Ved 14-tiden var jeg færdig. Som i helt færdig. Jeg prøvede at koncentrere mig, men jeg var udmattet og havde knaldende ondt i hovedet, ryggen, nakken og i benene. Mine kirtler var hævet og gjorde vildt ondt, så jeg næsten ikke kunne synke. Det var på tide at komme hjem i seng og erkende, at jeg er sendt til tælling.

Jeg hentede et par boller, en liter suppe og noget frisk fyldt pasta. Og så gik turen hjem. Allan var også stadig syg, men Nicholas var frisk som en havørn! Vi spiste boller og sad og slappede af. Min mave slog kolbøtter, og jeg var slet ikke sulten, men jeg klemte en halv portion suppe ned.

Nu er Nicholas lagt i seng – og han er stået op igen og ligger på dørtrinnet og slapper af. Jeg lader ham ligge, så han kan falde i søvn, og så kan jeg gå i seng. Hold nu op, jeg er helt smadret. Jeg sætter ikke vækkeuret. Jeg håber på, at jeg har det godt i morgen, men jeg tvivler på det.