesto og Z’hug. Perfekt blanding til det lækre søde bløde brød. Za’atar urten er en krydderurt, der minder om oregano, men som er mere kompleks og krydret i sin smag. Perfekt til en pesto. En Za’atar pesto er en lækker krydret pesto som fx kan bestå af blancherede mandler, hvidløg, za’atar blade (eller krydderiblanding), sumak, citron og olivenolie.

Z’hug er en stærkt krydret sauce, som skal doseres sparsomt for sarte sjæle. Den får nemlig sin gennemslagskraft fra bl.a. jalapenos og hvidløg.

Tomatcarpaccio med labneh, frisk oregano og olivenpulver

Tomatcarpaccio’en var tyndt skårne marinerede solmodne tomatskiver med toppe af cremet labneh (friskost), olivenolie og oreganoblade på. Der var croutoner på, og det sorte fnuller er olivenpulver, altså tørrede sorte oliven. Forestil dig, at du fjerner vandet fra oliven og tørrer dem nænsomt – smagen bliver utrolig intens i pulveret.

Sprød blomkålssambal: Sprøde blomkål, urter, rødløg, radiser, linser og sort linsepuré

Denne ret forventede jeg mig ikke ret meget af. Blomkål er ikke lige mig. Jeg har et blomkålstraume fra 80erne, hvor blomkål først var spiseligt efter 25 minutter i kogende letsaltet vand. Men jeg er vokset op på den forkerte breddegrad, for denne her sprøde blomkål er lige mig. Sprøde krydrede blomkål, spinat, lækker dressing på en bund af en krydret sort linsepuré. You got me.

Aubergine tabouleh med bulgur, tahin, granatæble, sellerivinaigrette og frø- og nøddemix.

Jeg har elsket tabouleh siden jeg fik det første gang som barn hos min veninde med libanesiske rødder. Jeg har lavet det en milliard gange til veninder, til frokost og så videre. Min absolutte goto-favoritsalat. Og den kan varieres i det uendelige. Vi fik en grøn tabouleh med persille, mynte og agurk og nødder/kerner i en syrlig dressing. Lige under tabouleh’en gemte der sig baba ghannouge – krydret bagte auberginemash. Den sorte splash er den lækreste tahin-dressing.

Dessert: Malabi mælkbudding med vanije, pæresirup, rosenvand, pistacienødder, revet kokos og basilikumfrø

Til dessert valgte vi Malabi, som er israelsk mælkebudding. Her er den rørt med vanilje, tilsat pæresirup, rosenvand, pistacienødder, revet kokos og basilikumfrø. Det gav en fantastisk silkeblød dessert, hvor de forskellige smagsnoter tydeligt kunne identificeres.

Hjemmelavet limonade med tranebær og solbær

Jeg glemte vist at nævne, at vi til maden fik husets limonade med tranebær og solbær. Vi sad udenfor i baggården og kiggede på livet. Det var en hed sommeraften, og det luftede let. Solen forsvandt bag synagogen, og vi var glade og mætte, da vi satte kursen hjemad. Det var første gang, vi spiste på Night Kitchen, men absolut ikke den sidste.

Et godt tip er at gå forbi tidligere på dagen eller dagen før for at bestille bord. Der er rift om bordene. Især under Corona, fordi der pt ikke er krav om test eller Coronapas udendørs. Tjek altid op på de gældende reglerberlin.de

Se mere om Night Kitchen her og på Instagram. Night Kitchen finder du i baggården Heckmann Höfe på Oranienburger Strasse, nær synagogen. Du finder også Night Kitchen i Tel Aviv.

Første stop: Alsace

Vi tog hjemmefra ved 5-tiden og var ved vores hotel i Ribeauville i Alsace ved 19:30-tiden. Vi havde tilbagelagt 1046 km og havde været undervejs i 14 timer og 15 minutter, så vi var møre men glade, da vi nåede Ribeauvillé.

Vi spottede straks storke på markerne og på tagene. Det er så fascinerende og hyggelige fugle – og der er så mange af dem i Alsace!

Vi tjekkede ind på Hotel la Tour, som ligger ud til det hyggelige torv i Ribeauvillé. Vores værelse var stort og luftigt med store vinduer ud til torvet og med kig til både borg og bjerg.

Imidlertid var det spisetid, og min mand kendte et godt sted. Der var alt desværre optaget, men han kendte også et andet godt sted – Den Hvide Hest – Restaurant Au Cheval Blanc.

Til at starte med fik jeg en fantastisk silkeblød hjemmerøget laks med kikærtesalat, tomater, agurk med koriander og en delikat sauce verde. Jøsses!

