På mandag 13/7 har jeg termin, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at jeg føder på mandag. Jeg er indstillet på, at jeg ihvertfald går en uge over tiden, måske endda to. Jeg fornemmer, at mine omgivelser er mere utålmodige end jeg – ihvertfald spørger alle konstant til ‘hvordan det går’ 🙂

Jeg mærker ingen forandringer, der antyder, at en fødsel er lige om hjørnet – tværtimod føler jeg, at jeg godt kunne fortsætte 2-3 uger med at være gravid, fordi forandringerne nu sker langsommere. Jeg vokser ikke så meget længere, men maven ændrer konstant facon, når du vender dig. Nogle dage sidder maven meget lavt, dagen efter er den højere oppe – alt efter om du vil ligge på den ene eller anden måde. Jeg har ikke rigtig nogle plukveer – hvis jeg har, er de ihvertfald ikke så tydelige.

Jeg har stadig lidt vand i benene, men støttestrømperne gør det til at holde ud. Det er ihvertfald ikke alarmerende, og det generer mig ikke længere – det er som om det er blevet bedre efter hedebølgen blev erstattet af mere gennemsnitlig dansk sommer.

Der er ingen tvivl om, at du har lagt dig tilrette med hovedet i bækkenet. Du er sunket længere ned, og indimellem kan jeg godt få ondt dybt nede i bækkenet, når jeg f.eks. går rundt i Lyngby Storcenter i 2-3 timer. Så føles det som om dit hovede er på vej ned gennem mit bækken. Det samme sker, når jeg rejser mig fra sengen om morgenen, så falder du ligesom ned i bækkenet, og jeg ømmer mig og går med stive skridt. Lidt efter lidt fortager det sig.

Jeg er stadig vild med at være gravid, så ventetiden er ikke ved at tage livet af mig. Endnu. Jeg elsker stadig at mærke dig i min mave, mens du vokser dig større og stærkere. Du mosler meget rundt i maven – faktisk mere end de seneste uger – og det er så dejligt og sjovt! Jeg tænker, at du har travlt med at prøve at strække dine ben og arme – det føles ihvertfald sådan!! Jeg kan tit få fat i din lille fod eller dit knæ.

Om natten sover jeg faktisk ret godt. Jeg sover i etaper, for jeg vågner hvergang jeg skal vende mig, fordi det gør ondt i mine ligamenter, når de strækkes. Ellers sover jeg fint – jeg sover noget nær 8-9 timer hver nat afbrudt af mine vendinger en-to gange i timen. Det er ren luksus, og jeg prioriterer det højt, for jeg skal jo samle energi og være topfrisk til at føde dig, når du omsider beslutter dig for at komme ud. Af og til sover jeg også på ryggen – det er superfedt, at jeg stadig kan det!

Vi bygger stadig rede – din far og jeg. Dit værelse er faktisk indflytningsklart – vi mangler kun dig! I morgen får vi sat billeder op – far har udvalgt og fået indrammet nogle helt særlige billeder til dit værelse. I dag købte jeg en lampe til vores gang, så vi kan tænde lyset derude, hvis du skulle få onde drømme.

Og farmor er næsten færdig med dit kongelige svøb. Det er blevet så smukt, og vi glæder os til at bære dig hjem i det. Hun mangler kun ganske lidt nu. I dag hentede vi også din autostol hos BabySam – den lejer vi det første års tid.