Hvad er det med jer & Berlin? Det spørgsmål er ikke nemt at svare på, men lad mig prøve ..
Jeg elsker det skæve og skøre, det vilde og kantede, det uforudsigelige, de søde og de ubehøvlede råt-for-usødet berlinere. Kompromisløsheden. Protesten og evnen til at rette ind. Næstekærligheden.
Du slår dig på Berlin – ok, også uden nødvendigvis at vade direkte ind i et skilt 😝. Du bliver ikke nødvendigvis budt velkommen, men er nødt til at kræve din plads. Men der er altid plads til dig – også hvis du ikke passer ind andre steder. Her er højt til loftet.
Omkring hvert gadehjørne venter nye oplevelser. Når du tænker, at NU har du forstået Berlin og kender hvert et hjørne, så lukker dit stamsted eller din favoritcafé, og alt er anderledes. Igen.
Om sommeren smelter asfalten, og på alle vandrette flader sidder man og nyder en øl. Om vinteren kommer kulden ind direkte fra Sibirien.
Det kan ikke forklares – just do it!