Jeg gik derefter efter en af mine franske yndlingsretter; husets hjemmerørte tartare du boeuf med de lækreste knasende sprøde håndskårne frites og dugfrisk grøn salat.

Jeg synes, at jeg havde valgt det helt rigtige, men kiggede alligevel langt efter min mands forret. Han fik nemlig silkeblød foie gras med hjemmebagt brioche og rabarberchutney. Til hovedret gik han all in og fik Choucroute, som er en lokal ret bestående af surkål og tre slags svinekød: flæsk, hamburgerryg og pølser.

Knægten fik frisklavet ravioli fyldt med pesto og pinjekerner i en cremet sauce. Han spiste alle – undtagen 2, som vi spiste. Så lækkert!

Vi gik lidt rundt i byen bagefter og kiggede efter storke. Det var en varm aften – både temperatur og humør var højere end derhjemme 😅

Ribeauvillé er en hyggelig by, men man kan godt se, at nedlukningen har været hård ved butikslivet. Gaderne var præget af tomme butikker. Til gengæld var de i fuld sving med at restaurere mange af de gamle huse.

Vi faldt hurtigt i søvn og gik en god nats søvn. Efter en lækker fransk morgenmad med croissanter, baguettes og abrikosmarmelade var vi klar til at tilbagelægge de sidste 795 km/10 timer i bil på de franske motorveje. Næste stop: Cote d’Azur 🏖☀️⛱👙

Tivolitur

Vi havde taget fri på knægtens 12 års fødselsdag. Knægten havde selv lagt planen: Far skal lave brunch, vi skal i Tivoli og have burgers på Sally’s Diner.

Så vi tog i Tivoli. Midt i højsæsonen, midt i sommerferien – men en fødselsdag kan man jo ikke sådan flytte! Der var den længste kø, jeg nogensinde har set, ved hovedindgangen. Uanset om man skulle købe billet eller havde årskort, skulle man stå i samme kø. Vi gik rundt om hjørnet og tog den anden indgang – her var der bedre styr på det, vi stod i kø i 1/2 times tid, og det gik relativt hurtigt med at vise Coronapas og scanne årskortet.

Knægten har wild card, så vi startede med at stå i kø for at trække hans turpas i en af de meget få automater. Vi købte også nogle billetter, for det kan ikke betale sig med to turpas til os voksne (490kr), fordi de lukker for mange ind, hvilket kraftigt begrænser antallet af ture, man kan nå på de travle dage i højsæsonen. Geheimtipp: Man behøver ikke at købe billetter, for man kan betale med Dankort i forlystelserne 😅

I løbet af eftermiddagen nåede vi at prøve Den Flyvende Kuffert, Galejen og Minen, som alle koster 60 kr pr person, dvs. billetter for i alt kr. 360. En besparelse på kr. 130 i fht. 2 almindelige turpas. Vi kunne måske have presset en eller to forlystelser mere ind, men SÅ sjovt er det heller ikke at stå i kø en hel eftermiddag.

Vi gik en runde for at se på haven og på mylderet af mennesker. Der var sindssygt mange mennesker, men det er jo også højsæson.

Efter 1 1/2 år med afstand er det befriende at se, hvor hurtigt alt det med afstand er fuldstændig glemt. Jeg har hele tiden rystet på hovedet af dem, der sagde, at vores adfærd aldrig vil blive den samme igen efter Corona. Ta’ i Tivoli og se – vi mennesker er flokdyr, og der skal mere til for at ændre vores adfærd.

Hvordan var jeres Tivolitur?

Jeg synes faktisk ikke, at det var så sjovt at være i Tivoli denne gang. Jeg synes, at haven mister sin magi, når der er for mange mennesker på alt for lidt plads. Det, der skulle være sjovt, drukner i køer og puffen og masen. Samtidig er det hundedyrt! En af fordelene ved årskortet er forsvundet, nemlig at man undgår betalingskøen.

Når man køber drikkevarer, får man et glas med 5 kroners pant på. På papiret en god idé, men i praksis not so much. Vi gik rundt i haven med vores glas i lang tid, før vi fandt en automat, der fungerede. Flertallet af automaterne var enten fyldte eller fungerede ikke. Desuden var automaterne møgbeskidte, klistrede og ulækre. Superklam løsning, og mange smider da også glassene i skraldespanden.

