Mandag så ud til at blive lige så festlig som søndag og dagene før søndag … Natten til mandag sov jeg godt og vel 4 timer afbrudt af 3 amninger. For nogen er det måske underligt, men det sjove er, at jeg faktisk nyder nattens stilhed og vores stille ammestunder sammen, hvor jeg kigger på ham i halvmørket, mens han putter sig ind til mig og falder tryg og mæt i søvn ved mit bryst. Kan godt være, at det koster lidt på søvn-kontoen, men det er nogle ufattelig dejlige øjeblikke. Og det er kun nu, at jeg er så heldig, at min lille søn søger mig om natten, så jeg er der 100% for ham.

Om morgenen nød vi vores morgenlegetimer. Han smilede, pludrede og vi øvede at sidde op, samt at gå tur på mors mave. Det er nogle hårde øvelser for hans lille krop, og han presser sig selv for meget, så jeg er den bløde mor, der stopper legen, mens den er god. Han er utålmodig efter at stå selv og bliver ved og ved med at prøve at trække sig op. Han bliver irriteret, når benene ekser under ham. Tilsidst blev han træt og så startede han på en skrigetur.

Han var træt, men som sædvanlig ville han ikke sove og så gik der selvsving i det. Jeg fik ham dog til at sove efter en halv times tid ved ihærdig nynnen og vuggen i armene – og faldt selv i søvn med ham i armene. Jeg vågnede efter 40 minutter – han sov stadig, så jeg tog et bad. Ved halv elleve tiden vågnede han efter at have sovet en times tid. I mellemtiden havde en af pigerne fra mødregruppen foreslået at mødes i centeret til frokost. Nicholas Carl virkede umiddelbart i godt humør, så jeg tænkte – hvorfor ikke?

Da vi skulle ud af døren, startede han ud på en værre skrigetur, men der var ingen vej tilbage; vi måtte afsted. Jeg prøvede at amme ham, pusle ham, vugge ham, men tilsidst var det tid – vi skulle afsted. Han gik helt amok, da jeg lagde ham i liften. Og så gik det hverken værre eller bedre end at jeg glemte overslaget til barnevognen, så da han (skrigende!) var lagt i barnevognen, måtte jeg op med ham igen. Så var det som om han faldt til ro, og da jeg lagde ham i vognen igen, sov han.

Han sov så i 3 1/2 time, så jeg fik en hyggelig frokost med mor-snak samt efterfølgende varm kakao. Jeg følte mig nærmest som mig selv igen for første gang siden før jeg blev gravid. Jeg kunne mærke energien skylle ind i mig igen, og jeg mærkede, at jeg begyndte at få lidt overskud igen. Dejligt, dejligt, dejligt!!!

Jeg var en tur på kirkegården på vejen og sætte et lys hos min mor. Hun ville være blevet 68 år i dag. Hold op, hvor ville hun have forkælet Nicholas Carl!!!