Igen her til aften stod den på det store skråleri ved sengetid. Jeg har lige brugt 45 minutter på at putte Nicholas Carl – det har nu stået på 3 aftener i træk. Han var totalt utrøstelig og skreg, så snart jeg lagde ham i sengen. I 45 minutter gik jeg ud og ind for at lægge dynen over ham, putte ham og give ham sutten igen. Han skreg og skreg – værre og værre. Indtil jeg gjorde det man ikke må; lagde mig i min seng med ham tæt ind til mig og gav ham bryst liggende. Det virkede på under 5 minutter. Jeg lagde ham næsten sovende i seng, han klynkede lidt og så puttede jeg ham. Jeg lagde min hånd på hans kind, men han sov allerede.

Tidligere har han været så nem at lægge i seng – blot et pip eller to, så sov han. Men i et klart øjeblik (!) her til aften tror jeg faktisk, at jeg er kommet frem til hvorfor – der må simpelthen være gået kuk i timeplanen! Vintertiden gør jo faktisk, at han bliver lagt en time senere end han plejer – og derfor når han indimellem at blive overtræt, skrige hysterisk og blive komplet umulig at lægge. Jeg vil prøve at lægge ham 45 minutter tidligere imorgen og se hvad der sker.

I nat var der også fest her hos os – jeg har sammenlagt (!) sovet 2 timer. Jeg har tændstikker i øjnene pt og bør ikke foretage mig noget med skarpe genstande, biler eller maskiner. Jeg tror, at overtrætheden og al virakken omkring de lange putningsseancer gør, at resten af natten bliver urolig. Umiddelbart skulle man jo mene, at med den energiudladning så skulle han sove dybt i mange timer, men det er ikke tilfældet.Det er jo stressende for ham at kæmpe ulykkeligt mod søvnen i 45 minutter; det giver måske ikke kvalitetssøvn, men i stedet urolig søvn (?).

Jeg søgte lidt på nettet – og fandt bl.a. dette om netop det problem, samt en løsning, der bekræfter min teori:

Hvad gør man så, når barnet ikke vil sove om aftenen?
Svaret er simpelt, man lægger det tidligere i seng! Mange forældre tror fejlagtigt, at de ikke kan få barnet til at sove om aftenen, fordi det ikke er træt nok. Det er gerne omvendt. Nemlig at barnet er overtræt, og dermed umulig at få til at sove. Børn skal generelt gå friske i seng og stå friske op. Det betyder, at barnet skal lægges, inden det græder sig i søvn, og inden det er helt hysterisk og rundtosset af træthed. Typisk en time før end mange småbørn bliver lagt.

At vi så som forældre kan have svært ved at nå det hele, er en helt anden snak. Udover at barnet typisk skal lægges tidligt, er det fortsat de gode soveråd, der gælder, nemlig at man gearer ned en time før barnet skal sove, at barnet ikke ser TV en time før sengetid, og man tager sig god tid til soveritualerne som et varmt bad, fredelig tandbørstning og ikke mindst en god historie.