Det er Tivolis velsignelse og forbandelse på samme tid, at det ligger midt i byen og ikke kan udvide. Helt forståeligt har de fyldt alt for mange forlystelser ind på alt for lidt plads for at maksimere indtjeningen. Der kommer ikke færre mennesker i Tivoli i fremtiden, og det virker lidt som Tivoli er ved at blive kvalt i sin egen succes.

Det må give anledning til panderynker på Tivolis hovedkontor. Hvis de prøver deres eget produkt i højsæsonen, vil de opleve, at det nogle gange er et skidt produkt, man får.

Oplevelsen svarer ikke til billederne på hjemmesiden, hvor der stort set ikke er mennesker på nogle af billederne. Selv på deres Instagram er der langt mellem gæsterne, og de få, der er, ser glade ud. Det er præcis den oplevelse, man drømmer om, men virkeligheden er blot ganske anderledes.

12 år!? TOLV?

I dag fylder vores søn 12 år. Altså – TOLV! Det er 12 år siden jeg fødte ham. Det fatter jeg minus af – og så alligevel. For den unge mand er ved at overtage den bløde drengekrop. Han har brede skuldre og stærke arme, der kan kramme SÅ hårdt. Han kender ikke helt sine begrænsninger. Hans sko er så store som mine. Bukserne er den største børnestørrelse: 164/13-14 år. Underbukserne er købt i herreafdelingen.

Ved siden af står et pr stolte forældre, der ikke forstår, hvor tiden blev af. Teenager om lidt, 5. klasse ..

Tillykke med de 12, skattemus!

Coronatips til bilferien 2021

For at være helt ærlig så havde jeg svært ved at glæde mig til sommerferien i år. Faktisk troede jeg ikke helt på, at vi kom afsted. Med alle de restriktioner, særregler og begrænsninger, der ændrede sig konstant i de forskellige lande op til vores afrejse 28. Juni.

Vi havde besluttet os til at holde fast i vores plan og køre i fuld fart mod muren. Ikke noget med at gå i panik og revidere planer. Vi forventede en masse bøvl, lange køer og rigid kontrol af Coronatests og -pas ved alle grænser, hoteller og restauranter. Virkeligheden viste sig at blive helt anderledes.

Ro på!

Efter 3 uger ved rivieraen, ved Gardasøen og til slut i Berlin, så ved jeg nu ét og andet. Og her er mit råd: Ro på. Reglerne er værre på papiret end i virkeligheden.

Inden afrejse

  • Hold dig opdateret via EUs reopen website (der er også en app, men websitet er bedre)
  • Vi udfyldte og indsendte Person Locator Form’en, som Italien kræver. Print og ta’ den med.
  • Vi udfyldte og indsendte franske tro og love erklæring. Vi udfyldte begge forms og havde dem med, men vi viste dem ikke nogen stedet.
  • Download Luca-app’en til brug i Tyskland på caféer, restauranter, hoteller, museer etc. I app’en kan du desuden finde gratis teststeder.
  • Du behøver ikke købe FFP2 mundbind hjemmefra. De fås overalt i Tyskland og er meget billigere.
  • Det er også en god idé at downloade de forskellige Smittestop-apps fx Tysklands Corona Warn App, Italiens Immuni og Frankrigs TousAntiCovid, som du så aktiverer, når du er i det pågældende land. De virker som vores Smittestop app og advarer dig, hvis du har været nær en smittet. Husk at skifte over til vores egen Smittestop, når du kommer hjem.
  • Tilmeld dig Danskerlisten i det land, du befinder dig i, så får du push-meddelelser, når der kommer ændringer i rejsevejledningen.

Hvordan fungerer det med tests?

Der kræves ofte negativ test eller gyldigt Coronapas, når man krydser en grænse. Det er en regel, så det skal man selvfølgelig overholde. Det er lidt som at ha’ kørekortet med, selvom man ikke viser det til nogen.

Min mand er vaccineret, og jeg var delvis vaccineret de første 14 dage af vores ferie, og fuldt vaccineret den sidste uge. Vores søn er 11 år og ikke vaccineret.

Når det så er sagt, så kan det være umuligt at blive testet fx i visse dele af Sydfrankrig. Vi kørte rundt til flere apoteker dagen før vores afrejse til Italien, og det kunne ikke lade sig gøre. Turistinformationen trak på skuldrene – efter de havde ringet forgæves rundt til en lang række apoteker for os – og sagde undskyldende “typical French”.

Vi købte selvtests undervejs, og på den måde kan man altid tjekke op på sin status, når man ikke kan blive testet formelt. Det vigtigste er ikke at kunne fremvise et negativt testresultat men at begrænse smitten. Myndighederne kan altid henvise til et teststed, når/hvis de kræver et testresultat.

