Dagens lektie var hård, men god: Normalt har jeg min mobil på lydløs af hensyn til Nicholas Carl. Indimellem har han nemlig reageret voldsomt på, at den ringer, og jeg derpå snakker. Nu har jeg ikke ligefrem en hidsig og høj ringetone – blot en dæmpet Justin Timberlake sang. Men når min mand er i London vil jeg jo gerne kunne høre, når han ringer, og så er lydløs ikke en option – og ikke mindst vil jeg gerne snakke med ham!

Her til formiddag var Nicholas Carl lige faldet i søvn ved brystet og lå og sov sødeligt, da Allan ringede. Jeg tænkte, at jeg sikkert godt kunne snakke dæmpet med ham, mens Nicholas Carl sov videre. Jeg havde dårligt nok fået sagt ‘hej skat’, før Nicholas Carl kiggede op på mig med øjne så store som tekopper og underlæben begyndte at bæve.

Efter mindre end 2 minutters dæmpet samtale, skreg han i vilden sky! Vi afsluttede samtalen, og jeg prøvede at få ham lagt til at sove igen. Det gik bare slet ikke! Skrigeriet eskalerede til en regulær skrigetur på en times varighed. Jeg lullede ham, gav bryst, gik rundt, snakkede, aede og trallede for ham – uden større succes.

Tilsidst tog jeg ham vildt skrigende med på armen, mens jeg pakkede taske til mødregruppe. Det virkede som om at da jeg holdt op med at forsøge at dysse ham ned, men bare havde ham med på armen, så faldt han til ro og begyndte at kigge nysgerrigt på mine gøremål istedet for at skrige. Men træt var han jo stadig – og det var 1 1/2 time siden hans lur skulle være startet, så jeg blev nødt til at lægge ham.

Jeg kunne ikke lade være med at grine – der var noget komisk over, at én enkelt sød opringning udløste sådan en omgang hyl og skrig. Jeg ringede til Allan og fortalte grinende i telefonen, hvad en sød opringning, som moren var rigtig glad for, havde forårsaget. Med Nicholas Carl som lydtapet. Ok … man kan ikke ligefrem kalde ham lydtapet, for han overdøvede det hele! Nå, men jeg lærte ihvertfald på den hårde måde, at jeg bliver nødt til at lade opkald forblive ubesvarede, når der soves middagslur ved min babs 🙂

Efter lidt over en times tid fik jeg dysset ham ned, og nu ligger han endelig og sover til middag. Problemet er bare, at vi skulle have været i mødregruppe omtrent samtidig med, at han faldt i søvn. Det må bare vente – det er vigtigere, at han får sovet middagslur i fred nu og ikke oplever flere forstyrrelser. Så må vi tage afsted senere – alt er nemlig pakket og klart.