Provokerende titel hehe, I know! Blev bare insp af Charlotte Fruergaard imorges på Radio 2 i interview med min dejlige kæreste og hans kolleger. Hun er coach og vejleder singler. Se hendes HP www.winlife.dk

 

Jeg læste en artikel om hendes teorier i Alt for Dullerne i sidste uge, og det var en AHA-oplevelse. Jeg har gemt artiklen til inspiration for mine singleveninder. WAAAHH! Jeg håber virkelig ikke, at jeg kommer til at virke frelst og hellig, bare fordi jeg ikke længere er single. Jeg håber ikke, at jeg er en af de her besserwisser-kærestepiger, der bare véd, hvordan du skal leve dit liv og finde dig en kæreste. For det er jo så nemt. Det håber jeg sandelig ikke (så sig det til mig, hvis jeg virker sådan!!). Men det var bare så interessant og nærliggende. Jeg kunne kende så meget fra mig selv og min lange singleperiode.

 

Her kommer det. Nu er du advaret. Det kan være hård kost for sarte maver.

 

Bl.a er hun imod, at man laver lister over, hvad man ønsker sig af en mand, fordi det ikke er med hjertet med med hjernen. 

 

Vores problemer med kærligheden handler om, at skilsmisse er en oplagt og legal mulighed, når man ønsker at zappe videre. Vi når aldrig til at fordybe os og vælge hinanden til. Vi vælger hinanden fra, når vi møder modstand.

 

Og så er hendes tese, at vi selv vælger at være single. Den kan jeg genkende fra mig selv. I mange år værdsatte jeg frihed højest – OG ønskede mig en kæreste. Det er et umuligt paradoks, og jeg havde da heller ikke videre meget held med at holde på kæresterne, indtil jeg gjorde mig klart, at min frihed var et fængsel. Jeps, jeg kunne gøre, hvad jeg ville nårsomhelst, hvorsomhelst og med hvemsomhelst. Men jeg efterhånden var det ikke længere det, jeg ønskede mig. Jeg ønskede at stå til ansvar, være del af en flersomhed, jeg ønskede at være ‘nogens’, jeg ønskede at indgå kompromisser, jeg ønskede at blive udfordret på ‘mine ting’ og ikke bare være ubegrænset. Da min ubegrænsede frihed blev mindre vigtig for mig, blev jeg klar til at være del af en tosomhed.

 

Charlotte Fruergaard gik også til angreb på en holdning, som mindst en af mine veninder har luftet ‘jeg bliver ikke set’ – ‘jeg er usynlig’, så er det noget, man vælger, og så opfører man sig derefter. Ingen er jo i sagens natur usynlige, så det er noget vrøvl. Men det er altså et valg, man selv træffer – om at usynligggøre sig: ‘Jeg vil ses, men jeg gør mig usynlig’ … Formuleret på dén måde er det til at forstå, hvor lidt det gavner at tænke sådan, når man gerne vil have, at en potentiel kæreste skal opdage én.

 

Og de evindelige ‘alle mænd er idioter’ og ‘hvorfor gå efter den store kærlighed, når det alligevel ikke holder resten af livet’ og ‘giftes? nej tak, aldrig, det holder jo ikke’. Hvis dét er din holdning, så er det en holdning, du selv har valgt. Det er faktisk ikke facts of life, men derimod din selvvalgte opskrift på dit liv, du skitserer – så når det alligevel ender i lort og skilsmisse, så hvorfor så overhovedet risikere noget? Nej, vel? Med de holdninger til mænd, ægteskabet og kærligheden når du aldrig i mål, og det er din egen skyld. 

 

Og så advarede hun mod ‘singleklubber’ og ‘singleveninder’. Man skal træde ud af den trygge singlecirkel og opsøge ikke-singler. Ikke for at score dem, men for at opleve succeshistorierne. Succes smitter af på samme måde som fiasko gør. Man kan fastholde hinanden i singlesuppedasen. For at flytte sig, skal man udfordres på det område, man ønsker at udvikle sig indenfor. Man bliver heller ikke ved med at gå i 8. klasse, fordi det er hyggeligt, vel? Når man ønsker sig en kæreste, må man se og lære af ens nærmeste. Jeg har tænkt over netop dette – syntes først at det da var noget b r æ k.

 

Men da min svigerinde blev gravid, begyndte jeg at se meget meget mere til dem, og det udvidede min horisont. Samtidig med det fik min veninde kæreste og blev min veninde gravid, så jeg fik udvidet min horisont, som ellers har været 100% singleveninder i alle årene. Min far blev hovedkuls forelsket i Kirsten, og de blev kærester. 3 par i mit liv, som ellers altid har været fyldt med 100% singlevenner/-veninder. Gradvist blev min frihed mindre vigtig, da jeg oplevede alternativet på nært hold. Hmmm… Må nok give Charlotte F ret. 

 

Hun er heller ikke overbevist om, at netdating og running dinner ubetinget er en god idé. Det kan godt være det, hvis man er klar og har gjort sig klart, hvad man selv står for. Netdating virkede først for mig, da jeg var klar, så det understøtter hendes tese. Jeg mødte den samme type spassere på www og Running Dinner, som jeg mødte i byen, da jeg ikke var klar – fordi jeg havde fortalt mig selv, at mænd er idioter.

 

Min selvkonstruerede ‘sandhed’ stod i vejen for mig – jeg gav mændene skylden og var selv fejlfri. Jeg ønskede jo den der kæreste, af alt magt, og jeg gjorde jo en hel masse for det – running dinner, dating, blind dates osv osv. Bortset fra at arbejde med min egen parathed. Billedlig talt var jeg prinsessen i tårnet – og jeg havde ikke tænkt mig at rulle fletningen ud til de ventende prinser nedenfor. De kunne hoppe og springe og kæmpe for sagen, kunne de. Og selvfølgelig gjorde de da ikke det. Det var jo mission impossible allerede på lang afstand.

 

Dine ‘sandheder’ 

Men hvor kommer de fra, de holdninger – eller måske skal jeg hellere kalde dem de ‘sandheder’, som du selv konstruerer og som du blindt lever efter? De kommer indefra, fra dig selv. Du stiller ikke spørgsmålstegn ved de ting, du tænker om dig selv, om kærligheden, om mænd osv. Du vedtager bare ud fra dine erfaringer og sindstilstand, at ‘sådan er det’. Men hvad nu hvis ‘det’ ikke bare er sådan?

 

Det kan være ret earthshaking at ændre på sine ‘sandheder’. Jeg har prøvet det, da jeg arbejdede målrettet med min selvtillid for et par år siden – jeg var min egen værste ven – fortalte mig selv en masse ting, som jeg anså som ‘sandheden’ om mig selv og verden. Jeg måtte indse, at den måde, jeg ser mig selv og verden på, ikke nødvendigvis er den universelle ‘sandhed’. Det er lidt spooky at indse dette, for den ‘sandhed’ er faktisk ens trygge fundament og mening – ‘sådan er det’.

 

Glædelig weekend 🙂

 

Gitte