På hele vores tur på 3 uger viste vi ikke test nogen steder – hverken i Frankrig, Italien, Østrig eller Tyskland. Vi viste Coronapas 2 gange i Berlin, og det kunne vi have undgået ved at have valgt et bord udendørs. Vi blev aldrig afkrævet test på vores søn på 11 år.

FFP2 mundbind?

I Tyskland er det på papiret kun FFP2 masker, som må anvendes. Ikke de lyseblå, vi kender hjemmefra. Virkeligheden er dog en anden. I Berlin er de lyseblå mundbind langt mere udbredt, selv blandt personalet i tog/bus og politiet. Vi brugte derfor de lyseblå mundbind på vores ferie. De er langt mere behagelige i 32C varme end FFP2.

Konklusion efter 3 uger i Europa

Efter 3 uger i Europa er vi ved at være hjemme igen. Meget af det, vi frygtede omkring rigide regler og besvær, blev slet ikke til virkelighed. Jeg håber, at min beretning vil være med til at give dig ro i maven, hvis du overvejer en tur sydpå.

Når vi en dag vender tilbage til et liv med mindre Corona og færre regler, så tror jeg, at vi vil sætte pris på de åbne grænser og den lette og ukomplicerede adgang til andre EU lande, som EU står for.

Det glæder jeg mig i hvert fald til – for bekymringerne omkring restriktioner, regler, formularer, tests, gyldighed, coronapas og det løse gjorde, at jeg ikke rigtig kunne glæde mig til denne ferie. Og forventningens glæde er – om ikke den største – så i hvert fald halvdelen af en god sommerferie for mig.

Zoo Berlin

I dag var vi i Zoo Berlin. Det var meget lummert, og solen skinnede fra en diset himmel. Temperaturen lå på 29-30C. Måske ikke det optimale vejr at spadsere rundt i Zoo, men for vores knap så lille dyrenørd på snart 12 år er det et af feriens højdepunkter. Et andet plejer at være Gardaland, men det droppede vi igen i år pga. CoVid19.

Vi købte billetter online til fredag kl 12-16. Man skal ikke gå med mundbind i Zoo, da det er en udendørsforanstaltning. Ellers var jeg omkommet i dén hede.

Vi startede hos Pandaerne – de to pandaunger var meget livlige og helt vildt nuttede.

3 x Panda
Ulven kiggede forbi
Isbjørn svømmede i sit bassin

Vi kom meget tæt på dyrene denne gang. De var meget nysgerrige og aktive, så det var spændende.

Vi så endda kasuaren – den farlige fugl fra Sebastian Kleins bog om farlige dyr. Det var et kæmpehit hos vores dyrenørd, og vi stod længe og kiggede på den store løjerlige dinosauragtige fugl med de blå fjer og knold på hovedet.

Til sidst var vi voksne færdige, men dyrenørden insisterede på, at vi SKULLE se gorillaungen på 5 måneder. Det var godt, at han insisterede, for det var den mest bedårende lille skabning, der hang på sin mor og kiggede frækt ud på verden med sine sorte øjne.

Efter små 20.000 skridt i små 30 graders varme var vi møre og tog bussen hjem til hotellet. Vi holdt en kunstpause og lå med stængerne oppe, indtil vi var nødt til at sætte poterne på asfalten igen for at komme ud at spise.

Vi havde booket bord til klokken 20 på Madami blot 750 meter væk. Da vi kom ud af hotellet var det meget kraftigt regnvejr, og vi løb langs bygninger, under parasoller via arkaden i Kaufland over til Rosa Luxemburg Strasse.

Vi fik bord indendørs og skulle vise Coronapas (kun os voksne). Vi bestilte menu #2. Den har vi fået før, og den er fantastisk! Denne gang var det bedre end nogensinde.

Madami menu #2

Ikke alt var som det plejer. Der plejer at være run på. Det var fredag, og restauranten var næsten tom. Deres anden restaurant lige om hjørnet er fortsat lukket pga CoVid19. Udenfor var der ingen ledige pladser, for der kræves ikke Coronapas udendørs. Normalt er der rift om bordene inde og ude.

Ærefuld exit

Knægten havde tårer i øjnene, da tiden løb ud, og vi tabte semifinalen i går.

Det var en ærefuld exit! Tak for indsatsen, og tak fordi I gav mig glæden ved landsholdet tilbage ❤️

Nogle skriver i dag, at eventyret er slut – jeg tror, at vi kun har set begyndelsen 🧚